Indhold

Noter til Grevy 1997 (læst til 2. gang)

Sproget som system (kort oversigt efter Widells artikel i Psykologisk opslagsbog)

Noter til Johnsonteksten (indeholder nogle af de tidligere overvejelser - men disse ses nu i et mere teoretisk perspektiv, i en større referenceramme)

Noter til Clark og Lind-teksten (er en noget mere letlæst tekst, der indeholder en del eksempler og overordnet - men lidt ukritisk - loyalt gengiver bl.a. Lakoff & Johnsons ideer om metaforer og kognitiv semantik). Merleau-Ponty-siderne er ikke så vigtige! Siderne om de litterære metaforer er ikke så væsentlige, hvorimod siderne om de politiske metaforer er mere relevante.

fra mennesker der ses som dyr til mennesker der ses som ting

- vi er ikke et landbrugssamfund, så hvorfor alle disse dyremetaforer?

tingsliggørelse

forståelse - hvad er et menneske?

- problematiseres i metaforerne

- et tegn på at der er problemer!

undersøges via begreberne

via krydsning eller optik

fx: pc'en tænker - mennesker flyver

er det fordi mennesker og dyr ligner hinanden?

årsager: teknologiske forandringer i samfundet

de nye produkter er vanskelige at få styr på, vanskelige at forstå!

ting får karakter af mennesker - og mennesker får karakter af ting

- gensidig påvirkning!

(forudsætning for Johnsonteksten)

Sproget som et spil - men med ubevidste regler

ord og sætninger - kombineres uendeligt

ord og udtryk refererer - giver mening og begrebsligt indhold

Tegns mening. Hvad er et sprogligt indhold??? Meningsrealisme, noget objektivt erfares gennem sanserne - men det er muligt at foretages slutninger /logik/domme (Kant)

Sprogets funktioner (ud fra tegnet) - forskellige regelsystemer

syntaks: kombinatorik - Saussure: forhold mellem tegn - arbitraritet

semantik: meningsindhold - reference/sandhed

pragmatik: forankring i talesituation - Quine: tolkede sætninger er ubestemte

Sprog og kognitiv psykologi

Sprog er ikke kun ydre adfærd - ikke-bevidste tankeprocesser - mental repræsentation

- sprog - et produkt at af semantiske og syntaktiske regler følges

- inspireret af computerbegrebet

- mentalisering

- risiko for meningsrealisme, altså et udtryk for objektive ydre forhold

(Johnson 1980)

En lang tradition i filosofien for at interessere sig for metaforer

tidligere antagelser: undgå metaforer i kognitive discipliner

Platon: imod figurativ sprog

- den gamle diskussion mellem filosofi eller poesi

- metaforer etablerer alene billeder på virkelighed, gør indtryk på tilhøreren m.v.

Aristoteles: en noget mere positiv attitude til metaforerne

- retorik, kunsten at fremføre sine argumenter

- viden via artistisk imitation

- ikke nye ideer

- men: nye ideer præsenteres via underliggende ligheder

- metaforen iscenesætter

- styrke: poetisk indsigt

- "the greatest thing by far is to be master of metaphor"

Denne viden elimineres med empirismen

(- ikke empirisk konstruktivisme!, men positivisme: verden kan undersøges som den er)

- metaforerne mister deres filosofiske respektabilitet (i oplysningstiden)

- Locke: vi skal tale om tingene som de er - uden retorik, der giver os falske ideer og gør at vores dømmekraft ødelægges

Disse ideer har domineret siden Locke!

1800-tallet: romantiske ideer vedr. kreativitet og metaforer

1900-tallet: positivistisk - logisk sprog (kognitivt) og emotivt sprog

- disse positivist empiristiske tanker isolerede metaforer fra videnssprog

- empiriske videnskaber afskar sig fra metaforer og blev set som poesi

- nyt: metaforer kom til at spille en større rolle naturvidenskab

- ingen reduktion eller oversættelse ville indeholde metaforernes viden

- filosofisk interesse i ikke-bogstaveligt sprog i naturvidenskabelige teorier

Black: modeller

MacCormac (videnskabelige modeller og religiøse modeller)

Quine: selv om metaforer har en stor rolle i poesi og prosa… er de vitale også for nye hjørner af naturvidenskab og filosofi (dvs. for viden om verden og for erkendelse generelt)

Ny tendens: metaforer får større indflydelse i discipliner af forskellig kognitiv art!

Lakoff: 1) filosofiske problemer 2) metaforers effekt

"The problems of metaphor" - Metaforproblemet

- hvad er metaforer?

- hvordan fungerer de (metaforers funktioner) - er de fx kreative?

- hvad er deres kognitive status?

Beardsly: en særlig slags talehandling

Chomsky: en afvigelse (semantisk/syntaktisk)

- ikke en semantisk eller syntaktisk afvigelse

- metaforer indgår også i syntaktisk velformede sætninger

- syntaktisk afvigelse: ikke et afgørende indicium

Matthews: spænding, kontekst, levende metaforer

problem: identifikation via semantisk afvigelse

fx "hun var en lille bid for monarken" - bogstavelig forståelse

fx "Peter var en ræv" - bogstavelig (ræven hed Peter eller: Peter var inkarneret som ræv)

Undersøgelser på sætningsniveauet er her ikke tilstrækkeligt - det drejer sig ikke alene om relationer mellem lingvistiske symboler

Ekstralingvistisk

Binkley: metaforer er ikke nødvendigvis falske i bogstavelig forstand, fx de dobbelte metaforer

fx: "Idi Amin er et dyr" - "Han er en klovn" - "Hun bor i et glashus"

Hidtil: ingen sikre indifikationskritirier! Hele talesistuationen bør inddrages!!!

fx: "alle mænd er nogle dyr" - situation 1: en biolgiprofessor til sine studenter - 2: en kvindelig studerende til sin værelseskamerat

Sætningsidentifikatorer kan ikke lade sig gøre: det kan ikke lade sig gøre at finde et lille afgrænset sæt af syntaktiske eller semantiske regler der udgøre kriterierne for metaforer i et givet sprog

Grice: metaforer som ikke-konventionelle implikaturer - men disse er som andre - ifølge Johnson - konstrueret på klare eksempler på metaforer!

Metaforerne som elliptiske sammenligninger (ved udeladelse) - eller noget helt andet!

Black: substitution - Peter er en ulv= Peter er bidsk (indirekte præsentation af bogstavelig mening)

sammenligning - Peter er som en ulv på den måde at han er…(relevante ligheder udvælges via konteksten)

- ingen af dem kan gøre rede for den metaforisk spædning mellem termerne. De er begge kosmetiske eller stilistiske tilsnit af det bogstavelige - og de udtrykker at man ikke mener det man siger i metaforen!

- der siges ikke noget om hvori ligheden består - og da der altid er en lighed i en eller anden forståelse, siger de ikke meget om metaforernes funktioner

- der skal være en semantisk spænding

-> der er en kognitiv funktion! (der er mere end den korrelerede sammenligning i metaforen)

-> ny teori: interaktionsteorien - "associerede almindeligheder" (det som umiddelbart opfattes som sandt hos objekter, personer, hændelser etc.)

fx "pattedyr", "rovdyr", "flokdyr" associeres med "ulv"

Når "ulv" tages i anvendelse i metaforers overføres tilsvarende egenskaber til det primære objekt, og der er tale om en gensidige indflydelse (altså almindeligheder om det primære objekt applikeres også på ulve)

Problemer i dette systems svag afgrænsninger af hvordan påvirkningerne fungerer

Wittgensteins se-som-aspekt! Fikserbilleder/and-hare-billedet m.v.

Metaforerne udgør tilsvarende aspekt-se-ning

En æstetisk perception

Hester. Metaforisk perception: en iagttagelse-som af noget mellem det metaforiske subjekt og det metaforiske prædikat. I metaforerne tilskyndes man altså til at se nye aspekter! (og det er som i and-hare-billedet baseret på den samme fælles basis, her: de samme streger på papiret)

"Han er en orm" - vi laver et forestillingsgreb i det som er fælles for orme og mennesker.

lyn-indsigter - aha-oplevelser via metaforer!

Ryle. Kategorifejltagelser

Vi kan se metaforer som kalkulerede kategorifejltagelser

Haynes

Sammenligning: vi overfører karakteristika fra Y for at sige noget om X

Interaktion: vi placerer kendte karakteristika fra Y, der modsiger nogle af X'ernes, for at producere ny indsager enten om X eller om noget tredje Z, og dette kan ikke reduceres til noget bogstaveligt

Det kanoniske aspekt (sammenligning): regelstyrede procedurer

Det ikke-kanoniske aspekt (interaktion): alle levende metaforer udgør noget ikke-regelstyret - der er tale om experientale strukturer (fx kategorier).

Experientialisme: forklare hvorfor vi har de kategorier vi har (i forskellige sprog/kulturer)

Metaforer i mange kognitive discipliner (uddannelse, psykologi, kommunikation, videnskab, filosofi, pædagogik, didaktik, religion etc.)

Hvordan kan vi påstå noget via metaforer - hvordan kan metaforer blive til (logiske) domme?

Kan metaforer sige noget sandt?

"Jeg lover at betale dig tilbage" - en talehandling (lover noget/gør nogen glad etc.)

Hvis ikke: så er metaforernes status i kognitiv discipliner tvivlsom!

Følgende metaforforståelser:

1) følelsesmæssig betydning

2) heurisk værdi (vedr. videnskabelig erkendelse), men ingen sandhed

3) ingen påstande - kun værdi via den bogstavelige omskrivning

4) der er en metaforisk sandhed, der går ud over det bogstavelige (Black/Haynes)

Hvordan etablerer vi metaforer (for at få noget at vide om deres epistemologiske status)

Der er (iflg. Johnson) ingen mekanisk eller regelstyret måde at forklare deres mening på - eller gå fra metaforisk til bogstaveligt

Kant

Kritik af den rene fornuft. Der er en relation mellem logik og empirisk viden.

Repræsentationer af viden: domme ud fra koncepterne selv! Fx: alle hvaler er pattedyr

Begrebsstyret logik

Der er ingen objektive grunde til at vi foretager disse følgeslutninger (teleologiske domme)

Dette betyder: faktisk behandler vi naturen som kunst - vi fortolker den!

Vores domme er kognitive (logiske) - men der er ingen ydre omstændigheder, der determinerer dem eller er årsag til dem

Men når vi har begreberne, kan vi etablerer andre domme og dermed ny viden - og nye metaforer!

Fx (Johnson): den simpleste forklaring er den bedste (Ochams ragekniv) - og det er en æstetisk dom! - den er kønnere

Metaforer organiserer nye strukturer i vores begrebslige systemer - de producerer viden!

Vi indser at noget må være rigtigt - og det er en logisk og kognitiv forståelse, som metaforerne giver

Kant: regelstyret!

Johnson: metaforer som geniets / subjektets unikke produkt - intuition, originalitet og kreativitet idet er subsumeres mere viden, end der er i de enkelte begreber

Denne etablering af viden kan iflg. Johnson ikke genereres fra iboende begrebslige regler - der er rationalitet (kognitiv ikke-kanonisk vidensetablering) uden regler!!!

Metaforer - overfører, fremhæve nuancer, understrege ligheder.

Kildeområde - målområde!

fx: "min pige er en solstråle"

litteratur - forståelse - strukturering af dagligdagens fænomener (???)

overfører viden fra kildeområde til målområde

fx: "grus i maskineriet" om kærlighedsforhold - der ses som en rejse i et køretøj

døde metaforer er ikke døde - de strukturerer !!!/???

metaforer - ikke kun ord, men tanker og handling - ud fra begrebslige systemer

"vores tænkning er fundamentalt af metaforisk natur"

"vores begreber strukturerer hvad vi sanser" - og ser

vi afslører tankemønstre ved at studere sproget (-> sprogbrugen)

"Diskussion er krig" - se side 51!

- en verbal kamp

- vores diskurs er struktureret v.h.a. krig

- "Diskussionens sprog er ikke poetisk… det er bogstaveligt" - !!!

"Tid er penge" - se side 54

- kulturbestemt - timelønninger, taxameterprincip generelt

passer ikke altid: glemmer de kooperativer aspekter af diskussioner - man kan ikke få sin tid tilbage

metaforer fremhæver, skjuler aspekter af det vi ser (jf. Wittgenstein!)

"Beholdermetaforer" - se side 58

"Orienterende metaforer" - glad er op - sorg er ned

- fysisk basis

- kropsbaserede - se side 61

- experientielle basis - se model side 65

Lakoff & Johnson er inspireret af Merleau-Ponty

Vores krop er i verden - det vi ser er bestemt af kroppens mulige orienteringer i verden - fx når vi ser en 6-sidet terning

Æstetisk nydelse - kendskab til et fænomen overføres på noget andet, fx "pigen er en rose" - men hvad er "kendskab til et fænomen"?

Hultbergs Requeim - se side 73 - solen/naturen/årstiderne centrale baggrundsviden! (fx: de fire årstider / liv/død blomstring/blomster & bier/ efterår og forfald)

Sproget strukturerer tanken

ensretning af politisk sprogbrug (?)

måde at forstå aktuelle (komplicerede) problemer på

fx "staten som person" - skurkeroller, sygdomme (synekdoke/ del for helhed)

Golfkrigen

Eu-debat: toget

Kærlighed - at rejse i et køretøj (se litteraturlisten)

simplificeringer af den politiske debat