|
Efter hver dobbeltlektion forventes det, at du som studerende er fortrolig med nedenstående fagtermer. Se også ”Grammatik” i Håndbog i Nudansk. Hent fagtermerne i tekstdokument
1.gang Ortografi – retstavning Morfologi – ordlære (ordenes byggeklodser) Syntaks – sætningsopbygning Stilistik – stillære (vedr. tekstgenrer) Det ny komma Traditionelt komma Substantiver – navneord Adjektiver – tillægsord Adverbier – biord Præpositioner – forholdsord Komparation – gradbøjning Fleksion – ordbøjning
2. gang Receptionsordbøger Produktionsordbøger Synonymordbøger Idiomordbøger Encyklopædier Etymologi – ordenes historie Intetkøn: t-ord Fælleskøn: n-ord Appellativer – fællesnævne Proprier – egennavne Liberal eller restriktiv sprogpolitik Standardordbøger Fagordbøger og tekniske ordbøger
3. gang Verbalsubstantiver – substantiver dannet ud fra verber Parentistiske sætninger – indskud Sammensætninger – lange sammensatte ord, især substantiver Kancellisprog – oprindelig betegnelsen for juridisk sprog Pronomener – stedord Personlige pronomener – personlige stedord Abstraktionsstige – angiver hvor abstrakt noget betegnes At skrive opløst – hver sætning sin information Kliche – en frase, en trivialitet Sammensatte verber – præposition + verbum Denotation – indhold/mening Konnotation – medbetydning/associativ mening Aktive verber Passive verber Kasus – fald Kasus (substantiver): nominativ og genitiv Kasus (pronomener): nominativ, akkusativ og genitiv Præteritum – datid Præsens - nutid Perfektum – førnutid (har/er…) Pluskvamperfektum – førdatid (havde/var…) Possessivt pronomen – ejestedord Proprium – egennavn Pluralis – flertal Passiv – modsat aktiv Nominativ – nævnefald Akkusativ – bøjningsmulighed for pronomener Genitiv – ejefald
4. gang Sproglige funktioner Sprogligt materiale Synkrone og diakrone forhold (vedr. samme tid/ vedr. forskellige tidsmæssige perioder) Verber – udsagnsord Hjælpeverber – være, have, blive, få Modalverber – burde, gide, måtte, skulle, turde, ville Artikler Possessive pronomener – ejestedord Komplekse og simple ord Sammensætninger og afledninger Opslagsformer og bøjningsformer Nul-morfem Leksem – ren ordbetydning Afkortninger Sammentrækninger Tilbagedannelser Hjemlige og importerede ord Referattyper Beslutningsreferat Konklusionsreferat Direkte og indirekte tale Tempus – tid
5. gang Feltanalyse Sætningsled, fx: verbal (udsagnsnled), subjekt (grundled), objekt (fx genstandsled). Ordklasser Finit verbal – kan være verballed i sætning: præsens (nutid), præteritum (datid), imperativ (bydemåde). Infinit verbal: præsens og præteritum participium (lang og kort tillægsform), infinitiv (at-form). Ledsætning Helsætning Formelt subjekt, fx: At gå er godt. Foreløbigt subjekt, fx: Det er godt at gå. Direkte objekt Indirekte objekt Prædikativ til objekt/subjekt Sætningsskema Konjunktioner Sideordning Underordning Forfelt Omfangsrige led Sætningsknude Lånt forfelt Sætningskløvning
6. gang Kommatering Nyt komma – enhedskomma Traditionelt komma - begge er grammatiske Helsætninger/ledsætninger Apposition – forklarende tilføjelser Imperativ – at-form (kan ikke være verballed) Konjunktionsforbindelser,
fx: efter at, således at, men at, og at Der-kløvning Det-kløvning Direkte anført tale – replikangivelse Idiotkomma – komma, der sættes uden tanke for grammatikken, fx altid efter: at, og, der Ufuldstændige ledsætninger Ufuldstændige helsætninger
7. gang Sammensatte verber, fx: tilskrive, afhente, forespørge Denotation – indhold/mening Konnotation – medbetydning/associativ mening Konjunktion – bindeord Underordningskonjunktion – fordi, da, når, hvis, selvom, mens Sideordningskonjunktion – og, men, eller Bump i en tekst – manglende sammenhæng Lix, læsbarhedsindex Skriveprocessen: akskild artist og pedant Kommatering Imperativ – implicerer et subjekt, betragtes som helsætning Meningskomma – nødvendigt fx i: skydes ikke henrettes Parenteskomma Sætningskløvning Tidsledsætninger
8. gang Kommunikationsmodellen - afsender - emnet - teksten - modtager - situation - koder - hensigter - feedback -
Roman Jakobsons kommunikationsmodel - emotiv funktion - konativ funktion - referentiel funktion - fatisk funktion - metasproglig funktion - poetisk funktion Analysemodel til sagtekster - fra syntese til analyse til syntese - førstehåndsindtryk - kommunikationssituation - sagtekstlig ramme - indholdsanalyse - billedanalyse - sproglig analyse - typografi mv. - sammenfatning Det ny komma - sæt komma efter ledsætninger - en ledsætning står tit som sidste led i en anden ledsætning og så skal der først sættes komma efter den sidste ledsætning, dvs. når ledsætningen er helt slut. Pausekomma er afskaffet, bruges bl.a. i engelsk og serbokrotisk. Det var enerådende før 1700 og valgfrit fra 1918-1996.
9. gang og 10. gang Metakommentarer Konklusioner Stilarter Juridisk sprogbrug Kancellisprog Skrankepavesprog Stift skriftsprog Formelt skriftsprog Akademisk skriftsprog Syntetisk sprog - forvægt - venstretyngde - starter med biomstændighederne Analytisk sprog - bagvægt - højretyngde - skrives ligeud - først hovedsætning, så ledsætning Trappediagram Tale og skrift Transskription Strukturløshed Selvrettelser Anakoluti – mangler slutning og logik Sætningsknude Pauselyde Tomgangssnak Polysyndese – gentagelse af sideordningskonjunktioner Slutdublering Løs udgang Kontaktpåkaldelse Svarstørrelser Forstærkerstørrelser Aktivkonstruktioner Klicheer Artikulation Kropssprog Sprognormer Overnorm Lokalnormer - dialekter - regionalsprog - fonetiske forskelle Socialnormer - højsprog - lavsprog Generationsnormer - kronolekter Fagnormer Argot – hemmeligt sprog Jargon Slang Rigssprognorm Skriftsprognorm Normgivende instanser
|