|
Hent mine noter til denne uge i tekstdokument
Sprognormer Normer: regler der er fælles for en gruppe mennesker - små grupper som familien, skoleklassen, et firma etc. - store grupper som en landsdel, en nation eller et samfund - normer kan fx være love, foreningsvedtægter og sport - opstået af sig selv - ikke fuldstændig og nøjagtig formuleret - fordi de fungerer! - usynlige normer - men synlige når de brydes ("det gør man da ikke") Sprognormer er diskrete normer! - når forskellige mennesker mødes - forskellige dialekter - mange forskellige måder at tale på og emner, der kan drøftes Sprognormer i Danmark Overnorm - vi kan tale sammen i Danmark trods forskellige dialekter Andre steder har man ikke altid en sådan overnorm Kina - engelsk Geografien har indflydelse på normer - indflydelse fra engelsk (da vandvejen var den mest brugte) - indflydelse fra tysk (da store skove på landjorden ikke længere var en forhindring) - vegetation og bjerge (i ulande i dag) - forskellige dialekter har forskellige funktioner: afgrænse udadtil - give sammenhold indadtil. Udbredt i grænseregioner! Private og offentlige normer Det private: familie og hjem Det offentlige: politik, aviser og andre medier i kulturdebat, i det offentlige: logisk og præcist (envejskommunikation) (referentielt) i det private: talt sprog - der er hele tiden kontakt - følelser (konativt, fatisk) mundtligt og skriftligt sprog Lokalnormer Dialekter Regionalsprog fonetiske forskelle - fx stød ("hun" og "hund" - forskellen høres) - fladt a ("gade"), Hansen-a og Larsen-a - i ord som fx damp, mappe, kaffe ord og udtryk - "derfor ikke", "selv tak", "åh jeg be'r" semantik - "grus" og "sand" Socialnormer Sociolekter: højsprog og lavsprog højsprog: højt uddannede og højt socialt placeret lavsprog: lavere uddannelse og lavere social placering "sklerose" intransitiv brug af verbalformer - "lagde" og "satte" akkusativ i stedet for nominativ - "Peter og mig" brug af datids-s "i sommers" i skriftsprog brug af numerus i fælleskøn i stedet for intetkøn: "en køkken", "en teater", "en bord" osv. Generationsnormer Kronolekter fx i-udtale af "cykel" fx "rude" med o-lyd "De" i stedet for "du" forandringer af ords brug! Fagnormer afhængig af forskellige professioner professiolekter - fagsprog forskellig detaljeringsgrad fx eskimoer: de opdeler sne og is meget finere end vi danskere gør murere: "klamper", "trækkebræt", "forstanding", "kop" og "løber" restauratører, skakspillere, meteorologer etc. juridisk fagsprog, økonomisk fagsprog computerfagsprog - indflydelse fra engelsk Jarvad: Nye ord i
dansk kulturafhængigt - kulturuafhængigt Argot: hemmeligt og fremmed forbrydersprog -> fagrelateret, fx lægelatin Jargon: sprogbrug i mindre kreds, i en klike eller en arbejdsgrupper Slang: i spøgende sammenhænge. Slående billedsprog med vulgært tilsnit. Ofte i ungdomsgrupper. Bekræfter tilhørsforhold til gruppe eller til bestemt livsindstilling. Rigssprogsnormen hidtil: afvigende måder at bruge dansk på vores overnorm: rigssprogsnormen talesprog - skriftsprog talesprogsnorm: rigsmålet - skriftsprog(evt. incl. talesprog): modersmålet styret fra København - speakere og nyhedsoplæsere i radio og tv Rigssprogsnorm: Skriftssprognorm: det akademiske skriftsprog - uden talesprogets selvafbrydelser, sætningsknuder. Omfatter ikke fagsprogsnormerne, fx juridisk sprog eller kancellisproget Rigssprogsnormen har størst anseelse - og den som fx udlændingen og danskere skal lære At sige at noget er "korrekt" dansk er at sige det overholder rigssprogsnormen Den er ikke geografisk, socialt og aldersmæssigt neutral. Den er den økonomiske og kulturelle elites norm! Sprogbrugerne er dog hverken helt unge eller helt gamle - og de bor i landets økonomiske, politiske og kulturelle centrum (København) Rigssprogsnormen: midaldrende københavnsk sprogbrug - en jysk præget - en københavnsk præget Københavnsk er altså ikke bedre (fx ud fra de sproglige funktioner!) men den har høj prestige! Der er nogle fordele: den forekommer folk neutral! - giver ikke anledning til støj: speciel opmærksomhed. - den er usynlig. Nogle må lære det - andre har det (fordi de bor i København) Normgivende instanser Hele skole- og uddannelsessystemet bruger den prestigeprægede norm - også i hjemmene - på arbejdspladserne - man retter hinandens sprog - radio og tv - medier (og udenlands påvirkning virker af og til modsat) - sprogbrevkasser og sprogudsendelser i radioen Dansk Sprognævn - en særlig autoritet - Retskrivningsordbogen - regler skal følges i offentligheden - løbende tilpasninger af reglerne! Ikke autoriseret: regler for sætningsbygning, disponering, høflighed, sprogrytme m.v. Rigssprogsnorm: hovedsagelig for det skrevne - for de laveste niveauer Regler for dette sørger for at der ikke opstår støj på de overliggende niveauer! Opmærksomheden er om det indholdsmæssige! Rigssprogsnormen: fordele og ulemper - to aspekter af samme regelsæt |