Noter: normer
BA-dansk ved Henning Bergenholtz og Carlo Grevy

 

Hovedmenu Op Næste

Hent mine noter til denne uge  i tekstdokument

 

Sprognormer

 

Normer: regler der er fælles for en gruppe mennesker

- små grupper som familien, skoleklassen, et firma etc.

- store grupper som en landsdel, en nation eller et samfund

 

- normer kan fx være love, foreningsvedtægter og sport

 

- opstået af sig selv

- ikke fuldstændig og nøjagtig formuleret

- fordi de fungerer!

- usynlige normer - men synlige når de brydes ("det gør man da ikke")

 

Sprognormer er diskrete normer!

- når forskellige mennesker mødes

- forskellige dialekter

- mange forskellige måder at tale på og emner, der kan drøftes

 

 

Sprognormer i Danmark

Overnorm  - vi kan tale sammen i Danmark trods forskellige dialekter

Andre steder har man ikke altid en sådan overnorm

Kina - engelsk

 

Geografien har indflydelse på normer

- indflydelse fra engelsk (da vandvejen var den mest brugte)

- indflydelse fra tysk (da store skove på landjorden ikke længere var en forhindring)

- vegetation og bjerge (i ulande i dag)

 

- forskellige dialekter har forskellige funktioner: afgrænse udadtil - give sammenhold indadtil. Udbredt i grænseregioner!

 

 

Private og offentlige normer

Det private: familie og hjem

Det offentlige: politik, aviser og andre medier

 

i kulturdebat, i det offentlige: logisk og præcist (envejskommunikation) (referentielt)

i det private: talt sprog - der er hele tiden kontakt - følelser (konativt, fatisk)

 

mundtligt og skriftligt sprog

 

Lokalnormer

Dialekter

Regionalsprog

 

fonetiske forskelle

- fx stød ("hun" og "hund" - forskellen høres)

- fladt a ("gade"), Hansen-a og Larsen-a

- i ord som fx damp, mappe, kaffe

 

ord og udtryk

- "derfor ikke", "selv tak", "åh jeg be'r"

 

semantik

- "grus" og "sand"

 

Socialnormer

Sociolekter: højsprog og lavsprog

 

højsprog: højt uddannede og højt socialt placeret

lavsprog: lavere uddannelse og lavere social placering

 

"sklerose"

 

intransitiv brug af verbalformer - "lagde" og "satte"

akkusativ i stedet for nominativ - "Peter og mig"

 

brug af datids-s "i sommers" i skriftsprog

 

brug af numerus i fælleskøn i stedet for intetkøn: "en køkken", "en teater", "en bord" osv.

 

Generationsnormer

Kronolekter

 

fx i-udtale af "cykel"

fx "rude" med o-lyd

 

"De" i stedet for "du"

 

forandringer af ords brug!

 

Fagnormer

 

afhængig af forskellige professioner

professiolekter - fagsprog

 

forskellig detaljeringsgrad

 

fx eskimoer: de opdeler sne og is meget finere end vi danskere gør

 

murere: "klamper", "trækkebræt", "forstanding", "kop" og "løber"

 

restauratører, skakspillere, meteorologer etc.

 

juridisk fagsprog, økonomisk fagsprog

 

computerfagsprog - indflydelse fra engelsk

 

Jarvad: Nye ord i dansk

 

kulturafhængigt - kulturuafhængigt

 

Argot: hemmeligt og fremmed forbrydersprog -> fagrelateret, fx lægelatin

 

Jargon: sprogbrug i mindre kreds, i en klike eller en arbejdsgrupper

 

Slang: i spøgende sammenhænge. Slående billedsprog med vulgært tilsnit. Ofte i ungdomsgrupper. Bekræfter tilhørsforhold til gruppe eller til bestemt livsindstilling.

 

Rigssprogsnormen

 

hidtil: afvigende måder at bruge dansk på

vores overnorm: rigssprogsnormen

talesprog - skriftsprog

talesprogsnorm: rigsmålet - skriftsprog(evt. incl. talesprog): modersmålet

styret fra København - speakere og nyhedsoplæsere i radio og tv

 

Rigssprogsnorm:

 

Skriftssprognorm: det akademiske skriftsprog - uden talesprogets selvafbrydelser, sætningsknuder.

 

Omfatter ikke fagsprogsnormerne, fx juridisk sprog eller kancellisproget

 

Rigssprogsnormen har størst anseelse - og den som fx udlændingen og danskere skal lære

 

At sige at noget er "korrekt" dansk er at sige det overholder rigssprogsnormen

 

Den er ikke geografisk, socialt og aldersmæssigt neutral.

 

Den er den økonomiske og kulturelle elites norm!

 

Sprogbrugerne er dog hverken helt unge eller helt gamle - og de bor i landets økonomiske, politiske og kulturelle centrum (København)

 

Rigssprogsnormen: midaldrende københavnsk sprogbrug

- en jysk præget

- en københavnsk præget

 

Københavnsk er altså ikke bedre (fx ud fra de sproglige funktioner!)

men den har høj prestige!

 

Der er nogle fordele: den forekommer folk neutral!

- giver ikke anledning til støj: speciel opmærksomhed.

- den er usynlig.

 

Nogle må lære det - andre har det (fordi de bor i København)

 

Normgivende instanser

Hele skole- og uddannelsessystemet bruger den prestigeprægede norm

- også i hjemmene

- på arbejdspladserne

- man retter hinandens sprog

- radio og tv

- medier (og udenlands påvirkning virker af og til modsat)

- sprogbrevkasser og sprogudsendelser i radioen

 

Dansk Sprognævn

- en særlig autoritet

- Retskrivningsordbogen

- regler skal følges i offentligheden

- løbende tilpasninger af reglerne!

 

Ikke autoriseret: regler for sætningsbygning, disponering, høflighed, sprogrytme m.v.

 

Rigssprogsnorm: hovedsagelig for det skrevne - for de laveste niveauer

 

Regler for dette sørger for at der ikke opstår støj på de overliggende niveauer!

 

Opmærksomheden er om det indholdsmæssige!

 

Rigssprogsnormen: fordele og ulemper

- to aspekter af samme regelsæt