Godt sprog II

Reklameteksterne fremkalder hos den danske læser en række inferenser, både hvis man noterer sig, hvem afsenderen er, og ud fra den stereotype opfattelse danskere har af nydanskere. Ved at vise at vores eksisterende holdning til integration af nydanskere kan få nogle konsekvenser som for eksempel mangel på arbejdskraft, hvilket kommer til at vedrøre os alle, appelleres der til vores fornuft om at skære igennem et meget følelsesladet emne.

Reklameteksterne fremkalder en række modsætningsfyldte følelser hos danske læsere. Dette skyldes det forhold, at danskere ofte har en stereotyp opfattelse af nydanskere. Vi vil her vise, at vores nuværende holdning til integrationen af nydanskere kan få nogle konsekvenser fx for manglen på arbejdskraft. Og det er noget, der kommer til at vedrøre os alle. Derfor vil vi foreslå, at man fra reklamebranchens side i stedet for appellerer til vores fornuft, når man beskæftiger sig med et så følelsesladet emne som dette.

Hvis forudsætningen for at tolerance kan være til stede er, at følelsen af solidaritet og næstekærlighed eksisterer ville det være let at konkludere, at vi er intolerante, fordi vores livssyn ikke længere udspringer af kristendommen, og fordi samfundsudviklingen har underbygget denne holdning.

Vi danskere har sjældent en følelse af solidaritet og næstekærlighed, og disse egenskaber er forudsætningen for tolerance. Måske mangler vi disse egenskaber, fordi vores livssyn ikke længere er domineret af kristendommen, og fordi samfundet heller ikke har brug for dem. Den manglende kristne holdning behøver dog ikke at have noget at gøre med at vi mangler tolerance [over for nydanskere] .

Brown og Levisons teori om de universelle begreber face og face-wants er et spændende studie i den menneskelige natur, og herunder hvordan vi alle er i besiddelse af en psykisk facade, som vi søger at opretholde samt nogle ubevidste ønsker om at blive respekteret og bekræftet i vores interaktion med andre mennesker.

Brown og Levisons teori om de universelle begreber face og face-wants er en spændende studie i den menneskelige natur. I deres teori fortæller de også om, hvordan vi alle er i besiddelse af en psykisk facade og om nogle ubevidste ønsker om at blive respekteret og bekræftet i vores interaktion med andre mennesker.

Hvor vigtigt er det du skriver, og hvilke læsere henvender du dig til? Det er nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig gennem skriveprocessen, hvis du vel at mærke er i stand til at svare på spørgsmålene inden du begynder at skrive.

Det er vigtigt at få afklaret, hvor væsentligt emnet er, og hvem modtagerne er. Sådan en afklaring kan nemlig hjælpe én gennem skriveprocessen. Men den person, der skriver, skal vel at mærke have afklaret forholdene, inden han eller hun begynder at skrive.

Grunden til denne tvivlen, om hvordan eller hvad man skal skrive, kan hjælpes af vejen, hvis man er villig til at tænke lidt inden man går i gang med selve skrivningen.

Den person, som skal skrive, kan være i tvivl om hvad eller hvordan han skal skrive. Dette problem kan dog klares, hvis han er villig til bruge lidt tid på planlægning, inden han går i gang med selve skrivningen.

Der blev formuleret og præciseret, hvad opgaven gik ud på, planlagt hvilken rækkefølge stoffet skulle bruges i og hvorfor, der blev skrevet forkert og skrevet om mange gange, alt imens man hele tiden mindede sig selv om, at denne opgave var med til at bestemme, om man kunne komme til at læse til læge, eller om man skulle overveje en karriere som pølsemand. […] Ærgrelsen var stor, når man opdage, at man havde glemt et punktum eller ens fingre havde ramt den forkerte knap på tastaturet.

Når jeg tidligere skulle skrive noget, gjorde jeg meget ud af at formulere og præcisere, hvad jeg ville. Fx ordnede jeg omhyggeligt den måde, mine emner skulle præsenteres på, og jeg overvejede også om de i det hele taget skulle med eller ikke. I dette arbejde skrev jeg ofte forkert, og derfor måtte jeg skrive noget af det om flere gange. Hele tiden mindede jeg mig selv om, at den aktuelle opgave var afgørende for, om jeg kom til at læse til læge eller blev pølsemand. […] Jeg ærgrede mig meget, når jeg efter jeg havde afleveret min opgave alligevel havde glemt et punktum eller opdagede, at mine fingre havde ramt en forkert tast.