BA-dansk ved Henning Bergenholtz og Carlo Grevy

Hent mine noter til "sin" mv. i tekstdokument

”Sin” bruges når der henvises til subjektet (hovedregel)

Peter vasker sin bil hver lørdag

Sin bil vasker han hver lørdag.

De vasker deres biler hver lørdag.

Han gik en tur med sin kæreste.

Han gik en tur med hans kæreste (altså en anden mands kæreste).

Efter sit udseende at dømme måtte hun nok være mere end 30 år.

Slottet har et lille spir på sit tag (eksempel fra Paul Diderichsen: Elementær dansk grammatik).

Reglen om skjult sætning

”Men desuden bruges sig og sin henvisende til et led, der fungerer som ”logisk subjekt i en skjult sætning”, dvs. et led, der bliver grammatisk subjekt, hvis man omskriver en forbindelse uden finit til en sætning. Dette ”skjulte” sætningsforhold er klarest, hvor der foreligger et infinit verbum, et verbalsubstantiv eller et adjektiv, og her kræver den normale sprogbrug altid refleksiv henvisning (sig/sin) til det logiske subjekt: Jeg bad ham hilse sin Mor (jf. han hilste sin M.” (efter Paul Diderichsen: Elementær dansk grammatik, min fremhævning).

Hun bad ham holde mund Þ hun bad ham om han ville holde sin mund / han holdt sin mund.

De fandt hende siddende i sin bil Þ Hun sad i sin bil.

Jeg bad ham hilse sin mor.

Jeg fandt ham siddende på sit værelse.

Jeg gjorde ham ked af sin plan (jf. han var ked af sine plan).

(Eksempler fra Paul Diderichsen: Elementær dansk grammatik, 56).

”Også to verbalbestemmelser, der udgøres af substantiver eller pronominer, kan imidlertid være af en sådan natur, at deres forhold kan udtrykkes i en sætning, hvor det første led er subjekt, det andet indholdsled, og her har der til alle tider været en stærk tendens til at bruge sig/sin, skønt skolegrammatikken gennemgående har krævet ham/hans osv.”

Jeg rakte ham sin paraply (jf. han fik sin p.).

Vi traf professoren i sit arbejdsværelse.

”Ligeså, hvor en genstandshelhed knyttes middelbart (som adverbial) til et led, der ikke er subjekt:”

Domkirken med sine uerstattelige malerier havde ødelæggelsen dog ikke nået

(eksempler fra Paul Diderichsen: Elementær dansk grammatik).

Rektors modtagelse af sine gamle elever var festlig. Þ Rektor modtog sine gamle elever på en festlig måde.

Jeg traf rektor på sit kontor. Þ Rektor var på sit kontor.

Omskrivninger

Jeg gjorde ham ked af sin plan (jf. han var ked af sin plan)

er den samme konstruktion som

Jeg sagde tak til professoren for sine kommentarer (jf. professoren fik tak af mig for sine kommentarer)

ifølge Diderichsens omskrivning af forbindelse uden finit til en sætning.

Se også eksemplet fra Håndbog i Nudansk, der er parallelt

Kammeraterne hjalp ham op på sit værelse (jf. han blev af kammeraterne hjulpet op på sit værelse )

hvor forfatterne Galberg Jacobsen og Stray Jørgensen skriver: ”I de fleste af den slags sætninger er det naturligst at bruge sin (sit, sine) sådan som det er gjort her…”

Sætninger som disse er derfor mest korrekte med sin:

Jeg sagde professoren mange tak for sine altid konstruktive kommentarer (jf. professoren fik mange tak af mig for sine altid konstruktive kommentarer)

og fx:

Tak til Peder for mange skarpsindige kommentarer og for sin tålmodighed (jf. Peder får tak for sine skarpsindige kommentarer og for sin tålmodighed).

Referencer

Diderichsen, Paul  (1948): Elementær dansk grammatik. København: Gyldendal.

Jacobsen, Henrik Galberg & Peter Stray Jørgensen (2000): Politikens håndbog i nudansk. København: Politiken.