BA-dansk ved Henning Bergenholtz og Carlo Grevy

Hent mine noter til denne side  i tekstdokument

Nedenstående tekst har jeg kopieret fra Internettet i 1999, men jeg har ikke kunnet finde den igen. Derfor har jeg ikke oplyst den html-side, som den ligger på. På siden var der en del uheldige stavefejl, som jeg har rettet. Eksemplerne er dog meget relevante. CG

Misbrugte Ord

bagdel I det danske sprog har man muligheden for at skelne mellem fordele og ulemper. Som med ordet pulserende har et "vittigt" hoved nu brugt bagdel i stedet for ulempe. Det er uheldigt, da de fleste af os ikke sidder på vor ulempe, men derimod på vor bagdel.

billig pris

Der findes en del eksempler på, at ord bruges i den forkerte sammenhæng. Dette eksempel har jeg set i en annonce fra Lars Larsen. Han ville sælge nogle havemøbler. Han mente, at de havde en billig pris, men jeg mener, at det enten var billige møbler eller møbler til en lav pris. Udtrykket kan måske hænge sammen med, at billig har et skær af dårlig kvalitet. Lars Larsen ville derfor understrege, at det var prisen, der var billig og ikke møblerne. Om møblerne var af dårlig kvalitet, skal vise sig. De står nu på min terrasse.

chance/risiko

De stakkels mennesker, der ryger tyve cigaretter om dagen og køber lotto om lørdagen, mener vel ikke de har chance for at få kræft i lungerne og risiko for at vinde en million. Man hører imidlertid ofte folk mene, at der er stor chance for at få kræft, hvis man ryger, men det kan der nok være andre meninger om.

drinks

Hvis man vil imponere med sit engelske, når man byder på en forfriskning, bør man byde på en drink. Hvis man har råd til det, er man formentlig velkommen til at byde på flere drinks. Du kan i helt sikkert ikke ikke byde på nogle drinker.

du

"Når du så bliver gravid, så får du kvalme og bliver utilpas .....". Jamen, jeg bliver forhåbentlig ikke gravid. Jeg har gjort min kone gravid et par gange, men jeg sagde ikke til mine venner: "Når du nu gjorde min kone gravid, så ......". Jeg ville nok have sagt: "Når man gør sin kone gravid, så .....". Jeg formoder, at udtrykket stammer fra engelsk, hvor man ikke skelner mellem du og man. Englænderne siger you, så det må der da komme nogle sjove misforståelser ud af engang imellem.

egentlig talt

Her er jeg ærlig talt lidt i tvivl, om man egentlig talt kan sige "egentlig talt". Meningen er vel nærmest "grundlæggende", - svarende til det engelske ord basicly. Slår man op i Gyldendals Røde Ordbog, ser man følgende oversættelse:

egentlig talt

strictly speaking

ærlig talt

honestly

Så derfor mener jeg, begge muligheder foreligger, men de betyder noget forskelligt og skal derfor vælges med omhu.

fakta

"Jeg kan fakta ikke huske så slem en storm" eller noget i den retning, hørte jeg en rigtig indfødt københavner udtale jeg på landsdækkende TV lige efter den voldsomme storm den 3. december 1999. Jeg tror faktisk ikke han ved at siger noget sludder. Jeg vil påstå, at denne sproglige fejl  kun kan opleves i København.

fordi at

Man behøver slet ikke at sige at efter fordi. Faktisk er det helt overflødigt, fordi fordi slet ikke behøver at.

forkant

For nogle år siden kunne man være på forkant med udviklingen. Man mente dermed, at var langt fremme, - man brugte den seneste teknologi osv. Siden har jeg hørt nogle sige, at de lige så godt kan gøre noget på forkant. De mener formentlig, at de vil gøre det på forhånd.

forfordelt

Der findes mennesker, der ønsker at blive forfordelt i forbindelse med en arvesag. Det skyldes imidlertid den omstændighed, at de mener, man får mere end de andre, når man bliver forfordelt. Det forholder sig imidlertid lige omvendt, - man får mindre end de andre. Jeg synes faktisk, at det er undskyldeligt. Man skulle vel synes, at man får for meget af fordelingen, når man bliver forfordelt..

folkeferes

Det eneste folkelige over dette ord er vel, at alle er blevet fotograferet på et tidspunkt. Utroligt at man skal møde dette ord hos voksne mennesker.

fortræning

Hver søndag op til Marselisløbet i Århus kan man komme til fortræning. Det forstår jeg ikke helt .... Træning er vel noget man foretager sig inden, altså før et løb. Træner man så til træningen? Nå, men det skal man nok ikke tænke for meget over.

gammel

"Der går min gamle nabo", sagde min gode ven til mig en dag vi gik en tur i byen. Jeg så en smart ung dame, som jeg aldeles ikke ville kalde gammel. Nu skulle jeg altså lige høre hvad han mente med gammel og det viste sig selvfølgelig at han mente tidligere. Nu forstod jeg bedre hans udtryk. At han var flyttet fra sådan en nabo forstod jeg stadig ikke, - men det er jo en helt anden sag.

gratis gave

Visse dårlige ugeblade indeholder reklamer, hvor der tilbydes gratis gaver hvis man svarer inden en bestemt dato. Jeg håber da, at det de tilbyder er gratis, for ellers han man vel næppe kalde det en gave.

handle ind

Måske er det danske sprog for indviklet for danskerne. Måske er det forvirrende for danskeren, at der er to muligheder. Hun kunne have sagt, at "hun skulle ud at handle" eller hun kunne have sagt, at hun skulle ud at "købe ind". Begge dele kan være rigtigt, men det er ikke korrekt at sige: "handle ind". Kan man handle ud?

hersens

"... og så kan den hersens bil køre langt på en liter benzin". Han kunne aldrig sælge hverken en brugt eller, for den sags skyld, en ny bil til mig. Hvis han imidlertid havde sagt "... og så kan denne bil køre langt på en liter benzin". Så havde han da overvundet en at mine mange fordomme overfor sælgere i almindelighed og bilsælgere i særdeleshed. Hersens er et typisk udtryk for mennesker opvokset i det indre København. 

hvaffor

Her er vel egentlig et nyt ord, til trods for at det danske sprog faktisk har et fuldgyldigt ord, der betyder det samme, - nemlig hvilken/hvilket/hvilke. Man kan måske undre sig over, hvorfor "hvilke" ikke bruges, men det lyder måske for snobbet og gammeldags. I hvert fald findes der en udsendelse i Børnetimen på DR TV, der hedder "Hvaffor en hånd". Titlen skal selvfølgelig appellere til børn, så derfor benytter DR sig selvfølgelig af børnesprog.

hvems(es)

DR er dog ikke gået så vidt, at de har lavet en udsendelse, der hedder "Hvemses hånd er det". Ud over at det er et åndssvagt spørgsmål, så skulle det altså også hedde "Hvis hånd er det". Du og jeg kan selvfølgelig nok blive enige om, at det selvfølgelig ikke hedder hvemses og at det er børnesprog, men alligevel vil man kunne høre voksne (personer over 18) bruge dette ord.

højt ned

Vi var en tur på Kullen i Sverige og der mente jeg, at der var højt ned. Mine børn måtte her gøre mig opmærksom på, at der var langt ned, da vi stod oppe på Kullen, mens der var højt op, da vi stod på stranden op kiggede op på klipperne. Dette bliver nok ikke sidste gang mine døtre skal belære deres far.

i/I

Det kan faktisk være generende at læse et skrift, der hvori der står I (anden person flertal) med lille (i). F.eks. "Når i kommer hjem, skal i i skole". Det ville være nemmere at læse, hvis man skriver samme tekst således: "Når I kommer hjem, skal I i skole". Men, - døm selv!

kryber

En dame kommer ind i en tøjbutik for at købe en ny bluse. Efter at have stået og vurderet blusen lidt, spørger hun ekspedienten: "Kryber den?". Ekspedienten tager resolut blusen ud hænderne på kunden og smider den ned på gulvet. Han betragter den lidt, hvorefter han svarer: "Nej, det ser ikke ud til den kryber, men den krymper lidt i vask!".

ligge/lægge

En lærer spurgte engang en af sine elever om de høns de havde derhjemme "ligger" æg eller "lægger" æg. Eleven tænkte lidt over det og sagde så: "Vore høns gør æg". Det kan vel undskyldes, at børn endnu ikke kender forskel på ligge og lægge, men at voksne mennesker siger forkert, er mere uforståeligt. Jeg tror denne sprogfejl er mest udbredt i det nordlige Jylland.

lukke

Hvis jeg siger til dig, at du skal lukke bilvinduet op, tror du så, jeg mener lukke vinduet eller åbne vinduet. Man bør altså udvidet sit aktive ordforråd med ordet åbne, så man ikke kommer til at sige det selvmodsigende udtryk: lukke op. Det er vel lige så slemt, at sige lukke ned, hvilket man gør på en PC. Her burde man rettelig sige slukke.

Tak til Henrik Henriksen.

meter

"Der er ikke langt, - du skal kun gå en kilomet. Den anden vej er der to kilometer". Måleenheden meter har ingen flertalsendelse. Da den imidlertid slutter på "er" tror mange åbenbart, at det er flertalsendelsen, især når man i langt de fleste tilfælde angiver en afstand i flere meter eller kilometer.

mistænkelig/mistænksom

Jeg har egentlig ikke noget imod at folk kalder mig mistænksom, - det kan være godt for at undgå at blive snydt af mistænkelige personer. Det er politiets opgave at være mistænksom og fange mistænkelige personer.

pulveriserende

Der var engang et vittigt hoved der i en konfirmationstale fortalte konfirmanden, at han/hun nu snart skulle ud af skolen og ud i det pulveriserende erhvervsliv. Hvis det ikke var ment som en vittighed skulle det selvfølgelig have være pulserende. Sprogsvage personer har ikke været i stand til at høre og forstå forskellen, så nu hedder det pludselig pulveriserende fra en person, der tager sin tale alvorlig.

pølse

"Nej da, - har lille henrivende Lise lavet en pølse. Hvor var det fint". Nej, - lille treårige Lise er ikke startet i fødevarebranchen, tværtimod skulle man måske sige. Hun har nemlig siddet på potten og deri har hun lagt en lort. Nogle forældre kan altså ikke få sig selv til at sige, at deres yndige barn har lavet en stor bunke lort i potten. Så de siger, at det er en stor pølse. Det er ulækkert, - altså ikke lortet, men at kalde ekskrementer for et levnedsmiddel. Heldigvis sker det ikke i vore børnehaver. Pædagogerne har forstået, at kalde en lort for en lort.

sidste

Jeg har til tider hørt radioværter udtale sig om en gruppes sidste plade, trods det at gruppen eller personen stadig eksisterer og stadig er i stand til at producere musik. Han mener som regel seneste, men det ord bliver ikke brugt særlig ofte,  på trods af at det giver bedre mening at bruge det i stedet for sidste.

skriv

Egentlig skulle skriv være bydemåde af udsagnsordet skrive, men nogle "smarte" mennesker mener også, at det kan være en navneord. F. eks. har jeg hørt visse personer sige: "Har du læst mit skriv?". Hvorfor kunne disse mennesker ikke bare sige: "Har du læst mit skrift" eller endnu bedre: "Har du læst mit brev/notat?".

starte op/ud

Kender du typen der har været to uger på ferie i Florida og ved hjemkomsten taler med tydelig amerikansk accent. Måske er han død som type, eller også er han blevet mere sofistikeret. Nu taler han dansk, - dvs. tonen og ordene er danske, men udtrykkene er bestemt nogen han har fra engelsk. Idet han er sproglig svagt begavet, tror han, at han kan imponere os ved at bruge udtryk fra engelsk og så bare oversætte dem til dansk. Selvfølgelig lader vi os ikke imponere af en oversættelse af "start up", når man lige så godt kunne sige begynde eller det efterhånden accepterede ord: start. Jeg er ikke ekspert, men jeg vil tro, at man kan checke, om et sådan udtryk dur, ved at prøve det modsatte. I dette tilfælde dur udtrykket "starter ned" vel ikke. Derfor dur udtrykket starter op heller ikke, ligesom starter ud, ender op/ud . Er du i tvivl så prøv! Det kan give ret morsomme resultater.

uden om

Vi har faktisk et rigt sprog, det er ikke til at komme uden om. Vi prioriterer måske bare vort sprog for lavt. Derfor må vi høre, at danskere siger "det er du selv uden om". Det er vi selv "ude om". Om føje år er vort modersmål et dårligt engelsk og dansk bruges kun i revyer for at illustrere bagstræbere, som man i dag bruger dialekter til at more publikum, f.eks. Niels Hausgård, De Nattergale, Eskild fra Svendborg osv., men det er vi vel selv ude om.

vågne

Der er ikke noget galt i at vågne efter man har sovet. Det er noget man bare gør. Derimod må man vække andre for at få dem til at vågne. Det er faktisk derfor det hedder et vækkeur.

øvning

Tro det eller lad være. Jeg hørte Else sige dette i radioen. Hvis man udtaler sig i radioen, bør man da vide, hvornår der er øvning eller øvelse. Jeg kan kun sige: "Øv Else!

årsagen skyldes

Ja, enten kan der være en årsag til noget eller også kan noget skyldes noget andet. Årsagen til at nogle sige "årsagen skyldes" kan vel være, at de vil være helt sikre på, at tilhørerne forstår hvad de siger. Det kan også skyldes, at de ikke ved hvad de siger.