Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk

Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

 

Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede,  Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.

 

 

 

Startside Op Frem

 CG   best tracker

 

Råd og vink til billedanalyser (nogle absolut minimumskrav i den faglige analyse)

Nedenstående råd og vink kan godt bruges - dog med en række forbehold. Se mine råd til en mere fænomenologisk-hermeneutisk tilgang (receptionæstetisk)  - og mine forbehold for nedenstående: http://grevy.eu/kursusanalyse02.htm , Carlo Grevy 28. juni 2012

 Lærerstuderende, dansk, seminariet

 

Hent materialet som Word-dokument  

Billedanalyse

 

Helt grundlæggende billedanalyse – gælder også for reklamer og levende billeder.

 

Her er en række nøgleord, som dog aldrig må blive brugt i en punktagtig analysegennemgang, hvor man starter med det første og slutter med det sidste. Lav sammenhængende tekster, hvor nøgleordene integreres.

 

Tilgangen til billedet starter med de deskriptive niveau og går til det tolkende. Men start gerne med et førstehåndsindtryk, der springer analysen over, og går direkte til en umiddelbar tolkning af billedet.

 

Undgå punktgennemgang – brug fagtermerne i en integreret, sammenhængende fremstilling

 

Billedet som genstand: facon, format, billedtype, genre (fx pressefoto, oliemaleri, tegning), funktion (plakat, reklame, baggrund etc.).

 

Billedets udformning: synsvinkler, komposition, rum-, bevægelses- og balanceskabelse. Det gyldne snit, symmetri, harmoni, trekantkomposition, former. Farver (og modsætninger). Lys og skygge.

 

Billedets indhold: realisme, fantastisk, autentisk, stiliseret, abstrakt. Identificering (hvem, hvad, hvor, hvornår?). Symbolik, fx i farver, genstande, former, handling etc. Holdninger (i en løbende fortolkning) og værdier. Hvad er godt? Hvad er pænt? Drøft denotation (hvad man ser) over for konnotation (hvad man kan tolke). Tolkning mv. er kulturbundet – og bl.a. også tidsbundet mv.

 

Billedet som kommunikation: afsender (baggrund, holdning (plus/minus), hensigt). Meget vigtigt! Modtager: baggrund, holdning, interesse. Situation: De samfundsmæssige, kulturelle eller fx aktuelle omstændigheder.

 

 

Billeder i brug

Billeder indgår altid i sammenhænge. Reklamer er mere komplekse. Her er også tekst, der skal tolkes. Al mulig viden fra andre emner indgår i billedanalyse, fx kropssprog, analyse af tekster og forløb i tekster – sågar strukturalistiske modeller kan eventuelt anvendes.

 

Kunstværker kræver specialviden, bl.a. om hvad der var typisk for de forskellige kunstregninger (de såkaldte -ismer, fx kubisme, impressionisme, surrealisme).

 

Billeder i aviser er meget situationsafhængige. Det er i øvrigt et vigtigt aspekt i alle billedanalyser. De helt aktuelle politiske forhold kan være særdeles relevante at inddrage som omstændigheder, billederne bliver brugt i.

 

Billeder i læsebøger kan udsættes for analyser, bl.a. ideologikritiske analyser. Her ser man på, hvilke kønsroller, der fremstilles som de ideelle, hvordan forskellige forhold accepteres som naturlige (selvom ikke meget kulturelt er naturgivent).

 

NB: Ingen billeder er neutrale. Afsender har altid en hensigt. Spørgsmålet er bare at finde den.

 

 

 

28-09-2017 / Carlo Grevy

Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu

 

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

ny website: www.graviton.dk