Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk

Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede,  Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.

 CG  

Råd og vink til novelleanalyser, romananalyse og analyser og fortolkninger af børnebøger  (nogle absolut minimumskrav i den faglige analyse)

Lærerstuderende, dansk, seminariet

Nedenstående råd og vink blev formuleret for nogle år siden, nok omkring 2008. Der gengives her nogle ret overordnede begreber - og fremstillingen her vil kunne beskydes for at inspirere til en punkt for punkt-analyse - ligesom i et analyseskema. Sådan er det ikke tænkt. I langt højere grad bør analyser tage udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk fortolkningsproces. For at tolkninger af tekster skal give mening, skal de give mening for nogen. Derfor kan analyse og tolkninger af tekster altid kun blive foreløbige, aldrig endelige, kun sandsynligheder, aldrig sandheder.

Se gerne en diskurskritisk tilgang til, hvordan der dog stadig på læreruddannelsen for det meste lægges op til en nykritisk tilgang - og hvordan nykritiske tilgange til til tekster stadig er i høj kurs her... Se også her hvordan det strider mod de mål, som der netop lægges op til i formålet for dansk Fælles Mål 2009: Notat om dansk i folkeskolen - en diskurskritisk udfordring i forhold til Fælles Mål 2009.

http://grevy.eu/Notater/rapport%20imitatio%20ver2%20gendannet%20fra%20pdf%202.pdf eller http://grevy.eu/notater.htm

Underviseren kan derfor sagtens udforme en foreløbig analyse og fortolkning. Og det er vigtigt at være eksplicit i sine formuleringer om, at det netop er en foreløbig tilgang, som man som underviser har. Underviseren skal være parat til at indgå som lyttende part i fortolkningsfællesskaber og modtage input i fællesskabet som autentiske og kompetente. Fortolkningen har altså to trin 1) Underviser eller læser forbereder sig og laver en foreløbig analyse (evt. baseret på kulturbunden positivistisk nykritisk optik). 2) Underviser går ind i klasserummet og beriges af elevers og studerendes receptive formuleringer - og undervisers bidrag har alene forslagskarakter. Den eller de tolkninger, der nås i fællesskab har også kun foreløbig karakter i forhold til fremtidige læsninger og tolkninger - eller i forhold til andre læsninger i andre samtidige kulturrum - dog har læsningerne større ontologisk status og større erkendelsesmæssig status end den individuelle læsning eller lærerforberedelse.

Se også om receptionsæstetiske læsninger af fx børnebøger her:

Undersøgelse og analyse af en bog: http://pu.grevy.eu/reception.htm

Analysemetode - børnebøger: http://pu.grevy.eu/boganalyse.htm

Vejle d. 28. august, Carlo Grevy

Hent materialet som Word-dokument  

Råd og vink til novelleanalyser (nogle absolut minimumskrav i den faglige analyse)

Lærerstuderende, dansk, seminariet

Noveller

Forskel fra lyrik: Noveller og romaner har handling! Vær dog i din analyse opmærksom på, at der er forskellige niveauer – det handlingsmæssige og det tematiske – og det handlingmæssige (narrative) er det helt basale. Selvfølgelig skal man kunne genfortælle eller referere handlingen – men temaet er det vigtigste. Sørg derfor i din opgave eller i dit projekt for ikke at bruge lang tid på alenlange referater af handling – lav evt. kort referat (hvor du samtidig introducerer relevante fagtermer som hovedperson(er), biperson(er), tema (kun introducerende), tid og sted mv.). Men brug efterfølgende det meste af tiden på at udlægge, hvordan du forstår teksten. I sådan en udlægning skal der naturligvis inddrages fagtermer (det er ikke din mening i sig selv, der er vigtig, men din argumentation baseret på faglighed).

Noveller og anden fiktionsprosas tematik følger ofte tematiske områder, der er centrale for de strømninger og tankegange, der er karakteristiske for hver litterær periode. Brug derfor litteraturhistorien, hvor du finder ud af, hvad det er for strømninger og tematikker, der typisk tages op.

Tema(er) i fiktionsprosa er det helt centrale. Man kan ikke lave en analyse og fortolkning uden at komme ind på tema.

I forlængelse af en analyse og tolkning (hvor tema udlægges) kræves naturligvis didaktiske overvejelser. Tjek, hvad Fælles Mål siger, og fortæl, hvordan du forstår Fælles Mål (det siger nemlig aldrig sig selv – det er altid en udlægning, hvor du fortæller, hvad du får ud af den). Fortæl også, hvad du mener er litteraturundervisnings berettigelse (eleverne og andre vil nemlig ikke umiddelbart synes, at det er indlysende).

Du skal også redegøre for metodisk tilgang – altså om du arbejder biografisk, nykritiske eller receptionsorienteret (fx). Begrund dine synspunkter – det er vigtigt at ekspliciteret og dermed gøre klart, hvor man står i sin litteraturpædagogik. Dette siger nemlig noget om, hvad men sætter i centrum i sin daglige praksis: forfatteren, teksten eller eleverne. Forhold dig som minimum til, hvad Henningsen og Sørensen siger om det i kap. 5, Om 100 år, er alting da glemt? – et tekstarbejde i 8. klasse [med to tegnsætningsfejl og en stavefejl i titlen – også i den nye reviderede udgave] i deres bog Danskfagets didaktik.

Nøgleord til en analyse – må aldrig bruges som en disposition til en punktagtig analyse

Indledning

Med nye receptionsæstetiske litteraturpædagogiske tilgange til tekstlæsning tager man kraftig afstand fra nykritikkens gennemgang af noveller via punkter. Det har givetvis aldrig være meningen, at hverken studerende eller elever skulle gennemgå punkter successivt som handling, personkarakteristik, tid, rum, fortællemåde, synsvinkler osv. for at nå frem til tema. Men i rigide undervisningsforløb lader man elever tankeløst gennemgå disse ting, for ”det skal eleverne jo lære”. Overvej, hvilket svar man her kan få på: Hvad skal eleverne få ud af litteraturundervisningen? Hvor vil læreren hen med sådan en undervisning? En studerende sagde for nylig til mig: Jamen, det er da det mest naturlige at sætte eleverne til at gennemgå disse punkter. Hertil var mit svar: Det mest naturlige vil nok være at lade være! Især hvis man ikke vil risikere at tage det minimum af litteraturlæsningslyst fra eleverne, som de – om muligt – stadig er i besiddelse af. Hvis gennemgang af fiktionsprosa bliver til maskingennemgang eller rent aktivisme, hvor man – uden sans for hvad eleverne selv får ud af deres læsning af teksterne – kan man spørge sig selv: Hvad får man formidlet ved at lade eleverne arbejde med disse gennemgange? Hvilket indtryk efterlader man eleverne, når de har forladt undervisningslokalet? Hvad har de lært om litteratur og meningen med litteratur? Måske har de lært, at man kan lave punktgennemgange og finde korrekte løsninger til disse punkter – men de har måske også lært, at deres egen oplevelse af litteratur er sekundær, og at den tid, der er brugt på litteratur i bedste fald er helt spildt.

Nøgleordene

Handling, miljø, rum (abstrakt forstået – er det et fysisk, psykisk, mentalt, realistisk, fantastisk rum – etc.), personer (herunder personkarakteristik – iagttaget evt. via adjektiver etc.), tema (problemstilling), fortællemåde (beskrivelse, beretning, replikker osv.), personbeskrivelse, sprog, symbolik, metaforer, overført betydning, komposition (fx in media res), tekstens holdning og værdier.

Kom også ind på genre. Hvilken genre inden for novellegenren er der tale om: psykologisk novelle, realistisk novelle, fantastisk novelle, kvindelitteratur etc.

Tema = det allervigtigste i hele din opgave! Hvad er problemstillingen eller temaet i novellen? Hvilke modsætninger eller konflikter er der?

Holdning – udsagn. Hvad siger novellen? Hvilke værdier har teksten generel (eller dens personer)? Hvilke holdninger?

Inddrag gerne strukturalistiske modeller som kontrakt- og aktantmodel. Den første beskæftiger sig med det helt basale og fortæller, hvor de centrale steder er i teksten. Den anden beskæftiger sig med temaet og tekstens værdier. Det er her – vedrørende tema – du skal sætte energien ind. Hvis disse modeller inddrages, skal du fortælle, hvad du får ud af modellerne! Ellers bliver det meningsløst! Modeller siger ikke noget i sig selv – du fortæller, hvad u får ud af dem!

Undgå gerne udtrykket forfatter i din analyse og fortolkning (overvej, hvorfor det kan være en god strategi!).

Hvis du inddrager citater, så udlæg dem. Citater siger ikke noget i sig selv. Dette betyder, at du ikke kan have et citat stående som det sidste i din opgave, for det skal altid kommenteres og forklares efterfølgende!

Undervisningsmateriale

Vær kritisk, hvis du skal undersøge og vurdere undervisningsmateriale til litteraturlæsning. Spørg dig selv – og skriv om – hvor tekstmaterialet vil hen, hvad det vil lære eleverne noget om, hvilket syn på litteratur, materialet bibringer eleverne. Vurder materialet (det gælder også fx litteraturhistoriske fremstillinger) i forhold til metoder. Hvilken litterær metode (eller litteraturpædagogisk indgangsvinkel) har materialet? Fortælles der meget om forfattere og deres produktion, så er det forfatterfokuseret (biografisk). Fortælles der meget om teksterne, er der en mere nykritisk holdning (der kan også være skjulte mesterfortolkninger – den ”rigtige” tolkning). Fortælles der mere om, hvad eleverne får ud af teksterne, om ideerne bag teksterne, om kulturen osv. er den en mere læserorienteret tilgang (receptionsorienteret, receptionsæstetisk).

28-09-2017 / Carlo Grevy

Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

ny website: www.graviton.dk