eks01

Kontakt mig vedrørende trykfejl og kommentarer: grevy@mail.dk

Hent materialet som Word-dokument (ikke opdateret)

Vejledning til problemformuleringen mv.

Kontakt mig gerne via e-mail. Jeg går ud fra, at jeg må bruge alle færdige problemformuleringer som eksempler for nye studerende (ellers giv mig besked).

Hvis du skriver en e-mail for vejledning, så skriv samtidig kopi til alle i din gruppe (hvis I arbejder i en gruppe) - så skriver jeg nemlig til alle i gruppen, når jeg svarer!

Tid, hvor I er oppe til mundtlig eksamen: 1 time til 1 studerende (individuel opgave). 100 min. til 2 studerende. 130 min. til 3 studerende. Censor og jeg skal også censorere - og så skal I ind i ca. 5 min., hvor I får karakteren og respons - træk ca. samlet 10-15 minutter fra pr. person i ovenstående tidsangivelse.

Kontakt straks studiekontoret, hvis du bliver forsinket eller ikke kan komme frem til eksamen til tiden.

Ønsker om bestemte eksamenstidspunkter: Læg besked på konferencen - og angive en grund, hvis jeg skal tage hensyn til bestemte ønsker.

Praktiske råd til selve eksamen

Det vil være rigtig godt at tage noget af jeres konkrete materiale med. Så gør det!!!

Hvis I har analyseret en roman, så tag den med. I har her mulighed for at uddybe pointer og dokumentere mere. Tag gerne en kopi til censor og lærer af den eller de sider, som I vil gå dybere ned i. Indram de konkrete teststeder – gengiv det kort og forklar. Sæt teori på, fx noget vedrørende synsvinkel eller tematik – noget som I tidligere har været inde på.

Hvis I har fx noget med læsebøger, testmateriale, skrivning – hvor der er noget materiale, I gerne vil vise os, så gør det endelig. Det giver grundlag for en god snak, når der er noget relevant at kigge på. Af og til vil vi meget gerne se det, fordi vi måske slet ikke har set det før! Uanset, om I mener, at vi har det, så gør som om, at vi ikke har. Det er jo ikke for vores skyld, I fortæller det, men for at fortælle, at I godt ved, hvad det er! Spørg evt. om vi synes, at det er en god ide, at I kommer ind på det og det og vil vise det og det. Det vil vi acceptere. Hvis det går rigtig godt, vil vi måske forsøge at komme lidt ind på stoffet også fra lidt andre vinkler ved at stille supplerende spørgsmål.

Hvis I har om et andet område, fx læsning eller skrivning: Tag endelig materialer med. Læsebøger, I vil fortælle om (og som I allerede har henvist til i materialet) etc. Gerne en kopi til lærer og censor, hvis der er noget I vil vise og gå i detaljer med. Hvis I har gennemgået en avis, så tag det med i fuld format. Har I gennemgået film, så vis måske 1-2 minutter af den, så vi kan danne os et indtryk af det. Tjek lige med mig samme dag – om vi har en video.

Hvis I vil bruge overhead, så sluk for den, når I ikke bruger den. Hvis der er fejl på transparenten, så snak ikke om det, men koncentrer jer om det indholdsmæssige.

Forbered jer gerne på de begreber, som I selv har anvendt. Der skal ikke være videnskabelige eller udenadlærte forklaringer klar. Derimod vil det være fint, hvis I bare kan fortælle, hvad I mener det og det udtryk betyder – og det er vigtigt, at I kan vise, at I ved i hvilke sammenhænge begreberne kan bruges. Læs derfor opgaven godt igennem og vær inde i, hvad I selv har skrevet! Det er det, vi skal snakke om!

Hvis I har forklaret noget lidt indforstået, så kan jeg godt finde på at spørge om, hvad I mener med det. Det er en hjælp til jer og ikke et tjek på, om I har forstået det. Her skal I blot sige lige ud ad landevejen, hvad I mener med det, I har skrevet. Nogen gange er det meget lettere at fortælle lidt om det – og så redder I trådene ud for jer selv ved at fortælle det.

Vær gerne forberedt på – især hvis der bliver tid til overs (måske ved nogle af grupperne) – at vi måske også kommer til at snakke om stof, vi har læst, og som ligger tæt på jeres opgave. Har I skrevet om læsning, kunne vi snakke lidt Elbro etc. Har I om børnelitteratur kunne vi snakke om andre børnebøger end lige den, I har gennemgået. Har I om litteratur kunne vi snakke periode eller jeres litterære emne og det, som er læst der.

Hav styr på Fælles Mål og også gerne Fremtidens danskfag. Det er altid fast repertoire. Måske vil jeg også gerne høre, hvad I synes om Fælles Mål og høre nogle dybere begrundelser (hvad I nu mener om det – hvad som helst) for at fx børn skal lære at læse og skrive og lære om litteratur og æstetik.

Forbered jer, så I har nok. Det bedste er ikke at nå det hele. Hvis censor og jeg får en god fornemmelse af, at dette her har I helt styr på, kan vi finde på at spørge om noget helt andet. Så får I ikke lov at fortælle om det, I gerne vil. Men det er kun godt – for så ved vi, at I kan det.

Hvis I får meget svære spørgsmål – eller spørgsmål, som I ikke synes, at I har været inde på, så er det heller ikke dårligt. Vi vil gerne vide, hvad I gør, når vi tager jer lidt med ud på dybt vand. Svære spørgsmål er et godt tegn.

Vi kan altid snakke om, hvad I gerne vil gennemgå mv. I kan også spørge om det er en god ide at komme ind på det eller det. Så får I et svar. Mundtlig eksamen er en dialog, hvor vi snakker sammen.

Det er altid godt, at I har en hel plan for hele forløbet (fraregn ca. 15-20 min til vores votering fra jeres eksamenstid). Men som I undervisning: Det skal kunne afviges. Og ofte vil jeg bede jer afvige fra den. Her kan også stå fagtermer, som I gerne vil sige noget om eller kernespørgsmål og fokuspunkter.

Hvis I ikke har en disposition (ikke så godt – jeg regner med at alle har en liste over punkter, som man vil igennem) så spørger jeg. Så har jeg det problem, at jeg ikke rigtig ved, hvad der vil gavne jer eller ikke, og I vil måske få spørgsmål, som I ikke regner med. Lav derfor en disposition og udlever den til både censor og mig.

Spørgsmål jeg stiller – og som censor evt. også stiller: Det er ikke for at tjekke jer, men for at få jer til at fortælle noget mere om jeres emne. Det kan altså sagtens være, at jeg spørger jer om noget, som I har skrevet. I skal altså ikke tro, at jeg mener, at I har lavet noget forkert, når jeg så spørger om det igen. Det er bare for at få jer til at fortælle om de gode ideer, som i allerede har skrevet om en gang. Det samme gælder, hvis jeg fx stiller et spørgsmål, hvor jeg forudsætter det modsatte af, hvad I mener! Fx: Du skriver sådan, men ekspert NN skriver da sådan og sådan! Så skal I ikke pludselig blive usikre på, hvad I selv har skrevet. Det er ikke fordi I har skrevet noget forkert, jeg spørger sådan. Det er for at få jer til at komme med alle de argumenter, som I højst sandsynligt kender og har skrevet om. Det er heller ikke fordi jeg nødvendigvis mener at ekspert NN’s mening er den rigtige – jeg kan sagtens mene det modsatte. I det hele taget skal I ikke tænke over, hvad jeg mener, men derimod stå inde for jeres projekt og bruge de argumenter i har (og som findes eksplicit eller implicit i jeres opgave). Vi har en samtale – og her er det meningen at vi skal vende og dreje tingene. Og måske komme lidt ind på jeres emne fra forskellige vinkler.

Det kan være der kommer spørgsmål i retning af, at det I har skrevet står i modsætning til noget andet, I har skrevet. Bliv ikke forskrækket over det, for det er for at få jer til at fortælle om jeres emne. Lyt til spørgsmålet og fortæl, hvad I mener. Det kan sagtens være, at I har arbejdet med noget teori, som indeholder nogle modsætninger, så det er der ikke noget galt i – og det gør ikke jeres præstation dårligere.

Hvis jeg igen skulle begynde at spørge om noget meget vanskeligt eller noget, som I slet ikke synes har noget som helst med jeres oplæg at gøre – så fortvivl ikke. Det kan være et godt tegn og udtryk for at jeg og censor synes, at jeres opgave til fulde svarer på det hele og at der ikke er noget at komme efter der. Og så skal vi jo finde andre områder.

Brug endelig ikke tid på at fortælle om, hvad I ikke har nået. Det er ikke smart!!! Der er to muligheder: Enten har vi set det – og så er det ligegyldigt. Eller også har vi ikke set, at I mangler noget – og så er det lidt dumt at gøre opmærksom på det, især hvis det giver indflydelse på karakteren. Fortæl heller ikke, at I desværre er kommet til at skrive noget forkert på side 5 eller at i har fundet ud af, at I har citeret person x forkert. Det forvirrer bare. Jeg skal nok spørge, hvis jeg er i tvivl om noget, censor inkluderet.

Til sidst vil jeg spørge jer – hvis jeg ikke glemmer det – om I har fået sagt alt, hvad I ville. Hvis der er nogle hængepartier, kan I lige nå at sige det her. Men måske er det ikke smart at svare, at man har sagt alt – sig hellere noget i retning at, at man har fået sagt det, man kunne nå på den korte tid, der var.

Ellers gælder det bare om at være sig selv og sige, hvad man mener. Tænk ikke på, hvilken observans jeg eller censor måske har, men fortæl, hvorfor I har det synspunkt på tingene, som I er kommet frem til.

Råd og vink til mundtlig eksamen (nogle absolut minimumskrav i den faglige analyse)

Lærerstuderende, dansk, seminariet

Vejledning til problemformuleringen mv.

Praktiske råd til selve eksamen