Krop, metaforiske billedskemaer og kulturel semantik
Christian Svendsen (1)
Forfatteren har i sine religionsvidenskabelige studier stiftet
bekendtskab med en række forskningsretninger, der forholder sig
til det meget tætte forhold mellem kropsopfattelse, ideologi,
kosmologi og sprog. Dette har ledt til en søgen efter et metodisk
redskab, der kan rumme disse forskellige aspekter af en oplevet
virkelighed og samtidig er komparativt. I artiklen argumenteres
for, at en udvidet udgave af Lakoffs "Spatialization of Form
Hypothesis" opfylder disse krav. Forfatteren tager stilling til nogle
problemer ved denne metode og giver så tre meget løse skitser til,
hvilke aspekter sådanne analyser kunne se nærmere på i et
kinesisk, hellenistisk og moderne materiale.
Forskerens situation
When a person who has been blind since birth is operated upon and
given sight, he does not directly see the phenomenal world which
we accept as normal. Instead he is afflicted by a painful chaos of
forms and colours, a gaudy confusion of visual impressions none of
which seems to bear any comprehensible relationship to the others.
Only very slowly and with intense effort can he teach himself that
this confusion does indeed manifest an order, and only by resolute
application does he learn to distinguish and classify objects and
acquire the meaning of terms such as "space" and "shape". When
an ethnographer begins his study of a strange people he is in a
remarkably analogous situation... (Needham 1969:vii)
De fleste forskere, der arbejder med kulturelle udtryk, kan genkende
denne proces, fra blindhed og famlen til overblik over og nogenlunde
ubesværet bevægelse gennem det fremmede univers. Som
religionshistoriker er denne proces grundlæggende for al analyse. De
redskaber, man benytter sig af for at gennemleve den kaotiske
forvirringsfase, er imidlertidig afhængige af, hvilken tradition man stiller
sig i. Som religionshistoriker bestemmer kildernes forskningshistorie
ofte over, hvilken tradition man følger. Hvis der er tale om tekst- og
traditionstunge studier inden for de klassiske sprog, vælger man oftest
en hermeneutisk tradition, som altoverskyggende drejer sig om
filologisk-historisk metode. Stammer kilderne fra skriftløse eller
moderne kulturer, vælger man antropologiske eller sociologiske tilgange.
Kroppen i studier af kultur, sprog og samfund
I mit studium har jeg været optaget af, hvordan andre livsanskuelser
kunne skildres som oplevede helheder indefra. Jeg stødte igen og igen
på kilder og studier, der skildrede krop, ideologi og kosmologi som
systemer, der spejlede hinanden. Som f.eks. Alfredo Lopez Austin
formulerer det i et større studie af mellemamerikanske kulturer:
Concepts about the human organism guided and justified the
practical behavior of the different components of society...
Differences between sexes, ages, social groups, relationships in
government, the division and distribution of work, moral values, and
the foundation of social control rested to a large degree on the
concept of the human body, a concept that made slaves physically
different from the free, the bad different from the good... There was
a whole complex of ideas by which the universe was conceived as
a projection of the human body and, inversely, explained human
physiology in relation to the general processes of the cosmos. For
this reason a knowledge of the concepts about the human organism
is indispensable to anyone who wishes to penetrate the complicated
cosmological thought of the Mesoamericans. (Austin 1988:3)
Det blev klart for mig, at alle de kulturer, jeg arbejdede med, havde
meget forskellige opfattelser af kroppens opbygning og struktur(2), og jeg
blev klar over, at hvis der kunne findes fællesmenneskelige træk ved
kroppen, ville disse kunne være stærke komparative redskaber. Jeg gik
på jagt efter en teoretisk ramme, der kunne være et komparativt redskab
for holistisk oplevede livsanskuelser, som kunne rumme sprogforskelle,
samfundsforskelle, ideologiske forskelle og forskellige opfattelser af
kroppen.
En sociologisk tradition, der arbejder med forholdet mellem samfund og
kategorisystem, blev påbegyndt med Durkheim og Mauss'
kategoristudier (Needham:1969) og videreført med Hertz' (Needham
1973:3-31) studium af de samfundsmæssige relationer til forskellen på
højre og venstre hånd, og siden gennem Mauss' studier i kropsteknikker
(Mauss: 1979). Denne antropologiske tradition fik særlig betydning i
antropologien hos f.eks. E.E. Pritchard (Needham 1973:92-108),
Doughlas (1973) og Friedmann (1988) på grundlag af antropologiske
feltarbejder, og i sociologisk retning af f.eks. Turner (1984) og i en
større samling artikler af Feher ( 1989). En lidt mere lingvistisk anlagt
tradition repræsenteres af antropologen Boaz og antropologisk anlagte
lingvister som von Humboldt, Sapir og Sapirs elev Whorf (Whorf
1953). Herfra kom forestillingerne om, at sproget betragtet som
grammatisk system i sig selv var årsag til, at oplevelsen af virkeligheden
varierede fra folk til folk. Fra andre lingvister som Saussure og Roman
Jacobson sivede sprogstrukturer som analysemodeller ind i
antropologien, og senere alle andre humanistiske fag, hvilket førte til
strukturalismen og semiotikken. En videnskabshistorisk tradition, der
arbejdede med videnskabelige begrebssystemers relativitet, fik sit
gennembrud med Kuhns paradigmer (Kuhn:1995).
Sprog, krop og kognition mødes: Lakoff og Johnson
Men det var først hos Lakoff og Johnson, at jeg mente at finde det
redskab, som var nødvendigt for at kunne skildre livsanskuelser oplevet
inde fra kroppen. Deres teoribygninger repræsenterer en metakulturel
fællesmenneskelig lingvistisk grænseflade mellem fortolker og fortolket.
Denne grænseflade er struktureret af to a priori strukturer, basisbegreber
med prototypenatur, og kognitive modeller, der kan beskrives med
kinetiske billedskemaer.
Given basic-level and image schematic concepts, it is possible to
build up complex cognitive models. Image schemas provide the
structures used in those models. Recall for a moment some of the
kinds of image-schemas that we have discussed: schemas for
CONTAINER, SOURCE-PATH-GOAL, LINK, PART-WHOLE,
CENTER-PERIPHERY, UP-DOWN, FRONT-BACK. These
schemas structure our experience of space. What I will be claiming
is that the same schemas structure concepts themselves...In
particular, I maintain:
- Categories (in general) are understood in terms of
CONTAINER schemas
- Hierachical structure is understood in terms of PART-WHOLE schemas and UP-DOWN schemas.
- Relational structure is understood in terms of LINK schemas
- Radial structure in categories is understood in terms of
CENTER-PERIPHERY schemas
- Foreground-background structure is understood in terms of
FRONT-BACK schemas
- Linear quantity scales are understood in terms of UP-DOWN
schemas and LINEAR ORDER schemas.
I will refer to this general view a as The Spatialization of Form
Hypothesis (Lakoff 1987:283-284)
I mit speciale gennemførte jeg tentativt en analyse af nogle tekster fra
hellenistisk tid, kaldet De Hermetiske Skrifter ud fra en tillempet udgave
af Lakoffs "Spatialization of Form Hypothesis" (Svendsen 1994). Jeg
holdt mig dog ikke slavisk til denne model, idet jeg mente, at
dynamikken - eller funktionerne, som Eve Sweetser (Sweetser 1990) nok
ville kalde det - i en anden livsanskuelse må beskrives ved også at bruge
andre kognitive billedskemaer, som dem Johnson nævner (Johnson
1987:126).
Fremtidige muligheder i Lakoffs hypotese
Jeg er i øjeblikket i færd med at finde en måde at operationalisere
Lakoffs tese til datakonstruktion i interviews. På længere sigt mener jeg,
at en sådan udvidet udgave af Lakoffs "hypotese om rumsliggørelse af
former" kan blive et redskab til computeranimerede oplevelses-orienterede tredimensionelle livsanskuelsesspil. Dette er endda meget
aktuelt, da de tredimensionelle verdener nok er internettets fremtid, og
da netop internettets eksperimentelle verdener og deres
programmeringssprog (Virtual Reality Modelling Language) kan tjene
som model for det, min vision drejer sig om:
Perhaps the most exiting feature of VRML is its ability to link
virtual worlds together on the World Wide Web (WWW or the
Web). Using linking, you can connect a door in your world to
another VRML world described elsewhere on the web. Doors in
that world can link back to your world or to other worlds on the
web. VRML linking puts the entire Internet at your fingertips,
enabling you to explore the network as if wandering through a vast
universe, stepping between worlds through door after mouse hole
after gateway after mirror after portal after worm hole...(Ames
1996:1).
Problemer med Lakoffs hypotese
Jeg kan dog se to problemer forbundet med brugen af Lakoff og
Johnsons teorier. Det ene er deres empiriske grundlag, og dermed deres
påstand om, at der er tale om fællesmenneskelige strukturer(3). Det andet
er, hvordan deres invariable kropsopfattelse kan forholde sig til de
variable kulturelle kropsopfattelser.
Til det første spørgsmål kan jeg kun svare, at jeg mener, at de i deres
bog Metaphors We Live By (Lakoff & Johnson:1980) har gennemført et
sådant studium for det engelske sprogområde. Og at deres mange
arvtagere er ved at skabe et sådant empirisk grundlag for andre sprog.
Til det andet spørgsmål mener jeg, at svaret er, at det invariable
kropsbillede er en struktur, ikke et indhold:
Consider the concept of MAN. It comes with a rich mental image,
characterizing overall shape. The image of the man is structured as
having an UP-DOWN organisation; it is structured as a container
having an INSIDE and an OUTSIDE; it is also structured as a
WHOLE with PARTS; and so on. (Lakoff 1987:280)
De variabler, som forskellige kulturer putter i denne invariable struktur,
er det unikke "fyld", der afhænger af, afspejler og former deres særegne
kategorisystem:
Wavelenghts of light exist in a world external to human beings;
color categories do not. The fact that we categorize different
wavelenghts as being in the same color category partly depends on
human physiology - on the cones in the retina and the neural
pathways between the eye and the brain. Colors arise from our
interaction with the world; they do not exist outside us. Color
categorization is also partly a matter of cultural convention since
different cultures have different boundaries for basic color
categories. (Lakoff 1987:198)
Et egentligt forskningsprojekt ud fra ovenstående tilgang har jeg ikke
været økonomisk i stand til at gennemføre. Men for at bibringe en vag
fornemmelse af, hvad min brug af Lakoffs "Spatialization of Form
Hypothesis" kan føre til, vil jeg nedenfor kort skildre fire forskellige
kulturers kropsopfattelse og dertil hørende ideologiske og kosmologiske
aspekter.
1. Den traditionelle kinesiske kropsopfattelse
Den traditionelle kinesiske medicin hviler på en to til tre tusind år
gammel tradition, bl.a. knyttet til en af Kinas legendariske herskere, Den
gule Kejser. I lærebøger som Den gule Kejsers bog om intern medicin
skildres kroppen som et kompliceret system, ud fra begreber som "dao"
(naturens vej), de 14 store og de mange små meridianer, hvori
livsenergien "qi" løber, og de store forvandlingsstrukturer, kendt fra
"Forvandlingernes bog" (Yi Jing). Kroppens organer og forhold i den
ydre verden kategoriseres udfra "yin" og "yang" (det indadvendte
kvindelige og det udadvendte mandlige) og "wu xing" (de fem
forvandlings-tilstande knyttet til årstider, kroppens organer, smag og
farver).
Kroppen er fastholdt i en cyklus, hvor de fem tilstande skifter, og
dermed påvirker de forskellige organers funktioner. Derved kategoriseres
forandringer hver time på dagen, hver måned, i de forskellige årstider og
i de forskellige år. Denne cyklus styrer kejserens rituelle liv.
Religiøse og magiske teknikker er også afledt af dette kropsbillede.
For eksempel kredser de daoistiske udødelighedsteknikker om at bevare
livsenergien qi(4), hvilket resulterer i særlige seksuelle teknikker, der
forstærker kroppens qi, i stedet for, som ved de "normale" teknikker, at
opbruge den.
Videnskaben om landskabsopmålingerne, fengshui, sikrer en
harmonisk beskyttelse af levendes og dødes boliger ved planlægningen
af nyt byggeri eller ved indretning. I denne videnskab betragtes
landskaber og bygninger ud fra de samme begreber, med energikæder,
hvori livsenergien løber, og landskabstyper, f.eks. bjerges former, der
kategoriseres i henhold til de fem tilstande.
Det traditionelle kropsbillede beskriver kroppen som et land.
Sygdomme, floders oversvømmelser og samfundsmæssige problemer
behandles rent sprogligt med samme ord, zhi, at kontrollere/helbrede.
Ordet for akupunkturpunkter og ordet for grotter i landskabet er det
samme, xue. De begreber, som for eksempel yin/yang og de fem
tilstande, der bruges i den traditionelle medicin, går direkte igen i
filosofiske diskussioner såvel som i samfunds- og naturvidenskabelige
betragtninger.
Helbredelsesmetoden er den samme for krop og samfund: Man må
fjerne det i kommunikationskanalerne, der hindrer livsenergiens
naturlige strømmen. Kroppens funktioner afpejler metaforisk
samfundets:
The heart is like the minister of the monarch who excels through
insight and understanding; the lungs are the symbol of the
interpretation and conduct of the official jurisdiction and regulation;
the liver has the functions of a military leader who excels in his
strategic planning; the gall bladder occupies the position of an
important and upright official who excels through his decisions; the
middle of the thorax is like the official of the center who guides the
subjects in joy and pleasures; the stomach acts as the official of the
public granaries and grants the five tastes. The lower intestines are
like the officials who propagate the Right Way of Living, and they
generate evolution and change; the small intestines are like the
officials who are trusted with riches, and they create changes of the
physical substance; the kidneys are like the officials who do
energetic work, and they excel through their ability and cleverness;
the burning spaces are like the officials who plan the construction of
ditches and sluices, and they create waterways; the groins and the
bladder are like magistrates of a region or a district, they store the
overflow and the fluid secretions which s serve to regulate
vaporization. These twelve officials should not fail to assist one
another. When the monarch is intelligent and enlightened, there is
peace and contentment among his subjects; they can thus beget
offspring, bring up their children, earn a living and lead a long and
happy life. And because there are no more dangers and perils, the
earth is considered glorious and prosperous. But when the monarch
is not intelligent, the twelve officials become dangerous and
perilous; the use of Tao is obstructed and blocked, and tao no longer
circulates warnings against physical excesses...(Veith 1972 133-134).
Kroppens, samfundets og universets sundhed afhænger af, om de
mikrokosmiske cykliske systemer afspejler de makrokosmiske cykliske
systemer, så livsenergien kan flyde frit og ikke opbruges. Hvis
livsenergien beskyttes, og kanalerne er åbne, er kroppen i harmoni og
dermed sund.
Det skal bemærkes, at den moderne traditionelle medicin har luget de
mest udtalte metafysiske begreber ud. Der er bestemt ikke nogen
embedsmænd nogen steder i kroppen i Folkerepublikkens traditionelle
medicin. Men viden om den traditionelle kropsopfattelse er meget
udbredt blandt almindelige mennesker, bl.a. fordi selvhelbredelse og
kampkunst er udbredte fænomener.
2. Den hermetiske kropsopfattelse
De Hermetiske Skrifter er opkaldt efter Hermes Trismegistos, der også
optræder i mange alkymiske skrifter, både arabiske og europæiske. Man
taler således om tekniske hermetiske skrifter - der er knyttet til alkymi
og astrologi - og filosofiske hermetiske skrifter, der først blev rigtig
kendt efter oversættelse af et større tekstkorpus ved Mediciernes
renæssanceakademi i 1480'erne. Der er forskellige genrer blandt
teksterne, men indholdsmæssigt er de alle knyttet til en lærerskikkelse,
Hermes(5), der i ægyptiske omgivelser underviser sine elever i livsforståelse.
Kontainermetaforen viser sig som sammensætninger af
mindsteenhederne - de fire elementer(6).
Disse opbygger de større kontainere, der indeholder hinanden.
Følgende citat tjener til illustration:
Ånden er i forstanden, forstanden er i sjælen, sjælen er i livsånden,
der går gennem vener, arterier og blod, sætter det levende væsen i
bevægelse, og ligesom bærer det på en måde (Nock 1991:
CH.10.13).
Ånden er det skabende lys, Guds aktive aspekt, som også viser sig som
det kreative ord. Sjælen er et generelt livsprincip, der bevæger materien,
og kan betragtes enkeltvist eller som et samlebegreb. Den er skabt af ild,
kreative ord og andre substanser, og hører hjemme blandt fiksstjernerne.
Jo mere luft der er i en sjæl, desto finere er den på den universelle skala.
Åndedrættet er knyttet til sjælen, og er, ligesom den jordiske forms
forvandlinger, bestemt af himmellegemernes bevægelser, særligt
månens. Der findes mange forskellige typer åndedræt, som hver bringer
en type sanseindtryk, som synet, høresansen, lugtesansen, smagssansen,
og berøringssansen. Ånden, forstanden, sjælen og åndedrættet
materialiserer sig i de formbare elementer jord og vand.
Kropsopfattelsens kontainere spejler makrokosmos' kontainere:
Yderst i universet er den ubeskrivelige Gud, derefter følger indad 1.
Guds kreative aspekter, 2. fiksstjernehimlen med ideerne, sjælene og
formerne og 3. planeterne, der gennem deres baner forvandler 4 . stoffet
på jorden, jorden/vandet. Polariteten mellem det lyse og det lette, og det
tunge og det træge viser sig på et fundamentalt plan i
skabelsesberetningerne. Skabelsen er et resultat af mødet mellem den
ubeskrivelige Gud yderst og en ubeskrivelig kaosmaterie inderst.
Den asymmetriske polaritet mellem det aktive kreative og det passive
træge er et gennemgående træk:
- I samfundsopfattelsen, idet de ædleste sjæle - konger, filosoffer
og astrologer - er de naturlige herskere, ligesom ørnen er det
blandt fuglenes arter
- I opfattelsen af den religiøse vej, som fører fra kroppens
jord/vandaspekter til en forening med de kreative,
guddommelige kræfter
- I kønsopfattelsen, hvor det kvindelige dominerer vandet og
jorden, mens det mandlige dominerer ilden, luften og ordet.
Seksualitet genspejler det guddommelige skaberværk, hvor
formende, kreative elementer forener sig med det formbare stof
- I beskrivelsen af fostrets tilblivelse og vækst. Mandens sædfrø
vokser i kvinden, idet der tiltrækkes en himmelsk form og et
åndedræt. Selve sjælen indgår først i legemet ved fødslen
Kroppens - samfundets og universets - sundhed afhænger af, at den
asymmetriske polære harmoni bliver opretholdt. Hvis den gør det - og
det lette og kreative således former det tunge og formbare, er kroppen i
harmoni og dermed sund.
3. Den biologiske kropsopfattelse
Den anatomiske revolution og opfindelsen af mikroskopet i det 16'ende
århundrede, den biologiske/evolutionistiske revolution i det 18'ende
århundrede og DNA-revolutionen i slutningen af 1950'erne uddrev de
traditionelle europæiske kropsbilleder.
Den moderne biologi opfatter kroppen på flere niveauer og dyrenes
formdannelse ud fra tre tilgange. Det grundlæggende paradigme er
evolutionstanken. Niveauerne er 1) det molykulære, hvor der ikke er
nogen principiel forskel på levende og dødt stof, 2) celleniveauet og de
flercellede organismer, 3) de flercellede organismer med nervesystemer,
mest udviklet hos pattedyrene samt 4) de veludviklede nervesystemer,
der har udviklet forskellige typer sprog.
Tilgangene til at forstå formdannelse ud fra disse niveauer er:
- Darwinistisk selektion - de bedst formede (egnede) udvælges og
overlever gennem naturens store eksperimenter
- Naturen - indbyggede morfologiske regler manifesterer sig, når
evolutionen åbner mulighed herfor
- Økosystemet - føde og beskyttelsesfaktorer bestemmer form
Skønt der er meget vide rammer for ideologi og kropsopfattelse inden for
ovenstående, har biologien en strukturel styrende effekt på mange andre
områder: Individer, virksomheder og samfund betragtes som organismer
i økosystemer, hvor overlevelseskriterierne er udvikling, vækst og
tilpasning.
Cellen og kroppen - musklerne - er den prototypiske maskine.
Hjernen, generne og DNA/RNA er forklaringsmodeller, og metaforer
virker som styringsmekanismer i samfund, ved organisationsprocesser,
virksomhedsledelse, procesbeskrivelser, analyser osv.
De vestlige human-og naturvidenskaber er ved at finde hinanden igen
efter 400 års adskillelse, gennem en forestilling om menneskekroppen
som hjerne - og hjernen som computer. Al kultur og natur opfattes som
kodesprog, som derfor kan afkodes gennem computermodeller, der i
sidste instans bygger på forestillinger om hjernens, eller cellens,
funktioner - med neurale netværk som det sidste nye redskab.
Som erkendelsesredskab er eksperimentet - den darwinistiske
selektion som metodisk disciplin - grundlaget for naturvidenskabens
erkendelse. Selv Kuhns paradigmeskift finder sted inden for en
evolutionær, darwinistisk ramme (Kuhn:1995). I det moderne samfund
er eksperimentet og udviklingen grundliggende langt ud over den videnskabelige ramme. Individer, virksomheder og samfund må udvikle sig
for at overleve. Livet er én lang udvikling. Og dem, der ikke udvikler sig
ved at tilpasse sig resultaterne af eksperimenter, overlever ikke.
Kroppens - samfundets og universets - sundhed afhænger af, hvorvidt
evolutionen får mulighed for at udfolde sig frit. Hvis den gør det, vil
kroppen kunne udvikle sig og dermed være sund.
4. Modernitetens fragmenterede kropsopfattelse
Den moderne fragmentering i samfund og erkendelse kan betragtes som
en fragmentering af det fælles kropsbillede, idet mange mennesker har
erfaringer med deres kroppe, som ikke dækkes af den officielle
biologisk/naturvidenskabelige kropsopfattelse. Ud over den biologiske
kropsopfattelse findes de psykologiske retningers kropsopfattelse, de
religiøse og de nyreligiøse bevægelsers kropsopfattelse, de politiske
ideologiers kropsopfattelse, nationalistiske kropsopfattelser og andre
kulturers kropsopfattelse. Dette umuliggør en fælles kropsopfattelse, og
dermed en fælles samfundsopfattelse, en fælles etik, en fælles kosmologi
osv. Herudover forårsager det, at de fleste af os går rundt med mange
kulturelle semantiske masker i lommen, som vi med dygtighed formår
at tage på, og af, afhængig af situationen.
Dette er måske også den egentlige grund til religiøse fanatikeres
modstand mod det moderne samfund og ikke-vestlige kulturers
modstand mod vores udgave af menneskerettighederne: Hvis
kropsudtrykket ændres, ændres opfattelsen af kropsstrukturen, og
dermed alle niveauer for livsforståelse.
Krop, metaforer, kulturel semantik og paradigmer
Man kunne tage Kuhns paradigmer ud af deres videnskabshistoriske
kontekst, og sige, at denne artikels emne har været kropsparadigmer, der
afspejler begrebsmæssige forskelligheder. Hvis Lakoffs hypotese om
rumsliggørelse af former er et reelt komparativt redskab til sådanne
kropsparadigmer, er der åbnet for, at paradigmer i Kuhns forstand kan
betragtes komparativt gennem analyse af paradigmernes prototyper og
billedskemaer. Og at de videnskabsteoretiske paradigmer er en avanceret
form for kropsforståelse.
Referencer
Ames, Nadeau and Moreland (1996) The VRML Sourcebook. John Wiley & Sons,
Inc.
Austin, Alfredo Lopez (1988) The Human Body and Ideology - Concepts of the
Ancient Nahuas I-II. University of Utah Press.
Doughlas, Mary (1973) Natural Symbols:Explorations in Cosmology.
Harmondsworth: Penguin Books.
Feher, Michel et al. (1989) Fragments for a History of the Human Body. Vol I-III
New York: Zone.
Friedmann, Jonathan (1988) 'Persondannelse og det medicinske felt - tre modeller'.
I: Smitte, Stofskifte nr. 18:147-156. Tidsskrift for Antropologi. København.
Johnson, Mark (1987) The Body in the Mind. Chicago: The University of Chicago
Press.
Kuhn, Thomas S. (1995) Videnskabens revolutioner. København: Fremad.
Lakoff, George (1987) Women, Fire and Dangerous Things. Chicago: The
University of Chicago Press.
Lakoff, George & Mark Johnson (1980) Metaphors We Live By. Chicago: The
University of Chicago Press.
Mauss, Marcel (1979; 1.ed. 1936) 'Body Lawson Techniques' I: Sociology and
Psychology: Essays. London: Routledge and Kegan Paul .
Needham (trans. and ed.) (1969) Primitive Classification by Emile Durkheim and
Marcel Mauss. Chicago:University of Chicago Press.
Nock A.D. & Festugiere A.J. (1991) Corpus Hermeticum. Vol. I-IV. Paris: Les
Belles Lettres.
Svendsen, Christian (1994) En ny læsning af de hermetiske skrifter. Københavns
Universitet.
Sweetser, Eve (1990) From Etymology to Pragmatics. Cambridge.
Turner, Bryan S. (1984) The Body and Society. Oxford: Blackwell.
Veith, I. (trans.) (1972) The Yellow Emperors Classic of Internal Medicine.
Berkeley/Los Angele/London: University of Califorinia Press
Whorf, Benjamin (1953) Collected Papers on Metalinguistics. Foreign Service
Institute, Washington D.C.
1. Christian Svendsen, f. 1963, er cand.mag. i religionshistorie med sidefag i østasienskundskab fra Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med teater og udøvelse af den kinesiske bevægelseskunst tai ji quan i 1980'erne og opholdt sig
i Kina 1994-1995. Tilbage
2. Se f.eks. Friedmann (1988), der skildrer tre kropstyper, der formodes at være tre idealtyper for krop og samfund. Tilbage
3. - ...the concepts that are directly meaningful ( the basic-level and image-schematic concepts) are directly tied to structural aspects of experience. This makes the account of meaningfulness internal to human beings.
- Since bodily experience is constant experience of the real world that mostly involves successful functioning, stringent real-world constraints are placed on conceptual structure. This avoids subjectivism.
- Since image schemas are common to all human beings, as are the
principles that determine basic-level concepts, total relativism is
ruled out, though limited relativism is permitted. (Lakoff 1987:268)
The existence of directly meaningful concepts - basic-level concepts
and image schemas - provides certain fixed points in the objective
evalutation of situations. The image-schematic structuring of bodily
experience is, we hypothesize, the same for all human beings.
(Lakoff 1987:302) Tilbage
4. Der findes flere forskellige former for qi, Rong-qi (også kaldet ying-qi) eller nærende-qi, wei-qi eller beskyttelses-qi og yuan-qi, nedarvet-qi. Shen-qi er en mere spirituel energi, der ikke synes at løbe i meridianerne, sat i forbindelse med vilje og fantasi (xin, zhi og yi). Tilbage
5. I teksterne optræder tre Hermes'er: En gud, blandt guder i urtiden, (F23.5-6), en gud, der underviser Osiris og Isis (F23.67-68), og en person, der i en ikke nærmere bestemt nutid, da ægyptisk kultur er truet, underviser og vejleder sine elever. Den
sidste Hermes bliver lærer som følge af et møde med det guddommelige, i CH1 og CH11 (Nock 1946-1954). Tilbage
6. CH2.11, A3, CH 9.7, CH12.21 (Nock 1946-1954). Der er et femte element en blanding af ild og luft, æteren, knyttet til planeternes baner. Et fluidum, som renaissanceastronomer som Tycho Brahe stadig arbejdede med. Tilbage
|