Svendsen
Startside Op Born Busch Dines Grodal Grund Halskov Hansen Jorgensen Klitgaard Lauge Lundquist Nielsen Siggaard Sondergaard Svendsen Forord Tekster Deltagere

 

Krop, metaforiske billedskemaer og kulturel semantik

Christian Svendsen (1)

Forfatteren har i sine religionsvidenskabelige studier stiftet bekendtskab med en række forskningsretninger, der forholder sig til det meget tætte forhold mellem kropsopfattelse, ideologi, kosmologi og sprog. Dette har ledt til en søgen efter et metodisk redskab, der kan rumme disse forskellige aspekter af en oplevet virkelighed og samtidig er komparativt. I artiklen argumenteres for, at en udvidet udgave af Lakoffs "Spatialization of Form Hypothesis" opfylder disse krav. Forfatteren tager stilling til nogle problemer ved denne metode og giver så tre meget løse skitser til, hvilke aspekter sådanne analyser kunne se nærmere på i et kinesisk, hellenistisk og moderne materiale.

Forskerens situation

When a person who has been blind since birth is operated upon and given sight, he does not directly see the phenomenal world which we accept as normal. Instead he is afflicted by a painful chaos of forms and colours, a gaudy confusion of visual impressions none of which seems to bear any comprehensible relationship to the others. Only very slowly and with intense effort can he teach himself that this confusion does indeed manifest an order, and only by resolute application does he learn to distinguish and classify objects and acquire the meaning of terms such as "space" and "shape". When an ethnographer begins his study of a strange people he is in a remarkably analogous situation... (Needham 1969:vii)

De fleste forskere, der arbejder med kulturelle udtryk, kan genkende denne proces, fra blindhed og famlen til overblik over og nogenlunde ubesværet bevægelse gennem det fremmede univers. Som religionshistoriker er denne proces grundlæggende for al analyse. De redskaber, man benytter sig af for at gennemleve den kaotiske forvirringsfase, er imidlertidig afhængige af, hvilken tradition man stiller sig i. Som religionshistoriker bestemmer kildernes forskningshistorie ofte over, hvilken tradition man følger. Hvis der er tale om tekst- og traditionstunge studier inden for de klassiske sprog, vælger man oftest en hermeneutisk tradition, som altoverskyggende drejer sig om filologisk-historisk metode. Stammer kilderne fra skriftløse eller moderne kulturer, vælger man antropologiske eller sociologiske tilgange.



Kroppen i studier af kultur, sprog og samfund

I mit studium har jeg været optaget af, hvordan andre livsanskuelser kunne skildres som oplevede helheder indefra. Jeg stødte igen og igen på kilder og studier, der skildrede krop, ideologi og kosmologi som systemer, der spejlede hinanden. Som f.eks. Alfredo Lopez Austin formulerer det i et større studie af mellemamerikanske kulturer:

Concepts about the human organism guided and justified the practical behavior of the different components of society... Differences between sexes, ages, social groups, relationships in government, the division and distribution of work, moral values, and the foundation of social control rested to a large degree on the concept of the human body, a concept that made slaves physically different from the free, the bad different from the good... There was a whole complex of ideas by which the universe was conceived as a projection of the human body and, inversely, explained human physiology in relation to the general processes of the cosmos. For this reason a knowledge of the concepts about the human organism is indispensable to anyone who wishes to penetrate the complicated cosmological thought of the Mesoamericans. (Austin 1988:3)

Det blev klart for mig, at alle de kulturer, jeg arbejdede med, havde meget forskellige opfattelser af kroppens opbygning og struktur(2), og jeg blev klar over, at hvis der kunne findes fællesmenneskelige træk ved kroppen, ville disse kunne være stærke komparative redskaber. Jeg gik på jagt efter en teoretisk ramme, der kunne være et komparativt redskab for holistisk oplevede livsanskuelser, som kunne rumme sprogforskelle, samfundsforskelle, ideologiske forskelle og forskellige opfattelser af kroppen.



En sociologisk tradition, der arbejder med forholdet mellem samfund og kategorisystem, blev påbegyndt med Durkheim og Mauss' kategoristudier (Needham:1969) og videreført med Hertz' (Needham 1973:3-31) studium af de samfundsmæssige relationer til forskellen på højre og venstre hånd, og siden gennem Mauss' studier i kropsteknikker (Mauss: 1979). Denne antropologiske tradition fik særlig betydning i antropologien hos f.eks. E.E. Pritchard (Needham 1973:92-108), Doughlas (1973) og Friedmann (1988) på grundlag af antropologiske feltarbejder, og i sociologisk retning af f.eks. Turner (1984) og i en større samling artikler af Feher ( 1989). En lidt mere lingvistisk anlagt tradition repræsenteres af antropologen Boaz og antropologisk anlagte lingvister som von Humboldt, Sapir og Sapirs elev Whorf (Whorf 1953). Herfra kom forestillingerne om, at sproget betragtet som grammatisk system i sig selv var årsag til, at oplevelsen af virkeligheden varierede fra folk til folk. Fra andre lingvister som Saussure og Roman Jacobson sivede sprogstrukturer som analysemodeller ind i antropologien, og senere alle andre humanistiske fag, hvilket førte til strukturalismen og semiotikken. En videnskabshistorisk tradition, der arbejdede med videnskabelige begrebssystemers relativitet, fik sit gennembrud med Kuhns paradigmer (Kuhn:1995).



Sprog, krop og kognition mødes: Lakoff og Johnson

Men det var først hos Lakoff og Johnson, at jeg mente at finde det redskab, som var nødvendigt for at kunne skildre livsanskuelser oplevet inde fra kroppen. Deres teoribygninger repræsenterer en metakulturel fællesmenneskelig lingvistisk grænseflade mellem fortolker og fortolket. Denne grænseflade er struktureret af to a priori strukturer, basisbegreber med prototypenatur, og kognitive modeller, der kan beskrives med kinetiske billedskemaer.

Given basic-level and image schematic concepts, it is possible to build up complex cognitive models. Image schemas provide the structures used in those models. Recall for a moment some of the kinds of image-schemas that we have discussed: schemas for CONTAINER, SOURCE-PATH-GOAL, LINK, PART-WHOLE, CENTER-PERIPHERY, UP-DOWN, FRONT-BACK. These schemas structure our experience of space. What I will be claiming is that the same schemas structure concepts themselves...In particular, I maintain:

  • Categories (in general) are understood in terms of CONTAINER schemas
  • Hierachical structure is understood in terms of PART-WHOLE schemas and UP-DOWN schemas.
  • Relational structure is understood in terms of LINK schemas

  • Radial structure in categories is understood in terms of CENTER-PERIPHERY schemas
  • Foreground-background structure is understood in terms of FRONT-BACK schemas
  • Linear quantity scales are understood in terms of UP-DOWN schemas and LINEAR ORDER schemas.

I will refer to this general view a as The Spatialization of Form Hypothesis (Lakoff 1987:283-284)

I mit speciale gennemførte jeg tentativt en analyse af nogle tekster fra hellenistisk tid, kaldet De Hermetiske Skrifter ud fra en tillempet udgave af Lakoffs "Spatialization of Form Hypothesis" (Svendsen 1994). Jeg holdt mig dog ikke slavisk til denne model, idet jeg mente, at dynamikken - eller funktionerne, som Eve Sweetser (Sweetser 1990) nok ville kalde det - i en anden livsanskuelse må beskrives ved også at bruge andre kognitive billedskemaer, som dem Johnson nævner (Johnson 1987:126).



Fremtidige muligheder i Lakoffs hypotese

Jeg er i øjeblikket i færd med at finde en måde at operationalisere Lakoffs tese til datakonstruktion i interviews. På længere sigt mener jeg, at en sådan udvidet udgave af Lakoffs "hypotese om rumsliggørelse af former" kan blive et redskab til computeranimerede oplevelses-orienterede tredimensionelle livsanskuelsesspil. Dette er endda meget aktuelt, da de tredimensionelle verdener nok er internettets fremtid, og da netop internettets eksperimentelle verdener og deres programmeringssprog (Virtual Reality Modelling Language) kan tjene som model for det, min vision drejer sig om:

Perhaps the most exiting feature of VRML is its ability to link virtual worlds together on the World Wide Web (WWW or the Web). Using linking, you can connect a door in your world to another VRML world described elsewhere on the web. Doors in that world can link back to your world or to other worlds on the web. VRML linking puts the entire Internet at your fingertips, enabling you to explore the network as if wandering through a vast universe, stepping between worlds through door after mouse hole after gateway after mirror after portal after worm hole...(Ames 1996:1).



Problemer med Lakoffs hypotese

Jeg kan dog se to problemer forbundet med brugen af Lakoff og Johnsons teorier. Det ene er deres empiriske grundlag, og dermed deres påstand om, at der er tale om fællesmenneskelige strukturer(3). Det andet er, hvordan deres invariable kropsopfattelse kan forholde sig til de variable kulturelle kropsopfattelser.

Til det første spørgsmål kan jeg kun svare, at jeg mener, at de i deres bog Metaphors We Live By (Lakoff & Johnson:1980) har gennemført et sådant studium for det engelske sprogområde. Og at deres mange arvtagere er ved at skabe et sådant empirisk grundlag for andre sprog.

Til det andet spørgsmål mener jeg, at svaret er, at det invariable kropsbillede er en struktur, ikke et indhold:

Consider the concept of MAN. It comes with a rich mental image, characterizing overall shape. The image of the man is structured as having an UP-DOWN organisation; it is structured as a container having an INSIDE and an OUTSIDE; it is also structured as a WHOLE with PARTS; and so on. (Lakoff 1987:280)

De variabler, som forskellige kulturer putter i denne invariable struktur, er det unikke "fyld", der afhænger af, afspejler og former deres særegne kategorisystem:

Wavelenghts of light exist in a world external to human beings; color categories do not. The fact that we categorize different wavelenghts as being in the same color category partly depends on human physiology - on the cones in the retina and the neural pathways between the eye and the brain. Colors arise from our interaction with the world; they do not exist outside us. Color categorization is also partly a matter of cultural convention since different cultures have different boundaries for basic color categories. (Lakoff 1987:198)

Et egentligt forskningsprojekt ud fra ovenstående tilgang har jeg ikke været økonomisk i stand til at gennemføre. Men for at bibringe en vag fornemmelse af, hvad min brug af Lakoffs "Spatialization of Form Hypothesis" kan føre til, vil jeg nedenfor kort skildre fire forskellige kulturers kropsopfattelse og dertil hørende ideologiske og kosmologiske aspekter.



1. Den traditionelle kinesiske kropsopfattelse

Den traditionelle kinesiske medicin hviler på en to til tre tusind år gammel tradition, bl.a. knyttet til en af Kinas legendariske herskere, Den gule Kejser. I lærebøger som Den gule Kejsers bog om intern medicin skildres kroppen som et kompliceret system, ud fra begreber som "dao" (naturens vej), de 14 store og de mange små meridianer, hvori livsenergien "qi" løber, og de store forvandlingsstrukturer, kendt fra "Forvandlingernes bog" (Yi Jing). Kroppens organer og forhold i den ydre verden kategoriseres udfra "yin" og "yang" (det indadvendte kvindelige og det udadvendte mandlige) og "wu xing" (de fem forvandlings-tilstande knyttet til årstider, kroppens organer, smag og farver).

Kroppen er fastholdt i en cyklus, hvor de fem tilstande skifter, og dermed påvirker de forskellige organers funktioner. Derved kategoriseres forandringer hver time på dagen, hver måned, i de forskellige årstider og i de forskellige år. Denne cyklus styrer kejserens rituelle liv.

Religiøse og magiske teknikker er også afledt af dette kropsbillede. For eksempel kredser de daoistiske udødelighedsteknikker om at bevare livsenergien qi(4), hvilket resulterer i særlige seksuelle teknikker, der forstærker kroppens qi, i stedet for, som ved de "normale" teknikker, at opbruge den.

Videnskaben om landskabsopmålingerne, fengshui, sikrer en harmonisk beskyttelse af levendes og dødes boliger ved planlægningen af nyt byggeri eller ved indretning. I denne videnskab betragtes landskaber og bygninger ud fra de samme begreber, med energikæder, hvori livsenergien løber, og landskabstyper, f.eks. bjerges former, der kategoriseres i henhold til de fem tilstande.

Det traditionelle kropsbillede beskriver kroppen som et land. Sygdomme, floders oversvømmelser og samfundsmæssige problemer behandles rent sprogligt med samme ord, zhi, at kontrollere/helbrede. Ordet for akupunkturpunkter og ordet for grotter i landskabet er det samme, xue. De begreber, som for eksempel yin/yang og de fem tilstande, der bruges i den traditionelle medicin, går direkte igen i filosofiske diskussioner såvel som i samfunds- og naturvidenskabelige betragtninger.

Helbredelsesmetoden er den samme for krop og samfund: Man må fjerne det i kommunikationskanalerne, der hindrer livsenergiens naturlige strømmen. Kroppens funktioner afpejler metaforisk samfundets:

The heart is like the minister of the monarch who excels through insight and understanding; the lungs are the symbol of the interpretation and conduct of the official jurisdiction and regulation; the liver has the functions of a military leader who excels in his strategic planning; the gall bladder occupies the position of an important and upright official who excels through his decisions; the middle of the thorax is like the official of the center who guides the subjects in joy and pleasures; the stomach acts as the official of the public granaries and grants the five tastes. The lower intestines are like the officials who propagate the Right Way of Living, and they generate evolution and change; the small intestines are like the officials who are trusted with riches, and they create changes of the physical substance; the kidneys are like the officials who do energetic work, and they excel through their ability and cleverness; the burning spaces are like the officials who plan the construction of ditches and sluices, and they create waterways; the groins and the bladder are like magistrates of a region or a district, they store the overflow and the fluid secretions which s serve to regulate vaporization. These twelve officials should not fail to assist one another. When the monarch is intelligent and enlightened, there is peace and contentment among his subjects; they can thus beget offspring, bring up their children, earn a living and lead a long and happy life. And because there are no more dangers and perils, the earth is considered glorious and prosperous. But when the monarch is not intelligent, the twelve officials become dangerous and perilous; the use of Tao is obstructed and blocked, and tao no longer circulates warnings against physical excesses...(Veith 1972 133-134).

Kroppens, samfundets og universets sundhed afhænger af, om de mikrokosmiske cykliske systemer afspejler de makrokosmiske cykliske systemer, så livsenergien kan flyde frit og ikke opbruges. Hvis livsenergien beskyttes, og kanalerne er åbne, er kroppen i harmoni og dermed sund.

Det skal bemærkes, at den moderne traditionelle medicin har luget de mest udtalte metafysiske begreber ud. Der er bestemt ikke nogen embedsmænd nogen steder i kroppen i Folkerepublikkens traditionelle medicin. Men viden om den traditionelle kropsopfattelse er meget udbredt blandt almindelige mennesker, bl.a. fordi selvhelbredelse og kampkunst er udbredte fænomener.



2. Den hermetiske kropsopfattelse

De Hermetiske Skrifter er opkaldt efter Hermes Trismegistos, der også optræder i mange alkymiske skrifter, både arabiske og europæiske. Man taler således om tekniske hermetiske skrifter - der er knyttet til alkymi og astrologi - og filosofiske hermetiske skrifter, der først blev rigtig kendt efter oversættelse af et større tekstkorpus ved Mediciernes renæssanceakademi i 1480'erne. Der er forskellige genrer blandt teksterne, men indholdsmæssigt er de alle knyttet til en lærerskikkelse, Hermes(5), der i ægyptiske omgivelser underviser sine elever i livsforståelse.

Kontainermetaforen viser sig som sammensætninger af mindsteenhederne - de fire elementer(6).

Disse opbygger de større kontainere, der indeholder hinanden. Følgende citat tjener til illustration:

Ånden er i forstanden, forstanden er i sjælen, sjælen er i livsånden, der går gennem vener, arterier og blod, sætter det levende væsen i bevægelse, og ligesom bærer det på en måde (Nock 1991: CH.10.13).

Ånden er det skabende lys, Guds aktive aspekt, som også viser sig som det kreative ord. Sjælen er et generelt livsprincip, der bevæger materien, og kan betragtes enkeltvist eller som et samlebegreb. Den er skabt af ild, kreative ord og andre substanser, og hører hjemme blandt fiksstjernerne. Jo mere luft der er i en sjæl, desto finere er den på den universelle skala. Åndedrættet er knyttet til sjælen, og er, ligesom den jordiske forms forvandlinger, bestemt af himmellegemernes bevægelser, særligt månens. Der findes mange forskellige typer åndedræt, som hver bringer en type sanseindtryk, som synet, høresansen, lugtesansen, smagssansen, og berøringssansen. Ånden, forstanden, sjælen og åndedrættet materialiserer sig i de formbare elementer jord og vand.

Kropsopfattelsens kontainere spejler makrokosmos' kontainere: Yderst i universet er den ubeskrivelige Gud, derefter følger indad 1. Guds kreative aspekter, 2. fiksstjernehimlen med ideerne, sjælene og formerne og 3. planeterne, der gennem deres baner forvandler 4 . stoffet på jorden, jorden/vandet. Polariteten mellem det lyse og det lette, og det tunge og det træge viser sig på et fundamentalt plan i skabelsesberetningerne. Skabelsen er et resultat af mødet mellem den ubeskrivelige Gud yderst og en ubeskrivelig kaosmaterie inderst.

Den asymmetriske polaritet mellem det aktive kreative og det passive træge er et gennemgående træk:

  1. I samfundsopfattelsen, idet de ædleste sjæle - konger, filosoffer og astrologer - er de naturlige herskere, ligesom ørnen er det blandt fuglenes arter
  2. I opfattelsen af den religiøse vej, som fører fra kroppens jord/vandaspekter til en forening med de kreative, guddommelige kræfter
  3. I kønsopfattelsen, hvor det kvindelige dominerer vandet og jorden, mens det mandlige dominerer ilden, luften og ordet. Seksualitet genspejler det guddommelige skaberværk, hvor formende, kreative elementer forener sig med det formbare stof
  4. I beskrivelsen af fostrets tilblivelse og vækst. Mandens sædfrø vokser i kvinden, idet der tiltrækkes en himmelsk form og et åndedræt. Selve sjælen indgår først i legemet ved fødslen

Kroppens - samfundets og universets - sundhed afhænger af, at den asymmetriske polære harmoni bliver opretholdt. Hvis den gør det - og det lette og kreative således former det tunge og formbare, er kroppen i harmoni og dermed sund.



3. Den biologiske kropsopfattelse

Den anatomiske revolution og opfindelsen af mikroskopet i det 16'ende århundrede, den biologiske/evolutionistiske revolution i det 18'ende århundrede og DNA-revolutionen i slutningen af 1950'erne uddrev de traditionelle europæiske kropsbilleder.



Den moderne biologi opfatter kroppen på flere niveauer og dyrenes formdannelse ud fra tre tilgange. Det grundlæggende paradigme er evolutionstanken. Niveauerne er 1) det molykulære, hvor der ikke er nogen principiel forskel på levende og dødt stof, 2) celleniveauet og de flercellede organismer, 3) de flercellede organismer med nervesystemer, mest udviklet hos pattedyrene samt 4) de veludviklede nervesystemer, der har udviklet forskellige typer sprog.

Tilgangene til at forstå formdannelse ud fra disse niveauer er:

  1. Darwinistisk selektion - de bedst formede (egnede) udvælges og overlever gennem naturens store eksperimenter
  2. Naturen - indbyggede morfologiske regler manifesterer sig, når evolutionen åbner mulighed herfor
  3. Økosystemet - føde og beskyttelsesfaktorer bestemmer form

Skønt der er meget vide rammer for ideologi og kropsopfattelse inden for ovenstående, har biologien en strukturel styrende effekt på mange andre områder: Individer, virksomheder og samfund betragtes som organismer i økosystemer, hvor overlevelseskriterierne er udvikling, vækst og tilpasning.

Cellen og kroppen - musklerne - er den prototypiske maskine. Hjernen, generne og DNA/RNA er forklaringsmodeller, og metaforer virker som styringsmekanismer i samfund, ved organisationsprocesser, virksomhedsledelse, procesbeskrivelser, analyser osv.



De vestlige human-og naturvidenskaber er ved at finde hinanden igen efter 400 års adskillelse, gennem en forestilling om menneskekroppen som hjerne - og hjernen som computer. Al kultur og natur opfattes som kodesprog, som derfor kan afkodes gennem computermodeller, der i sidste instans bygger på forestillinger om hjernens, eller cellens, funktioner - med neurale netværk som det sidste nye redskab.

Som erkendelsesredskab er eksperimentet - den darwinistiske selektion som metodisk disciplin - grundlaget for naturvidenskabens erkendelse. Selv Kuhns paradigmeskift finder sted inden for en evolutionær, darwinistisk ramme (Kuhn:1995). I det moderne samfund er eksperimentet og udviklingen grundliggende langt ud over den videnskabelige ramme. Individer, virksomheder og samfund må udvikle sig for at overleve. Livet er én lang udvikling. Og dem, der ikke udvikler sig ved at tilpasse sig resultaterne af eksperimenter, overlever ikke. Kroppens - samfundets og universets - sundhed afhænger af, hvorvidt evolutionen får mulighed for at udfolde sig frit. Hvis den gør det, vil kroppen kunne udvikle sig og dermed være sund.



4. Modernitetens fragmenterede kropsopfattelse

Den moderne fragmentering i samfund og erkendelse kan betragtes som en fragmentering af det fælles kropsbillede, idet mange mennesker har erfaringer med deres kroppe, som ikke dækkes af den officielle biologisk/naturvidenskabelige kropsopfattelse. Ud over den biologiske kropsopfattelse findes de psykologiske retningers kropsopfattelse, de religiøse og de nyreligiøse bevægelsers kropsopfattelse, de politiske ideologiers kropsopfattelse, nationalistiske kropsopfattelser og andre kulturers kropsopfattelse. Dette umuliggør en fælles kropsopfattelse, og dermed en fælles samfundsopfattelse, en fælles etik, en fælles kosmologi osv. Herudover forårsager det, at de fleste af os går rundt med mange kulturelle semantiske masker i lommen, som vi med dygtighed formår at tage på, og af, afhængig af situationen.

Dette er måske også den egentlige grund til religiøse fanatikeres modstand mod det moderne samfund og ikke-vestlige kulturers modstand mod vores udgave af menneskerettighederne: Hvis kropsudtrykket ændres, ændres opfattelsen af kropsstrukturen, og dermed alle niveauer for livsforståelse.



Krop, metaforer, kulturel semantik og paradigmer

Man kunne tage Kuhns paradigmer ud af deres videnskabshistoriske kontekst, og sige, at denne artikels emne har været kropsparadigmer, der afspejler begrebsmæssige forskelligheder. Hvis Lakoffs hypotese om rumsliggørelse af former er et reelt komparativt redskab til sådanne kropsparadigmer, er der åbnet for, at paradigmer i Kuhns forstand kan betragtes komparativt gennem analyse af paradigmernes prototyper og billedskemaer. Og at de videnskabsteoretiske paradigmer er en avanceret form for kropsforståelse.



Referencer

Ames, Nadeau and Moreland (1996) The VRML Sourcebook. John Wiley & Sons, Inc.

Austin, Alfredo Lopez (1988) The Human Body and Ideology - Concepts of the Ancient Nahuas I-II. University of Utah Press.

Doughlas, Mary (1973) Natural Symbols:Explorations in Cosmology. Harmondsworth: Penguin Books.

Feher, Michel et al. (1989) Fragments for a History of the Human Body. Vol I-III New York: Zone.

Friedmann, Jonathan (1988) 'Persondannelse og det medicinske felt - tre modeller'. I: Smitte, Stofskifte nr. 18:147-156. Tidsskrift for Antropologi. København.

Johnson, Mark (1987) The Body in the Mind. Chicago: The University of Chicago Press.

Kuhn, Thomas S. (1995) Videnskabens revolutioner. København: Fremad.

Lakoff, George (1987) Women, Fire and Dangerous Things. Chicago: The University of Chicago Press.

Lakoff, George & Mark Johnson (1980) Metaphors We Live By. Chicago: The University of Chicago Press.

Mauss, Marcel (1979; 1.ed. 1936) 'Body Lawson Techniques' I: Sociology and Psychology: Essays. London: Routledge and Kegan Paul .

Needham (trans. and ed.) (1969) Primitive Classification by Emile Durkheim and Marcel Mauss. Chicago:University of Chicago Press.

Nock A.D. & Festugiere A.J. (1991) Corpus Hermeticum. Vol. I-IV. Paris: Les Belles Lettres.

Svendsen, Christian (1994) En ny læsning af de hermetiske skrifter. Københavns Universitet.

Sweetser, Eve (1990) From Etymology to Pragmatics. Cambridge.

Turner, Bryan S. (1984) The Body and Society. Oxford: Blackwell.

Veith, I. (trans.) (1972) The Yellow Emperors Classic of Internal Medicine. Berkeley/Los Angele/London: University of Califorinia Press

Whorf, Benjamin (1953) Collected Papers on Metalinguistics. Foreign Service Institute, Washington D.C.

1. Christian Svendsen, f. 1963, er cand.mag. i religionshistorie med sidefag i østasienskundskab fra Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig med teater og udøvelse af den kinesiske bevægelseskunst tai ji quan i 1980'erne og opholdt sig i Kina 1994-1995. Tilbage

2. Se f.eks. Friedmann (1988), der skildrer tre kropstyper, der formodes at være tre idealtyper for krop og samfund. Tilbage

3. - ...the concepts that are directly meaningful ( the basic-level and image-schematic concepts) are directly tied to structural aspects of experience. This makes the account of meaningfulness internal to human beings.

- Since bodily experience is constant experience of the real world that mostly involves successful functioning, stringent real-world constraints are placed on conceptual structure. This avoids subjectivism.

- Since image schemas are common to all human beings, as are the principles that determine basic-level concepts, total relativism is ruled out, though limited relativism is permitted. (Lakoff 1987:268)

The existence of directly meaningful concepts - basic-level concepts and image schemas - provides certain fixed points in the objective evalutation of situations. The image-schematic structuring of bodily experience is, we hypothesize, the same for all human beings. (Lakoff 1987:302) Tilbage

4. Der findes flere forskellige former for qi, Rong-qi (også kaldet ying-qi) eller nærende-qi, wei-qi eller beskyttelses-qi og yuan-qi, nedarvet-qi. Shen-qi er en mere spirituel energi, der ikke synes at løbe i meridianerne, sat i forbindelse med vilje og fantasi (xin, zhi og yi). Tilbage

5. I teksterne optræder tre Hermes'er: En gud, blandt guder i urtiden, (F23.5-6), en gud, der underviser Osiris og Isis (F23.67-68), og en person, der i en ikke nærmere bestemt nutid, da ægyptisk kultur er truet, underviser og vejleder sine elever. Den sidste Hermes bliver lærer som følge af et møde med det guddommelige, i CH1 og CH11 (Nock 1946-1954). Tilbage

6. CH2.11, A3, CH 9.7, CH12.21 (Nock 1946-1954). Der er et femte element en blanding af ild og luft, æteren, knyttet til planeternes baner. Et fluidum, som renaissanceastronomer som Tycho Brahe stadig arbejdede med. Tilbage