BA-dansk ved
Henning
Bergenholtz og Carlo
Grevy
|
|
|
Ordtyper og orddannelse Simple ord Komplekse ord Sammensætninger Opslagsformer Bøjningsformer Synkrone og diakrone forhold Funktion og materiale Funktion: uanset hvad den består af, man ser på hvorledes noget fungerer i en tekstsammenhæng Materiale: selve sprogelementerne Led - her fokuseres på funktionerne Juleaften spiser
familien altid gås med hjemmelavet rødkål. Der er fem funktionelle led: to adverbialer: juleaften, altid et verbal: spiser et subjekt: familien et direkte objekt: gås med hjemmelavet rødkål (nominalled med efterstillet adled) Der er følgende materiale: otte ord: fire substantiver, et verbum, et adverbium, en præposition og et adjektiv Der er en vis sammenhæng mellem funktion og materiale. Funktion verbal nominal (subjekt, direkte/indirekte objekt, prædikativ til subjekt/objekt) subjekt direkte objekt indirekte objekt prædikativ til subjekt prædikativ til objekt adverbial konjunktional Materiale verbum substantiv artikel adjektiv pronomen talord præposition konjunktion lydord udråbsord adverbium Ordklasser verber (handling/begivenhed) - hjælpeverber (være, have, blive, få) - modalverber (burde, gide, kunne, måtte, skulle turde, ville) - fuldverber (begynde, forstå, købe, supplere etc.) Substantiver - appellativerne (fællesnavne) -- tællelige -- ikke-tællelige ord (masseord, humør, sand) - proprierne (egennavne) Artikler Foranstillede artikler (en, et, den, de) Efterstillede artikler (bøjningsendelserne -en, -n, -et, -t, -ene, -en) - ubestemte (-en/-et) - bestemte Adjektiver Beskrivere i nominalhelheder eller prædikativer Bøjes efter køn Pronomener Personlige pronomener (jeg, du, De, han, hun, den, det vi, I, De, de.) Demonstrative pronomener (den, det, de, denne, dette,
disse) - bestemmere i nominalhelheder Har
du set dén bil? Possessive pronomener (min, din, sin, vores) Refleksive pronomener, sig . Possessive pronomener bruges også refleksivt Relative pronomener hv-ordene hvem, hvad,
hvile De kom to timer for
sent, hvilket ikke overraskede os. Spørgende pronomener hv-ordene hvem, hvad,
hvilken Talord mængdetal ordenstal Præpositioner etablerer forhold mellem andre ord og led forholdsord indgår ofte i konjunktionale forbindelser Konjunktioner Sideordningskonjunktioner: og, men, eller Han lovede at tage færgen,
og han ville ringe inden han gik om bord. Samordningskonjunktioner for (thi) Han tog en taxa, for
den sidste bus var kørt. Underordningskonjunktioner at, da, for at,
fordi, hvis, når, selvom, som, så at Lydord Efterligninger, fx: bang, dyrelyde Udråbsordene, fx: nej, velbekomme Adverbier restgruppe ofte ubøjelige Tidsadverbier nu Gradsadverbier temmelig Holdningsadverbier heldigvis ---- Komplekse og simple ord ord består af andre ord - og betyder andet end de enkelte dele fredsforskning +
center orddele/morfemer fred
+ forsk + ning Komplekse ord (sammensatte) Simple ord (ikke yderligere opdeling) Sammensætninger og afledninger Sammensætninger - af selvstændige ord, fx perle + ven = perleven første og andet sammensætningsled bindebogstaver s fx i hegnspæl Afledninger - af stammer samt affiks fx forsk + ning præfikser be- mis- som
i bekræfte og misforstå suffikser -else, ing, action, lig, hed i: skrivelse,
forsikring, eksamination, venlig, venlighed (Roddannelse - nulsuffiks) Opslagsformer og bøjningsformer Opslag i fx en ordbog Modsat: bøjningsformer (fleksion) Bøjningsendelser - fleksiver Ofte det samme Opslagsformer: lemmaer fx verber: infinitiv (rod/stamme) + endelsen -e også substantiver og adjektivers opslagsformer er bøjningsformer ubestemt singularis ubestemt singularis fælleskøn i positiv Nul-morfem - har også betydning Substantiver lama|Ø
(ubst. sing.) lema|en
(best. sing.) - er, -er|ne, |s Adjektiver hæs|Ø (ubst. sing. fælleskøn positiv) hæs|t (best. sing. intetkøn positiv) hæs|e (best. sing. fælleskøn positiv) - fx "den hæse lyd" hæs|e (pluralis) hæs|ere (komparativ) hæs|est (superlativ) Verber smil|Ø (imperativ) Flertydige Leksem ren ordbetydning uden endelser (ej heller Ø-endelsen) Synkroni og diakroni Synkron: strukturen, her og nu. Sprogsystemet. fx bøjninger Diakroni: udviklingen, historien fx komplekse ord - sammensætning og afledning en proces! - fortiden Forkortelser Udeladelse af lyde eller bogstaver - tv - edb Afkortninger - el - narko - burger Sammentrækninger - motel (af motorhotel) Tilbagedannelser Verber, som er dannet på grundlag af verbalsubstantiver - at antabusbehandle, af: antabusbehandling - at skattetænke, af: skattetænkning Leksikalisering Der er mulighed for at danne millioner af danske ord Sammensætning/ny leksikalisering gråøret stakitekspert stenbiderfromage tabubelagthed skorstensfejersyndrom æbleagtig Utallige kombinationer Leksikalisering Det nye ord betyder noget nyt hundekiks - kiks til hunde (…af hunde?, i hundeform?) bananmad - mad med banan på / af banan kattemad - mad til katte hundekiks rejeost Roskildesyge - stærkt leksikaliseret sommerfugl - stærkt leksikaliseret! personlig computer Idiomer: udtryk af flere ord, men hvor det ikke er muligt umiddelbart at slutte sig til betydningen ud fra de enkelte ord at klappe hesten at være grøn bag ørerne at skyde papegøjen at være på spanden Hjemlige og importerede ord En etymologisk betragtning (altid diakron) Ordenes oprindelse Hjemlige: dem, vi ikke har lånt (eller ikke kender til at vi skulle have lånt) Importerede ord: dem, vi ved vi har importeret, lånt, stjålet eller har fået påtvunget fra andre sprog simple ord med andre tryksvage vokaler end e drama, video, faktum,
atlas Simple ord med dansk oprindelse har aldrig andre vokaler i endelsen end tryksvagt e De har også tryk for første stavelse Andre ord kommer derfor udefra banan, begynde,
elegant, forvirre, gevinst, kontrol, separere Andre importerede ord indeholder bogstaverne c, q, w, x, og z cykel, quiz, bowle,
foxtrot, blitz Nogle importerede ord skiller sig dog ikke ud: alter, fikse, film,
kiks, kirke, kutter, lift, partner, prædike, sjal, sport smart, takle - de er slebet til Fremmedord - importerede ord (lån, låneord) Fremmedord: virker fremmede (græsk, latin, fransk, engelsk) Importerede: virker ikke fremmede Direkte lån - formen ligner den oprindelige - hacker, airbag,
junkfood, marketing Oversættelseslån - lån efter sammensætning (direkte oversættelse) - dåselatter
(canned laughter) - frynsegode (fringe
benefits) - flyvende tallerken
(flying saucer) Betydningslån - en dansk ord får ny betydning - gorilla (stærk
mand) - overhøre (komme
til at høre x ikke høre) Middelalderen: tyske ord 1700-tallet: franske ord fra 1950: især engelske, amerikansk engelsk! - af møder - telefonsamtaler - foredrag afhængig af kutymen i en virksomhed eller forening (se gamle referater - hvad er præcedens?) man skal undgå unødige forskelle mellem referenter - ydre forhold (navne, stillinger, opstilling) Dagsorden punkterne skal følges og være de samme hvis noget ændres skal det bemærkes, fx hvis en mødedeltager kun har været med til et punkt Standardoplysninger Tidspunkt - dato, kl. fra og til Deltagere - hvem og hvor meget Referent - og hvem der har godkendt eller rettet i referatet Sted - ofte unødvendigt Fordeling - ofte de samme, så unødvendigt Referattyper Beslutningsreferat Konklusionsreferat - her fremgår ikke hvem, der har ytret sig i diskussionen, hvem, der har ment hvad osv. Ordret referat - Debatreferat eller diskussionsreferat - kræver: stenografi eller båndoptager - er dyre - værdi: læseren skal selv vurdere - fx Folketingstidendes referater - eller retsprotokoller - dog er fortalelser og ordgentagelser mv. skåret fra - se eks. 2 - det ordrette referat kan ofte ikke lade sig gøre!!!
(fx Richard Møller) - forskellen mellem det mundtlige og skriftlige udtryk Informationsreferat - informationsreferater, genfortællingsreferater eller forhandlingsreferater - hvad er besluttet - hvad er konklusionen - hvem har ansvaret for at beslutningerne bliver udført - hvornår skal det finde sted? - evt. også om baggrunden for beslutningen Referattype og mødet - indflydelse af referattype på mødet Generelt - uoverensstemmelser eller usikkerheder: spørg dirigenten eller formanden Direkte eller indirekte tale? Indirekte tale - fylder mindre - læseren bliver ikke narret til at tro, at noget er ordret - stift og officielt (ledsætninger) - mere kompliceret - manglende variation (gentage,
oplyste, gav udtryk for, fandt, udtrykte undren for, svarede, fastslog, hævdede,
påstod) - er ofte subjektive - referenten giver sit besyv med/ tager stilling! Direkte tale - mere enkelt sprog - mindre højtideligt - snyder: ser for autentisk ud - ser ordret ud - fx (se. 200) "erklærede", "spurgte", "benægtede", "pegede på" Tempus To enkle verbaltider: præsens og præteritum I datid: - præsens participium, fx
han kom gående - præteritum participium, fx han har læst bogen - ser bagud: hjælpeverberne være, have - ser fremad: modalverberne ville, skulle, kunne, turde, burde, gide, måtte, behøve
+ at-løs infinitiv, fx hun vil
komme - fremtid: ville/skulle hun har læst hun vil(gider, må) læse kan flyttes til datiden: hun havde læst hun ville (gad, måtte) læse Nulpunktet: udarbejdelsen Datidspunktet: mødetidspunktet Om hvad der skete på selve mødet: præteritum Om hvad nogen på mødet havde gjort inden mødet: havde udarbejdet, var nået… Om hvad nogen på mødet ville gøre: det ville medføre, kunne have… Problem med sammenblanding: - i nutiden: …erklærede sig, … og oplyste (om mødet) - om hvad nogen mente før
mødet: Køkkenet er den største
modstander, medarbejdere bliver fristet… |