BA-dansk ved Henning Bergenholtz og Carlo Grevy

Navneordenes flertalsdannelser (fleksion)

-         endelsen –r volder ofte problemer, fordi den ikke kan høres. Det hedder fx en lærer.

1)      Enstavelsesord på –r:

En del hedder det samme i ental og flertal, fx: dyr, kar, par, spor, år.

En del får –e på i flertal, fx: bure, døre, fyre, hære, kure, mure, snore, ure.

Et enstavelsesord på –r kan ikke tilføje mere end –e i flertal.

2)      Håndværkere. En hjælperegel kan være, at mange arbejdere har –e på i flertal, fx: murere, tømrere, snedkere, malere, bagere, lærere, sagførere, vekselerere.

Denne regel dækker også nationaliteter, fx: danskere, tyskere, europæere. Det ses her, at flertalsendelsen er det samme bogstav som det næstsidste bogstav i ordet.

3)      Direktører får –er på i flertal. Dette gælder også andre låneord, fx: chauffører, direktører, ingeniører, redaktører, barberer, klaverer, papirer, vikarer, figurer, kreaturer.

Der er tale om låneord med tryk på sidste stavelse.

4)      Ord med trykskifte, fx professorer, doktorer, rektorer, motorer, radiatorer, reaktorer.

5)      Ord der slutter på –re: furer, farer, harer, herrer.

Regel: e som næstsidste bogstav giver –e; r som næstsidste bogstav giver –r.

6)      Ord, der får –er på i flertal: køer, feer, leer, skeer, søer, tæer.

7)      Eksempler på fremmedord i flertal: gymnasier, seminarier, fakta, pensa, checks.

Brug retskrivningsordbogen eller fx Danskordbogen, hvis du vil være sikker.