eks07

Kontakt mig venligst vedrørende trykfejl og kommentarer: grevy@mail.dk

En problemformulering er både en præsentation af dit projekt til censor og lærer og en arbejdsplan for dig selv. Problemformuleringen er forsiden til dit projekt: Sørg derfor at den er præsentabel, har pænt layout, er skrevet ind på tekstbehandling, er korrekt og klart formuleret, har korrekt tegnsætning mv. Sørg også for, at problemformuleringen er et præcist og konkret udtryk for, hvilket emne, du vil behandle, og hvilken måde du vil arbejde med det på (jf. "taksonomi" nedenfor).

Skriv ikke problemformuleringen med håndskrift (og slet ikke en ulæselig håndskrift).

Hvis du senere - når du kommer længere i processen - måske ændrer perspektiv, er det ikke noget problem, bare du forholder dig til det i indledningen og skriver, hvordan du nu forstår din egen problemformulering.

Hvad er en god problemformulering?

Man kunne mere korrekt spørge: Hvad er en god problemformulering? Alle kan nemlig lave en problemformulering, men spørgsmålet er, om den lever både op til de krav, som det er at stille sig selv nogle arbejdsopgaver – og de ydre krav, som institutionen, skolen, stiller.

I det følgende gennemgår jeg kort problemstillingen og kommenterer de mest udbredte måder at betragte emnet på.

Først præsenteres nogle overordnede betragtninger – sidst på websiden finder du nogle stikord til arbejdet med projektet og problemformuleringerne.

Først og fremmest: Termen problemformulering er rent faktisk forkert. Det burde hedde en opgaveformulering. Jeg kender kolleger, der nægter at bruge termen problemformulering – og en konsekvens af dette blev engang en udvandring i protest mod udtrykket (hvilket jeg godt kunne forstå og havde stor sympati for - udtrykket er der altså meget faglig blæst omkring!). Blot vi her er enige om, at det drejer sig om en opgave, der skal løses – og ikke et problem, vi har fået trukket ned over hovedet. Termen er uhensigtsmæssig, men nu alle bruger den, og vi her definerer, hvad vi mener, skulle det kunne gå an.

Disse fremstillinger har ofte en række problemer (jf. linkene til disse steder) eller mangler, nemlig at de ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at problemformuleringen også er

Vær således opmærksom på, at den problemformulering, du får godkendt af mig, ikke behøver at være den, der synes at passe bedst, når du er færdig med opgaven (jf. punkt 1). I løbet af arbejdet med sit projekt får man ofte andre perspektiver på sit emne, hvorfor man måske til slut synes, at problemformuleringen ikke længere passer. Det gør ikke så meget. Men i sin indledning kan man så fortælle, hvordan man nu forstår sin problemformulering, hvilket perspektiv man nu har på emnet osv. Det gør bestemt ikke noget – meningen med et projektarbejde er jo netop, at man skal flytte sig selv og sin måde at se tingene på.

Ofte glemmes, at problemformuleringen er formidling. Derfor kan man ikke bare stille nogle spørgsmål (jf. punkt 2). Lige som man ikke bare i sin brødtekst kan stille et spørgsmål midt i det hele, må man her indkredse det med metakommentarer (kommentarer, der fortæller, hvad det er man sprogligt er i gang med her og nu). Skriv derfor ikke: ”Hvorledes hænger de forskellige måder at arbejde med læsning på sammen?”, men derimod: ”I dette projekt vil jeg analysere og vurdere [fx en tekst] ved at besvare disse spørgsmål: Hvorledes hænger de forskellige måder at arbejde med læsning på sammen. Det vil jeg gøre ved først at…”

Skriv altså ikke bare, at du vil skrive om dette emne, eller at du vil arbejde med en bestemt problemstilling. Vær opmærksom på de taksonomiske niveauer - se nedenfor - således at du får fortalt (din læser og især dig selv), hvordan du vil arbejde med projektet. Sådanne kommentarer - før du stiller selve spørgsmålene - kaldes metakommentarer.

Skriv altså ikke bare en række spørgsmål som problemformulering, men skriv først om emnet - og hvorfor det er centralt - skriv herefter nogle metakommentarer, hvor du indikerer noget om, hvordan du vil arbejde med dit emne (angiv taksonomier som fx vurdere, analysere, argumentere for, diskutere). Skriv, at du vil arbejde med de angivne spørgsmål ud fra en bestemt vinkel eller ud fra et bestemt fokus, som du nævner.

Problemformuleringer er ikke bare spørgsmål. Det er også formidling til læseren om (og især en eksplicitering til sig selv!), om hvordan man vil arbejde med spørgsmålet. Derfor skal der metakommentarer på, der fortæller, at man fx vil skrive noget om, analysere, vurdere osv., når man arbejder med de forskellige spørgsmål.

For det tredje (jf. punkt 3) er problemformuleringen også førstehåndsindtrykket til læseren. Projektformuleringen indsættes som den første side i projektet. I ethvert møde med et andet menneske kan førstehåndsindtrykket af en person koncentreres til de første 10 sekunder, de første 10 ord, de første 10 skridt osv. Dette kan selvfølgelig overføres til den skriftlige præsentation: projektformuleringen er projektets førstehåndsindtryk. Sørg derfor, at der ikke skabes forstyrrelser i kommunikationen på disse første linjer. Problemformuleringen skal absolut renses for stavefejl, kommafejl og andre fejltyper (evt. også fejl i standarden der udleveres fra institutionen). Det er indholdet i problemformuleringen, der er interessant, hvorfor forstyrrende sprogbrug skal fjernes 100% på de få linjer, formuleringen fylder. Denne regel gælder naturligvis også indledningen i opgaven.

Projektet har to formål, og det er vigtigt at holde sig begge for øje. På den ene side er projektet en eksamen, hvilket betyder, at du bliver vurderet på dit arbejde. På den anden side er arbejdet et reelt erkendelsesprojekt, hvor du får mulighed for i en – ofte meget koncentreret arbejdsperiode – at flytte dig mentalt, altså får lært noget nyt. Begge disse aspekter går ideelt set op i en højere enhed, for den gode karakter afspejler, at I har flyttet er meget. Personligt bør man gøre op, hvilket aspekt man selv prioriterer. Meget af litteraturen om projektformuleringer går desværre på, at det er noget helt ydre, man skal igennem: Man skal følge nogle formelle procedure for at få skrevet sit projekt. Sådanne fremstillinger, der drejer sig om teknik og procedurer, giver ofte det indtryk, at det bare er en formssag at komme igennem. Det er det langt fra.

Det er dog begge dele. Derfor skal man finde et emne, man virkelig synes er spændende, og som man mener, at man også i fremtiden kan få glæde af at have arbejdet med. Projektet skal give mening. Men projektet har også modtagere, der skal censurere og efterfølgende give dig feedback på projektet (en væsentlig del af projektarbejdet). Derfor er det vigtigt, at formidlingen også er i orden: For hvad hjælper gode erkendelse og tanker, hvis de ikke formidles og forstås af nogen? Afsæt derfor rigelig tid til efterbearbejdning af teksten, så alt forstyrrende kommunikation fjernes, og så budskabet står klart. Denne del af arbejdet er ikke alene vigtig i selve kommunikationen, men i denne fase vil du også opleve, at du fx ved at stramme sætninger mv. op samtidig selv bliver mere klar over, hvad du mener (jf. Dystes tanker om skrivning og tænkning). Samarbejd gerne med andre uden for gruppen - man kan evt. gerne lave aftaler om at lave korrektur på hinandens opgaver. Sagen er, at det er vanskeligt at se problemer og formelle fejl i sine egne formuleringer - dér har man ofte nogle blinde pletter.

I forbindelse med afgrænsningen af sit emne, er det helt afgørende, at man har lavet informationssøgning. Informationssøgning er en helt basal det af arbejdet med problemformuleringen. I starten med arbejdet på sit projekt kan man søge bredt og orientere sig i en lang række bøger om emnet. Men hele ideen er, at man skal finde sin lille problemstilling, sit fokus og sin røde tråd - i forhold til de ting, man kan finde i andres produktioner. Vær derfor i god tid med at få bestilt bøger hjem fra biblioteket. Ofte kan man slet ikke få fat i de bøger, man havde tænkt sig at orientere sig i. Orienter dig, før du laver dit første udkast til problemformulering.

1. I problemformuleringen indgår et hovedspørgsmål, eventuelt suppleret med flere underspørgsmål. Hovedspørgsmålet søger for fokus i hele opgaven.

2. I problemformuleringen afgrænses en bestemt vinkel på emnet. Du må gerne konkretisere (altså give helt konkrete eksempler).

1. Hvad? (Beskrivende, problemidentificerende, diagnose af problemer, fx Pisa-undersøgelsen)

1. Konsekvens – hvilket perspektiv har projektet? Hvad kan I fx selv bruge det til?

3. Syntetisere – hvordan kan det konkrete eksempel være udtryk for noget generelt – og omvendt?

4. Analysere – nedbryde emnet i mindre dele (fx det at man kan lære at læse efter forskellige principper).

5. Anvendelse – hvordan kan jeres teori afprøves – og omvendt: Hvordan kan jeres praksis have indflydelse på jeres vurdering og teori

7. Viden – hvilket indhold inddrages og refereres, parafreres mv. ? (Deskriptivt niveau).

1. Perspektivering – hvordan har jeres projekt konsekvenser i en større sammenhæng?

3. Argumentation – faglige argumenter (der kan accepteres som sådanne – ikke bare jeres mening)

4. Diskussion – belyse emnet fra forskellig side – for og imod – finde et nyt synspunkt ved at kombinere gammel viden

Vær bevidst om, hvad du er i gang med – og skriv gerne samtidig, hvad du gør (metakommentarer), fx:

Ikke: Jeg går i dybden med – jeg skriver nu om – jeg har arbejdet hårdt med dette problem – jeg vil komme med min egen mening...

3. Reflekterede didaktiske overvejelser, hvor man ser på, hvad man vil med sit emne

1. For meget referat (deskriptivt niveau) og gennemgang af teori, som ikke bruges til noget

I næsten alle læreprocesser optræder der frustrationer. Det er ofte et godt tegn – for det er et tegn på, at man flytter sig og er i gang med at erkende tingene på en ny måde.

I sidste instans skal du selv kunne vejlede i folkeskolen, hvorfor netop dine refleksioner over din egen arbejdsproces er vigtig. Du skal senere kunne drage nytte af dine egne projekterfaringer i din undervisning med elevprojekter, herunder formidle erkendelsen af meningen med projektarbejde.