Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk

Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

 

Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede,  Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.

 

 

 

Startside Op Frem

 CG   best tracker

 

Kursusmateriale til mine danskstuderende på læreruddannelsen ved CVU Sønderjylland

Kontakt mig vedrørende trykfejl og kommentarer: grevy@mail.dk

Download i Word (højreklik og "åbn i nyt vindue" - eller højreklik og "gem destination som" på egen pc)

 

 

Emne: egen- og elevproducerede tekster

 

Indhold: terminologi: tekstproduktion, egen tekstproduktion, elevernes tekstproduktion, vigtige nøgleord, strategi og vægtning, løbende vejledning - grammatik er altid på dagsordenen! Den afsluttende opgave, litteratur

 

Terminologi: tekstproduktion

Emnet kunne evt. godt hedde "skrivning", for det drejer sig jo om at lære eleverne at skrive. Nyere forskning på området ser dog ikke kun på selve den ydre proces at skrive, fx at skrive i hånden eller på en pc - skrivning er også en indre kognitiv (psykologisk) proces. Derfor taler man professionelt om "tekstproduktion". Vi taler også om fx "elevproducerede tekster". Der opstår forvirring, når vi også har et andet emne, der handler om, hvordan eleverne skal lære håndskrift - for her taler vi om "skrivning". For at holde "skrivning" og "elevproducerede tekster" helt ude fra hinanden og bruge mere entydige termer, kaldes de her henholdsvis "håndskrivning" og "tekstproduktion" - hvor den sidste term omfatter alle de processer, udformningen af en tekst indbefatter.

I dette emne skal I lære om elevernes måde at lære at skrive på. Her tænkes ikke på håndskrivning, men på, hvad der sker tankemæssigt og arbejdsmæssig, når eleverne skriver. I emnet lægges der samtidig meget vægt på jeres egen refleksion, over hvordan I skriver og tilrettelægger skriveprocessen, arbejdet med skrivning.

I skal afslutte emnet med at skrive en opgave, hvor I demonstrerer, at I kan analysere og vurdere en elevproduceret tekst (fx en stil fra en niendeklasseselev) og samtidig give eleven feedback og vejledning.

Egen tekstproduktion

Emnet har en særlig problemstilling: jeres egen skriftlige fremstilling. For at kunne vejlede andre, skal man i meget stor udstrækning have helt styr på mange aspekter i sin egen skrivning, bl.a. også at man selv kan skrive, stave og kunne sætte tegn mv. Korrekt tegnsætning er ikke bare ydre formelle aspekter, men også vigtige signaler til modtager om fx afsenderens baggrund (sociolingvistik). Ofte har man som studerende ikke selv arbejdet meget med egen sprogrigtighed – og kan fx ikke sætte korrekt komma. Derfor prioriteres det som en vigtig del af emnet, at man som studerende lærer at kunne skrive, stave og sætte tegn i egne tekster – for på sigt også at kunne undervise i det.

Jo mere man arbejder med tegnsætning – og den underliggende grammatik, der jo styrer den måde vi faktisk forstår sætninger på (syntaks) – jo mere kompliceret bliver det. Hvis nogen hævder, at tegnsætning er meget nemt (og fx tænker på x- og o-systemet), så er det givetvis, fordi de aldrig selv har arbejdet seriøst med emnet.

Der arbejdes både med syntaks (sætningsopbygning og tegnsætning) og morfologi (orddannelse – hvordan ordene sammensættes af andre ord (fx ”fodbold”, ”it-kursus”). Dette er helt basale elementer, som skal beherskes for at kunne vejlede andre. Ofte er denne del af emnet – hvor man skal arbejde med sine egne basale kundskaber og færdigheder i grammatik – ofte den mest krævende del, for man er her helt tæt på sin egen læring, grænsen, for hvad man kan – og især tror man kan. Det er en meget refleksiv proces, at man fx skal til at erkende, at man skal lære noget, som man troede, man kunne! Og ofte er det meget mere krævende og kompliceret end man troede, det var.

Grammatik er ikke noget ydre, uvedkommende - og kun noget formelt. Grammatik er en måde at tale om forskellige aspekter af sproget på, hvordan det er opbygget osv. Grammatikken styrer, hvordan vi tænker! Ofte bruger vi kun grammatiske termer, som er meget simple og kun bruges til at sætte komma. Men grammatik er meget mere - og den enkelte vælger selv, om grammatik kun skal bruges til oplevelsestomme analyser eller til at sige noget vigtigt om hvordan sprog, tanke og verden hænger sammen. Grammatik er vigtig for at kunne tale om sproget - og helt nødvendigt for at kunne tale med eleverne om sproget. Grammatik er forudsætningen for sproglig opmærksomhed, for opmærksomhed og refleksion over egen sproglig udvikling. Grammatik i undervisningen er sprogpædagogik og -didaktik.

Når der arbejdes så meget med grammatik i emnet, er det fordi, det er en helt nødvendig forudsætning for at kunne vejlede eleverne. Når vi arbejder med grammatik i jeres egne tekster - fx på seminarer og i timerne - så er det ikke bare, for at jeres egene opgaver skal "rettes". Det er for at skærpe den sproglige opmærksomhed generelt, og det skal bruges i forbindelse med vurderingen af elevtekster. Erfaringsmæssigt kan det at skulle arbejde med grammatik give anledning til frustrationer - "for det kan jeg da godt i forvejen", "for det er da for simpelt", "for det skal jeg da nok nå". Grammatikpædagogik er meget kompliceret, fordi man er så tæt på egne normer og grænser - og fordi ens eget sprog ofte er tæt på og opfattes som noget personligt. Grammatik er benhårdt arbejde, en mentalt hård nyser - men udbyttet af indsatsen er også, at man i langt højere grad kan reflektere over egen og andres tekster og udvikling i skriveprocessen. Og det er en kompetence.

 

Elevernes tekstproduktion

I emnet arbejdes med nyeste teorier inden for området. Der arbejdes fx med den norske skriveekspert Olga Dystes konstruktivistiske tanker om, at man skriver samtidig med man tænker – altså ikke før. Skrivning er en måde at udvikle sin tænkning på – og altså sine ideer, holdninger, værdier, ja hele synet på verden.

Der arbejdes med skrivning som proces – og skrivning som produkt. Andre emner: skrivning og portfolio. Anmeldelser af bøger om skrivning. Skrivning didaktisk set. Skriveudvikling. Læreren som sproglig vejleder. Skrivning som tænkning og som formidling.

Det er meget mere ukompliceret at lære om elevernes tekstproduktion isoleret set - de er ikke så tæt på, som ens egne tekster.

 

Nogle vigtige nøgleord

Forvægt, bagvægt, syntetiske sætninger, analytiske sætninger, trappediagrammer, forfelt, feltanalyse. Se også Politikens Håndbog i Nudansk, afsnittene om grammatik og grammatiske termer.

 

Strategi og vægtning

I sin undervisning er det vigtigt at finde ud af, hvad man vil vægte. Således vil vi fx drøfte, hvor dybt eleverne på forskellige trin skal kunne analysere sætninger. Skal de kun kunne sætte x og o? Skal de kunne finde objekt? Skal de kunne finde hensynsled og omsagnsled til grundled? Hvilke grammatiske termer skal eleverne lære?

I undervisningen hos mig vil i blive præsenteret for analyseskemaer som feltanalyser og trappediagrammer. Men da der ofte er helt basale problemer med at kunne analysere egne sætninger på et helt basalt niveau (x og o og objekt), vil dette blive prioriteret. Hvad nytter det fx at kunne avancerede feltanalyser, hvis man ikke kan finde subjekt og verballed i sine egne og elevernes sætninger?

Til de timer og seminarer, hvor der er gennemgang og diskussion af diverse øvelser, vil jeg kraftigt råde til, opfordre til og bede om, at man hjemmefra selv har gennemarbejdet opgaverne grundigt!

Når vi gennemgår grammatikøvelser - typisk sætninger, I selv kunne have skrevet - er det meget vigtigt at I har prøvet selv at finde ud af at lave analysen. Når I har det - og enten fået lavet dem rigtigt eller fundet det problematisk - kan vi efterfølgende reflektere over det sammen. Og I kan stille spørgsmål, fordi I først selv har prøvet. Hvis I ikke selv har arbejdet med opgaverne, giver det meget lidt mening at deltage i gennemgangen (og man kan evt. overveje ikke at deltage - for man får ikke meget ud af det).

Hvis man ikke har forsøgt sig selv med opgaverne først, er det meget vanskeligt at se, hvad der egentlig er problemet! Sagen er, at problemet er i en selv og i mødet med opgaven - og ikke i de sætninger, vi analyserer. På seminaret og i timerne gennemgår vi så at sige ikke opgaverne - men vi gennemgår, hvordan I hjemme har arbejdet med dem, søgt at løse dem, snakker om, hvorfor I mener, at det er sådan og sådan, snakker om hvorfor det måske er anderledes.

Der er ikke noget mere kedsommeligt at beskæftige sig med, end om der fx skal stå et komma foran ”og” – og man ikke i sit hjemmearbejde har erkendt, at det kunne være et problem, at det kunne være en relevant problemstilling. Forberedelsen er helt afgørende for udbyttet af disse øvelsestimer og seminarer! Hvor det kan være vanskeligt at sidde hjemme og lave øvelserne, kan det være en stor hjælp efterfølgende at gennem dem sammen på holdet. Vær opmærksom på, at det kan være et ensformigt arbejde for nogle, men også et arbejde med udfordringer – og et arbejde med formelle sider i sproget, der er nødvendigt for at kunne vejlede eleverne.

Man kan ikke lære andre grammatik - man kan kun lære det ved først selv at arbejde med det.

 

Løbende vejledning - grammatik er altid på dagsordenen!

I er altid - under hele forløbet - meget velkomne til at sende grammatiske spørgsmål til mig på Black Board. Citer hele opgaven - og skriv dit spørgsmål, angiv problemstillingen. Bemærk at arbejdet med sproglig opmærksomhed foregår i hele undervisningsforløbet - det er altid en igangværende proces, for man kan altid blive bedre, og man opdager hele tiden nye problemstillinger, når man først er begyndt at blive opmærksom på dem.

 

Den afsluttende opgave

I denne opgave analyseres og vurderes en elevtekst. Der skal også laves vejledning til eleven. Viden om grammatik (syntaks og morfologi) og egen praksis (fra den løbende vejledning i forbindelse med jeres egne opgaver) danner baggrunden for analysen af elevteksten. Viden om de teorier om tekstproduktion danner baggrund for vejledningen af eleven.

Der er separat vejledning til opgaven, hvor der er en række aspekter af elevteksten, I som minimum skal analysere og vurdere. Stil dog ikke opgaven op ud fra disse punkter! Opgaver er ikke en række punkter, der skal gennemgås. Kravene er minimumskrav – og de bør indgå i en sammenhængende besvarelse, hvor der er en analyse, en vurdering og en besvarelse af, hvordan I vil vejlede eleven (både på kort og på lang sigt – skrivning er jo en proces). Bemærk, at I vejledningen står sammenhængende aspekter hver for sig (fx syntaks og tegnsætning), men disse hænger jo reelt sammen. Det er kun en huskeliste – så få fx tekstiagttagelser, der vedrører tegnsætning og syntaks fremstillet sammenhændende.

Krav: 10 sider à 2600 tegn (plus eller minus 10% - skal overholdes) samt evt. bilag. Skal afleveres på studiekontoret og for netundervisningsstuderende også på Black Board.

Vejledningen til eleven kan udformes som en skriftlig vejledning henvendt til eleven. Men jeg anbefaler også, at I gør jer mere principielle overvejelser over, hvordan I vil tilrettelægge vejledningen for eleven. Når det nu er en enkelt elevtekst I har, skal I også se vejledningen som en proces og se på, at der denne tekst ikke er isoleret. Hvordan skal denne elevtekst indgå i et samlet forløb – et længere forløb over fx et halvt år, ja principielt hele skoleforløbet – og hvordan vil I principielt vejlede eleven på forskellige stadier i skriveudviklingen?

 

Litteratur

Anskaffes

Fælles bog, som alle læser – Dysthe, Olga (2000): Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Klim.

Fremtidens danskfag – en diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 1 – 2003 (findes også på internettet – men er bedst at have selv).

Fælles Mål. Faghæfte 1. Dansk. Undervisningsministeriet. Uddannelsessytrelsens håndbogsserie nr. 9, 2003. Grundskolen (findes også på internettet – men er bedst at have selv).

Grevy, Carlo (2005). Lyngrammatikken. CVU Sønderjyllands hjemmeside. Http://home13.inet.tele.dk/grevy/grammatik/lyngrammatikken.htm.

Hvid, Erik og Flemming Olsen (2002): Kursus i dansk grammatik – øvebog 1. Gyldendal.

Hvid, Erik og Flemming Olsen (2002): Kursus i dansk grammatik. Gyldendal.

Politikens Håndbog i nudansk (2001 eller nyere)

Retskrivningsordbogen, 3. udgave (2001). Dansk sprognævn. [Udgaver før 2001 er forældede].

 

I kopi - udleveret (kun de nævnte sider opgives)

Dysthe, Olga m.fl.(2001): Skrive for at lære. ”Indholdsfortegnelse”. ”Kapitel 8. Hvad betyder opgaveformuleringerne”, 117-126. ”Kapitel 13. Portefølgevurdering – mere plads til varieret skrivning”, 184-192. ”Kapitel 4. Skriveprocessen”, 41-63. Forlaget Klim.

Hansen, Erik (1999): Skrift, stavning og retstavning. ”Den danske ortografis særlige vanskeligheder”, 44-70. Hans Reitzel.

Heltberg, Eva og Christian Koch (red.) (1997): Skrivehåndbogen. ”Skrivekundskaber”, 24-70.

Hetmar, Vibeke (2000): Elevens projekt. Lærerens udfordringer. Om skriveundervisning og skriveudvikling i folkeskolen. ”Skriveudvikling”, 13-45. Dansklærerforeningen.

Jacobsen, Henrik Galberg og Peder Skyum-Nielsen (1998): Dansk Sprog. ”Kapitel 5. Ordklasserne”, 81-97. Schønberg.

Jensen, Leif Becker (1994): Ud af elfenbenstårnet. Fortælleteknik for fagfolk der vil skrive en god historie. ”Videnskabssprog og formidlingssprog”, 27-36. Samfundslitteratur.

Jørgensen, Martin og Ole Pedersen (1994): Læreren som sproglig vejleder. ”To elevtekster” 19-30. ”Syntaks”, 119-144. Dansklærerforeningen.

Magid, Nonni (1983): Sprogets spilleregler – håndbog i skriftlig fremstilling. ”Forord og indholdsfortegnelse”. ”Stil”, 38-55. Gyldendal.

 

Ekstramateriale (opgives ikke)

Becker-Christensen, Christian og Peter Widell (2003): Politikens bog om nudansk grammatik. Politiken.

Hertzberg, Frøydis (1995): Norsk grammatikkdebatt i historisk lys. Oslo-studier i språkvitenskap 12. Novus forlag, Oslo.

Jensen, Ulf Joel m.fl. (2001): Skrivgodt.dk. Sådan skriver du gode tekster til Internettet [med mange stavefejl]. Grandjean Kommunikation, Frydenlund.

Lykke-Olesen, Peter og Peter Schmidt (1998): Den lille sproglære(r). Dansklærerforeningen.

 

 

 

28-09-2017 / Carlo Grevy

Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu

 

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

ny website: www.graviton.dk