Metaforer 2
Startside Metaforer 1 Metaforer 2

 

Born
Busch
Dines
Grodal
Grund
Halskov
Hansen
Jorgensen
Klitgaard
Lauge
Lundquist
Nielsen
Siggaard
Sondergaard
Svendsen
Forord
Tekster
Deltagere

METAFORER
I KULTUR OG SAMFUND


Proceedings fra Metafornetværkets seminar
i København den 24.-26. oktober 1996

Redigeret af Carsten Hansen





Indhold og abstracts
Tallene i parentes angiver sidetal i den trykte udgave.

Forord ved Carsten Hansen (5)

Asmund Born & Martin Fuglsang
Metafor som bevægelse. Er metaforer et udtryk for indtryk eller indtryk fra udtryk - eller er de også aftryk af fodtryk eller modtryk til påtryk? (7)
I denne artikel diskuterer to organisationssociologer metaforbegrebet i organisationsteorien. Postulatet er, at organisationsteorien har bevæget sig, idet metaforer fra at have en realistisk fundering er på vej over mod en konstruktivistisk. I denne bevægelse sker der et fundamentalt skift i selve metaforbegrebets status, og dette skift kan først begribes, når vi flytter fokus i metafordiskussionen fra metafor-i-struktur til metafor-i-operation. Metafor-i- operation tematiserer metaforens relation til intention i stedet for dens relation til genstand. Et skift, som kommer til udtryk i organisationsteoriens øjeblikkelige rodløshed.

Hanne Jessen Busch
Metaforers kraft i samtaler om diagnose, sygdom og død (17)
Artiklen argumenterer for, at læge og patient ikke alene skaber hver sin historie om patientens sygdom ud fra hver deres perspektiv - de konstruerer også via en række dialoger en fælles fortælling. De søger over tid at opbygge en sammenhængende historie, som er meningsfuld for begge. En række modsætningsforhold gør det imidlertid vanskeligt at få historien til at hænge sammen. Det skyldes blandt andet, at dialogen essentielt handler om noget så kompliceret som balancen mellem liv og død. Her kommer metaforen ind - dels som redskab til at få modsatrettede perspektiver og væsensforskellige kognitive domæner til at smelte sammen og dels som platform for samtale om emner, der vanskeligt lader sig udtrykke. Tilgangen udfordrer en fremherskende, omend subtil idè om, at information om diagnose og sygdom er et spørgsmål om at overføre rationelle budskaber til patienten. Artiklen er baseret på data fra et etnografisk feltstudium udført på Kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital, 1992-95.

Torben Kragh Grodal
Visuelle metaforer og mentale modeller i film (47)
Artiklen behandler metaforer i film og diskuterer forholdet mellem filmiske og sproglige metaforer. Særlig opmærksomhed vies visuelle metaforer i relation til nogle kapacitetsproblemer, som man må formode eksisterer i hjernen, og som styrer komprimering af billeder. Artiklen har sin baggund i en evolutionær problemstilling: Hvorledes kaster udviklingen af intelligente processer lys over den måde, hvorpå centrale metafortyper dannes?

Cynthia M. Grund
Intentionality, Food and Music - A Fictionalist Approach (61)
In this article, it is suggested that theories of metaphor be augmented with the notion of fiction so as to provide the sort of premetaphorical counterfactuality which is required for the direct understanding of certain concepts. Vaihinger's treatment of fictions is presented in detail and the relevance of fictions to the metaphor theories of Lakoff, Turner, Johnson, Levin and Hausman is discussed. The article concludes with an examination of the suggestion that the "sound-food" fiction be entertained as constitutive of our concept of music.

Carsten Hansen & Peter Widell
Automatisk registrering af metaforer i åbne, maskinlæsbare tekstkorpora (99)
I artiklen beskrives tre forskellige procedurer til automatisk registrering af metaforer i maskinlæsbare tekstkorpora: (A) simpel registrering af ko-forekomster af ord fra henholdsvis målområde og kildeområde, (B) simpel optælling af overensstemmelser mellem ord i sætning og ord i en såkaldt frametesaurus og (C) opslag i en frametesaurus som i (B) samt identifikation af semantiske roller/syntaktiske funktioner. Den metodiske pointe ved de to mere anvancerede er, at kun ikke-metaforiske forekomster identificeres positivt - metaforiske forekomster bliver registreret som "ulovlig" restgruppe.

Hans Lauge Hansen
Poetisk metafor som ikonicitet hos Charles Sanders Peirce (121)
Med afsæt i halvanden verslinie fra den spanske digter Rafael Alberti tager artiklen en række metaforer op til undersøgelse. Metaforerne bestemmes indsholdsmæssigt i sig selv og kontekstuelt i forhold til det tidligere forfatterskab, og metaforernes betydningsdannelse diskuteres som byggende på kvalitativ lighed og analogisk relation. Metaforbegrebet diskuteres videre i forhold til ikonicitetsbegrebet hos Charles Sanders Peirce, og med afsæt i Jørgen Dines Johansens forslag til analogisk transskription af metaforens betydningsdannelse foreslås en definition af den poetiske eller ægte metafor som byggende på analogisk interaktion. Afslutningsvis diskuteres den poetiske metafors logiske slutningsform ud fra Umberto Ecos beskrivelse af den kreative abduktion, som modstilles den underkodede abduktion i normalsprogets metaforiske skemaer. På baggrund af denne skelnen slår artiklen til lyd for at skelne skarpt mellem metaforen som en dynamisk og betydningsgenererende ikonicitetsform på den ene side, og på den anden side som en kodebaseret sproglig skematik, der for Peirce ville tilhøre det symbolske register.

Steen Bille Jørgensen
Figurens kraft i Georges Perecs Livet en brugsanvisning (139)
Gennem en "læsningens retorik" (Michel Charles) undersøges i artiklen, hvordan "La vie mode d'emploi" som programmeret og konstrueret (fragmenteret) værk problematiserer relationen til læseren. Figurer varierer konstant i forhold til kontekstens narrative udvikling, og man kan spørge, om metaforen er en konsekvens af en særlig kritisk læserhorisont. Bogens hypertekstuelle karakter favoriserer samtidigheden af "konkurrerende perspektiver" på teksten, og den litterære læsning bliver kendetegnet ved evnen til at opfatte et figuralt rum, der forudsætter genkendelse - via gentagelse - og (nyhedens) begivenhed - via variation - i forhold til tekstens eller virkelighedens (og dermed sprogets) horisont generelt.

Ida Klitgaard
Metafor og metonymi i Virginia Woolfs The Waves (155)
I artiklen anvendes Roman Jakobsons teori om metafor og metonymi i en analyse af billedsproget i Virginia Woolfs modernistiske roman 'The Waves' fra 1931 med henblik på en indkredsning af billedsprogets erkendelsesmæssige funktion. Analysen tager sigte på en behandling af metafor- og metonymiteorien som praktisk læseredskab til en dybere indsigt i tekstuel meningsbestemmelse af billedsprog i en fortolkning af romanpersonernes bevidsthedsunivers. Herefter følger en mere overordnet diskussion om teoriens anvendelse som læsestrategi. Den erkendelsesmæssige funktion er således her behandlet i dobbelt forstand.

Lis Nielsen
Metaforer i pædagogikken (167)
I artiklen diskuteres metaforens rolle i pædagogikken i forhold til nutidige didaktiske og almenpædagogiske problemer. Der argumenteres for, at metaforen ikke kun gøres til en didaktisk nødhjælpsforanstaltning, der iværksættes over for såkaldt mindre abstrakt tænkende elever. I artiklen diskuteres, om metaforen kan spille en epistemologisk hovedrolle i en nutidig videnskab. Det foreslås at se en nutidig interesse i metaforen, som en reaktion i videnskaben på en stadig mere synlig global naturødelæggelse. I forlængelse af dette synspunkt diskuteres synets fænomenologi med udgangspunkt i Mearleau-Pontys sene tænkning. Med tænkere som Peirce og Løgstrup skabes derefter en teoretisk sammenhæng mellem syn, forestillingsbillede og metaforens fremstillingsform. Der peges på, at det humanistiske dannelsesideal ikke er naturvenligt, og derfor må afløses af et mere naturontologisk, der ser alle levevæsner som lige og mennesker som forskellige.

Christian Svendsen
Krop, metaforiske billedskemaer og kulturel semantik (189)
Forfatteren har i sine religionsvidenskabelige studier stiftet bekendtskab med en række forskningsretninger, der forholder sig til det meget tætte forhold mellem kropsopfattelse, ideologi, kosmologi og sprog. Dette har ledt til en søgen efter et metodisk redskab, der kan rumme disse forskellige aspekter af en oplevet virkelighed og samtidig er komparativt. I artiklen argumenteres for, at en udvidet udgave af Lakoffs "Spatialization of Form Hypothesis" opfylder disse krav. Forfatteren tager stilling til nogle problemer ved denne metode og giver så tre meget løse skitser til, hvilke aspekter sådanne analyser kunne se nærmere på i et kinesisk, hellenistisk og moderne materiale.

Morten Søndergaard
Kunst og metafor - en perspektivering af samtidskunstens kritik af den vanebaserede dømmekraft (203)
De gængse kunstvidenskabelige begreber er ikke anvendelige i en analyse af samtidskunsten. Det har ledt til en ufrugtbar konflikt-situation mellem formalister og kontekstualister om, hvad kunst er og skal kunne. Artiklen foreslår en alternativ analysemodel, der tager udgangspunkt i samtidskunstens behandling af de gængse kunstvidenskabelige begreber som metaforer. Den foreslåede analysemetode til anvendelse på samtidskunsten bygger på Lakoff & Turners studie i poetiske metaforer - særligt det forhold, at kunsten på forskellig vis forholder sig eksperimenterende til de konventionelle grundlag for viden og begreber. Forfatteren ser en lignende 'poetisk eksperimenteren' i samtidskunsten, med udgangspunkt i både form-mæssige og kontekstuelle konventioner - men ikke blot som eksperimenter for eksperimenternes (eller konventionsbruddets) skyld. Snarere som en kritik eller en spørgen - en kritik af den vanebaserede dømmekraft.

Deltagerliste (213)



Metaforer i sprog og tænkning
© Forfatterne

Redaktion, layout og sats: Carsten Hansen

Tryk: Kopi-Service, Københavns Universitet Amager

ISBN 87-985932-2-6

Udgivet i 1997 med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd af Netværket for Metaforer, Kultur og Kognition, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.