Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum UC Viden - publikationer af Carlo Grevy
Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede, Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.
|
|
Bilagsdel
Bilag 1
Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningernes ledelse i hele Danmark samt resultaterne heraf
Bilag 1 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt Skoleforvaltningernes ledelse i hele Danmark
Der er i alt 21 spørgsmål, der skal besvares. Det tager ca. 12 minutter at udfylde spørgeskemaet.
Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte XX pr. e-mail: XX eller pr. telefon XX.
Kommunalreformen og "Fælles Mål"
1) Hvorledes blev kommunen berørt af kommunalreformen? (Sæt venligst kryds ud for den kategori, der er mest dækkende)
2) I hvilket omfang har kommunalreformen gjort det sværere at prioritere arbejdet med ”Fælles Mål"?
Bemærk: 58 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål.
3) Har forvaltningen på nuværende tidspunkt udarbejdet én samlet politik for arbejdet med ”Fælles Mål”?
Bemærk: 58 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål
4) Hvordan har kommunens overordnede strategi for implementering af ”Fælles Mål” været, hvad angår trin- og slutmål for alle fag og emner?
Bemærk: 11 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål.
5) Har kommunen valgt at foreslå skolerne, at ministeriets vejledende tekster, dvs. de vejledende læseplaner og beskrivelser frem mod trin- og slutmål, ophøjes til egne bindende tekster?
Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål
5a) Hvis ”Ja, i nogle fag”, angiv med kryds nedenfor hvilke fag.
Obligatoriske fag:
Bemærk: Procenttallene er udregnet på basis af N=5
Valgfag:
Tilbudsfag:
Obligatoriske emner:
6) Har beslutningen om, hvorvidt ministeriets vejledende tekster, dvs. vejledende læseplaner og beskrivelser frem mod trin- og slutmål, skulle ophøjes til bindende tekster været politisk behandlet i kommunen?
Bemærk: 11 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål
7) Er der skoler i kommunen, hvor skolebestyrelsen, jf. § 44 i Folkeskoleloven, har valgt at udarbejde egne læseplaner, som afviger fra eventuelle fælles læseplaner i den øvrige kommune?
Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål
Hvis ja, uddyb venligst (f.eks. andelen af kommunens skoler, hvor dette er tilfældet, hvilke fag det drejer sig om, og om der er en særlig begrundelse herfor):
Se outputfil
Implementering af ”Fælles Mål”
Kommunens strategi for implementering af ”Fælles Mål” i forhold til trin- og slutmål for alle fag og emner ønskes belyst gennem besvarelse af nedenstående udsagn.
8) Kommunen har arbejdet for, at skolernes ledelse, lærere og øvrigt relevant pædagogisk personale kan opnå medejerskab til de centralt fastsatte bindende mål (fagformål, slutmål og trinmål) gennem følgende tiltag:
Hvis andet, beskriv venligst:
Se outputfil
9) Kommunen har inspireret, understøttet og sikret skolernes arbejde med ”Fælles Mål” via nedenstående aktiviteter:
Hvis andre aktiviteter, beskriv venligst:
Se outputfil
10) Har kommunen udarbejdet egne ”beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål”?
Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål
Hvis ja, i nogle fag, sæt venligst kryds nedenfor i hvilke fag
Obligatoriske fag:
Bemærk: Procenttallene er udregnet på basis af N=4 (det antal cases, som har svaret ”Nogle fag”)
Valgfag:
Tilbudsfag:
Obligatoriske emner:
11) Har kommunen oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at implementere ”Fælles Mål” i forhold til:
Hvis andre problemer, skriv venligst hvilke: Se outputfil
12) I hvilken grad har forvaltningen understøttet implementeringen af ”Fælles Mål” i forhold til skolerne via følgende?
Hvis ja, skriv hvilke:
Se outputfil
13) I hvilket omfang er skolebestyrelserne blevet orienterede af forvaltningen om ”Fælles Mål?”
Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål.
I givet fald, på hvilken måde?
Hvis andre måder, beskriv venligst hvilke:
Se outputfil
14) Retningslinjer for implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolerne
15) Vurderes det – alt i alt – af forvaltningen, at ”Fælles Mål” er blevet en integreret del af skolernes hverdag?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
16) I hvilken grad melder skolerne tilbage til skoleforvaltningen i forbindelse med gennemførelsen af evalueringer af f.eks. undervisningsforløb eller særlige tiltag på skolerne?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
17) I hvilken grad har forvaltningen gjort brug af evalueringsresultaterne fra skolerne i forbindelse med udvikling af kommunens folkeskoler?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
18) Er det forvaltningens opfattelse, at ”Fælles Mål” er et vigtigt redskab for lærernes didaktiske arbejde?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
19) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke holddannelse?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
20) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” bidrager til, at skolerne vil gå fra et få-lærer-princip til et faglærerprincip?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
21) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” bidrager til, at skolerne vil opprioritere teamdannelse som organisatorisk omdrejningspunkt?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
22) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at skolerne vil opprioritere to-lærer-ordninger i klasseundervisningen?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
23) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at skolerne vil opprioritere anvendelsen af årsplaner som et vigtigt arbejdsredskab?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
24) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke fagligheden?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
25) Vurderer forvaltningen, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
26) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke skole-hjemsamarbejdet?
Bemærk: 2 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål
27) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke rummeligheden?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
28) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke skolernes evalueringskultur?
Bemærk: 2 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål
29) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at begrænse brugen af specialundervisning?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
30) Er der på kommunalt niveau med afsæt i ”Fælles Mål” iværksat initiativer i forhold til at fremme samarbejdet inden for følgende:
Hvis andre initiativer, skriv hvilke:
Se outputfil
31) Vurderer du - samlet set, at ”Fælles Mål” er blevet mere integreret i skolens hverdag nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?
Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål
32) Prioriter venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at "Fælles Mål" har haft positiv betydning for (sæt 3 krydser):
N=67
Hvis andet, angiv venligst:
Se outputfil
Bilag 2
Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne på samtlige danske folkeskoler
Bilag 2 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne i samtlige folkeskoler i hele Danmark
Der er i alt 34 spørgsmål, der skal besvares. Det tager ca. 15 minutter at udfylde spørgeskemaet.
Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Carsten Nykjær Madsen pr. e-mail: evaluering@muusmann-as.dk eller pr. telefon 70 11 22 10.
Implementeringen af ”Fælles mål” i forhold til trin – og slutmål for alle fag og emner. 1) Har skolen en overordnet strategi for (dvs. fastlagt og beskrevet), hvordan implementeringen af ”Fælles Mål” skal foregå?
Bemærk: 13 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
2) Hvilken rolle har skolens ledelse spillet i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”? (Sæt gerne flere krydser)
3) Har skolebestyrelsen været involveret i at sætte ”Fælles Mål” på skolens dagsorden?
Hvis ”i meget høj grad”/ ”i høj grad”, på hvilken måde? (sæt kun ét kryds)
4) Konkrete planer og aktiviteter
I givet fald, hvilke former for opfølgning (sæt gerne flere krydser)
Hvis andet, beskriv venligst:
Se outputfil
Effekten af ”Fælles Mål” i undervisningen
15) Findes der informationer om ”Fælles Mål” på skolens hjemmeside?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
Hvis ja, eksisterer ”Fælles Mål” på hjemmesiden:
Hvis andet, beskriv venligst:
Se outputfil
16) Hvordan har skoleledelsen opfattet støtten fra skoleforvaltningen i forbindelse med arbejdet med ”Fælles Mål”?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
17) I hvilken grad har skoleforvaltningen været involveret i din skoles implementering af ”Fælles Mål?”
Hvis ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”: Kunne din skole have ønsket mere involvering fra skoleforvaltningen?
18) Lærernes rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”
I givet fald:
Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver inddraget i lærernes/det enkelte lærerteams arbejde? (sæt gerne flere krydser)
N=1047
Hvis andre måder, beskriv venligst hvilke:
Se outputfil
19) I hvor høj grad har ”Fælles Mål” været anvendt i forbindelse med udformningen af elevplaner?
Bemærk: 6 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
20) I hvor høj grad vurderes det, at det i forbindelse med lærernes arbejde med ”Fælles Mål” er muligt at arbejde med såvel mål for undervisningen som den enkelte elevs læringsmål?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
21) Inddragelse af ”Fælles Mål” i fagsamarbejdet
22) Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver inddraget i fagsamarbejde, i fagteam, klasseteam og/eller årgangsteam? (Sæt gerne flere krydser)
N=1047
Hvis andre måder, beskriv venligst hvilke:
Se outputfil
23) Vurderer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
24) Vurderer skoleledelsen, at lærerne anvender undervisningsvejledningernes afsnit om undervisningsdifferentiering?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
25) Vurderer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke holddannelse?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
26) Hvordan inddrages eleverne løbende i tilrettelæggelsen af undervisningen? (sæt kryds ved de metoder, der forekommer på skolen)
N=1047
Hvis andet, beskriv venligst:
Se outputfil
27) Inddragelse af eleverne i fastlæggelse af individuelle mål
28) Hvordan inddrages eleverne løbende i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål? (sæt kryds ved de metoder, der forekommer på skolen)
N=1047
Hvis andet, beskriv venligst: Se outputfil
29) Inddragelse af ”Fælles Mål” i den løbende evaluering
30) I hvilken grad melder lærerne tilbage til skoleledelsen i forbindelse med gennemførelsen af evalueringer i de enkelte klasser?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
31) I hvilken grad har skolen gjort brug af evalueringer som led i udviklingen af nye initiativer og strategier for skolen?
Bemærk: 3 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
32) Inddragelse af ”Fælles Mål” i Skole-/hjemsamarbejdet
33) Undervisningsmaterialernes rolle i forbindelse med opfyldelse af ”Fælles Mål”
Bemærk: 3 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
I givet fald, hvordan foregår denne opfølgning?
Hvis andet, beskriv venligst:
Se outputfil
34) I hvor høj grad har ”Fælles Mål” bidraget til, at din skole har opprioriteret køb af undervisningsmateriale relevant for trinmålene i ”Fælles Mål”?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
35) Har der siden lovens ikrafttræden været gennemført uddannelse/undervisning af skolens personale/ledelse i relation til ”Fælles Mål”?
Bemærk: 5 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
36) Hvor stor en andel af skolens efteruddannelsesmidler anvendes på årsbasis på leder-/personalekompetenceudvikling i relation til ”Fælles Mål”?
Bemærk: 21 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
37) Har skolen oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at implementere ”Fælles Mål” i forhold til:
Hvis andre problemer, beskriv venligst: Se outputfil
38) Vurderes det på baggrund af erfaringerne med ”Fælles Mål”, at lærerne opfatter fagenes trinmål som afklarende i forhold til fagenes faglige indhold og ambitionsniveau? (populært udtrykt: Er det blevet ”lettere at være lærer” i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt?)
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
39) Vurderes det på baggrund af erfaringerne med ”Fælles Mål”, at den anvendte systematik i faghæfterne, der går igen i trin- og slutmål, læseplaner og beskrivelser, har gjort arbejdet med fagene og på tværs af fagene lettere for lærerne?
Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
40) Er der med afsæt i ”Fælles Mål” iværksat initiativer i forhold til at fremme samarbejdet inden for følgende:
Hvis andre initiativer, skriv venligst hvilke: Se outputfil
41) Vurderer du - samlet set - at ”Fælles Mål” er blevet mere integreret i skolens hverdag nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?
Bemærk: 10 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål
42) Prioriter venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at ”Fælles Mål” har haft positiv betydning for (sæt maksimalt 3 krydser):
N=1047 Hvis andet, angiv venligst: Se outputfil
Bilag 3
Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i de danske folkeskoler samt resultaterne heraf
Bilag 3 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i de danske folkeskoler
Der er i alt 38 spørgsmål, der skal besvares. Det tager ca. 18 minutter at udfylde spørgeskemaet.
Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Carsten Nykjær Madsen pr. e-mail: evaluering@muusmann-as.dk eller pr. telefon 70 11 22 10.
Implementering af ”Fælles Mål” i forhold til trin- og slutmål for alle fag og emner
1. Konkrete planer og aktiviteter
Skoleledelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”
2. I hvilken grad har skoleledelsen været involveret i implementering af ”Fælles Mål” i din undervisning?
Bemærk: 14 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
3. Kunne du have ønsket mere involvering fra skoleledelsen?
Bemærk: 13 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
Lærerne og ”Fælles Mål”
4. Overordnede retningslinjer for inddragelse af ”Fælles Mål” i arbejdet
5. Indgår du i teamsamarbejde på din skole?
Hvis ja, besvar venligst nedenstående spørgsmål om teamsamarbejde
6. I hvilken grad har ”Fælles Mål” gjort samarbejdet mellem de nedenstående dele af skolen nemmere?
7. I hvor høj grad anvender du ”Fælles Mål” i forbindelse med udformningen af elevplaner?
Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
8. I hvor høj grad har arbejdet med elevplaner medført, at du i større udstrækning end tidligere arbejder med ”Fælles Mål”?
Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
9. I hvor høj grad oplever du, at arbejdet med ”Fælles Mål” giver mulighed for at arbejde med såvel mål for undervisningen som den enkelte elevs læringsmål?
Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
Undervisningsdifferentiering og holddannelse
10. Vurderer du, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?
Bemærk: 8 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
11. Har du kendskab til undervisningsvejledningernes afsnit om undervisningsdifferentiering?
Hvis ja, i hvor høj grad har du anvendt afsnittet om undervisningsdifferentiering i din undervisning?
Bemærk: 8 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
12. Vurderer du, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke holddannelse?
Bemærk: 13 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
13. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” har bidraget til at identificere elever med faglige problemer?
Bemærk: 10 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
14. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” har bidraget til at understøtte fagligt svage elevers undervisning?
Bemærk: 12 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
15. Såfremt du vurderer, at ”Fælles Mål” har bidraget til at understøtte elever med faglige problemer, på hvilke konkrete områder vurderer du, at det er sket?
Hvis andet, uddyb venligst: Se outputfil
16. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” har bidraget til at identificere fagligt stærke elever?
Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
17. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at understøtte fagligt stærke elevers undervisning?
Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
18. Såfremt du vurderer, at ”Fælles Mål” har bidraget til at understøtte fagligt stærke elever, på hvilke konkrete områder vurderer du, at det er sket?
Hvis andet, beskriv venligst: Se outputfil
Eleverne og ”Fælles Mål”
19. Hvordan inddrager du eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen? (sæt kryds ved metoder, som du anvender)
Andet, beskriv venligst: Se outputfil
20. Hvordan inddrager du eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål? (sæt kryds ved metoder, som du anvender)
Andet, beskriv venligst: Se outputfil
21. Løbende evaluering
22. Skole-/hjemsamarbejdet
23. Undervisningsmaterialerne
24. Har du siden lovens ikrafttræden deltaget i uddannelse/efteruddannelse i relation til ”Fælles Mål”?
Bemærk: 10 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål 25. Har du søgt om udviklingsmidler til støtte af implementeringen af ”Fælles Mål”?
Bemærk: 21 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
26. Har du kendskab til internetpublikationen ”Fælles Mål i skolens hverdag”?
Hvis ja, i hvor høj grad har du anvendt publikationen i din planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen?
Bemærk: 5 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
Effekter af ”Fælles Mål”
27. Er ”Fælles Mål” et vigtigt arbejdsredskab for dit fagdidaktiske arbejde? (Dvs. dit arbejde med at planlægge og tilrettelægge fagenes mål, indhold og metoder)
Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
28. Er ”Fælles Mål” et vigtigt arbejdsredskab for dit almene didaktiske arbejde? (Dvs. dit arbejde med at planlægge og tilrettelægge aktiviteter med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og situation)
Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
29. Indgår faghæftets/faghæfternes undervisningsvejledning som arbejdsredskab i din tilrettelæggelse af undervisningen?
Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
30. Har arbejdet med ”Fælles Mål” for dig personligt skabt større klarhed over, hvilke mål der er for undervisningen?
Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
31. Har arbejdet med ”Fælles Mål” bidraget til, at flere elever, der ellers skulle gives specialundervisning, har kunnet blive i deres normale klasse?
Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
32. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke elevernes faglige udvikling?
Bemærk: 16 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
33. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke elevernes alsidige personlige udvikling?
Bemærk: 21 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
34. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke rummeligheden i klassen?
Bemærk: 18 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
35. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har gjort det lettere at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen?
Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
36. Vurderer du på baggrund af dine erfaringer med ”Fælles Mål”, at fagenes trinmål er afklarende for dig i forhold til fagenes faglige indhold og ambitionsniveau? (Populært udtrykt: Er det blevet ”lettere at være lærer” i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt?)
Bemærk: 12 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
37. Vurderer du på baggrund af dine erfaringer med ”Fælles Mål”, at den anvendte systematik i faghæfterne, der går igen i trin- og slutmål, læseplaner og beskrivelser, har gjort arbejdet med fagene og på tværs af fagene lettere for dig?
Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
38. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke skolens evalueringskultur?
Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
39. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke din dialog med forældrene?
Bemærk: 20 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
40. Har du oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at arbejde med "Fælles Mål" i forhold til:
Hvis andre problemer, beskriv venligst: Se outputfil
Samlet vurdering af "Fælles Mål"
41. Hvordan vurderer du – alt i alt – at ”Fælles Mål” har påvirket din arbejdssituation som lærer?
Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
42. Vurderer du – samlet set – at du arbejder mere med ”Fælles Mål” nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?
Bemærk: 7 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
43. Prioritér venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at ”Fælles Mål” har haft positiv betydning for (sæt maksimalt 3 krydser)
Hvis andet, angiv venligst: Se outputfil
44. Hvilke fag har du svaret på grundlag af?
Bemærk: 37 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
Hvis andre, angiv venligst: Se outputfil
Oplysninger om dig selv
45. Hvilket køn er du?
Bemærk: 14 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
46. Hvad er din alder?
Bemærk: 66 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
47. Hvor mange års undervisningserfaring har du som lærer?
Bemærk: 10 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
48. Hvilket område er dit primære arbejdsområde?
Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål
Bilag 4
Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt børnehaveklasselederne i de danske folkeskoler samt resultaterne heraf
Bilag 4 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt børnehaveklasselederne i de danske folkeskoler
Der er i alt 23 spørgsmål, der skal besvares. Det tager ca. 12 minutter at udfylde spørgeskemaet.
Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Carsten Nykjær Madsen pr. e-mail: evaluering@muusmann-as.dk eller pr. telefon 70 11 22 10.
Implementering af ”Fælles Mål” i forhold til mål og beskrivelse af undervisningens indhold for børnehaveklasserne
1. Konkrete aktiviteter med udgangspunkt i faghæfte 25: Børnehaveklassen
Skoleledelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”
2. I hvilken grad har skoleledelsen været involveret i din implementering af ”Fælles Mål” i undervisningen?
Bemærk: 2 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
3. Kunne du have ønsket mere involvering fra skoleledelsen?
Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
4. Børnehaveklasselederen og ”Fælles Mål”
5. Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver implementeret i børnehaveklassens arbejde? (sæt gerne flere krydser)
Hvis andet, beskriv venligst: Se outputfil
6. Har I på din skole organiseret samarbejdet i årgangsteam/klasseteam eller lignende?
Hvis ja, besvar venligst nedenstående spørgsmål om teamsamarbejde
Hvis du har svaret bekræftende på sidste spørgsmål, beskriv venligst: Se outputfil
7. Løbende evaluering
8. Samarbejde med forældrene
9. Undervisningsmaterialerne
Bemærk: 1 børnehavelærer har ikke besvaret dette spørgsmål
10. Har du siden lovens ikrafttræden deltaget i efteruddannelse/undervisning med fokus på ”Fælles Mål”?
Bemærk: 4 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
11. I hvor høj grad anvender du ”Fælles Mål” i forbindelse med udformningen af elevplaner?
Bemærk: 9 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
12. I hvor høj grad har arbejdet med elevplaner medført, at du i større udstrækning end tidligere arbejder med ”Fælles Mål”?
Bemærk: 11 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
13. I hvor høj grad oplever du, at det i dit arbejde med ”Fælles Mål” er muligt at arbejde med såvel mål for undervisningen som den enkelte elevs læringsmål?
Bemærk: 7 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
14. Vurderer du, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?
Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
15. Har du kendskab til undervisningsvejledningens afsnit om undervisningsdifferentiering?
Hvis ja, i hvor høj grad har du anvendt afsnittet om undervisningsdifferentiering i din undervisning?
Bemærk: 4 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
16. Har du kendskab til internetpublikationen ”Fælles Mål i skolens hverdag”?
Hvis ja, I hvor høj grad har du anvendt publikationen i din planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen?
17. Er ”Fælles Mål” et vigtigt arbejdsredskab for dit pædagogiske arbejde?
Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
18. Indgår faghæftets beskrivelse af mål og undervisningens indhold som arbejdsredskab i din tilrettelæggelse af undervisningen (jævnfør side 11-17 i faghæftet)?
Bemærk: 6 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
19. Har arbejdet med "Fælles Mål" for dig personligt skabt større klarhed over hvilke mål, der er for børnehaveklassens undervisning?
Bemærk: 5 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
20. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke børnenes faglige udvikling?
Bemærk: 4 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
21. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke børnenes alsidige personlige udvikling?
Bemærk: 2 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
22. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke rummeligheden i børnehaveklassen?
Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
23. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at identificere elever med faglige problemer?
Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
24. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at identificere fagligt stærke elever?
Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
25. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har gjort det lettere at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen?
Bemærk: 6 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
26. Har "Fælles Mål" for dig virket afklarende i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt? (populært udtrykt: Er det blevet "lettere at være pædagog" i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt?)
Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
Eventuelle lokale problemer og begrænsninger i forhold til at implementere ”Fælles Mål”
27. Har du oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at implementere "Fælles Mål" i forhold til:
Hvis andre problemer, beskriv venligst: Se outputfil Samlet vurdering af "Fælles Mål"
28. Hvordan vurderer du – alt i alt – at ”Fælles Mål” har påvirket din arbejdssituation som børnehaveklasseleder?
Bemærk: 5 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
29. Vurderer du – samlet set – at du arbejder mere med ”Fælles Mål” nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?
Bemærk: 1 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
30. Prioritér venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at ”Fælles Mål” har haft positiv betydning for (sæt maksimalt 3 krydser)
Hvis andet, angiv venligst: Se outputfil Oplysninger om dig selv
31. Hvilket køn er du?
Bemærk: 2 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
32. Hvad er din alder?
33. Hvor mange års undervisningserfaring har du som børnehaveklasseleder?
Bemærk: 1 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål
34. Har du nogle bemærkninger eller gode råd til os i forbindelse med undersøgelsen, så skriv venligst her:
Se outputfil
Bilag 5Repræsentativitet i de internetbaserede spørgeskemaundersøgelser
Bilag 5 – repræsentativitet i de internetbaserede spørgeskema-undersøgelser
Test for repræsentativitet i skolelederundersøgelsen
I tabel 1 ses den faktiske fordeling af samtlige folkeskoler i landet fordelt på amter. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt skolelederundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til den geografiske fordeling af skoler.
Tabel 1 - Fordeling af samtlige folkeskoler i landet på amter
I tabel 2 testes der for geografisk repræsentativitet. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant geografisk forskel mellem stikprøven for skolelederne og hele populationen. Således er skolelederundersøgelsen er geografisk repræsentativ, idet svarprocenterne er jævnt fordelt inden for de tidligere 13 amter, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholmsregionskommune.
Tabel 2 - Test for repræsentativitet – geografi, skoleledere
I tabel 3 testes der for repræsentativitet i forhold til skolestørrelse. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant forskel mellem stikprøven for skolelederne og hele populationen i forhold til skolestørrelse. Dog er der en lille underrepræsentation af skoler under 100 elever. Idet der dog er tale om en mindre underrepræsentation, må skolelederundersøgelsen med hensyn til skolernes størrelse således betragtes som værende repræsentativ.
Tabel 3 - Test for repræsentativitet – skolestørrelse, skoleledere
Test for repræsentativitet i lærerundersøgelsen
I tabel 4 ses den faktiske kønsfordeling blandt lærere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt lærerundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til kønsfordeling.
Tabel 4 - Kønsfordeling blandt lærere på landsplan
I tabel 5 testes der for repræsentativitet med hensyn til kønsfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant forskel med hensyn til kønsfordeling mellem stikprøven for lærerne og hele populationen. Tabel 5 - Test for repræsentativitet – kønsfordeling, lærere
I tabel 6 ses den faktiske aldersfordeling blandt lærere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt lærerundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til aldersfordeling.
Tabel 6 - Aldersfordeling blandt lærere på landsplan
I tabel 7 testes der for repræsentativitet med hensyn til aldersfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel med hensyn til aldersfordeling mellem stikprøven for lærerne og hele populationen.
Tabel 7 - Test for repræsentativitet – aldersfordeling, lærere
I tabel 8 testes der for geografisk repræsentativitet. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der er en signifikant geografisk forskel mellem stikprøven for lærerne og hele populationen.
Tabel 8 - Test for repræsentativitet – geografi, lærere
I tabel 9 testes der for repræsentativitet i forhold til skolestørrelse. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant forskel mellem stikprøven for skolelærerne og hele populationen i forhold til skolestørrelse.
Tabel 9 - Test for repræsentativitet – skolestørrelse, lærerne
Test for repræsentativitet i børnehaveklasselederundersøgelsen I tabel 10 ses den faktiske kønsfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt børnehaveklasselederundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til kønsfordeling.
Tabel 10 - Kønsfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan
I tabel 11 testes der for repræsentativitet med hensyn til kønsfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel med hensyn til kønsfordeling mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen.
Tabel 11 - Test for repræsentativitet – kønsfordeling, børnehaveklasseledere
I tabel 12 ses den faktiske aldersfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt børnehaveklasseleder-undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til aldersfordeling.
Tabel 12 - Aldersfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan
I tabel 13 testes der for repræsentativitet med hensyn til aldersfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel med hensyn til aldersfordeling mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen.
Tabel 13 - Test for repræsentativitet – aldersfordeling, børnehaveklasseledere
I tabel 14 testes der for geografisk repræsentativitet. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der er en signifikant geografisk forskel mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen. Tabel 14 - Test for repræsentativitet – geografi, børnehaveklasseledere
I tabel 15 testes der for repræsentativitet i forhold til skolestørrelse. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 – test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen i forhold til skolestørrelse.
Tabel 15 - Test for repræsentativitet – skolestørrelse, børnehaveklasselederne
Bilag 6
Interview blandt skolelederne
Det konkrete arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål”
1.
Fortæl om hvordan skolens hidtidige arbejde med implementeringen af
”Fælles Mål” er forløbet?
2.
Fortæl om hvilke strategier og planer skolen har formuleret for det
konkrete arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål”?
3.
Fortæl om hvordan din rolle som skoleleder har været i forbindelse med
implementeringen?
4.
Fortæl om hvordan skolens ledelse eventuelt har arbejdet med opfølgende
aktiviteter i forhold til implementeringen af "Fælles Mål"?
5.
Har skolen gennemført efteruddannelsesaktiviteter vedr. ”Fælles Mål” og
i så fald hvilke?
6.
Fortæl om hvilken rolle skolebestyrelsen har haft i forbindelse med
implementeringen af "Fælles Mål"? 7. Fortæl om hvilken rolle skoleforvaltningen/kommunen har haft i forbindelse med den hid tidlige implementering?
Generel vurdering af implementeringen af ”Fælles Mål”
8.
Vurderer du, at ”Fælles Mål” er blevet mere eller mindre integreret i
skolens hverdag nu sammenlignet med for 2 år siden – og i så fald på
hvilken måde?
9.
Har skolen gjort erfaringer med, at ”Fælles Mål” har bidraget til at
styrke lærernes pædagogiske arbejde, og i så fald hvilke? 10. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” ligger i forlængelse af skolens hidtidige
kulturelle/pædagogiske praksis, og i så fald på hvilken måde?
11.
Fortæl om hvilke problemer og begrænsninger den hidtidige
implementering af ”Fælles Mål” har givet anledning til?
12.
Fortæl om hvilke perspektiver og muligheder den hidtidige
implementering af ”Fælles Mål” har givet anledning til? 13. Hvilke tiltag/initiativer/ vurderer du vil fremme arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”, f.eks. interne (skolens egne initiativer) og eksterne (kommunale/
statslige initiativer mv.)? 14. Har det hidtidige arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” givet anledning til nogle positive erfaringer/råd, som du gerne vil videregive til andre skoler?
Konkrete effekter
15. Fortæl om hvilke effekter du vurderer, at der indtil videre er kommet ud af skolens arbejde med "Fælles Mål". Giv gerne eksempler?
16.
Fortæl om skolens erfaringer med hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har
bidraget til at styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering. Giv
gerne eksempler?
17.
Fortæl om skolens erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har
bidraget til at styrke elevernes faglige udvikling, herunder hjælpe elever
med faglige problemer. Giv gerne eksempler?
18.
Fortæl om skolens erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har
bidraget til styrke elevernes alsidige personlige udvikling? Giv gerne
eksempler?
19.
Fortæl om skolens erfaringer med hvordan der arbejdes med ”Fælles Mål”
i forhold til skole/hjem samarbejdet? Giv gerne eksempler?
20.
Fortæl om skolens erfaringer med at bruge ”Fælles Mål” i forhold til
arbejdet med at ud færdige elevplaner? Giv gerne eksempler?
21.
Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
skolens evalueringskultur ? Giv gerne eksempler?
22.
Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
skolens faglighed? Giv gerne eksempler?
23.
Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold at styrke
indskolingen, dvs. overgangen fra daginstitution/børnehaveklasse og til 1.
klasse? Giv gerne eksempler?
24.
Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
udskolingen, dvs. overgangen fra 9/10.klasse og til ungdomsuddannelse? Giv
gerne eksempler?
25.
Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
skolens rummelig hed? Giv gerne eksempler? 26. Er der ellers noget du vil tilføje?
Bilag 7
Interview blandt lærerne
Implementeringen af ”Fælles Mål”
1.
Fortæl om hvordan det hidtidige arbejde med implementeringen af ”Fælles
Mål” her på skolen er forløbet?
2.
Fortæl om hvilken rolle skolens ledelse har haft i forbindelse med
implementeringen af ”Fælles Mål”? 3. Hvilke efteruddannelsesaktiviteter har I deltaget i vedrørende ”Fælles Mål”, og hvordan vurderer I kvaliteten af dem set I forhold til jeres ønsker/behov?
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”
4.
Fortæl om hvordan I konkret arbejder med ”Fælles Mål” I jeres
fag/undervisning? Giv gerne eksempler?
5.
Fortæl om jeres erfaringer med hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har
bidraget til at styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering? Giv gerne
eksempler?
6.
Fortæl om hvordan der arbejdes med ”Fælles Mål” i forhold til eleverne?
Giv gerne eksempler?
7.
Fortæl om jeres erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har
bidraget til at styrke elevernes faglige udvikling, herunder hjælpe elever med
faglige problemer? Giv gerne eksempler?
8.
Fortæl om jeres erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har
bidraget til styrke elevernes alsidige personlige udvikling? Giv gerne
eksempler?
9.
Fortæl om jeres erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål eventuelt bruges
til at arbejde på tværs af fagene, f.eks. i forbindelse med forskellige typer
af lærersamarbejde? Giv gerne eksempler?
10.
Fortæl om jeres erfaringer med hvordan der arbejdes med ”Fælles Mål” i
forhold til skole/hjem samarbejdet? Giv gerne eksempler? 11. Fortæl om jeres erfaringer med at bruge ”Fælles Mål” i forhold til arbejdet med at udfærdige elevplaner? Giv gerne eksempler?
Den generelle vurdering af ”Fælles Mål”
12.
Vurderer I, at arbejdet med ”Fælles Mål” er blevet mere eller mindre
integreret i skolens hverdag sammenlignet med for 2 år siden, hvis ja i så
fald på hvilken måde?
13.
Vurderer I, at arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål” ligger i
forlængelse af skolens hidtidige kulturelle/pædagogiske praksis, og i så fald
på hvilken måde?
14.
Såfremt I skal forsøge at sammenfatte det hidtidige arbejde med ”Fælles
Mål”, hvilke positive og negative erfaringer har arbejdet med ”Fælles Mål” ind
til videre afstedkommet?
15.
Hvilke tiltag/initiativer/ vurderer I vil fremme arbejdet med
implementeringen af ”Fælles Mål”, f.eks. interne (skolens egne initiativer) og
eksterne (kommunale/statslige initiativer mv.)? 16. Har det hidtidige arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” givet anledning til nogle positive erfaringer/råd, som I gerne vil videregive til andre lærere?
Konkrete effekter i forhold til folkeskoleforligets hovedmålsætninger
17.
Fortæl om hvilke effekter der indtil videre er kommet ud af arbejdet
med ”Fælles Mål”? Giv gerne eksempler?
18.
Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
skolens evalueringskultur? Giv gerne eksempler?
19.
Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
skolens faglighed? Giv gerne eksempler?
20.
Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold at styrke
indskolingen, dvs. overgangen fra daginstitution/børnehaveklasse og til 1.
klasse? Giv gerne eksempler?
21.
Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
udskolingen, dvs. overgangen fra 9/10.klasse og til ungdomsuddannelse? Giv
gerne eksempler?
22.
Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke
skolens rummelighed? 23. Er der ellers noget du/I ønsker at tilføje? Giv gerne eksempler?
Bilag 8
Papirbaseret spørgeskema-undersøgelse blandt eleverne
Til elever i den danske folkeskole
Evaluering af Fælles Mål 2007
Denne undersøgelse vedrører Fælles Mål. Det er ikke sikkert, at du har hørt om udtrykket Fælles Mål – men måske har din lærer fortalt dig om, at du skal nå nogle forskellige trinmål eller slutmål. Man kan sige, at Fælles Mål både er mål, som lærernes undervisning skal leve op til, og mål for, hvad eleverne skal lære. I dette spørgeskema vil vi gerne vide, hvad du ved om Fælles Mål, hvordan du deltager i arbejdet med Fælles Mål, og hvad du synes om Fælles Mål.
Kendskab til Fælles Mål
Involvering i Fælles Mål
Giv eksempler på, hvordan du har været med til at beslutte målene for undervisningen:
Giv eksempler på, hvordan du har været med til at bestemme de mål, du skal nå:
Effekten af Fælles Mål
Dit
udbytte af arbejdet med elevplaner
Hvis ja,
besvar da følgende tre spørgsmål:
(3) Er dit kendskab til Fælles Mål blevet større, efter at du har fået udarbejdet en elevplan? (Sæt kryds).
Hvis du synes, at undervisningen er blevet bedre med Fælles Mål, så giv et eksempel på, hvordan undervisningen er blevet bedre:
Hvis du synes, at Fælles Mål gør, at du lærer mere, så giv et eksempel på, hvordan du lærer mere:
Interviewundersøgelse blandt forældre
Kendskab til ”Fælles Mål”
Begrundelse: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Arbejdet med fælles mål
Begrundelse/kommentarer: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Dit barns udbytte af skolegangen efter arbejdet med ”Fælles Mål”
Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Dit barns udbytte af arbejdet med elevplaner
Hvis du svarer nej/ved ikke så gå til sidste spørgsmål
Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Tak for din deltagelse!
Bilag 9
Papirbaseret spørgeskema-undersøgelse blandt elevernes forældre
Bilag 10 – papirbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt elevernes forældre Til forældre i den danske folkeskoleEvaluering af ”Fælles Mål” 2005
Kendskab til ”Fælles Mål”
Begrundelse: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Arbejdet med fælles mål
Begrundelse/kommentarer: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Dit barns udbytte af skolegangen efter arbejdet med ”Fælles Mål”
Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Dit barns udbytte af arbejdet med elevplaner.
Hvis du svarer nej/ved ikke så gå til sidste spørgsmål
Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Tak for din deltagelse!
Bilag 10
Casebeskrivelser (case 5-9)
Case 5I forbindelse med midtvejsevalueringen (august) 2005) blev det vurderet, at ”Fælles Mål” i høj grad var blevet implementeret i skolens hverdag. Skolelederen havde været igangsætter for arbejdet med ”Fælles Mål” og havde støttet implementeringen gennem samtaler med de enkelte lærere. Skolen er en stor skole beliggende i et landområde uden tosprogede elever og nævneværdige sociale problemer. Forældrene har et højt ambitionsniveau og mange af eleverne går efterfølgende i gymnasiet.
I forbindelse med slutevalueringen er der blevet foretaget et interview med skolelederen og et gruppeinterview med tre af skolens lærere.
Interview med skolelederen
Integration af ”Fælles Mål” Skolelederen fremhæver, at han ser arbejdet med ”Fælles Mål” som en integreret del af en lang række tiltag, som indbefatter den rummelige skole, ”Fælles Mål”, elevplaner, kvalitetsrapport og skriftliggørelse af PPR-arbejdet. Arbejdet med ”Fælles Mål” og implementeringen af disse ligger derfor i forlængelse af hinanden og opleves som en sammenhængende reform af folkeskolen.
Konkret adspurgt om, hvordan integrationen af ”Fælles Mål” er forløbet siden midtvejsevalueringen, refererer skolelederen til de tiltag, som blev iværksat for halvandet år siden, da ”Fælles Mål” blev introduceret. Lærerne og børnehaveklasselederne fik her blandt andet udleveret de nye faghæfter, ligesom skolebestyrelsen blev informeret om arbejdet. Der har således ikke fundet nogle yderligere konkrete implementeringsinitiativer sted i de forløbne ca. 2 år.
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”Skolen skal have en ny struktur, som medfører, at arbejdet med ”Fælles Mål” og opfølgningen i forhold til den enkelte lærer bliver uddelegeret til ti teamkoordinatorer. Skolen bliver således fra næste år delt op i årgangsteams, så de enkelte faglærere kun underviser en enkelt årgang. Det er tanken, at dette arbejde skal ledes af en teamkoordinator, som får ansvaret for, at de enkelte faglærere lever op til de faglige krav, herunder arbejdet med ”Fælles Mål” generelt og specifikt i forhold til års- og elevplaner. Der sker således en styret uddelegering af ansvaret for det faglige niveau.
Alle lærere kommer i den forbindelse på kurser i evalueringsfaglighed og teamsamarbejde. Forvaltningen har støttet tiltagene med ressourcer til efteruddannelse af lærere i f.eks. linjefag og vejlederuddannelser. Det betyder, at der sker en generel opkvalificering af lærernes uddannelsesniveau i overensstemmelse med de nye krav om faglighed.
Effekten af ”Fælles Mål” Effekterne beskrives især i forhold til evaluerings- og dokumentationsdelen. Skolelederen ser evalueringskulturen styrket gennem kravene om øget dokumentation. En følge af dokumentationskravene ses ligeledes i forhold til de specialpædagogiske tiltag. Ressourcerne fra PPR flyttes nu gradvist fra kommunen og ind i klasserne.
”Opgaverne skal løses, der hvor problemerne er. Nu skal jeg dokumentere, hvad jeg har gjort for at holde eleverne i klassen. Det er ressourcer, jeg kan give, men også tage tilbage. Tidligere gjorde vi omvendt, og der var en langt større grad af automatik. Var pengene først bevilget til en elev, så blev de ved med at blive udbetalt – hvad enten eleven kom eller f. eks blev syg”.
I børnehaveklasserne og for mellemtrinnet er der f.eks. arbejdet med portfoliometoden. Der ligger derfor nu dokumentation for målbeskrivelser og arbejdet i klasserne fra dag ét. Interessen for de pædagogiske processer har været stærkt stigende, men skolelederen finder det bekymrende, hvis de nye test går ind og ødelægger denne nye interesse, fordi testene flytter fokus fra den pædagogiske proces over til en kontrolfunktion.
Set i forhold til det samlede uddannelsesforløb har ”Fælles Mål” bidraget til, at børnehaveklasserne er blevet en integreret del af skolens uddannelsesforløb. De faglige diskussioner har fået større vægt i udskolingen gennem ”Fælles Mål”. Begge tiltag har øget fagligheden og fagenes prestige.
”De faglige diskussioner har fået større vægt. Jeg har lærere som i større omfang siger, at: ”Jeg er ikke dygtig nok til de fag”. Det mødte, jeg ikke for ti år siden. Det er, fordi de kender fagets faglige mål”.
Interview med lærergruppe Implementering Skolens lærere er positive overfor ”Fælles Mål” og ser den synlighed af fagligheden og skriftliggørelse af målene, som ”Fælles Mål har afstedkommet, som en fordel. ”Fælles Mål” har således medvirket til, at lærerne er blevet mere bevidste omkring deres rolle og har medført en større sikkerhed omkring, hvad de pædagogisk skal.
De interviewede lærere fortæller, at der ikke har været aktuelle tiltag til videre- eller efteruddannelse i ”Fælles Mål”, men at målene er integreret i alle faglige kurser.
Man har store forventninger til det nye teamsamarbejde, og for hvad det vil betyde for implementeringen af ”Fælles Mål”. Enkelte lærere udtrykker dog betænkelighed ved, om det kun bliver en formaliseret refleksivitet, som ikke bunder i praksis.
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”I hverdagen arbejder lærerne med ”Fælles Mål” i forbindelse med årsplanerne, og ved teamsamarbejde er ”Fælles Mål” en fast integreret del af beskrivelserne. Lærerne fremhæver selv, at det ikke længere er tilstrækkeligt med aktivitetsplaner, men at målene nu skal formuleres i læringsmål. Det betyder, at forældresamarbejdet styrkes:
”Nu skal der laves en årsplan, ikke bare en aktivitetsplan. Det giver meget glæde i forhold til forældrene. Nu kan også forældrene forstå, hvad det er, vi gerne vil frem til.”
”Fælles Mål” trækkes frem ved forældremøder, men er ikke en integreret del af de individuelle skole-hjem-samtaler.
I hverdagen arbejder lærerne løbende med portfolio og andre evalueringsredskaber. Lærerne fremhæver, at skolen tidligere arbejdede med elevplaner, som blev formuleret i ”kan – kan næsten”, beskrivelser, men at de nu har valgt en mere udfoldet form. Herved fokuseres der i højere grad på positiv feedback og ikke kun på, hvilke mål eleven ikke har kunnet opfylde. Det betyder ifølge lærerens vurdering, at de faglige mål træder tydeligere frem i skole-hjem-samtalerne. Ikke nødvendigvis eksplicit, men ”Fælles Mål” udgør en underliggende præmis for de emner, der tages op ved samtalerne og for de fokuspunkter, der fremhæves ved udformningen af elevplanerne. Vurdering Arbejdet med ”Fælles Mål” ses som en forlængelse af skolens egen måde at arbejde med elevernes udviklingsmuligheder på. Det fremhæves, at skolen altid har haft et højt fagligt ambitionsniveau, fordi den ligger i et middelklasseområde med tradition for veluddannede forældre med interesse for skolens arbejde.
Effekter De interviewede lærere vurderer, at skolens evalueringskultur er blevet styrket. Det vurderes ligeledes, at arbejdet med øget dokumentation via ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke fagligheden. Arbejdet med ”Fælles Mål” har blandt andet resulteret i, at lærerne er blevet mere bevidste om de faglige mål for undervisningen og har således medvirket til at fremme en kvalitativ vurdering af elevens muligheder.
”Jeg er blevet langt bedre til at dokumentere, hvor eleven står, og hvor vi skal hen og mere konkret i vurdering af fagligheden”.
”Fælles Mål” har endvidere givet større præcision i forhold til valg af undervisningsmaterialer i forbindelse med den konkrete undervisningstilrettelæggelse.
”Fælles Mål” vurderes også at have haft positive effekter for udskolingen i den betydning, at det fremhæves som en fordel for elevernes selvforståelse. Eleverne er således blevet meget bedre til at vælge uddannelsesretninger efterfølgende, som en lærer formulerer det.
”I udskolingen er de blevet meget mere bevidste om, hvad de kan, og det er på baggrund af, at de ved, hvad de kan, og hvor de står fagligt. De har foretaget nogle meget fornuftige valg i forhold til deres fremtidsplaner”.
Lærerne finder ikke, at ”Fælles Mål” bidrager til en større rummelighed, men kan se at ”Fælles Mål” bidrager til undervisningsdifferentieringen på den måde, at alle elever ikke behøver lave det samme. Det betyder, at undervisningen fint kan tilrettelægges efter ”Fælles Mål”, men med forskellige arbejdsopgaver tilpasset den enkelte elevs evner og potentialer. Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”
2 klasser fra mellemtrinnet og fra overbygningen har deltaget i undersøgelsen. I alt 42 elever har besvaret det uddelte spørgeskema vedrørende ”Fælles Mål”.
Elevernes kendskab til ”Fælles Mål” Omkring halvdelen (45%) angiver, at de ved, hvad ”Fælles Mål” er, og halvdelen (50%) angiver, at skolen har fortalt dem om ”Fælles Mål”. Knap halvdelen (48%) har aldrig hørt lærerne tale om ”Fælles Mål”, mens halvdelen (50%) angiver, at deres lærer har fortalt dem om ”Fælles Mål” imellem 1-10 gange.
Involvering i ”Fælles Mål” Størsteparten (74%) angiver, at de indimellem eller ofte taler i deres klasser om, hvilke mål der skal nås, når et nyt emne skal igangsættes. 14% angiver, at dette aldrig sker, mens 5% skriver, at dette altid sker. En tilsvarende fordeling iagttages, når eleverne efter afsluttede forløb taler om, hvilke mål der er nået. Knap halvdelen (43%) udtrykker, at de aldrig er med til at beslutte målene for undervisningen. Lidt over halvdelen (52%) udtrykker, at denne involvering sker indimellem, mens knap 5% siger, at det sker ofte. 10% besvarer ikke dette spørgsmål. – 14% af elever angiver, at de aldrig taler med læreren om, hvilke mål de selv skal nå i fagene, mens de fleste (81%) angiver, at dette sker indimellem eller ofte. Knap 5% udtrykker, at de altid har sådanne samtaler med læreren.
Angående skole-hjem-samtaler udtrykker over halvdelen (55%), at ”Fælles Mål” ikke indgår i sådanne samtaler. 40% angiver, at dette sker indimellem eller ofte, mens 5% ikke svarer på spørgsmålet.
I forbindelse med skole-hjem-samtalerne angiver 19% af eleverne, at de aldrig taler om, hvilke mål de ikke har nået, mens næsten (74%) udtrykker, at dette sker indimellem eller ofte. De øvrige knap 10% angiver, at de altid taler med lærerne om de mål, de ikke når.
Hvad angår samtaler om, hvilke mål eleven skal arbejde hen imod, angiver knap 10% at sådanne samtaler aldrig finder sted. 62% angiver at dette sker indimellem eller ofte, mens resten (28%) udtrykker, at dette altid sker.
Effekten af ”Fælles Mål” Ca. en femtedel af eleverne udtrykker, at ”Fælles Mål” ikke har gjort undervisningen bedre. 1/3 angiver, at undervisningen er blevet meget lidt, eller lidt bedre end tidligere. 5% mener at undervisningen i nogen grad er blevet bedre, mens hele 43% ikke besvarer det stillede spørgsmål. Godt en femtedel af eleverne (21%) mener ikke, at de lærer mere ved hjælp af ”Fælles Mål”. 36% angiver, at de lærer meget lidt eller lidt mere end før arbejdet med ”Fælles Mål”. 5% angiver, at de i nogen grad lærer mere, mens 38% ikke besvarer spørgsmålet. En lille tredjedel af eleverne (29%) mener ikke, at læreren taler mere om ”Fælles Mål” nu, sammenlignet med for 2 år siden. Knap 10% synes, at læreren taler meget lidt eller lidt mere om ”Fælles Mål”, sammenlignet med tidligere. 17% angiver, at dette i nogen grad sker, mens 44% ikke besvarer dette spørgsmål.
Dit udbytte af elevplaner 60% af eleverne udtrykker, at de kender til elevplaner. En femtedel (21%) kender ikke til elevplaner, mens de øvrige elever (19%) svarer ”ved ikke” eller de undlader at besvare spørgsmålet. 17% af eleverne har fået udarbejdet en elevplan af deres lærere, mens 38% svarer ”nej” til dette spørgsmål. De øvrige 45% svarer ”ved ikke” eller de besvarer ikke spørgsmålet. 17% af eleverne mener, at det med elevplanerne er blevet tydeligere for dem, hvad de skal lære. Godt en fjerdedel (26%) svarer ”nej” til dette spørgsmål, mens over halvdelen af eleverne (57) ikke svarer, eller de svarer ”ved ikke.” Kendskabet til ”Fælles Mål” er ifølge godt en fjerdedel af eleverne. (26%) ikke blevet større efter arbejdet med elevplaner, mens 2/3 (67%) ikke besvarer spørgsmålet, eller de svarer ”ved ikke.”
Konklusion på elevundersøgelsen Skolen er angivet som en skole med høj implementering af ”Fælles Mål”. Denne implementering blev dokumenteret i den første undersøgelse på skolen for små to år siden. Med afsæt i elevbesvarelserne synes der ikke at være sket nogen væsentlig udvikling på skolen. Det er stadig omkring halvdelen af eleverne, der har kendskab til ”Fælles Mål”, samtidig angiver forholdsvis mange, at de kun involveres meget lidt eller lidt i arbejdet med ”Fælles Mål”. Hvad angår effekterne af ”Fælles Mål”, er det bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af eleverne ikke vurderer, at der er en effekt af arbejdet med ”Fælles Mål”. Derimod synes der at være et voksende kendskab til arbejdet med elevplaner, hvilket nøje svarer til de krav, der er stillet til skolen om udarbejdelse af sådanne. Dog sker der ikke blandt mange elever en begrebsmæssig kobling mellem elevplanerne og ”Fælles Mål”.
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene om ”Fælles Mål”. Kun fire forældre har besvaret spørgeskemaet, det vil sige. under 10 % (4/42). På grund af et meget lille antal besvarelser er det blevet besluttet ikke at foretage nogen særskilt resultatopgørelse.
Konklusion I forbindelse med midtvejsevalueringen blev det konkluderes, at der var tale om en høj grad af implementering. Dette gør sig fortsat gældende. I de forløbne små to år har der ikke været nogen yderligere initiativer i relation til arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”.
Der arbejdes blandt andet med ”Fælles Mål” i relation til års- og elevplaner, teamsamarbejde og skole-hjem-samarbejde.
Det vurderes, at lærernes didaktiske arbejde er blevet styrket i kraft af arbejdet med ”Fælles Mål”, hvor der i højere grad arbejdes mål- og dokumentationsorienteret med udvikling af eleveres faglighed.
Arbejdet med ”Fælles Mål” har ligeledes været med til at kvalificere arbejdet med ind- og udskoling, hvor det vurderes, at børnehaveklassen i højere grad er blevet en del af hele skolen. Det vurderes også, at arbejdet i sammenhæng med andre initiativer har medvirket til at styrke skolens evalueringskultur.
Case 6
Den skole, som oprindelig indgik i midtvejsevalueringen, meldte fra til slutevalueringen. Nærværende skole er derfor valgt ud fra samme karakteristika, hvilket vil sige en lille skole i en landzone, der jf. den kvantitative skolelederundersøgelse, er karakteriseret ved en høj grad af implementering af ”Fælles Mål”.
Skolen har ca. 150 elever og rummer skolegang til og med syvende klasse, hvorefter eleverne flytter til en større skole for videre skolegang. Der er mange tilflyttere i området. Forældrenes sociale baggrund kan karakteriseres som blandet.
Skolen, som indgik i midtvejsevalueringen, havde en leder, som arbejdede aktivt og opfølgende på implementeringen af ”Fælles Mål”. Den væsentligste forskel på denne skole, og den som indgik i midtvejsevalueringen, er, at lærerne i vid udstrækning har arbejdet autonomt i teams med at få implementeret ”Fælles Mål”.
I forbindelse med udarbejdelsen af casen er der gennemført et interview med skolelederen og et gruppeinterview med tre lærere.
Interview med skolelederen
Integration af ”Fælles Mål” Skolelederen holdt i forbindelse med indførelsen af ”Fælles Mål” et pædagogisk rådsmøde, hvorefter det videre arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” fandt sted i de enkelte fagteams. Lederen har fulgt op på implementeringen i forbindelse med mus-samtaler og ved gennemgang af årsplaner. I det daglige er skolelederen ikke opsøgende og taler ikke med de enkelte teams om ”Fælles Mål”.
Skolen har ikke i de forløbne år haft lærere på efter- eller videreuddannelse i ”Fælles mål”. Forvaltningen har imidlertid taget initiativ til, at lederne og forvaltningen i fællesskab arbejdede sammen i netværk omkring implementeringen af ”Fælles Mål”, men der har f.eks. ikke været nogen direkte konsulentstøtte på skolen i forbindelse med implementeringen.
Kommunen har stillet krav om, at ”Fælles Mål” blev skrevet ind i skolens virksomhedsplan, og forældrene har således mulighed for at bliver informeret om ”Fælles Mål” gennem læsning af skolens virksomhedsplan.
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål” Lærerne har arbejdet i selvstyrende teams omkring implementeringen af ”Fælles Mål”. Som nævnt har de ikke modtaget efteruddannelse, men har alligevel formået at integrere ”Fælles Mål” på et højt niveau. De enkelte teams bruger især ”Fælles Mål” til udarbejdelse af årsplaner og ved tværfagligt samarbejde. I mindre omfang inddrages ”Fælles Mål” i forbindelse med mus-samtalerne.
Det vurderes, at i forhold til for to år siden er ”Fælles Mål” blevet en del af lærernes arbejde i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen.
”Det har haft indflydelse på måden at tale om tingene på. Det er det, man planlægger og diskuterer ud fra.”
Når der ansættes nye lærere indgår de i en slags ”følordning”, hvor de bliver informeret om, hvordan skolen arbejder med ”Fælles Mål”. Det betyder, at ingen lærer står helt alene i forhold til at integrere ”Fælles Mål” i sin planlægning og sit arbejde på tværs af fagene.
Effekten af ”Fælles Mål” Viceskolelederen finder, at ”Fælles Mål” har haft en gennemgribende effekt på skolens arbejde. Den øgede dokumentation som følge af ”Fælles Mål” har haft betydning i forhold til skolens funktion som ”fødekæde” til næste skole. Nu fremgår det skriftligt, hvordan skolen har arbejdet med de faglige mål, og at de rent faktisk opfylder de faglige krav på niveau.
I forhold til forældresamarbejdet sikrer ”Fælles Mål”, at der finder en målbeskrivelse og en evaluering sted, og fokus fastholdes på den enkelte elevs styrker og svagheder. Arbejdet med ”Fælles Mål” betyder, at der hurtigere kan sættes ind overfor det enkelte barn, når det har behov for ekstra støtte. Men mest gennemgribende har det ændret lærerens syn på barnet, så man nu ser det ”hele barn”.
”Tidligere kunne der være råben og irettesættelser. Nu går ingen lærer forbi et barn uden at hilse. Det skyldes, at lærerne i højere grad har fået blik for det enkelte barn. De har fået en anden tilgang til barnet, som en der både har styrker og svagheder, og som skal udfordres. Det er helt sikkert et resultat af ”Fælles Mål”".
Viceskolelederen kunne ønske, at forvaltningen var mere synlig i forhold til implementeringen af de nye elevplaner og så også gerne, at forvaltningen fulgte op på skoleledernes arbejde i form af evaluering. Direkte adspurgt bekræfter viceskolelederen, at de nye kvalitetsrapporter kunne være en måde at sikre denne evaluering på, da der i de nye kvalitetsrapporter blandt andet spørges til, hvordan lærerne arbejder med evaluering af deres undervisning. Kvalitetsrapporterne kan derfor ses som en yderligere skriftlig opfølgning på skoleledernes engagement i implementeringen af ”Fælles Mål”.
Interview med lærerne
Implementering Lærerne bekræfter, at arbejdet med ”Fælles Mål” er foregået lærerafhængigt. Der har ikke fra skolens side været igangsat nogen initiativer i forbindelse med arbejdet, ligesom der ikke har fundet efter- eller videreuddannelse sted. Implementeringen er foregået i de selvstyrende teams på indskolings- og mellemtrinsniveau uden nogen form for kontrol eller opfølgning. Som en af lærerne udtrykker det ”De (ledelsen) er heldige med os. Der bliver gjort det der skal gøres”. Arbejdet med ”Fælles Mål” er derfor foregået på lærernes eget initiativ og ansvar.
Sammenlignet med for to år ser lærerne ”Fælles Mål” som en naturlig del af den øgede dokumentations- og evalueringskultur, der har fundet sted på alle niveauer.
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål” Arbejdet med de faglige og pædagogiske mål udgør nu en væsentlig del af det tværfaglige samarbejde og målene tages frem i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen. Som tidligere nævnt foregår det meste af planlægningen i de selvstyrende teams, hvor læseplanerne aftales.
”Det er ikke ret meget, man efterhånden sidder og laver derhjemme. Det er kun detailplanlægningen” .
De konkrete beskrivelser af læringsmålene tages op efter afsluttede undervisningsforløb for at evaluere, om målene er blevet opfyldt. Resultaterne fra evalueringen inddrages også i forbindelse med elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. I forhold til de nye elevplaner bruges ”Fælles Mål” som en referenceramme. Den enkelte lærer vurderer ud fra ”Fælles Mål”, hvor den enkelte elev befinder sig fagligt. Det betyder helt konkret, at forældrene præsenteres for ”Fælles Mål” i forbindelse med årets begyndelse. Enkelte lærere omskriver målsætningerne, så de kan forstås af forældre og elever, hvorefter disse inddrages efterfølgende ved de enkelte skole-hjem-samtaler til vurdering af elevens faglige standpunkt og sociale udvikling.
Vurdering ”Fælles Mål” har bidraget til, at skolen har kunnet markere sig lokalt som en skole med en høj faglig og pædagogisk målsætning. Det har bl.a. betydet, at skolen er begyndt at få betydelig flere elever udefra. Ikke kun svage elever, men også ressourcestærke elever og elever fra den nærliggende friskole, som en lærer fortæller.
”Det er faktisk lykkedes på et plan, fordi et eller andet sted hænger det sammen med ”Fælles Mål”, at vi er blevet mere synlige. ”Fælles Mål” har gjort, at vi er blevet bedre til at fortælle, hvad vi gør og til at give rygdækning for, at det vi gør er godt.”
Effekter Lærerne vurderer, at ”Fælles Mål” i særlig grad åbner for undervisningsdifferentiering, idet målbeskrivelserne skaber rum for individuel og tværfaglig undervisning. Det ses især som en fordel for de svage elever, fordi det nu fremgår tydeligt, hvornår der bør sættes ind. Den øgede dokumentation har endvidere skærpet lærernes systematik omkring beskrivelserne af de enkelte elever. De vurderer selv, at de er blevet bedre til ”iagttagelsessystematikken”.
Forældrene får gennem ”Fælles Mål” i løbet af skoleforløbet en forståelse for, at skolen også har andre forpligtelser end kun de rent faglige. I forhold til en forbedring af ”Fælles Mål” finder lærerne faghæfterne noget vanskelige at orientere sig indenfor, især i forhold til indskolingen. De udtrykker her ønske om en omskrivning af ”Fælles Mål” til forældre og elever, så det ikke kun bliver noget, lærere og ministeriet orienterer sig i.
Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”
I alt har to klasser - samlet set 23 elever på skolens mellemste klassetrin - besvaret spørgeskemaet.
Kendskab til ”Fælles Mål” 96% af eleverne udtrykker, at de ved, hvad ”Fælles Mål” er. 87% mener, at skolen har fortalt dem om ”Fælles Mål”. Eleverne mener overvejende, at lærerne har fortalt dem om ”Fælles Mål” 1-10 gange (48%). Andre udtrykker, at dette er sket mellem 10-25 gange (40%).
Involvering i ”Fælles Mål” 63% af eleverne udtrykker, at læreren indimellem eller ofte taler om, hvilke mål der skal nås, når der påbegyndes et nyt emne. Omkring en tredjedel (33%) mener, at dette altid sker. Samme tendens gør sig gældende i vurderingen af, om der tales om, hvilke mål der er nået efter færdigt arbejde. Her udtrykker tre fjerdedele af eleverne (74%), at dette sker indimellem eller ofte, mens hver fjerde (26%) mener, at dette altid sker.
Når det handler om, hvilke mål den enkelte elev skal nå i sine fag, giver over halvdelen (57%) af eleverne udtryk for, at de indimellem eller ofte taler med deres lærer herom. Omkring en tredjedel (35%) taler altid med deres lærer om hvilke mål, de skal nå.
I forbindelse med skole-hjem-samtaler giver en tredjedel (35%) af eleverne udtryk for, at de indimellem eller ofte taler om ”Fælles Mål”. 35% indikerer, at dette altid sker, mens 30% mener, at dette aldrig finder sted. Efter deltagelse i skole-hjem-samtaler indikerer godt halvdelen (57%) at de snakker med deres forældre om, hvilke mål i fagene de ikke har nået. En tredjedel (35%) mener, at dette altid sker, kun 8% udtrykker, at det aldrig sker. Det samme mønster gør sig gældende når eleverne skal svare på, hvilke mål de til gengæld har nået i deres fag. Godt halvdelen af eleverne (52%) udtrykker, at de indimellem eller ofte taler med deres forældre om, hvilke mål de skal arbejde hen imod. 43% udtrykker, at det gør de altid.
Effekten af ”Fælles Mål” To tredjedele af eleverne (65%) udtrykker, at ”Fælles Mål” meget lidt, lidt eller i nogen grad har gjort deres undervisning bedre. 30% mener, at undervisningen er blevet meget bedre. 65% mener også, at ”Fælles Mål” meget lidt, lidt eller i nogen grad har ført til, at de lærer mere. 22% udtrykker, at de lærer meget mere gennem ”Fælles Mål”. Omkring halvdelen af eleverne (52%) synes, at lærerne meget lidt, lidt eller i nogen grad taler mere om ”Fælles Mål”, sammenlignet med for 2 år siden. 22% mener, at lærerne taler meget mere om ”Fælles Mål” nu.
Udbyttet af Fælles Mål Samtlige elever har kendskab til elevplaner. Næsten alle (91%) har fået udarbejdet en elevplan af læreren. De fleste (83%) udtrykker, at elevplanen gør, at det er mere tydeligt, hvad de skal lære i skolen. De øvrige 17% svarer nej eller ved ikke til spørgsmålet. Hver fjerde elev (26%) mener, at kendskabet til Fælles Mål er blevet større efter udarbejdelsen af elevplaner, hver fjerde svarer nej, mens omkring halvdelen (48%) svarer ”ved ikke” til spørgsmålet.
Konklusion på elevspørgeskemaundersøgelsen Skolen er, som tidligere vurderet, en skole med høj implementeringsgrad af ”Fælles Mål”. Resultaterne giver et billede af, at skolen arbejder meget med ”Fælles Mål”. Kendskabet til ”Fælles Mål” er ret udbredt blandt eleverne, der i de fleste tilfælde har fået større kendskab til fagenes mål end før brugen af ”Fælles Mål”. Mange ser også en sammenhæng mellem elevplanerne og arbejdet med ”Fælles Mål”. Skolen indgik, som tidligere nævnt, ikke i midtvejsevalueringen, ligesom datagrundlaget er relativt spinkelt. Der må derfor tages et vist forbehold for konklusionernes generaliseringsgrad.
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene om ”Fælles Mål” Da der kun er kommet meget få spørgeskemaer retur, er det vurderet, at datagrundlaget var for spinkelt til, at det særskilt kunne svare sig at foretage en resultatopgørelse.
Konklusion Det vurderes, at ”Fælles Mål” i vid ustrækning er blevet implementeret i skolens virkelighed. Der ser her ud til at være sket en øget integration sammenlignet med situationen for ca. to år siden. Implementeringsstrategien kan karakteriseres som lærerafhængig.
En konsekvens af arbejdet med ”Fælles Mål” er en kvalificering af fagligheden, f.eks. det faglige niveau og den faglige progression. I forlængelse heraf vurderes det, at ”Fælles Mål” udgør et godt redskab til at støtte elevernes faglige udvikling. Det vurderes endvidere, at ”Fælles Mål” har bidraget til at kvalificere skole-hjem-samarbejdet, fordi det er blevet nemmere at informere forældrene om elevernes faglige niveau.
Udskolingsproblematikken, forstået som overgangen til overbygningsskole, ser endvidere ud til at være styrket som et resultat af arbejdet med ”Fælles Mål”, fordi det nu er muligt mere præcist at orientere om elevernes faglige niveau eller problemer.
Case 7
I forbindelse med midtvejsevalueringen (august 2005) blev det vurderet, at ”Fælles Mål” kun i ringe grad var blevet implementeret i skolens hverdag.
Skolen er en middelstor skole i en stor kommune. Den er karakteriseret ved en stor andel af tosprogede elever (40%) samt en del såkaldt kultursvage børn.
I forbindelse med slutevalueringen er der blevet gennemført et interview med stedets skoleleder og et gruppeinterview med 3 lærere.
Interview med skolelederen
Integration af ”Fælles Mål” Skolelederen har kun været ansat fire måneder, hvorfor erfaringer og vurderinger af skolens arbejde med ”Fælles Mål” overvejende tager afsæt i de tiltag, som er sket, siden skolelederen trådte til. Skolelederen har på den korte tid gennem meget konkrete tiltag og en aktiv personlig tilgang til ”Fælles Mål” arbejdet med at formulere mål både for den enkelte lærer og for skolens implementering af ”Fælles Mål”. Resultaterne af dette arbejde kan ikke afdækkes efter kun fire måneder.
Skolen har ikke længere en decentral ledelsesstruktur. Dette har medført, at der i forhold til lærernes arbejde med års- og elevplaner nu er blevet stillet konkrete og fælles krav til udformningen fra centralt hold, det vil sige fra ledelsens side.
Det fortælles, at skoleforvaltningen har været meget aktiv og engageret i, at skolen fik implementeret års- og elevplaner. Kommunen har således formuleret en konkret, synlig handleplan for, hvordan kommunens skoler skal arbejde med års- og elevplaner.
Alle lærere har mulighed for at komme på kursus – ikke direkte i ”Fælles Mål”, men det understreges at Center For Undervisningsmaterialer og de kurser seminarierne udbyder, alle har ”Fælles Mål” som et centralt omdrejningspunkt. Kun en mindre gruppe af lærere har været på sådanne kurser, om end ledelsens holdning er, at de lærere, som ønsker at deltage i kursusaktiviteter ved seminarier eller CFU, har mulighed for det.
På grund af kommunens støtte til efter- og videreuddannelse af lærere vil skolen dog hellere satse på længerevarende uddannelsesforløb (linjeuddannelse eller vejlederuddannelser) end på de korte kurser.
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål” At skolelederen har været ansat relativt kort tid betyder, at skolelederen mest knytter sine kommentarer til de konkrete tiltag, som er blevet iværksat efter vedkommende er trådt til. Et af de tiltag, som er sket, er, at skolelederen har konverteret en stor del af de pædagogiske timer til udvikling af årsplaner. I relation til arbejdet med udarbejdelse af årsplaner er der etableret en hjemmeside, hvor lærerne kan vælge mellem to former for årsplaner. For begge former gælder, at ”Fælles Mål” er integreret som en ”klikmulighed” hele vejen gennem beskrivelsesforløbet.
”Årsplanerne er en god forøvelse til elevplanerne, og der skal følges stramt op på det, fordi skolens fundament er ”Fælles Mål”. ’Tidligere var ”Fælles Mål” jo noget, man ikke turde tage op af tasken”, som en af mine lærere formulerede det”.
I forhold til elevplanerne har skolelederen selv gennemgået og fremstillet eksempler på, hvordan elevplaner kunne se ud med udgangspunkt i ”Fælles Mål”. Lederen diskuterer endvidere ”Fælles Mål” ved medarbejderudviklingssamtalerne og følger op på disse ved at efterse årsplanerne, som de foreligger efterfølgende. Skolelederen er indstillet på at tage det op, hvis lærerne ikke opfylder de aftaler, som er indgået. Effekten af ”Fælles Mål” Skolelederen vurderer, at en effekt af lærernes arbejde med ”Fælles Mål” er, at lærerne er blevet mere bevidste om deres arbejde. Det har givet dem en rettesnor for, hvordan de skal udføre deres arbejde. Pædagogisk skal de vænne sig til, at målene styrer praksis, hvilket der ikke tidligere har været tradition for. Det vurderes, at især de stærke elever har haft gavn af ”Fælles Mål”, fordi de bliver udfordret på deres niveau. For de svage elever er der opstået en større bevidsthed om det, de ikke har nået. Arbejdet med ”Fælles Mål” har endvidere skabt større åbenhed om fagligheden, da undervisningens indhold og mål er blevet mere synlige
Som et sidste område, der er blevet påvirket af arbejde med ”Fælles Mål”, nævnes det specialpædagogiske område:
”Tidligere var det en tilfældig beslutning om ”at nede i tredje, der har jeg brug for en til at hjælpe”. Nu skal det skriftliggøres, og det skal defineres, hvad der er målet og hvilke succeskriterier, der er. Der skal noget udvikling til, og det er et billede på, hvordan vi er på vej”.
Skolens evalueringskultur ses endnu ikke styrket, mens arbejdet med ”Fælles Mål” opfattes som et udviklingspotentiale i forhold til både ind- og udskolingen.
Interview med lærergruppe Implementering De interviewede lærere fortæller, at en mærkbar ændring - i arbejdet med ”Fælles Mål” sammenlignet med tidligere - er arbejdet med års- og elevplaner. Tidligere arbejdede lærerne med periodeplaner. Disse planer skulle indeholde både pædagogiske og sociale mål, men der var ikke krav om, at de skulle gælde for en bestemt tidsperiode eller krav om, hvordan detaljeringsgraden skulle være. Nu har skolelederen introduceret to skemaer til brug for udarbejdelse af årsplaner. Dem kan lærerne vælge imellem, samtidig med at det er et krav, at årsplanerne indeholder ”Fælles Mål”. I forhold til elevplanerne har lærerne selv været med til at vægte de faglige og de personlige mål, således at begge elementer indgår i elevplanerne.
Lærerne har ikke været på systematisk efteruddannelse i ”Fælles Mål”, men fremhæver, at ”Fælles Mål” indgår i alle kurser, der etableres både af Center For Uddannelsesmidler (CFU) og lærerseminarierne.
Sammenlignet med midtvejsevalueringen har lærerne en mere begrundet tilgang til arbejdet med ”Fælles Mål”. I modsætning til tidligere, hvor det var op til den enkelte lærer på hvilken måde og i hvilket omfang, der skulle arbejdes med ”Fælles Mål”, er der nu blevet formuleret en samlet strategi og plan for lærernes arbejde med ”Fælles Mål”:
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål” Indtil videre er lærerne begyndt på arbejdet med årsplaner og de første elevplaner (tre fag) skal være klar 1. juni. De næste følger efter sommerferien. ”Fælles Mål” bruges ligeledes i forbindelse med teamsamarbejde, om end selve omfanget og karakteren af brugen er vanskelig at vurdere.
Som nævnt foregår arbejdet med ”Fælles Mål” ligeledes i relation til arbejdet med årsplanerne. Det vurderes dog, at en begrænsning i forbindelse med arbejdet med årsplaner er elevernes faglige niveau, der især i de større klasser kan være meget spredt, hvorfor det kan være vanskeligt at leve op til ”Fælles Mål”.
Vurdering Der er en vis ambivalens overfor, hvorvidt ”Fælles Mål” er en fordel i forhold til f.eks. forældresamarbejdet .På den ene side trækkes forældrene ind til understøttelse for udsagnet om det unyttige i skriftliggørelsen ”du havde ikke behøvet gøre det (lave elevplaner) for vores skyld” (forældreudsagn). På den anden side nævnes, hvordan forældresamarbejdet er blevet bedre efter arbejdet med elevplanerne:
”Vi har lavet nogle aftaler og nogle mål for den næste periode. Det synes forældrene er fint, for så er der struktur på samtalen, fordi de nu får det på tryk, inden de skal hen til mødet. Så de er mere forberedte, men jeg siger ikke til forældrene, at det er ”Fælles Mål”".
Generelt vurderes det dog, at forældresamarbejdet er styrket, fordi forældrene nu får aftaler og mål på tryk inden mødet. Ved skole-hjem-samtalerne er ”Fælles Mål” imidlertid ikke et tema. Det vil typisk blive taget frem ved de fælles forældremøder.
Lærerne nævner mange eksempler på, hvordan ”Fælles Mål” er blevet implementeret i skolens hverdag, men de har svært ved at se de positive effekter. Beskrivelsen af arbejdet med ”Fælles Mål” knytter i særlig grad an til skriftliggørelsen, men det fremhæves gang på gang, at det i bund og grund var det samme arbejde, der blev gjort før. Nu er det bare blevet skriftliggjort og er stærkt ressourcekrævende. Det beklages, at den tid går fra undervisningen.
De begrænsninger, der især fremhæves i forbindelse med arbejdet med ”Fælles Mål”, knytter an til praktiske problemstillinger. Lærerne har tidligere været vant til at beskrive deres undervisningsplan i aktiviteter. Det nye ved ”Fælles Mål” er, at målene nu beskrives i læringsmål og ikke i konkrete aktiviteter. Det ser derfor ud som om, at lærerne stadig tænker i aktiviteter, når de spørges til læringsmålene, som de er beskrevet i ”Fælles Mål”. Effekter Der er lidt delte opfattelser blandt de interviewede lærere om, hvilke effekter arbejdet med ”Fælles Mål” har resulteret i. En generel erfaring af arbejdet med ”Fælles Mål” består i, at man er blevet mere bevidste om elevernes faglige standpunkt”, men det vurderes dog ikke, at fagligheden er styrket. Dette hænger i stedet sammen med andre forhold, f.eks. hjemmets betydning. Nogle lærere fremhæver tillige den større synlighed omkring fagligheden både i forhold til de stærke og de svage elever, mens andre er mere bevidste om de problemer, der er ved arbejdet med ”Fælles Mål”, og som opfattes som ressourcekrævende.
Direkte adspurgt kan lærerne ikke nævne konkrete effekter af ”Fælles Mål”, og det vurderes ikke, at der er sket nogen styrkelse i forhold til indskoling, udskoling, rummelighed eller faglighed. ”Fælles Mål” ses som en måde at synlig- og skriftliggøre det pædagogiske arbejde på i forhold til forældre og ledelse.
Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”
Der er samlet spørgeskemaer ind fra klasser på både mellemtrinnet og sluttrinnet. I alt 59 elever har besvaret spørgeskemaet omkring deres viden og erfaring med ”Fælles Mål”.
Kendskab til ”Fælles mål” 59% svarer, at de ikke ved, hvad ”Fælles mål” er, dog mener 39%, at skolen har fortalt om ”Fælles Mål”. Sammenlignet med midtvejsrapporten ses en lille stigning af elever, som ikke ved, hvad ”Fælles Mål” er. På den anden side har væsentlig flere (godt dobbelt så mange) hørt om ”Fælles Mål”, sammenlignet med den tidligere rapport. 83% svarer, at deres lærer aldrig har fortalt dem om ”Fælles Mål”, eller det er sket i meget få tilfælde. (1-10). Tallet for disse kategorier i midtvejsrapporten var 96%, hvilket indikerer, at lidt flere elever kender begrebet - dog uden at kendskabet er overvældende. Involvering i ”Fælles Mål” 73% af eleverne udtrykker, at der indimellem eller ofte i klassen tales om, hvilke mål der skal nås. Dette resultat svarer til resultatet i midtvejsrapporten. 97% udtrykker, at der tales om ”Fælles Mål” efter afslutningen af et emne, når det skal undersøges, hvilke mål der er nået. Dette er en stigning fra forrige undersøgelses 85%.
53% af eleverne markerer, at de aldrig er med til at beslutte målene for undervisningen. De resterende markerer, at de deltager i beslutningerne i varieret grad. Dette er en lille stigning i forhold til tidligere undersøgelser, idet godt og vel 10% flere elever oplever en højere grad af deltagelse i beslutningsprocesser. Til gengæld udtrykker 97%, at de taler med deres lærere om, hvilke fagmål, der skal nås. Dette tal er markant højere end de 62%, der i den tidligere undersøgelse svarede på de samme spørgsmål.
I skole-hjem-samtalerne udtrykker 40%, at der aldrig tales om ”Fælles Mål”. Dette tal er næsten identisk med sidste undersøgelse. Hvad angår skole-hjem-samtalernes beskæftigelse med, hvilke mål eleverne ikke når, markerer 19%, at dette tema ikke berøres. I den tidligere undersøgelse udtrykte 30% det samme svar. Dette indebærer, at omkring af 81% af eleverne opfatter, at emnet berøres, modsat 70% i tidligere undersøgelse. I den sammenhæng udtrykker omkring 10% flere elever end tidligere, at der arbejdes med, hvilke mål, der ikke nås.
Når eleverne vurderer, om der i skole-hjem-samtalerne tales om, hvilke mål de skal arbejde hen imod, siger 5% at der aldrig tales om dette emne. Tidligere markerede 25%, at der aldrig blev talt om dette emne. Hvor tidligere 75% af elevgruppen markerede, at der indimellem, ofte eller altid blev talt om, hvilke fagmål den enkelte skulle arbejde hen imod, da er dette tal således vokset til 95%.
Effekten af ”Fælles Mål” Svarprocenten på spørgsmålet om effekter af arbejdet med Fælles Mål er relativ lav. Som tilfældet var i forbindelse med midtvejsevalueringen svarer kun omkring halvdelen af eleverne på dette spørgsmål. Knap 30% af dem, som har svaret, udtrykker, at de ikke mener, at ”Fælles Mål” har gjort undervisningen bedre. De resterende 70% mener, at der kun er en meget lille eller en lille forbedring af undervisningen, herunder at undervisningen er forbedret i nogen grad.
37% af eleverne mener ikke, at de gennem arbejdet med ”Fælles Mål” lærer mere end tidligere. Andre 37% mener dog, at de lærer lidt mere. 41% af de adspurgte elever synes ikke, at lærerne taler mere om ”Fælles Mål” nu, sammenlignet med tidligere. De øvrige mener, at det sker i varierende grad fra meget lidt, over lidt til moderat og meget. Der er stadig, sammenlignet med tidligere, mellem en fjerdedel og en tredjedel af eleverne, som ikke mærker en effekt af arbejdet med ”Fælles Mål”.
Udbytte af arbejdet med elevplaner. Hele 91% af eleverne kender til elevplaner og 78% af eleverne har fået udarbejdet en sådan plan af lærerne. Det er i den forbindelse blevet tydeligt for næsten 2/3 af eleverne, hvad de skal lære. På den anden side svarer 44%, at de ikke kender mere til ”Fælles Mål” efter arbejdet med elevplaner er påbegyndt. Kun 8% svarer, at kendskabet til ”Fælles Mål” er blevet større gennem dette arbejde, mens 48% svarer, at de ikke ved, om deres kendskab er blevet større. Resten svarer direkte nej til spørgsmålet.
Konklusion på elevundersøgelser Skolen deltager i undersøgelsen som repræsentant for en mellemstor byskole med lav implementeringsgrad af ”Fælles Mål”. Implementeringsprocessen er tydeligvis fortsat på skolen siden midtvejsrapportens udgivelse med det resultat, at imellem 10 % og 20 % af eleverne er flyttet i retning af et større kendskab til ”Fælles Mål”.
Markant flere elever føler sig involverede i drøftelse af skolefagenes mål end tidligere. Endelig indgår samtaler om skolens mål med eleverne lidt tydeligere i skole-hjem-samtaler - især når samtalerne berører, hvad eleven ikke har nået endnu. Der er ligeledes en klar tendens til, at målovervejelser indgår tydeligere nu i skole-hjem-samtalerne end for få år siden.
De fleste elever kender elevplaner eller har fået udarbejdet en plan. For mange fremgår det tydeligt af planerne, hvad de skal lære. Derimod ser eleverne ingen direkte sammenhæng mellem elevplaner og et større kendskab til ”Fælles Mål”.
Der er således sket en mindre bevægelse i elevgruppen i retning af et voksende kendskab til, ”Fælles Mål”. Kendskabet indebærer dog i de fleste tilfælde ikke en større forståelse i elevgruppen hverken af, at ”Fælles Mål” fører til synlige effekter i skolens dagligdag, eller at der skulle være nogen klar sammenhæng imellem arbejdet med elevplaner og kendskabet til ”Fælles Mål”.
Konklusion I midtvejsevalueringen blev det konkluderet, at skolen var karakteriseret ved en lav grad af implementering af ”Fælles Mål”. Det vurderes, at ”Fælles Mål” sammenlignet med situationen for ca. 2 år siden, i højere grad er blevet implementeret i skolens virkelighed., jf. såvel skoleleder, lærere og elevers erfaringer og vurderinger. Dette hænger blandt andet sammen med, at skolen har fået ny skoleleder, som tydeligvis har prioriteret området, ligesom en aktiv skoleforvaltning har stillet detaljerede krav om arbejdet med års- og elevplaner.
I forhold til ”Fælles Måls” effekter vurderes det, at der er sket en ændring i relation til lærernes didaktiske arbejde, hvor de f.eks. i højere grad arbejder eksplicit med målstyring.
Det vurderes ligeledes, at fagligheden er blevet styrket som en konsekvens af arbejdet med ”Fælles Mål” i den betydning, at arbejdet med ”Fælles Mål” har medført en større bevidsthed blandt lærerne om fagenes indhold og mål, samt om elevernes faglige niveau og udfordringer.
”Fælles Mål” ser ikke ud til at have haft nogen nævneværdig effekt på områder som ind- og udskoling samt rummelighed.
Case 8
Denne case udgør en mellemstor skole beliggende i en stor kommune i et typisk bymiljø med lejligheder og forretninger. På skolen går der 265 elever, og der er ansat 35 lærere. Mere end 80% af eleverne er to-sprogede, som kommer fra mange forskellige etniske miljøer. En stor del af forældrene taler kun begrænset dansk.
I midtvejsevalueringen blev det konkluderet, at ”Fælles Mål” var blevet implementeret på skolen, men at graden af implementering var lærerafhængig. Dette kunne ses i sammenhæng med den ”uddelegerende strategi”, som ledelsen havde valgt for sit arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål”.
Der er gennemført et interview med stedets skoleleder og to lærergruppeinterview, hvor henholdsvis to og tre lærere har deltaget. Der er efter samråd med skolen ikke gennemført nogen undersøgelse af forældrenes erfaringer med ”Fælles Mål”, da en meget stor del af forældrene taler lidt eller intet dansk og derfor ikke kan forventes at besvare et spørgeskema på dansk.
Interview med skolelederen
Ifølge stedets skoleleder ”er der ikke så meget nyt” i forhold til skolens arbejde med ”Fælles Mål” sammenlignet med midtvejsevalueringen for ca. 2 år siden. ”Fælles Mål” indgår fortsat i forbindelse med lærernes udarbejdelse af årsplaner, ligesom ”Fælles Mål” drøftes på teammøder med lærerne. Her diskuteres det, hvordan ”Fælles Mål” bruges, og hvilke mål fokus skal rette sig mod det kommende skoleår. Som noget nyt indgår ”Fælles Mål” dog nu også i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner.
Der har i den mellemliggende periode ikke været igangsat nogle initiativer med det formål at øge implementeringen og arbejdet med ”Fælles Mål” yderligere, hverken fra skolens eller kommunens side. Skolens leder er af den opfattelse, at ”Fælles Mål” er implementeret fuldt ud i skolens hverdag, som det fortælles.
”Det er overflødigt at holde flere kurser i ”Fælles Mål”. Vi giver heller ikke lærerne et kursus i at køre på cykel, for det kan de godt. ”Fælles Mål” er allerede implementeret.”
Implementeringsstrategien kan i lighed med, hvad der var tilfældet i midtvejsevalueringen, karakteriseres som individuel eller lærerafhængig, hvor lærerne f.eks. afgør, hvordan de udfærdiger årsplaner og dermed også på hvilken måde og i hvilken udstrækning, ”Fælles Mål” inddrages i forbindelse hermed, hvilket kan illustreres med følgende formulering.
”Jeg har uddelegeret til lærerne, hvordan de ville gøre, men jeg har anbefalet, at når de skulle lave årsplaner, der er grafisk ligesom en linie, skulle de starte med tre bokse, hvor den ene var” Fælles Mål”, den anden dansk som andetsprog, der også skal indgå i alle fag på vores skole, og den tredje var de sociale mål og så se derfra, hvordan kan jeg så gøre.”
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål” Der hvor arbejdet især foregår med ”Fælles Mål” er i forbindelse med årsplanen, som bruges som afsæt for tilrettelæggelse og planlægning af undervisningen. ”Fælles Mål” ”giver her et ubevidst fokus”, hvor lærernes opmærksomhed og orientering kanaliseres bestemte steder hen, f.eks. i relation til bestemte faglige emner, fagligt niveau og valg af materialer. Arbejdet med ”Fælles Mål” kobles her til de test, som skolen gennemfører, ligesom der foregår en kobling til elevplaner. På den måde er ”Fælles Mål” et element, som samvirker med andre pædagogiske værktøjer.
Det vurderes, at arbejdet med ”Fælles Mål” ligger i forlængelse af skolens pædagogiske praksis, hvor man blandt andet på grund af den elevgruppe, man har, har en særlig tradition for at arbejde målorienteret såvel kort- som langsigtet.
Effekter Stedets skoleleder vurderer, at ”Fælles Mål” har været medvirkende til, at lærerne arbejder mere målrettet med planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, som det formuleres: ”Effekten er måske, at planlægningen er mere målrettet.”
Derudover vurderes det, at ”Fælles Mål” indirekte har været med til at styrke elevernes faglige udvikling og opmærksomheden omkring elevernes faglige niveau. Det understreges dog, at ”Fælles Mål” udgør et initiativ blandt mange, som de senere år har været med at sætte større fokus på faglighed, og som også har medført en anden pædagogisk arbejdsform, der i højere grad lægger vægt på systematik, struktur, planlægning og dokumentation. Arbejdet med ”Fælles Mål” må således ses i sammenhæng med skolens arbejde med diagnostiske test, elevhandleplaner, årsplaner, og teamsamarbejde. Det vurderes ikke, at ”Fælles Mål” har medvirket til at styrke områder som indskoling, udskoling og rummelighed.
Lærerinterview
Implementering De interviewede læreres generelle vurdering er, at ”Fælles Mål”, sammenlignet med midtvejsevalueringen for ca. 2 år siden, ikke er blevet yderligere integreret i skolens virkelighed. Der, hvor arbejdet med ”Fælles Mål” især foregår, er i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner. Her stiller skolens ledelse krav om at læse lærernes årsplaner igennem. Som noget nyt er lærerne dog også begyndt at udfærdige elevplaner, hvor ”Fælles Mål” i nogle tilfælde ligeledes inddrages.
Endelig har der været arbejdet med udarbejdelse af læseplaner for indskolingen og nu senest også mellemtrinnet, hvor det har været et krav, at ”Fælles Mål” skulle anvendes.
De interviewede lærer fortæller, at de ikke har deltaget i nogen efteruddannelsesaktiviteter, som har haft ”Fælles Mål” mål som centralt omdrejningspunkt. Enkelte af de interviewede lærere har dog deltaget i faglige efteruddannelsesaktiviteter eller efteruddannelse vedrørende evaluering, hvor ”Fælles Mål” har været tematiseret.
Samlet kan det, på baggrund af lærerinterviewene, konkluderes, at i hvilket omfang den enkelte lærer bruger ”Fælles Mål”, og måden det bruges på, er forskellig fra lærer til lærer. Nogle lærere benytter således ”Fælles Mål” på en lang række områder, mens andre lærere stort set ikke arbejder med ”Fælles Mål”.
Det konkrete arbejde Alle lærere arbejder som nævnt med ”Fælles Mål” i relation til udarbejdelse af årsplaner. Den generelle erfaring blandt de interviewede lærere er således, at ”Fælles Mål” bruges som planlægningsredskab i forbindelse med planlægningen af undervisningsåret og som evaluering eller kontrol af, at man har nået omkring fagets indhold.
Derudover er der også lærere, som har erfaring med ”Fælles Mål” i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, hvor eleverne med afsæt i ”Fælles Mål” informeres om, hvad de fagligt og socialt skal arbejde hen imod. Som en lærer fortæller
”i forhold til elevplaner har jeg taget fat i de undervisningsmål min kollega og jeg har set på. Hvor langt den enkelte elev er kommet. Sagt status ser sådan ud, hvad skal den enkelte elev arbejde videre med”.
Der er ligeledes blevet arbejdet med ”Fælles Mål” i forbindelse med skole-hjem-samarbejde, hvor forældrene orienteres om elevernes faglige niveau og eventuelle faglige mangler med afsæt i fagenes trinmål. Desuden har visse lærere erfaringer med, at ”Fælles Mål” benyttes som planlægningsredskab i forbindelse med tilrettelæggelsen af ”tværuger”, dvs. i forbindelse med tværfagligt samarbejde. Vurdering Det vurderes, at ”Fælles Mål” er et godt redskab til at sikre en form for faglig konsensus eller lighed i folkeskolen. ”Fælles Mål” har desuden medvirket til at skabe en større afklaring omkring lærens rolle og opgaver i den betydning, at der er nu er formuleret tydeligere mål for, hvad eleverne skal kunne og dermed også, hvad lærerne skal. Desuden fremhæves det, til dels i forlængelse heraf, at ”Fælles Mål” er et godt arbejdsredskab for nye lærere eller lærere, som skal undervise i et fag, de ikke tidligere har haft den store erfaring med.
Negativt vurderes det, at målene generelt er for ambitiøse, og at der mangler ressourcer og instrumenter i forhold til at arbejde med den gruppe elever, som ikke lever op til målene, og som en lærer formulerer det.
” Vi har ikke ressourcer til at lave en målrettet indsats for den enkelte elev, som ikke har nået det. Det holder ikke”.
Effekter Det vurderes, at ”Fælles Mål” for nogle lærere har medvirket til at styrke deres didaktiske kompetencer i den betydning, at de har fået et redskab, som på mere kvalificeret vis end tidligere gør det mulig at planlægge og evaluere undervisningen.
Der vurderes ikke direkte, at arbejdet med ”Fælles Mål” har været med til at styrke skolens faglighed, derimod vurderes det positivt, at ”Fælles Mål” har givet mulighed for i højere grad at identificere elevernes faglige niveau, hvilket har haft den gavnlige effekt, at såvel fagligt stærke som fagligt svage er blevet tilbudt faglig hjælp og udfordring. Som en lærer fortæller:
”Jeg har lagt mærke til i elevsamtaler, så bruger vi ”Fælles Mål”. Vi tager dem med i hovedet og stiller spørgsmål. Så har jeg lagt mærke til, at de dygtigste børn er mere klar over, på hvilke områder de skal gøre en større indsats. De ved, hvad de ikke kan. Det tror jeg er fordi, vi bruger det som grundlag.”
Som tidligere nævnt vurderes det, at ”Fælles Mål” har haft en gavnlig effekt på et emne som skole-hjem-samarbejde i den betydning, at forældre nu mere eksplicit orienteres om elevernes faglige arbejde og eventuelle problemer i tilknytning hertil.
Det vurderes ikke, at ”Fælles Mål” har styrket et område som indskolingen, men at arbejdet med ”Fælles Mål” for børnehaveklassen udgør et element blandt flere, som under ét har været med til at styrke indskolingen. Det vurderes ikke, at områder som udskoling, undervisningsdifferentiering og rummelighed er blevet styrket som en konsekvens af ”Fælles Mål”.
Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”
Der er blevet udleveret et spørgeskema til i alt 40 elever på ottende og niende klassetrin (i alt 3 klasser) angående deres kendskab til og erfaringer med "Fælles Mål" og herunder også deres erfaring med elevplaner.
Formålet var bl.a. at
spore om, der er sket en udvikling siden midtvejsevalueringen i 2005, og om
arbejdet med elevplaner har haft en effekt på elevernes viden om ”Fælles Mål”.
Kendskab til ”Fælles Mål” To tredjedele af eleverne svarer ja til, at de ved hvad ”Fælles Mål” er, hvilket er en fremgang fra midtvejsevalueringen, hvor under halvdelen kendte til ”Fælles Mål”. Dog er det stadig kun halvdelen af eleverne, der anfører, at lærerne har fortalt dem om ”Fælles Mål”. Der er på dette punkt en signifikant afvigelse klasserne imellem.
Involvering i ”Fælles Mål” Størstedelen af eleverne, 90 %, oplever, at målene for nye emner og forløb indimellem eller altid bliver gennemgået i klassen både ved introduktionen til det nye emne og efterfølgende i en opsamling af, hvilke mål der nu er nået.
Der er ligeledes en tendens til, at eleverne har oplevet at have medindflydelse på målene - to tredjedele vurderer at have erfaret dette. Særligt nævnes projektarbejde og historie, ligesom flere anfører, at lærerne generelt opfordrer dem til at komme med idéer og forslag og lejlighedsvise afstemninger.
Til skole-hjem-samtaler
har 85 % af eleverne oplevet, at ”Fælles Må”l er blevet drøftet, mens over
90 % af eleverne angiver, at de diskuterer deres personlige mål. Eleverne
nævner ikke specifikke faglige mål, men svarer typisk, som en elev formulerer
det: ”Man har fortalt om ens svagheder og stærke sider og hvilke mål man
vil nå i de forskellige fag.” Effekten af ”Fælles Mål” Eleverne har også taget stilling til, hvorvidt ”Fælles Mål” gør undervisningen bedre, og om ”Fælles Mål” har gjort, at de lærer mere. To tredjedele vurderer, at undervisningen i lille eller nogen grad er bedre pga. ”Fælles Mål”. Der gives mange forskelligartede begrundelser for dette, men flere nævner, at det er fordi, de ved, hvad de skal nå, hvilket styrker koncentrationen.
Eleverne er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvorvidt lærerne taler mere om ”Fælles Mål” end for to år siden. Dette vurderer eleverne generelt ikke er tendensen, selvom en fjerdedel dog mener, at lærerne i høj grad taler mere om ”Fælles Mål”. Igen er der en stor klasseafhængig afvigelse.
Elevplaner Langt størstedelen af eleverne kender til elevplaner og har fået udarbejdet en elevplan af deres lærere. 75 % vurderer endvidere, at elevplanen gør det mere tydeligt, hvad de skal lære Flertallet af eleverne svarer ”ved ikke”, på spørgsmålet, om elevplanerne har bidraget til et øget kendskab til ”Fælles Mål”.
Konklusion på elevundersøgelsen Det kan samlet set konkluderes, at eleverne har et bredt kendskab til ”Fælles Mål” og stor erfaring med, at ”Fælles Mål” indgår i planlægning og evaluering af deres undervisning og i fastsættelse af deres personlige mål til skole-hjem samtaler, på dette punkt synes der at være sket en ændring i de forløbne to år.
Der kan dog samtidig stadig konstateres en væsentlig afvigelse i besvarelserne klasserne imellem. Dette tyder på en læreafhængig tilgang til "Fælles Mål", hvilket også gjorde sig gældende ved midtvejsevalueringen.
Konklusion I lighed med midtvejsevalueringen kan arbejdet med ”Fælles Mål” siges at være en del af skolens hverdag. I hvilket omfang det er tilfældet er dog ligesom i forbindelse med midtvejsevalueringen lærerafhængigt. Dette er et forhold, som må formodes at hænge sammen med den uddelegerende strategi, som skolens ledelse har valgt for arbejdet med ”Fælles Mål”.
Noget tyder dog på, at ”Fælles Mål” i højere grad er blevet implementeret i skolens virkelighed, end det var tilfældet med midtvejsevalueringen, blandt andet på grund af arbejdet med elevplaner og udvikling af læseplaner. Dette indtryk støttes af spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne.
Konkret anvendes ”Fælles Mål” i høj grad som et redskab til planlægning og evaluering af undervisningen og til udarbejdelse af årsplaner. I et vist omfang anvendes ”Fælles Mål” også til udarbejdelse af elevplaner. I noget mindre omfang anvendes ”Fælles Mål” til planlægning af tværfaglige forløb og information og dialog med elever og forældre om faglige forventninger og niveau. Effekterne kan være vanskelige at afgrænse isoleret, men ”Fælles Mål” ser ud til at have medvirket til, at lærernes faglige bevidsthed og didaktiske kompetencer er blevet udviklet. Derudover har ”Fælles Mål” bidraget til i højere grad at afklare de gensidige faglige forventninger, som skole og hjem har til hinanden.
I relation til folkeskoleforligets overordnede intentioner om faglighed, rummelighed, indskoling og udskoling, kan der med afsæt i lærernes og skolelederens erfaringer og vurderinger peges på, at arbejdet med fagligheden er blevet kvalificeret. Der kan derimod kun indirekte spores effekter i forhold til indskolingen og slet ikke i forhold til temaer som udskoling og rummelighed.
Case 9
Casen udgør en stor skole i et mindre bysamfund i periferien af en relativ stor kommune. Skolen er geografisk placeret på to lokaliteter inden for en halv kilometers afstand, er 2-4 sporet, har 544 elever og 64 pædagogiske medarbejdere.
Skolen var ved midtvejsevalueringen karakteriseret ved en lav grad af implementering af ”Fælles Mål”. Det blev vurderet, at ”Fælles Mål” i nogen grad var blevet en del af skolens virkelighed, men at skoleledelsens rolle først og fremmest var informerende og uddelegerende, så implementeringen dermed var lærerafhængig og arbitrær.
Casen er baseret på et lederinterview, to fokusgruppeinterview a 3-4 medarbejdere samt undersøgelser i fire klasser.
Interview med skolelederen Integration af ”Fælles Mål” Sammenlignet med situationen for to år siden er der, jf. skolelederen, sket en yderligere implementering af ”Fælles Mål”. Llærerne tænker mere i de baner og føler en større forpligtigelse til at inddrage ”Fælles Mål” end tidligere. Det er en udvikling, der sker ”stille og roligt”, som det formuleres.
Der har været faglig efteruddannelse for visse lærere i forbindelse med de nye prøvefag og også for dansklærere, hvor ”Fælles Mål” har indgået, idet de nye test er baseret på ”Fælles Mål”.
Fra kommunens side har der været møder bl.a. om udarbejdelse af elevplaner og vedrørende de nye nationale test. I begge områder har ”Fælles Mål” været inddraget. Derudover er der efter kommunalreformen, hvor skolen er blevet en del af en større kommune, kommet en øget støtte og opmærksomhed fra kommunens side til den enkelte skole, som nu holdes bedre ajour med nye tiltag.
Det vurderes endvidere, at skolebestyrelsen har spillet en aktiv rolle i at sætte ”Fælles Mål” ”på dagsordenen”, idet der i skolebestyrelsen lægges stor vægt på at have fagligheden i centrum. Skolebestyrelsen håber, at arbejdet med ”Fælles Mål” kan medvirke til at styrke skolens faglige profil, så den kan ”rangere” højere, som det forklares:
” Der er en del ambitioner i bestyrelsen om, at vi skal forbedre vores position på diverse hitlister, som bliver lavet, de har været drøftet på bestyrelsesmøder og i den sammenhæng er ”Fælles Mål” med til at sætte fokus på det.”
Det kan således konstateres, at skolelederens rolle fortsat i høj grad er at orientere om ”Fælles Mål” og derefter være uddelegerende i relation til arbejdet.
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål” Der arbejdes fortrinsvist med ”Fælles Mål” ved udarbejdelse af årsplaner og elevplaner, til forældremøder og i forbindelse med evaluering.
Hvad angår elevplaner har skolen udviklet sin egen metode, hvor der er fire standardmodeller. En aldersbetinget til hver afdeling dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling samt en til skolens specialklasse. I hver model indgår trinmål fra ”Fælles mål”. Skolelederen vurderer, at det er i indskolingen, der har været arbejdet mest intensivt med elevplanerne.
”Fælles Mål” bruges også i skole-hjem samarbejdet. I forbindelse med det første forældremåde orienterer skolelederen hver klasses forældre om de ”Fælles mål”, der skal arbejdes med i løbet af skoleåret, ligesom årsplaner og elevplaner er tilgængelige for forældrene på skolens intranet. Det sker følgende indimellem, at forældrene henvender sig med spørgsmål angående ”Fælles Mål”. Effekten af ”Fælles Mål” I forhold til ”Fælles Måls” effekter vurderes det generelt, at skolens har fået et mere fagligt fokus. Der sker en højere grad af faglig udvikling, således at det nu også er mere tydeligt, hvad det er eleverne skal lære, både for lærere, forældre og eleverne selv.
Det vurderes mere konkret, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke skolens evalueringskultur, da der nu i højere grad arbejdes med en løbende, målfastsat evaluering, hvilket vurderes at have været gavnligt både for de dygtigste og de svagere elever.
Negativt vurderes det, at ”Fælles Mål” har vanskeliggjort arbejdet med rummelighed og undervisningsdifferentiering, ligesom ”projektet” omkring den procesorienterede undervisning og elevernes ansvar for egen læring er blevet ”sat lidt i skyggen”, som det formuleres.
Interview med lærerne
Implementering Ifølge de interviewede lærere har der været arbejdet mest intenst med ”Fælles Mål” i pædagogisk råd. ”Fælles Mål” for de forskellige fag og klassetrin har her været gennemgået, og man har set på, hvordan det kunne tilpasses skolen, efterfølgende er pædagogisk råds arbejde blevet videre til de øvrige lærere.
Lærerne opfatter ledelsens rolle som informerende, initiativtagende og guidende i arbejdet med ”Fælles Mål”, dog vurderes det særskilt i indskolingen, at ledelsen ikke har deltaget i arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”, der i stedet har været uddelegeret til lærerne.
Af efteruddannelsesaktiviteter nævner lærerne, at de har deltaget i foredrag og pædagogiske formiddage om ”Fælles Mål”. Derudover har det været faglige kurser i dansk og engelsk, koblet til ”Fælles Mål”, særligt disse vurderer lærerne har været ”gavnlige”.
Generelt vurderer de interviewede lærere, at ”Fælles Mål” er blevet mere integreret i skolens hverdag nu end for to år siden. Som det udtrykkes: ”Man fornemmer, at der er større viden og faglig sikkerhed også i det tværfaglige samarbejde”. Det nævnes, at der generelt er en oplevelse af en større forståelse for de ”Fælles Mål” og en lærer forklarer: ”vi bliver bedre til at bruge det i praksis.”
Dog kan der i lighed med ved midtvejsevalueringen stadig spores en lærerafhængig eller teamafhængig forskel på i hvor høj grad ”Fælles Mål” benyttes i det daglige arbejde.
Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”. Der arbejdes mest med ”Fælles Mål” på teammøder, hvor de især diskuteres ved planlægning af tværfaglige projekter og emneuger. ”Fælles Mål” indgår ligeledes som vejledning og inspiration, men ikke som et skema, der hele tiden efterleves. At ”Fælles Mål” altid er med i baghovedet, som det formuleres, gør det mere synligt, hvad arbejdet består af.
I udskolingen benyttes ”Fælles Mål” til at redegøre for, hvad der skal nås. På den måde er eleverne mere ”på banen” fordi de ved, hvad der forventes af dem, som det formuleres. Samtidig fungerer ”Fælles Mål” som et ”alibi” til at forklare eleverne, hvorfor de f.eks. skal arbejde med noget, som de finder for krævende.
Mange lærere benytter sig af ”Fælles Mål” til udarbejdelse af årsplan og elevplaner. I løbet af året bruges ”Fælles Mål” derefter som tjekliste, hvis det står i årsplanen, at klassen skal arbejde med en bestemt roman i dansk, planlægger læreren aktiviteter omkring det og sørger for, at krav fra ”Fælles Mål” tilgodeses.
Hvad angår elevplaner har der if. lærerne været ”vide rammer”. Elevplanen måtte fylde fra ½ - 4 sider, og hver afdeling har udarbejdet en model med de punkter og pinde fra ”Fælles Mål”, de vurderede skulle indgå. Der blev nedsat udvalg til dette og de lærere, der ikke sad i disse, har i nogen grad kunnet ”nøjes med” at afkrydse skemaet, som udvalget frembragte. Dog vurderes det, at dette arbejde har bidraget til at kvalificere skole-hjem-samarbejdet. Det er nemmere at præcisere og synliggøre de faglige og sociale mål overfor forældrene og de aftaler, der er indgået med eleverne om personlige mål, når man har ”Fælles Mål” hæfterne med til samtalerne. Det vurderes derfor, at forældrene har opnået en større viden om målene for deres børns undervisning.
Lærerne udtrykker, at ”Fælles Mål” indirekte kan bidrage til arbejdet med undervisningsdifferentiering. Man kan nemmere rose svage elever, fordi delmålene er eksplicitte og synlige. ” man har fået øje for, at hvis eleven ikke når det yderste led af den ene pind, kan det være, de så når det i en anden” som en lærer forklarer.
Generelt er lærernes erfaring, at ”Fælles Mål” kan være et godt arbejdsredskab i planlægning og evaluering og en støtte til at tjekke, at man kommer rundt i krogene i det daglige arbejde. De er ydermere en god kilde til inspiration. Lærernes holdning er generelt, at man skal lade sig inspirere, men ikke diktere af ”Fælles Mål”.
Vurdering Generelt vurderer
lærerne, at de har en højere faglig bevidsthed, og at ”Fælles Mål” har
bidraget til at højne kvaliteten af det tværfaglige samarbejde, som en lærer
fortæller:
Negativt vurderes det, at ”Fælles Mål” kan give anledning til frustrationer og dårlig samvittighed, fordi man ikke kan nå at komme rundt om det hele samt at der er brug for mere tid, flere penge og efteruddannelse, hvis ”Fælles Mål” skal integreres yderligere. Effekter”Fælles Mål” har således, jf. ovenstående bidraget til at styrke lærernes arbejde med tværfaglighed og lærersamarbejde og dermed også i nogen grad elevernes sociale udvikling.
Konkret vurderes ”Fælles Mål” at have styrket fagligheden i indskolingen markant, ligesom også udskolingen og vejledningen af de ældste elever er blevet kvalificeret, fordi man i hæfterne har redskaber til at gøre eleverne mere bevidste om egne kompetencer, ligesom de er blevet bedre til at tilegne sig og vurdere ny viden, hvilket gør dem mere gymnasieparate. Det er mere tydeligt, hvad skolens forventninger til dem er, når de afslutter 9. klasse.
Skolens evalueringskultur er i nogen grad blevet styrket, gennem mere fokus på evaluering generelt og udskolingens arbejde med at lade eleverne føre logbog.
De interviewede lærere har ikke erfaret, at ”Fælles Mål” kan styrke rummelighed, der er tværtimod fare for, at ”Fælles Mål” gør arbejdet mere stift og firkantet, hvilket kan føre til svækkelse af rummelighed.
Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”
Der er blevet udleveret spørgeskemaer til i alt 76 elever på fjerde, sjette og ottende klassetrin angående deres kendskab til og erfaringer med Fælles Mål .
Formålet var bl.a. at spore, om der er sket en udvikling siden midtvejsevalueringen i 2005 og om arbejdet med elevplaner har haft en effekt på elevernes viden om Fælles Mål.
Kendskab til ”Fælles Mål” Under en tredjedel af eleverne tilkendegiver, at de ved, hvad ”Fælles Mål” er. Der er dog variation mellem klasserne.
15 ud af 75 elever har hørt lærerne fortælle om ”Fælles Mål” mere end en gang; 75 % af eleverne har aldrig hørt lærerne fortælle om ”Fælles Mål”.
Involvering i "Fælles Mål" Næsten alle elever tilkendegiver, at de indgår i en dialog om hvilke mål, der skal nås i forbindelse med opstart af nye emner samt hvilke mål, der er nået ved afslutningen af et emneforløb. Det hyppigst forekommende svar er, at eleverne ind i mellem indgår i dialog herom.
To tredjedele af eleverne har oplevet at have medindflydelse på målene for deres undervisning. Dette forekommer især ved ”Projektarbejde” og ”Emnearbejde".
Den klasse, hvor et flertal af elever, kendte til ”Fælles Mål” adskiller sig fra de øvrige klasser ved, at kun en elev tilkendegiver aldrig at inddrages i beslutninger om mål for undervisningen.
I forhold til dialog om læringsmål tilkendegiver ca. 93 % af eleverne, at de har indgået i en sådan dialog. Af eksempler nævner enkelte ”skole-hjem samtaler”. Til skole-hjem-samtaler har det overvejende flertal af eleverne oplevet, at deres niveau og personlige mål diskuteres.
Effekten af "Fælles Mål" Ca. tre ud af fire elever tilkendegiver, at ”Fælles Mål” har haft ingen eller kun lille effekt i forhold til undervisningen. I forhold til læringsudbytte er det ca. 80 % af de elever som har besvaret spørgsmålet, som mener, at effekten har været ”ingen”, ”meget lille” eller ”lille”.
Elevplaner 60 % af eleverne kender til elevplaner og 40 % har selv fået udarbejdet en elevplan. 60 % af disse elever mener, at det med elevplanen er blevet tydeligere, hvad de skal lære. Der er dog variation mellem klasserne. I en klasse er det næsten alle elever, der kender til elevplaner og over halvdelen vurderer, at det er blevet mere tydeligt, hvad der skal læres; i to klasser er det under halvdelen af eleverne, som kender elevplaner og meget få, der mener, at det er blevet mere tydeligt, hvad der skal læres.
Konklusion på elevundersøgelse Generelt kan det konkluderes, at et flertal af elever ikke direkte kender til ”Fælles Mål”; sammenlignet med midtvejsevalueringen er det færre elever, som tilkendegiver, de har kendskab til ”Fælles Mål”.
Alligevel har flertallet af eleverne erfaring med, at de involveres i planlægning og evaluering af deres undervisning og inddrages i fastsættelse af deres personlige mål. På dette punkt er der sket en fremgang siden midtvejsevalueringen, der er en tendens til en højere involveringsgrad. Effekten af ”Fælles Mål” vurderes til at være lille, hvilket er samstemmende med resultatet fra midtvejevalueringen. Der synes at være en høj grad af afvigelse klasserne imellem, hvilket tyder på en lærerafhængig implementering af ”Fælles Mål”.
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene Der er blevet uddelt spørgeskemaer til forældrene i fire klasser, i alt 76 hjem. Der er kommet 6 besvarelser retur, hvilket giver en svarprocent på ca. 8%. Svarprocenten ved midtvejsevalueringen var på 28 %.
Fire ud af seks har aldrig hørt om ”Fælles Mål”, er ikke blevet informeret af skole eller lærere, ved ikke eller mener ikke at der arbejdes med ”Fælles Mål” i undervisningen og mener ikke eller ved ikke om der er en effekt af ”Fælles Mål” i forhold til kvaliteten af undervisningen og elevernes læring,
Fire ud af seks har hørt om elevplaner og tilkendegiver, at der er indført elevplaner på skolen. To forældre tilkendegiver, at det med elevplaner er blevet tydeligere, hvad børnene skal lære.
Konklusion Det blev for to år siden konkluderet, at implementeringen var udelegeret til den enkelte lærer, og at graden af integration således varierede fra lærer til lærer. Denne tendens synes stadig at findes på skolen, hvilket underbygges af elevundersøgelsen. Samlet set synes der dog at være sket en yderligere implementering af ”Fælles Mål” i skolens rutiner og arbejdsformer i de forløbne to år. I lighed med ved midtvejsevalueringen kan ”Fælles Mål” siges i nogen grad at være en integreret del af skolens hverdag.
Konkret benyttes ”Fælles Mål” som et didaktisk redskab i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. ”Fælles Mål” anvendes ligeledes i høj grad som en del af teamsamarbejdet, og som et redskab til at kvalificere tværfaglige forløb.
I nogen grad anvendes ”Fælles Mål” ligeledes til at kvalificere arbejdet med undervisningsdifferentiering og til at identificere elevernes styrker og svagheder. Endelig benyttes ”Fælles Mål” til udarbejdelse af elevplaner og dermed som et redskab til at styrke skole-hjem samarbejdet og kvalificere dialogen med forældrene.
Effekterne af ”Fælles Mål” er en styrket evalueringskultur på skolen, med en hyppigere og mere systematisk evaluering. Skolen synes samtidig desuden at have udviklet et øget fagligt fokus.
Derudover har ”Fælles
Mål” bidraget til en kvalificering af lærersamarbejdet i de faglige team og
dermed en styrkelse af det tværfaglige arbejde, hvilket igen indirekte
bidrager til at styrke arbejdet med elevernes faglige og sociale udvikling.
I relation til folkeskoleforligets overordnede intentioner om faglighed, rummelighed, indskoling og udskoling, kan der med lærernes, skolelederens og elevernes erfaringer som grundlag, konstateres en tendens til, at fagligheden er blevet styrket. Ligeledes synes såvel indskolings- som udskolingsområdet at være blevet kvalificeret gennem arbejdet med ”Fælles Mål”.
Rummeligheden synes derimod kun at være blevet vanskeliggjort og påvirket i negativ retning.
[1] Baseret på oplysninger fra Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk [2] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0 [3] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0 [4] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0 [5] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0 |
28-09-2017 / Carlo Grevy Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu
Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education UC Viden - publikationer af Carlo Grevy ny website: www.graviton.dk |