Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk

Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

 

Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede,  Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.

 

 

 

 CG   best tracker

 

 

 

 

 

 

 

Bilagsdel

 

 

 

 

Slutevaluering af

”Fælles Mål”

 

 

 

 

 

 

November 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1


 

Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningernes ledelse i hele Danmark samt resultaterne heraf

 


 


 

 

 

Bilag 1 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt Skoleforvaltningernes ledelse i hele Danmark

 


 

Der er i alt 21 spørgsmål, der skal besvares.  Det tager ca. 12 minutter at udfylde spørgeskemaet.

 

Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte XX pr. e-mail: XX eller pr. telefon XX.

 


 

Kommunalreformen og "Fælles Mål"

 

1) Hvorledes blev kommunen berørt af kommunalreformen?

(Sæt venligst kryds ud for den kategori, der er mest dækkende)

 

Antal

%

Kommunen er ikke blevet sammenlagt med andre kommuner

28

42

Kommunen er blevet sammenlagt med 1 eller flere kommuner i forbindelse med kommunalreformen, men sammenlægningen har ikke i nævneværdig grad ført til ændringer i kommunens politik, strategi og aktiviteter omkring ”Fælles Mål”

30

45

Kommunen er en sammenlægningskommune, der består af 2 eller flere kommuner, hvor sammenlægningen har ført til større ændringer i kommunens politik, strategi og aktiviteter omkring ”Fælles Mål”

9

13

Total

67

100

 

2) I hvilket omfang har kommunalreformen gjort det sværere at prioritere arbejdet med ”Fælles Mål"? 

 

Antal

%

 I meget høj grad

4

44

 I høj grad

5

56

 I nogen grad

0

0

 I mindre grad

0

0

 Slet ikke

0

0

 Ved ikke

0

0

Total

9

100

Bemærk: 58 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål.

 

3) Har forvaltningen på nuværende tidspunkt udarbejdet én samlet politik for arbejdet med ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

Ja

0

0

 Nej

9

100

 Ved ikke

0

0

Total

9

100

Bemærk: 58 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål

 

 

 

 

 

4) Hvordan har kommunens overordnede strategi for implementering af ”Fælles Mål” været, hvad angår trin- og slutmål for alle fag og emner?

 

Antal

%

En udpræget decentral strategi, hvor ansvaret for implementeringen af ”Fælles Mål”, hvad angår trin- og slutmål, er lagt direkte ud til skolerne? 

 

37

66

En mere centralt orienteret strategi, hvor den centrale forvaltning har været aktiv og initiativtagende i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

5

9

Både en decentral og central strategi, hvor der eksempelvis over tid har været en ændring fra en centralt orienteret strategi og over til en decentral strategi i takt med, at flere faghæfter udsendes?

 

14

25

Total

56

100

Bemærk: 11 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål.

 

5) Har kommunen valgt at foreslå skolerne, at ministeriets vejledende tekster, dvs. de vejledende læseplaner og beskrivelser frem mod trin- og slutmål, ophøjes til egne bindende tekster?

 

Antal

%

Ja, i alle fag

44

76

Ja, i nogle fag

5

9

 Nej

6

10

 Ved ikke

3

5

Total

58

100

Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål

 

5a) Hvis ”Ja, i nogle fag”, angiv med kryds nedenfor hvilke fag.

 

Obligatoriske fag:

 

Antal

%

Dansk

1

20

Matematik

2

40

Engelsk

2

40

Kristendomskundskab

1

20

Historie

2

40

Samfundsfag

2

40

Idræt

3

60

Musik

2

40

Billedkunst

2

40

Natur/teknik

2

40

Geografi

2

40

Biologi

2

40

Fysik/kemi

2

40

Håndarbejde

2

40

Sløjd

3

60

Hjemkundskab

2

40

Bemærk: Procenttallene er udregnet på basis af N=5

 

Valgfag:

 

Antal

%

Billedkunst

2

40

Hjemkundskab

2

40

Håndarbejde

2

40

Musik

2

40

Sløjd

2

40

Tysk

2

40

Fransk

2

40

Arbejdskendskab

2

40

Drama

2

40

EDB

2

40

Filmkundskab

3

60

Fotolære

2

40

Hverdagsfransk

2

40

Hverdagstysk

2

40

Latin

2

40

Medier

2

40

Motorlære

2

40

Spansk

2

40

Teknologi

2

40

Tekstbehandling

2

40

Indvandrersprog

2

40

 

Tilbudsfag:

 

Antal

%

Tysk

5

100

Fransk

4

80

Dansk som andetsprog

3

60

Modersmålsundervisning

3

60

 


 

 

Obligatoriske emner:

 

Antal

%

Færdselslære

3

60

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

2

40

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

4

80

Børnehaveklassen

1

20

 

6) Har beslutningen om, hvorvidt ministeriets vejledende tekster, dvs. vejledende læseplaner og beskrivelser frem mod trin- og slutmål, skulle ophøjes til bindende tekster været politisk behandlet i kommunen?

 

Antal

%

Ja

36

64

 Nej

16

29

 Ved ikke

4

7

Total

56

100

Bemærk: 11 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål

 

7) Er der skoler i kommunen, hvor skolebestyrelsen, jf. § 44 i Folkeskoleloven, har valgt at udarbejde egne læseplaner, som afviger fra eventuelle fælles læseplaner i den øvrige kommune?

 

Antal

%

Ja

6

10

 Nej

49

85

 Ved ikke

3

5

Total

58

100

Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål

 

Hvis ja, uddyb venligst (f.eks. andelen af kommunens skoler, hvor dette er tilfældet, hvilke fag det drejer sig om, og om der er en særlig begrundelse herfor):

 

Se outputfil

 


 

Implementering af ”Fælles Mål”

 

Kommunens strategi for implementering af ”Fælles Mål” i forhold til trin- og slutmål for alle fag og emner ønskes belyst gennem besvarelse af nedenstående udsagn.

 

8) Kommunen har arbejdet for, at skolernes ledelse, lærere og øvrigt relevant pædagogisk personale kan opnå medejerskab til de centralt fastsatte bindende mål (fagformål, slutmål og trinmål) gennem følgende tiltag:

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Afholdelse af kurser og oplæg

2 %

(1)

27 % (15)

41 % (23)

16 % (9)

14 % (8)

100 % (56)

Udgivelse af pjecer, nyhedsbreve, skrivelser, notater og lignende

2 %

(1)

11 % (6)

33 % (18)

40 % (22)

15 % (8)

100 % (55)

Debatmøder og fællesarrangementer

2 %

(1)

11 % (6)

35 % (19)

29 % (16)

24 % (13)

100 % (55)

Henvisning til Undervisningsministeriets kampagner og nyhedsbreve

11 % (6)

46 % (25)

27 % (15)

15 % (8)

2 %

(1)

100 % (55)

Andet

25 % (7)

21 % (6)

21 % (6)

14 % (4)

18 % (5)

100 % (28)

 

Hvis andet, beskriv venligst:

 

Se outputfil

 

9) Kommunen har inspireret, understøttet og sikret skolernes arbejde med ”Fælles Mål” via nedenstående aktiviteter:

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Har kommunen i forbindelse med ministeriets udsendelse til skolerne af vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremsendt fælles kommunale kommentarer og retningslinjer?

4 %

(2)

9 %

(5)

18 % (10)

30 % (17)

39 % (22)

100 % (56)

Har kommunen bedt skolelederne sikre sig, at beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen?

21 % (12)

55 % (31)

16 % (9)

5 %

(3)

2 %

(1)

100 % (56)

Har kommunen ved opfølgende indsats sikret sig, at beskrivelserne anvendes i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb?

6 %

(3)

15 % (8)

38 % (21)

31 % (17)

11 % (6)

100 % (55)

Har kommunen fremmet arbejdet med implementering af læseplaner ved f.eks. studiegrupper eller andre tiltag?

5 %

(3)

11 % (6)

27 % (15)

27 % (15)

30 % (17)

100 % (56)

Har kommunen ved iværksættelse af andre initiativer understøttet skolernes arbejde med, at elevernes alsidige personlige udvikling tilgodeses i undervisningen?

22 % (11)

16 % (8)

38 % (19)

18 % (9)

6 %

(3)

100 % (50)

Andet

28 % (5)

11 % (2)

17 % (3)

6 %

(1)

39 %

(7)

100 % (49)

 

 

Hvis andre aktiviteter, beskriv venligst:

 

Se outputfil

 

10) Har kommunen udarbejdet egne ”beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål?

 

Antal

%

Ja, i alle fag

2

3

Ja, i nogle fag

4

7

 Nej

50

86

 Ved ikke

2

3

Total

58

100

Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål

 

Hvis ja, i nogle fag, sæt venligst kryds nedenfor i hvilke fag

 

Obligatoriske fag:

 

Antal

%

Dansk

2

50

Matematik

2

50

Engelsk

2

50

Kristendomskundskab

1

25

Historie

2

50

Samfundsfag

1

25

Idræt

1

25

Musik

1

25

Billedkunst

1

25

Natur/teknik

1

25

Geografi

1

25

Biologi

1

25

Fysik/kemi

1

25

Håndarbejde

0

0

Sløjd

1

25

Hjemkundskab

0

0

Bemærk: Procenttallene er udregnet på basis af N=4 (det antal cases, som har svaret ”Nogle fag”)

 

Valgfag:

 

Antal

%

Billedkunst

0

0

Hjemkundskab

0

0

Håndarbejde

0

0

Musik

0

0

Sløjd

0

0

Tysk

0

0

Fransk

0

0

Arbejdskendskab

0

0

Drama

0

0

EDB

1

25

Filmkundskab

0

0

Fotolære

0

0

Hverdagsfransk

0

0

Hverdagstysk

0

0

Latin

0

0

Medier

0

0

Motorlære

0

0

Spansk

0

0

Teknologi

0

0

Tekstbehandling

0

0

Indvandrersprog

0

0

 

Tilbudsfag:

 

Antal

%

Tysk

1

25

Fransk

1

25

Dansk som andetsprog

1

25

Modersmålsundervisning

1

25

 

Obligatoriske emner:

 

Antal

%

Færdselslære

1

25

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

1

25

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

1

25

Børnehaveklassen

0

0

 

 

11) Har kommunen oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at implementere ”Fælles Mål” i forhold til:

 

Ja, på alle

skoler

Ja, på mange skoler

Ja, men kun på

 få skoler

Nej

Ved

Ikke

Total

Trinmålenes ambitionsniveau

2 %

(1)

14 % (8)

11 % (6)

59 % (33)

14 % (8)

100 % (56)

Trinmålenes antal

4 %

(2)

15 % (8)

7 %

(4)

58 % (32)

16 % (9)

100 % (55)

Trinmålenes evaluerbarhed

11 % (6)

14 % (8)

9 %

(5)

54 % (30)

13 % (7)

100 % (56)

Undervisningsmaterialer

4 %

(2)

6 %

(3)

9 %

(5)

58 % (32)

24 % (13)

100 % (56)

Undervisningslokaler

2 %

(1)

7 %

(4)

27 % (15)

50 % (28)

14 % (8)

100 % (56)

Lærernes uddannelse

6 %

(3)

15 % (8)

27 % (15)

36 % (20)

16 % (9)

100 % (55)

Lærernes efteruddannelse

7 %

(4)

22 % (12)

26 % (14)

29 % (16)

16 % (9)

100 % (55)

Lærernes holdninger

2 %

(1)

7 %

(4)

20 % (11)

49 % (27)

22 % (12)

100 % (55)

Skoleledelsens holdninger

0

2 %

(1)

6 %

(3)

82 % (45)

11 % (6)

100 % (55)

Skolebestyrelsernes

holdninger

0

2 %

(1)

4 %

(2)

71 % (39)

24 %

(13)

100 % (55)

Skolens pædagogiske kultur

2 %

(1)

7 %

(4)

18 % (10)

58 % (32)

15 % (8)

100 % (55)

Skolens evalueringskultur

5 %

(3)

16 % (9)

23 % (13)

43 % (24)

13 % (7)

100 % (56)

Lærernes arbejdstidsregler

4 %

(2)

13 % (7)

18 % (10)

47 % (26)

18 % (10)

100 % (55)

Andre problemer

0

3 %

(1)

0

62 % (18)

35 % (10)

100 % (29)

 

Hvis andre problemer, skriv venligst hvilke:

Se outputfil


 

 

12) I hvilken grad har forvaltningen understøttet implementeringen af ”Fælles Mål” i forhold til skolerne via følgende?

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Påvirkning af skolernes udformning af virksomhedsplaner/skoleplaner

10 % (5)

19 % (10)

42 % (22)

14 % (7)

15 % (8)

100 % (52)

Dialog med skolernes ledelse

17 % (9)

43 % (23)

35 % (19)

6 %

(3)

0

100 % (54)

Igangsættelse af udviklingsarbejder

7 %

(4)

20 % (11)

37 % (20)

24 % (13)

11 % (6)

100 % (54)

Udbud af kursusvirksomhed for lærere og ledere

9 %

(5)

31 % (17)

27 % (15)

16 % (9)

16 % (9)

100 % (55)

Påvirkning af arbejdet med klassernes årsplaner/

udviklingsplaner

6 %

(3)

17 % (9)

35 % (19)

22 % (12)

20 % (11)

100 % (54)

Dialog med skolebestyrelserne

0

11 % (6)

35 % (19)

38 % (21)

16 % (9)

100 % (55)

Dialog med eleverne

0

4 %

(2)

13 % (7)

21 % (11)

62 % (33)

100 % (53)

Øvrige initiativer

7 %

(1)

0

7 %

(1)

13 % (2)

73 % (11)

100 % (15)

 

Hvis ja, skriv hvilke:

 

Se outputfil

 

13) I hvilket omfang er skolebestyrelserne blevet orienterede af forvaltningen om ”Fælles Mål?”

 

Antal

%

I meget høj grad

2

3

I høj grad

6

10

I nogen grad

18

31

I mindre grad

15

26

Slet ikke

15

26

Ved ikke

2

3

Total

58

100

Bemærk: 9 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål.


 

 

I givet fald, på hvilken måde?

 

Antal

%

Informationsmateriale, herunder pjecer etc.

10

15

Informationsskrivelser udarbejdet af forvaltningen til skolerne

6

9

Informationsskrivelser udarbejdet af forvaltningen til skolebestyrelserne

2

3

 Informationsmøder

20

30

Andre måder

8

12

 

Hvis andre måder, beskriv venligst hvilke:

 

Se outputfil

 

14) Retningslinjer for implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolerne

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Eksisterer der på forvaltningsniveau konkrete planer med henblik på at understøtte, at ”Fælles Mål” bliver en integreret del af folkeskolens dagligdag?

8 %

(5)

15 % (10)

34 % (22)

23 % (15)

20 % (13)

100 % (65)

Foreligger der milepæle for evaluering af integrationen af ”Fælles Mål” i folkeskolens dagligdag?

2 %

(1)

15 % (10)

20 % (13)

32 % (21)

31 % (20)

100 % (65)

Foretager kommunen en opfølgning på, om ”Fælles Mål” integreres i folkeskolens dagligdag som forventet?

2 %

(1)

17 % (11)

39 % (25)

27 % (17)

16 % (10)

100 % (64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes anvendelse af trin- og slutmål som planlægningsredskab?

3 %

(2)

14 % (9)

20 % (13)

20 % (13)

42 % (27)

100 % (64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes anvendelse af trin- og slutmål i dialog med elever og forældre?

3 %

(2)

14 % (9)

30 % (19)

19 % (12)

34 % (22)

100 % (64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes inddragelse af trin- og slutmål som redskab i evalueringen?

5 %

(3)

19 % (12)

34 % (22)

14 % (9)

28 % (18)

100 % (64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes arbejde med læseplaner?

2 %

(1)

8 %

(5)

28 % (18)

19 % (12)

45 % (29)

100 % (65)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes arbejde med beskrivelser af udviklingen af undervisningen frem mod trin- og slutmål?

3 %

(2)

3 %

(2)

27 % (17)

22 % (14)

45 % (29)

100 % (64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes anvendelse af indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen?

9 %

(6)

9 %

(6)

23 % (15)

13 % (8)

45 % (29)

100 % (64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes arbejde med vejledningen for elevernes alsidige personlige udvikling – i overensstemmelse med ”Fælles Mål”?

9 %

(6)

14 % (9)

23 % (15)

19 % (12)

34 % (22)

100 % (64)

 

 

15) Vurderes det – alt i alt – af forvaltningen, at ”Fælles Mål” er blevet en integreret del af skolernes hverdag?

 

Antal

%

Ja, på alle skoler

33

50

Ja, på mange skoler

26

39

Ja, men kun på få skoler

2

3

 Nej

3

5

 Ved ikke

2

3

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

16) I hvilken grad melder skolerne tilbage til skoleforvaltningen i forbindelse med gennemførelsen af evalueringer af f.eks. undervisningsforløb eller særlige tiltag på skolerne?

 

Antal

%

I meget høj grad

3

5

I høj grad

20

30

I nogen grad

27

41

I mindre grad

10

15

Slet ikke

5

8

Ved ikke

1

2

Total

66

100,0

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål


 

 

17) I hvilken grad har forvaltningen gjort brug af evalueringsresultaterne fra skolerne i forbindelse med udvikling af kommunens folkeskoler?

 

Antal

%

I meget høj grad

3

5

I høj grad

19

29

I nogen grad

22

33

I mindre grad

14

21

Slet ikke

7

11

Ved ikke

1

2

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

18) Er det forvaltningens opfattelse, at ”Fælles Mål” er et vigtigt redskab for lærernes didaktiske arbejde?

 

Antal

%

I meget høj grad

13

20

I høj grad

29

44

I nogen grad

20

30

I mindre grad

1

2

Slet ikke

0

0

Ved ikke

3

5

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

19) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke holddannelse?

 

Antal

%

I meget høj grad

0

0

I høj grad

5

8

I nogen grad

31

47

I mindre grad

15

23

Slet ikke

3

5

Ved ikke

12

18

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

20) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” bidrager til, at skolerne vil gå fra et få-lærer-princip til et faglærerprincip?

 

Antal

%

I meget høj grad

0

0

I høj grad

8

12

I nogen grad

34

52

I mindre grad

15

23

Slet ikke

0

0

Ved ikke

9

14

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

21) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” bidrager til, at skolerne vil opprioritere teamdannelse som organisatorisk omdrejningspunkt?

 

Antal

%

I meget høj grad

7

11

I høj grad

26

39

I nogen grad

19

29

I mindre grad

2

3

Slet ikke

2

3

Ved ikke

10

15

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

22) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at skolerne vil opprioritere to-lærer-ordninger i klasseundervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

0

0

I høj grad

1

2

I nogen grad

15

23

I mindre grad

24

36

Slet ikke

8

12

Ved ikke

18

27

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

23) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at skolerne vil opprioritere anvendelsen af årsplaner som et vigtigt arbejdsredskab?

 

Antal

%

I meget høj grad

8

12

I høj grad

34

52

I nogen grad

15

23

I mindre grad

2

3

Slet ikke

1

2

Ved ikke

6

9

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

24) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke fagligheden?

 

Antal

%

I meget høj grad

1

2

I høj grad

27

41

I nogen grad

33

50

I mindre grad

2

3

Slet ikke

0

0

Ved ikke

3

5

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

25) Vurderer forvaltningen, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?

 

Antal

%

I meget høj grad

1

2

I høj grad

12

18

I nogen grad

33

50

I mindre grad

11

17

Slet ikke

2

3

Ved ikke

7

11

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

26) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke skole-hjemsamarbejdet?

 

Antal

%

I meget høj grad

0

0

I høj grad

5

8

I nogen grad

37

57

I mindre grad

8

12

Slet ikke

3

5

Ved ikke

12

19

Total

65

100

Bemærk: 2 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål

 

27) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke rummeligheden?

 

Antal

%

I meget høj grad

0

0

I høj grad

3

5

I nogen grad

16

24

I mindre grad

26

39

Slet ikke

10

15

Ved ikke

11

17

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

28) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke skolernes evalueringskultur?

 

Antal

%

I meget høj grad

6

9

I høj grad

23

35

I nogen grad

21

32

I mindre grad

9

14

Slet ikke

2

3

Ved ikke

4

6

Total

65

100

Bemærk: 2 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

29) Er det forvaltningens opfattelse, at implementeringen af ”Fælles Mål” har bidraget til at begrænse brugen af specialundervisning?

 

Antal

%

I meget høj grad

0

0

I høj grad

0

0

I nogen grad

13

20

I mindre grad

31

47

Slet ikke

15

23

Ved ikke

7

11

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

30) Er der på kommunalt niveau med afsæt i ”Fælles Mål” iværksat initiativer i forhold til at fremme samarbejdet inden for følgende:

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Overgangen fra daginstitution til skole?

17 % (11)

22 % (14)

27 % (17)

19 % (12)

16 % (10)

100 % (64)

Overgangen fra børnehaveklasse til ”skole”?

13 % (8)

27 % (17)

31 % (20)

20 % (13)

9 %

(6)

100 % (64)

Overgangen fra skoler med udelukkende små årgange

(børnehaveklasse til og med 5., 6. eller 7. klasse) til ”overbygningsskole”?

12 % (7)

20 % (12)

32 % (19)

8 %

(5)

28 % (17)

100 % (60)

Overgangen mellem ”afdelinger”: f.eks. indskoling, mellemtrin og udskoling?

5 %

(3)

22 % (14)

45 % (29)

15 % (10)

14 % (9)

100 % (65)

Overgangen til 10. klasse?

6 %

(4)

9 %

(6)

43 % (28)

29 % (19)

12 % (8)

100 % (65)

Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse?

3 %

(2)

19 % (12)

41 % (26)

21 % (13)

16 % (10)

100 % (63)

Andre initiativer?

11 % (1)

11 % (1)

0

11 % (1)

67 % (6)

100 % (9)

 

Hvis andre initiativer, skriv hvilke:

 

Se outputfil

 

 

 

 

 

 

 

 

31) Vurderer du - samlet set, at ”Fælles Mål” er blevet mere integreret i skolens hverdag nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?

 

Antal

%

Ja

63

96

 Nej

1

2

 Ved ikke

2

3

Total

66

100

Bemærk: 1 kommune har ikke besvaret dette spørgsmål

 

32) Prioriter venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at "Fælles Mål" har haft positiv betydning for (sæt 3 krydser):

 

Antal

%

At lette overgangene mellem skolens afdelinger, dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling

9

13

At sikre samarbejde på tværs af fagene (tværfaglighed)

4

6

At styrke skole-hjemsamarbejdet

5

8

At afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau

53

79

At styrke undervisningsdifferentieringen

5

8

At identificere og hjælpe elever med faglige problemer

5

8

At styrke arbejdet med rummelighed

1

2

At styrke elevernes faglige udvikling

38

57

At styrke elevernes alsidige personlige udvikling

5

8

At begrænse brugen af specialundervisning

1

2

At styrke lærernes samarbejde i team

12

18

At identificere og evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen

34

51

At styrke skolens evalueringskultur

24

36

Andet

1

2

N=67

 

Hvis andet, angiv venligst:

 

Se outputfil

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 2


 

Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne på samtlige danske folkeskoler


 


 

Bilag 2 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne i samtlige folkeskoler i hele Danmark


 

Der er i alt 34 spørgsmål, der skal besvares. Det tager ca. 15 minutter at udfylde spørgeskemaet.

 

Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Carsten Nykjær Madsen pr. e-mail: evaluering@muusmann-as.dk eller pr. telefon 70 11 22 10.

 

 

 

 


 

 

Implementeringen af ”Fælles mål” i forhold til trin – og slutmål for alle fag og emner.

 

1) Har skolen en overordnet strategi for (dvs. fastlagt og beskrevet), hvordan implementeringen af ”Fælles Mål” skal foregå?

 

Antal

%

Ja

440

43

 Nej

594

57

Total

1034

100

Bemærk: 13 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

2) Hvilken rolle har skolens ledelse spillet i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”? (Sæt gerne flere krydser)

Rolle

Antal

%

Initiativtager

611

58

Aktiv deltager

423

40

Kravstiller

629

60

Kvalitetssikrer

413

39

Støttefunktion

517

49

Ingen rolle

15

1

 

3) Har skolebestyrelsen været involveret i at sætte ”Fælles Mål” på skolens dagsorden?

 

Antal

%

 I meget høj grad

8

1

 I høj grad

51

5

 I nogen grad

309

30

 I mindre grad

491

47

 Slet ikke

188

18

Total

1047

100

 


 

 

Hvis ”i meget høj grad”/ ”i høj grad”, på hvilken måde? (sæt kun ét kryds)

Rolle

Antal

%

Initiativtager

12

21

Aktiv deltager

22

38

Kravstiller

0

0

Kvalitetssikrer

0

0

Støttefunktion

24

41

Ingen rolle

0

0

Total

58

100

 

4) Konkrete planer og aktiviteter

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Eksisterer der fra skolens side konkrete planer om at gøre arbejdet med de bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og slutmål til en integreret del af skolens dagligdag?

14 % (147)

43 % (448)

33 % (348)

8 % (86)

1 % (15)

100 % (1044)

Gør skoleledelsen en aktiv indsats for at sikre, at alle lærere er involveret i implementeringen?

14 % (145)

54 % (560)

29 % (304)

3 % (33)

0

100 % (1042)

Foreligger der milepæle for implementering af ”Fælles Mål” i skolens dagligdag?

3 % (33)

16 % (169)

38 % (391)

27 % (279)

15 % (158)

100 % (1030)

Har skolen sikret sig faghæfter for fagene til alle faglærere?

75 % (780)

22 % (229)

2 % (25)

1 %

(8)

0 %

(1)

100 % (1043)

Sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” indgår som arbejdsredskab i lærernes didaktiske arbejde?

18 % (191)

50 % (522)

28 % (292)

4 % (37)

0 %

(1)

100 % (1043)

Foretager skoleledelsen en opfølgning på selve implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

10 % (107)

36 % (374)

43 % (448)

10 % (104)

1 %

(8)

100 % (1041)

 


 

 

I givet fald, hvilke former for opfølgning

(sæt gerne flere krydser)

 

Antal

%

”Fælles Mål” tages regelmæssigt op på pædagogiske rådsmøder

145

14

 Skoleledelsen tager ”Fælles Mål” op på løbende møder med fagteam, klasseteam og årgangsteam

705

67

Skoleledelsen sikrer sig, at ”Fælles Mål” inddrages i årsplaner/udviklingsplaner

936

89

Andet

135

13

Hvis andet, beskriv venligst:

 

Se outputfil

 

Effekten af ”Fælles Mål” i undervisningen

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Ved ikke

Total

5) Er ”Fælles Mål” et vigtigt arbejdsredskab for lærernes didaktiske arbejde?

12 % (130)

57 % (592)

29 % (300)

2 % (18)

0 %

(1)

0 % (4)

100 % (1045)

6) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til øget anvendelse af holddannelser i undervisningen?

2 % (23)

10 % (107)

44 % (464)

33 % (343)

8 %

(79)

3 % (30)

100 % (1046)

7) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at din skole vil gå fra et få-lærer-princip til et faglærerprincip?

3 % (28)

14 % (141)

45 % (471)

25 % (259)

10 % (107)

3 % (35)

100 % (1041)

8) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at din skole vil opprioritere teamdannelse som organisatorisk omdrejningspunkt?

15 % (152)

31 % (328)

30 % (314)

13 % (140)

8 %

(79)

3 % (31)

100 % (1044)

9) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at din skole vil opprioritere to-lærer-ordninger i klasseundervisningen?

2 % (17)

8 % (79)

26 % (276)

33 % (341)

27% (279)

5 % (54)

100 % (1046)

10) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at din skole har kunnet begrænse brugen af specialundervisning?

1 %

(9)

3 % (35)

16 % (167)

38 % (394)

35 % (362)

8 % (78)

100 % (1045)

11) Bidrager implementeringen af ”Fælles Mål” til, at din skole vil opprioritere anvendelsen af årsplaner/udviklingsplaner som et vigtigt arbejdsredskab?

18 % (183)

43 % (446)

27 % (283)

8 % (81)

4 %

(40)

1 % (10)

100 % (1043)

12) Vurderer du, at implementeringen af ”Fælles Mål” har styrket fagligheden på din skole?

6 % (59)

35 % (364)

50 % (525)

7 % (70)

1 %

(14)

1 % (14)

100 % (1046)

13) Vurderer du, at implementeringen af ”Fælles Mål” har styrket rummeligheden på din skole?

0 %

(4)

4 % (39)

22 % (224)

42 % (438)

26 % (266)

7 % (73)

100 % (1044)

14) Vurderer du, at implementeringen af ”Fælles Mål” har styrket evalueringskulturen på din skole?

5 % (54)

34 % (359)

49 % (513)

9 % (96)

1 %

(14)

1 % (8)

100 % (1044)

 

15) Findes der informationer om ”Fælles Mål” på skolens hjemmeside?

 

Antal

%

Ja

370

35

 Nej

675

65

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

Hvis ja, eksisterer ”Fælles Mål” på hjemmesiden:

 

Antal

%

Som et link til andre sider, f.eks. Undervisningsministeriets hjemmeside? (www.faellesmaal.uvm.dk)

312

30

Som en integreret del af den eksisterende hjemmeside for nogle af fagene?

50

5

Som en integreret del af den eksisterende hjemmeside for alle fagene?

20

2

Som en beskrivelse af skolebestyrelsens mulige indflydelse på ”Fælles Mål”, jf. § 44 i Folkeskoleloven?

9

1

Andet

61

6

 

Hvis andet, beskriv venligst:

 

Se outputfil

 

16) Hvordan har skoleledelsen opfattet støtten fra skoleforvaltningen i forbindelse med arbejdet med ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

Meget god

23

2

God

137

13

Middel

341

33

Mindre god

237

23

Dårlig

164

16

Ved ikke

143

14

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

17) I hvilken grad har skoleforvaltningen været involveret i din skoles implementering af ”Fælles Mål?”

 

Antal

%

 I meget høj grad

5

1

 I høj grad

37

4

 I nogen grad

195

19

 I mindre grad

351

34

 Slet ikke

397

38

 Ved ikke

62

6

Total

1047

100

 

Hvis ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”: Kunne din skole have ønsket mere involvering fra skoleforvaltningen?

 

Antal

%

Ja

344

37

 Nej

583

63

Total

929

100

 


 

 

18) Lærernes rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Har skoleledelsen opstillet egne retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal indgå i den enkelte lærers/det enkelte lærerteams arbejde?

5 % (56)

23 % (242)

39 % (402)

21 % (218)

12 % (124)

100 % (1042)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i den enkelte lærers/det enkelte lærerteams arbejde?

6 % (62)

35 % (358)

48 % (499)

10 % (101)

1 %

(10)

100 % (1030)

 

I givet fald:

 

Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver inddraget i lærernes/det enkelte lærerteams arbejde? (sæt gerne flere krydser)

 

Antal

%

Der er udarbejdet retningslinjer eller vejledninger på skolen herfor

123

12

Skoleledelsen tager det op på løbende møder med fagteam

417

40

Skoleledelsen tager det op på løbende møder med klasseteam

524

50

Skoleledelsen tager det op på løbende møder med årgangsteam

497

48

Det inddrages i drøftelserne med lærerne om årsplaner/udviklingsplaner

876

84

Andre måder

94

9

N=1047

 

Hvis andre måder, beskriv venligst hvilke:

 

Se outputfil

 

19) I hvor høj grad har ”Fælles Mål” været anvendt i forbindelse med udformningen af elevplaner?

 

Antal

%

 I meget høj grad

190

18

 I høj grad

402

39

 I nogen grad

256

25

 I mindre grad

82

8

 Slet ikke

46

4

 Ved ikke

65

6

Total

1041

100

Bemærk: 6 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

20) I hvor høj grad vurderes det, at det i forbindelse med lærernes arbejde med ”Fælles Mål” er muligt at arbejde med såvel mål for undervisningen som den enkelte elevs læringsmål?

 

Antal

%

 I meget høj grad

52

5

 I høj grad

370

35

 I nogen grad

485

46

 I mindre grad

77

7

 Slet ikke

0

0

 Ved ikke

61

6

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

21) Inddragelse af ”Fælles Mål” i fagsamarbejdet

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Inddrages ”Fælles Mål” i forhold til fagteam-samarbejde?

11 % (119)

48 % (494)

33 % (343)

7 % (76)

1 %

(9)

100 % (1041)

Inddrages ”Fælles Mål” i tværgående fagsamarbejde i forhold til klasseteam?

5 % (47)

36 % (368)

45 % (465)

13 (130)

2 %

(21)

100 % (1031)

Inddrages ”Fælles Mål” i tværgående fagsamarbejde i forhold til årgangsteam?

6 % (56)

35 % (360)

41 % (416)

12 % (117)

7 %

(72)

100 % (1021)

 

22) Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver inddraget i fagsamarbejde, i fagteam, klasseteam og/eller årgangsteam?

(Sæt gerne flere krydser)

 

Antal

%

Der er udarbejdet retningslinjer eller vejledninger på skolen herfor

125

12

Skoleledelsen tager det op på løbende møder med fagteam

451

43

Skoleledelsen tager det op på løbende møder med klasseteam

508

49

Skoleledelsen tager det op på løbende møder med årgangsteam

519

50

Det inddrages i drøftelserne med lærerne om årsplaner/udviklingsplaner

838

80

Andre måder

86

8

N=1047

 

Hvis andre måder, beskriv venligst hvilke:

 

Se outputfil

 

23) Vurderer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?

 

Antal

%

 I meget høj grad

8

1

 I høj grad

85

8

 I nogen grad

574

55

 I mindre grad

269

26

 Slet ikke

46

4

 Ved ikke

63

6

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

24) Vurderer skoleledelsen, at lærerne anvender undervisningsvejledningernes afsnit om undervisningsdifferentiering?

 

Antal

%

 I meget høj grad

10

1

 I høj grad

151

14

 I nogen grad

618

59

 I mindre grad

157

15

 Slet ikke

5

1

 Ved ikke

104

10

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

25) Vurderer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke holddannelse?

 

Antal

%

 I meget høj grad

8

1

 I høj grad

77

7

 I nogen grad

410

39

 I mindre grad

386

37

 Slet ikke

124

12

 Ved ikke

40

4

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål


 

 

26) Hvordan inddrages eleverne løbende i tilrettelæggelsen af undervisningen?

(sæt kryds ved de metoder, der forekommer på skolen)

 

Antal

%

Gennem regelmæssige klassesamtaler

734

70

Gennem samtaler med eleverne og deres forældre

811

78

Ved udarbejdelsen af årsplaner/udviklingsplaner

514

49

Andet

121

12

N=1047

 

Hvis andet, beskriv venligst:

 

Se outputfil

 

27) Inddragelse af eleverne i fastlæggelse af individuelle mål

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Har skolen opstillet retningslinjer for, hvordan eleverne løbende bør inddrages i fastlæggelsen af individuelle mål?

7 % (74)

20 % (207)

34 % (348)

20 % (205)

19 % (201)

100 % (1035)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan eleverne løbende inddrages i fastlæggelsen af individuelle mål?

3 % (30)

18 % (182)

42 % (432)

29 % (298)

9 %

(98)

100 % (1040)

 

28) Hvordan inddrages eleverne løbende i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål? (sæt kryds ved de metoder, der forekommer på skolen)

 

Antal

%

Gennem årlige elevsamtaler?

600

57

Gennem hyppige elevsamtaler?

478

46

Gennem samtaler med elever og deres forældre?

957

91

Gennem samtaler med forældre?

283

27

Gennem logbøger og anden skriftlig formulering

797

76

Gennem brug af portefølje/portfolio

0

0

Andet

99

10

N=1047

 

Hvis andet, beskriv venligst: Se outputfil


 

 

29) Inddragelse af ”Fælles Mål” i den løbende evaluering

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Har skolen opstillet retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” bør indgå i den løbende evaluering af undervisningen?

2 % (20)

15 % (157)

31 % (327)

26 % (272)

26 % (265)

100 % (1041)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i den løbende evaluering af undervisningen?

2 % (22)

18 % (185)

47 % (485)

25 % (256)

9 %

(88)

100 % (1036)

 

30) I hvilken grad melder lærerne tilbage til skoleledelsen i forbindelse med gennemførelsen af evalueringer i de enkelte klasser?

 

Antal

%

 I meget høj grad

44

4

 I høj grad

321

31

 I nogen grad

482

46

 I mindre grad

184

18

 Slet ikke

12

1

 Ved ikke

2

0

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

31) I hvilken grad har skolen gjort brug af evalueringer som led i udviklingen af nye initiativer og strategier for skolen?

 

Antal

%

 I meget høj grad

79

8

 I høj grad

357

34

 I nogen grad

431

41

 I mindre grad

154

15

 Slet ikke

13

1

 Ved ikke

10

1

Total

1044

100

Bemærk: 3 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål


 

 

32) Inddragelse af ”Fælles Mål” i Skole-/hjemsamarbejdet

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Har skolen opstillet retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” bør indgå i skole-/hjemsamarbejdet?

2 % (25)

16 % (166)

31 % (320)

25 % (255)

26 % (273)

100 % (1039)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i skole-/hjemsamarbejdet?

1 % (14)

14 % (148)

39 % (410)

29 % (301)

16 % (170)

100 % (1043)

 

33) Undervisningsmaterialernes rolle i forbindelse med opfyldelse af ”Fælles Mål”

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Foretager skolen opfølgning på, hvorvidt undervisningsmaterialerne er egnede til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af intentionerne i ”Fælles Mål”?

5 % (55)

41 % (427)

35 % (368)

14 % (143)

5 %

(51)

100 % (1044)

Bemærk: 3 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

I givet fald, hvordan foregår denne opfølgning?

 

Antal

%

Tages op i skolebestyrelsen

153

15

Er uddelegeret til de enkelte fagudvalg

905

86

Skoleledelsen foretager opfølgning

294

28

Andet

137

13

 

Hvis andet, beskriv venligst:

 

Se outputfil

 

34) I hvor høj grad har ”Fælles Mål” bidraget til, at din skole har opprioriteret køb af undervisningsmateriale relevant for trinmålene i ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

 I meget høj grad

57

6

 I høj grad

394

38

 I nogen grad

391

37

 I mindre grad

142

14

 Slet ikke

31

3

 Ved ikke

30

3

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

35) Har der siden lovens ikrafttræden været gennemført uddannelse/undervisning af skolens personale/ledelse i relation til ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

Ja

672

65

Nej

370

36

Total

1042

100

Bemærk: 5 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

36) Hvor stor en andel af skolens efteruddannelsesmidler anvendes på årsbasis på leder-/personalekompetenceudvikling i relation til ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

0-10 %

220

21

10-20 %

195

19

20-30 %

208

20

30-40 %

107

10

40-50 %

85

8

50-60 %

76

7

60-70 %

49

5

70-80 %

55

5

80-90 %

16

2

90-100 %

15

2

Total

1026

100

Bemærk: 21 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

37) Har skolen oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at implementere ”Fælles Mål” i forhold til:

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet ikke

Total

Trinmålenes ambitionsniveau

3 % (31)

15 % (149)

38 % (387)

33 % (342)

12 % (119)

100 % (1028)

Trinmålenes antal

3 % (35)

18 % (183)

36 % (369)

31 % (317)

12 % (119)

100 % (1023)

Trinmålenes evaluerbarhed

3 % (29)

14 % (137)

44 % (443)

31 % (309)

10 % (96)

100 % (1014)

Undervisningsmaterialer

2 % (18)

12 % (117)

36 % (370)

39 % (393)

12 % (122)

100 % (1020)

Undervisningslokaler

8 % (79)

17 % (177)

28 % (286)

32 % (324)

15 % (157)

100 % (1023)

Lærernes uddannelse

2 % (16)

11 % (113)

42 % (426)

36 % (371)

10 % (98)

100 % (1024)

Lærernes efteruddannelse

5 % (48)

20 % (206)

39 % (400)

29 % (399)

7 %

(71)

100 % (1024)

Lærernes holdninger

1 % (12)

7 % (69)

30 % (303)

45 % (463)

17 % (176)

100 % (1023)

Skoleledelsens holdninger

0 %

(2)

1 %

(5)

9 % (95)

51 % (524)

39 % (395)

100 % (1021)

Skolebestyrelsernes

holdninger

0 %

(4)

1 %

(5)

6 % (56)

41 % (420)

52 % (536)

100,0 % (1021)

Skolens økonomi

9 % (90)

24 % (245)

35 % (356)

23 % (231)

10 % (104)

100 % (1026)

Skolens pædagogiske kultur

1 % (13)

6 % (63)

31 % (318)

44 % (444)

18 % (182)

100 % (1020)

Skolens evalueringskultur

2 % (15)

10 % (99)

38 % (388)

36 % (363)

15 % (155)

100 % (1020)

Lærernes arbejdstidsregler

7 % (68)

16 % (158)

30 % (302)

32 % (324)

16 % (167)

100 % (1019)

Andre problemer

2 %

(4)

5 %

(9)

11 % (20)

9 % (16)

72 % (128)

100 % (178)

 

Hvis andre problemer, beskriv venligst: Se outputfil

 

38) Vurderes det på baggrund af erfaringerne med ”Fælles Mål”, at lærerne opfatter fagenes trinmål som afklarende i forhold til fagenes faglige indhold og ambitionsniveau? (populært udtrykt: Er det blevet ”lettere at være lærer” i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt?)

 

Antal

%

Ja

590

57

Nej

267

26

Ved ikke

188

18

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

39) Vurderes det på baggrund af erfaringerne med ”Fælles Mål”, at den anvendte systematik i faghæfterne, der går igen i trin- og slutmål, læseplaner og beskrivelser, har gjort arbejdet med fagene og på tværs af fagene lettere for lærerne?

 

Antal

%

Ja

527

50

Nej

253

24

Ved ikke

265

25

Total

1045

100

Bemærk: 2 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål


 

 

40) Er der med afsæt i ”Fælles Mål” iværksat initiativer i forhold til at fremme samarbejdet inden for følgende:

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet ikke

Total

Overgangen fra daginstitution til skole?

9 % (90)

25 % (257)

24 % (247)

20 % (210)

22 % (230)

100 % (1034)

Overgangen fra børnehaveklasse til ”skole”?

11 % (110)

35 % (359)

29 % (302)

13 % (132)

13 % (131)

100 % (1034)

Overgangen fra skole med udelukkende små årgange

(børnehaveklasse til og med 5., 6. og 7. klasse) til ”overbygningsskole”?

4 % (35)

20 % (160)

25 % (200)

14 % (115)

37 % (301)

100 % (811)

Overgangen mellem ”afdelinger”: indskoling, mellemtrin og udskoling?

5 % (50)

23 % (233)

38 % (376)

17 % (170)

17 % (169)

100 % (998)

Overgangen til 10. klasse?

1 % (11)

10 % (77)

18 % (142)

20 % (158)

52 % (422)

100 % (810)

Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse?

2 % (20)

14 % (116)

24 % (204)

18 % (152)

42 % (354)

100 % (846)

 

Hvis andre initiativer, skriv venligst hvilke: Se outputfil

 

41) Vurderer du - samlet set - at ”Fælles Mål” er blevet mere integreret i skolens hverdag nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?

 

Antal

%

Ja

964

93

Nej

26

3

Ved ikke

47

5

Total

1037

100

Bemærk: 10 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

42) Prioriter venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at ”Fælles Mål” har haft positiv betydning for (sæt maksimalt 3 krydser):

 

Antal

%

At lette overgangene mellem skolens afdelinger, dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling

190

18

At sikre samarbejde på tværs af fagene (tværfaglighed)

83

8

At styrke skole-hjemsamarbejdet

111

11

At afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau

857

82

At styrke undervisningsdifferentieringen

62

6

At identificere og hjælpe elever med faglige problemer

74

7

At styrke arbejdet med rummelighed

22

2

At styrke elevernes faglige udvikling

636

61

At styrke elevernes alsidige personlige udvikling

54

5

At begrænse brugen af specialundervisning

11

1

At styrke lærernes samarbejde i team

216

21

At identificere og evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen

428

41

At styrke skolens evalueringskultur

318

30

Andet

11

1

N=1047

Hvis andet, angiv venligst: Se outputfil


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 3


 

Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i de danske folkeskoler samt resultaterne heraf



 

 

Bilag 3 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i de danske folkeskoler


 

Der er i alt 38 spørgsmål, der skal besvares. Det tager ca. 18 minutter at udfylde spørgeskemaet.

 

Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Carsten Nykjær Madsen pr. e-mail: evaluering@muusmann-as.dk eller pr. telefon 70 11 22 10.

 

 

 


 

 

Implementering af ”Fælles Mål” i forhold til trin- og slutmål for alle fag og emner

 

1. Konkrete planer og aktiviteter

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Har du anvendt faghæftet/fag­hæfterne for dit/dine fag?

22 % (484)

50 % (1115)

25 % (548)

3 % (69)

0 %

(6)

100 % (2222)

Er arbejdet med de bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og slutmål en integreret del af din daglige undervisning?

11 % (252)

41 % (919)

39 % (875)

7 % (158)

1 % (15)

100 % (2219)

I hvor høj grad inddrager du ”Fælles Mål” i planlægningen af din undervisning, som f.eks. i forbindelse med årsplaner, planlægning af emner og projekter m.m.?

28 % (625)

52 % (1155)

16 % (360)

3 % (72)

0 %

(7)

100 % (2219)

I hvor høj grad inddrager du ”Fælles Mål” i tilrettelæggelsen af din undervisning, som f.eks. i forbindelse med tilrettelæggelse, organisering og evaluering af den daglige undervisning?

7 % (154)

32 % (709)

44 % (975)

15 % (339)

2 % (40)

100 % (2217)

 

Skoleledelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

 

2. I hvilken grad har skoleledelsen været involveret i implementering af ”Fælles Mål” i din undervisning?

 

Antal

%

 I meget høj grad

60

3

 I høj grad

290

13

 I nogen grad

647

29

 I mindre grad

718

32

 Slet ikke

459

21

Ved ikke

48

2

Total

2222

100

Bemærk: 14 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

 

 

 

 

3. Kunne du have ønsket mere involvering fra skoleledelsen?

 

Antal

%

Ja

312

14

 Nej

1544

70

Ved ikke

367

17

Total

2223

100

Bemærk: 13 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

Lærerne og ”Fælles Mål”

 

4. Overordnede retningslinjer for inddragelse af ”Fælles Mål” i arbejdet

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Er der lokalt opstillet overordnede retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal indgå i dit arbejde?

2 % (47)

13 % (290)

38 % (846)

25 % (559)

21 % (460)

100 % (2202)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i dit arbejde?

2 % (34)

11 % (234)

33 % (736)

32 % (714)

22 % (493)

100 % (2211)

 

5. Indgår du i teamsamarbejde på din skole?

 

Antal

%

Ja

2186

98

 Nej

42

2

Ved ikke

8

0

Total

2236

100

 

Hvis ja, besvar venligst nedenstående spørgsmål om teamsamarbejde

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Inddrager du ”Fælles Mål” i forbindelse med fagteamsamarbejde?

10 % (209)

38 % (816)

38 % (834)

11 % (236)

4 % (76)

100 % (2171)

Inddrager du ”Fælles Mål” i forbindelse med klasseteamets tværgående fagsamarbejde?

5 % (114)

28 % (609)

43 % (932)

19 % (410)

5 % (105)

100 % (2170)

Inddrager du ”Fælles Mål” i forbindelse med årgangsteamets tværgående fagsamarbejde?

7 % (148)

28 % (603)

41 % (866)

17 % (360)

7 % (155)

100 % (2132)

 

6. I hvilken grad har ”Fælles Mål” gjort samarbejdet mellem de nedenstående dele af skolen nemmere?

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Ved ikke

Total

Mellem børnehaveklassen og resten af indskolingen?

1 % (29)

6 % (134)

13 % (277)

8 % (178)

7 % (159)

64 % (1397)

100 % (2174)

Mellem indskolingen og mellemtrinnet?

1 % (21)

9 % (193)

23 % (505)

12 % (261)

8 % (163)

48 % (1044)

100 % (2187)

Mellem mellemtrinnet og udskolingen?

1 % (26)

11 % (231)

26 % (564)

13 % (289)

9 % (189)

40 % (869)

100 % (2168)

Fra udskolingen til ungdomsuddannelserne?

1 % (25)

7 % (145)

14 % (290)

8 % (176)

8 % (174)

62 % (1334)

100 % (2144)

 

7. I hvor høj grad anvender du ”Fælles Mål” i forbindelse med udformningen af elevplaner?

 

Antal

%

I meget høj grad

321

15

I høj grad

761

34

I nogen grad

576

26

I mindre grad

188

9

Slet ikke

103

5

Ved ikke

272

12

Total

2221

100

Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

8. I hvor høj grad har arbejdet med elevplaner medført, at du i større udstrækning end tidligere arbejder med ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

I meget høj grad

62

3

I høj grad

230

10

I nogen grad

684

31

I mindre grad

468

21

Slet ikke

449

20

Ved ikke

328

15

Total

2221

100

Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

 

9. I hvor høj grad oplever du, at arbejdet med ”Fælles Mål” giver mulighed for at arbejde med såvel mål for undervisningen som den enkelte elevs læringsmål?

 

Antal

%

I meget høj grad

83

4

I høj grad

538

24

I nogen grad

966

43

I mindre grad

363

16

Slet ikke

109

5

Ved ikke

166

8

Total

2225

100

Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

Undervisningsdifferentiering og holddannelse

 

10. Vurderer du, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?

 

Antal

%

I meget høj grad

19

1

I høj grad

135

6

I nogen grad

733

33

I mindre grad

731

33

Slet ikke

481

22

Ved ikke

129

6

Total

2228

100

Bemærk: 8 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

11. Har du kendskab til undervisningsvejledningernes afsnit om undervisningsdifferentiering?

 

Antal

%

Ja

1658

74

 Nej

413

19

Ved ikke

165

7

Total

2236

100

 

 

 

 

 


 

Hvis ja, i hvor høj grad har du anvendt afsnittet om undervisningsdifferentiering i din undervisning?

 

Antal

%

I meget høj grad

37

2

I høj grad

178

11

I nogen grad

840

51

I mindre grad

497

30

Slet ikke

85

5

Ved ikke

13

0,8

Total

1650

100

Bemærk: 8 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

12. Vurderer du, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke holddannelse?

 

Antal

%

I meget høj grad

16

1

I høj grad

121

5

I nogen grad

543

24

I mindre grad

605

27

Slet ikke

539

24

Ved ikke

399

18

Total

2223

100

Bemærk: 13 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

13. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” har bidraget til at identificere elever med faglige problemer?

 

Antal

%

I meget høj grad

26

1

I høj grad

201

9

I nogen grad

768

35

I mindre grad

678

31

Slet ikke

432

19

Ved ikke

121

5

Total

2226

100

Bemærk: 10 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

14. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” har bidraget til at understøtte fagligt svage elevers undervisning?

 

Antal

%

I meget høj grad

13

1

I høj grad

113

5

I nogen grad

669

30

I mindre grad

760

34

Slet ikke

514

23

Ved ikke

155

7

Total

2224

100

Bemærk: 12 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

15. Såfremt du vurderer, at ”Fælles Mål” har bidraget til at understøtte elever med faglige problemer, på hvilke konkrete områder vurderer du, at det er sket?

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Ved ikke

Total

Ved at øge motivationen blandt eleverne med faglige problemer?

1 % (12)

4 % (80)

24 % (460)

27 % (512)

23 % (426)

21 % (392)

100 % (1882)

Ved at øge elevernes faglige niveau?

1 % (16)

8 % (150)

35 % (651)

23 % (433)

15 % (288)

18 % (335)

100 % (1873)

Ved at gøre det lettere at vælge undervisningsmaterialer, der svarer til elevernes faglige niveau?

1 % (25)

10 % (188)

33 % (616)

22 % (415)

17 % (319)

17 % (313)

100 % (1876)

Ved at gøre det lettere at vælge passende faglige metoder?

1 % (22)

10 % (178)

33 % (618)

24 % (443)

16 % (300)

16 % (306)

100 % (1867)

Ved at udgøre en hjælp i forhold til at formulere læringsmål for elever med faglige problemer?

1 % (26)

16 % (300)

38 % (707)

18 % (339)

11 % (198)

16 % (299)

100 % (1869)

Andet

2 % (15)

3 % (25)

5 % (39)

3 % (28)

11 % (87)

76 % (619)

100 % (813)

 

Hvis andet, uddyb venligst: Se outputfil

 

 

 

 

 

 

 

16. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” har bidraget til at identificere fagligt stærke elever?

 

Antal

%

I meget høj grad

59

3

I høj grad

364

16

I nogen grad

861

39

I mindre grad

455

20

Slet ikke

352

16

Ved ikke

134

6

Total

2225

100

Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

17. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at understøtte fagligt stærke elevers undervisning?

 

Antal

%

I meget høj grad

43

2

I høj grad

298

13

I nogen grad

919

41

I mindre grad

462

21

Slet ikke

351

16

Ved ikke

152

7

Total

2225

100

Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

18. Såfremt du vurderer, at ”Fælles Mål” har bidraget til at understøtte fagligt stærke elever, på hvilke konkrete områder vurderer du, at det er sket?

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Ved ikke

Total

Ved at øge motivationen blandt de fagligt stærke elever?

2 % (32)

14 % (260)

39 % (731)

18 % (330)

13 % (237)

15 % (290)

100 % (1880)

Ved at øge elevernes faglige niveau?

2 % (36)

18 % (328)

41 % (772)

15 % (289)

10 % (193)

14 % (257)

100 % (1875)

Ved at gøre det lettere at vælge undervisningsmaterialer, der svarer til elevernes faglige niveau?

2 % (28)

15 % (272)

36 % (675)

21 % (398)

13 % (248)

14 % (260)

100 % (1881)

Ved at gøre det lettere at vælge passende faglige metoder?

2 % (29)

11 % (214)

37 % (700)

23 % (430)

13 % (237)

14 % (270)

100 % (1880)

Ved at være en hjælp i forhold til at formulere læringsmål for de fagligt stærke elever?

3 % (59)

24 % (444)

40 % (759)

13 % (247)

7 % (137)

13 % (241)

100 % (1887)

Andet

2 % (10)

2 % (13)

5 % (31)

4 % (24)

12 % (78)

77 % (520)

100 % (676)

 

Hvis andet, beskriv venligst: Se outputfil

 

Eleverne og ”Fælles Mål”

 

19. Hvordan inddrager du eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen?

(sæt kryds ved metoder, som du anvender)

 

Antal

%

Gennem regelmæssige klassesamtaler

1587

71

Gennem samtaler med den enkelte elev

1355

61

Gennem samtaler med hold/grupper af elever

585

26

Gennem samtaler med eleverne og deres forældre

1247

56

Ved udarbejdelsen af årsplaner/udviklingsplaner

1364

61

Andet

94

4

 

Andet, beskriv venligst: Se outputfil

 

20. Hvordan inddrager du eleverne i fastlæggelse og evaluering af individuelle mål?

(sæt kryds ved metoder, som du anvender)

 

Antal

%

Gennem årlige elevsamtaler

1038

46

Gennem hyppige elevsamtaler

868

39

Gennem samtaler med elever og deres forældre

1836

82

Gennem samtaler med forældre

441

20

Gennem logbøger og anden skriftlig formulering

829

37

Gennem brug af portefølje/portfolio

775

35

Andet

118

5

 

Andet, beskriv venligst: Se outputfil

 

 

 

 

 

21. Løbende evaluering

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Inddrager du ”Fælles Mål” i den løbende evaluering af den undervisning, som du har ansvaret for?

4 % (95)

29 % (653)

47 % (1038)

16 % (350)

4 % (91)

100 % (2227)

Anvender du konkret faghæftet som arbejdsredskab i forbindelse med din evaluering af eleverne?

3 % (68)

19 % (418)

41 % (917)

27 % (592)

10 % (228)

100 % (2223)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i den løbende evaluering af undervisningen?

1 % (17)

6 % (121)

27 % (596)

35 % (783)

31 % (699)

100 % (2216)

 

22. Skole-/hjemsamarbejdet

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Inddrager du ”Fælles Mål” i skole-/­hjemsamarbejdet?

4 % (80)

25 % (552)

46 % (1024)

19 % (424)

6 % (135)

100 % (2215)

Er din involvering i skole-/hjem­samarbejdet intensiveret som en følge af ”Fælles Mål”?

1 % (14)

5 % (110)

19 % (420)

31 % (674)

45 % (995)

100 % (2213)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i skole-/hjemsamarbejdet?

1 % (11)

3 % (72)

20 % (437)

34 % (751)

42 % (925)

100 % (2196)

 

23. Undervisningsmaterialerne

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Vurderer du, at de undervisningsmaterialer, som du anvender, er egnede til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af "Fælles Mål"?

13 % (277)

47 % (1041)

31 % (687)

8 % (176)

2 % (42)

100 % (2223)

Har du foretaget ændringer i valget af undervisningsmaterialer som en konsekvens af ”Fælles Mål”?

2 % (54)

11 % (240)

35 % (781)

28 % (624)

23 % (519)

100 % (2218)

 


 

 

24. Har du siden lovens ikrafttræden deltaget i uddannelse/efteruddannelse i relation til ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

Ja

671

30

 Nej

1555

70

Total

2226

100

Bemærk: 10 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

25. Har du søgt om udviklingsmidler til støtte af implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

Ja

96

4

 Nej

2120

96

Total

2215

100

Bemærk: 21 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

26. Har du kendskab til internetpublikationen ”Fælles Mål i skolens hverdag”?

 

Antal

%

Ja

597

27

 Nej

1639

73

Total

2236

100

 

Hvis ja, i hvor høj grad har du anvendt publikationen i din planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

16

3

I høj grad

55

9

I nogen grad

239

40

I mindre grad

198

33

Slet ikke

75

13

Ved ikke

9

6

Total

592

100

Bemærk: 5 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

Effekter af ”Fælles Mål”

 

27. Er ”Fælles Mål” et vigtigt arbejdsredskab for dit fagdidaktiske arbejde? (Dvs. dit arbejde med at planlægge og tilrettelægge fagenes mål, indhold og metoder)

 

Antal

%

I meget høj grad

197

9

I høj grad

840

38

I nogen grad

850

38

I mindre grad

271

12

Slet ikke

60

3

Ved ikke

7

0

Total

2225

100

Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

28. Er ”Fælles Mål” et vigtigt arbejdsredskab for dit almene didaktiske arbejde? (Dvs. dit arbejde med at planlægge og tilrettelægge aktiviteter med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og situation)

 

Antal

%

I meget høj grad

74

3

I høj grad

399

18

I nogen grad

998

45

I mindre grad

602

27

Slet ikke

139

6

Ved ikke

13

1

Total

2225

100

Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

29. Indgår faghæftets/faghæfternes undervisningsvejledning som arbejdsredskab i din tilrettelæggelse af undervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

71

3

I høj grad

493

22

I nogen grad

1014

46

I mindre grad

498

22

Slet ikke

132

6

Ved ikke

11

1

Total

2219

100

Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

30. Har arbejdet med ”Fælles Mål” for dig personligt skabt større klarhed over, hvilke mål der er for undervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

215

10

I høj grad

877

40

I nogen grad

836

38

I mindre grad

207

9

Slet ikke

68

3

Ved ikke

18

1

Total

2221

100

Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

31. Har arbejdet med ”Fælles Mål” bidraget til, at flere elever, der ellers skulle gives specialundervisning, har kunnet blive i deres normale klasse?

 

Antal

%

I meget høj grad

5

0

I høj grad

31

1

I nogen grad

167

8

I mindre grad

396

18

Slet ikke

984

44

Ved ikke

636

29

Total

2219

100

Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

32. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke elevernes faglige udvikling?

 

Antal

%

I meget høj grad

20

1

I høj grad

209

9

I nogen grad

901

41

I mindre grad

510

23

Slet ikke

267

12

Ved ikke

313

14

Total

2220

100

Bemærk: 16 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

33. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke elevernes alsidige personlige udvikling?

 

Antal

%

I meget høj grad

8

0

I høj grad

99

5

I nogen grad

627

28

I mindre grad

657

30

Slet ikke

461

21

Ved ikke

363

16

Total

2215

100

Bemærk: 21 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

34. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke rummeligheden i klassen?

 

Antal

%

I meget høj grad

9

0

I høj grad

76

3

I nogen grad

413

19

I mindre grad

629

28

Slet ikke

765

35

Ved ikke

326

15

Total

2218

100

Bemærk: 18 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

35. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har gjort det lettere at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

63

3

I høj grad

480

22

I nogen grad

1061

48

I mindre grad

370

17

Slet ikke

156

7

Ved ikke

95

4

Total

2225

100

Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

36. Vurderer du på baggrund af dine erfaringer med ”Fælles Mål”, at fagenes trinmål er afklarende for dig i forhold til fagenes faglige indhold og ambitionsniveau? (Populært udtrykt: Er det blevet ”lettere at være lærer” i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt?)

 

Antal

%

I meget høj grad

101

5

I høj grad

457

21

I nogen grad

945

43

I mindre grad

355

16

Slet ikke

279

13

Ved ikke

87

4

Total

2224

100

Bemærk: 12 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

37. Vurderer du på baggrund af dine erfaringer med ”Fælles Mål”, at den anvendte systematik i faghæfterne, der går igen i trin- og slutmål, læseplaner og beskrivelser, har gjort arbejdet med fagene og på tværs af fagene lettere for dig?

 

Antal

%

I meget høj grad

54

2

I høj grad

298

13

I nogen grad

942

42

I mindre grad

558

25

Slet ikke

237

11

Ved ikke

132

6

Total

2221

100

Bemærk: 15 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

38. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke skolens evalueringskultur?

 

Antal

%

I meget høj grad

50

2

I høj grad

358

16

I nogen grad

916

41

I mindre grad

484

22

Slet ikke

242

11

Ved ikke

175

8

Total

2225

100

Bemærk: 11 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

39. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke din dialog med forældrene?

 

Antal

%

I meget høj grad

25

1

I høj grad

215

10

I nogen grad

820

37

I mindre grad

665

30

Slet ikke

390

18

Ved ikke

101

5

Total

2216

100

Bemærk: 20 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

40. Har du oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at arbejde med "Fælles Mål" i forhold til:

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Ved ikke

Total

Trinmålenes ambitionsniveau

5 % (118)

13 % (283)

26 % (579)

19 % (422)

25 % (556)

11 % (233)

100 % (2191)

Trinmålenes antal

4 % (93)

13 % (287)

23 % (511)

21 % (461)

26 % (565)

12 % (265)

100 % (2182)

Trinmålenes evaluerbarhed

3 % (75)

10 % (222)

28 % (606)

25 % (547)

20 % (443)

13 % (282)

100 % (2175)

Undervisningsmaterialer

6 % (123)

12 % (261)

26 % (564)

26 % (573)

23 % (498)

8 % (164)

100 % (2183)

Undervisningslokaler

11 % (240)

18 % (398)

22 % (483)

20 % (440)

21 % (457)

8 % (163)

100 % (2181)

Din uddannelse

2 % (49)

6 % (128)

20 % (425)

27 % (584)

38,2 % (832)

8 % (164)

100 % (2182)

Dit ønske om efteruddannelse

5 % (108)

11 % (236)

19 % (421)

22 % (490)

33 % (715)

10 % (218)

100 % (2188)

Egne holdninger

2 % (43)

4 % (90)

16 % (343)

29 % (635)

42 % (907)

8 % (165)

100 % (2183)

Kollegers holdninger

2 % (44)

8 % (165)

23 % (505)

26 % (575)

29 % (624)

13 % (273)

100 % (2186)

Skoleledelsens holdning

2 % (34)

3 % (54)

10 % (215)

24 % (516)

45 % (980)

18 % (386)

100 % (2185)

Skolens økonomi

15 % (317)

19 % (418)

25 % (535)

17 % (365)

14 % (298)

12 % (253)

100 % (2186)

Skolens organisation

4 % (95)

8 % (170)

19 % (421)

24 % (524)

29 % (635)

15 % (334)

100 % (2179)

Skolens pædagogiske kultur

3 % (59)

7 % (144)

20 % (431)

26 % (573)

33 % (716)

12 % (260)

100 % (2183)

Skolens evalueringskultur

3 % (57)

7 % (144)

20 % (425)

26 % (568)

32 % (684)

14 % (292)

100 % (2170)

Dine arbejdstidsregler

7 % (155)

11 % (231)

17 % (368)

21 % (459)

31 % (670)

14 % (295)

100 % (2178)

Andre problemer

4 % (45)

2 % (25)

2 % (28)

5 % (55)

21 % (243)

66 % (771)

100 % (1167)

 

Hvis andre problemer, beskriv venligst: Se outputfil

 


 

Samlet vurdering af "Fælles Mål"

 

41. Hvordan vurderer du – alt i alt – at ”Fælles Mål” har påvirket din arbejdssituation som lærer?

 

Antal

%

”Fælles Mål” er en berigelse for mit arbejde som lærer

881

40

Ingen påvirkning eller både/og

1224

55

”Fælles Mål” er en belastning for mit arbejde som lærer

114

5

Total

2219

100

Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

42. Vurderer du – samlet set – at du arbejder mere med ”Fælles Mål” nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?

 

Antal

%

Ja

1466

66

Nej

611

27

Ved ikke

152

7

Total

2229

100

Bemærk: 7 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

43. Prioritér venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at ”Fælles Mål” har haft positiv betydning for (sæt maksimalt 3 krydser)

 

Antal

%

At lette overgangene mellem skolens afdelinger, dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling

548

25

At sikre samarbejde på tværs af fagene (tværfaglighed)

230

10

At styrke skole-hjemsamarbejdet

403

18

At afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau

1869

84

At styrke undervisningsdifferentieringen

115

5

At identificere og hjælpe elever med faglige problemer

144

6

At styrke arbejdet med rummelighed

41

2

At styrke elevernes faglige udvikling

960

43

At styrke elevernes alsidige personlige udvikling

118

5

At begrænse brugen af specialundervisning

17

1

At styrke lærernes samarbejde i teams

381

17

At identificere og evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen

813

36

At styrke skolens evalueringskultur

371

17

Andet

66

3

 

Hvis andet, angiv venligst: Se outputfil

 

44. Hvilke fag har du svaret på grundlag af?

 

Antal

%

Dansk

1039

47

Matematik

632

29

Andre

528

24

Total

2199

100

Bemærk: 37 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

Hvis andre, angiv venligst: Se outputfil

 

Oplysninger om dig selv

 

45. Hvilket køn er du?

 

Antal

%

Kvinde

1513

68

Mand

709

32

Total

2222

100

Bemærk: 14 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

46. Hvad er din alder?

 

Antal

%

21-30

189

9

31-40

579

27

41-50

558

26

51-60

760

35

61 og derover

84

4

Total

2170

100

Minimum

25 år

Maksimum

66 år

Gennemsnit

45 år

Bemærk: 66 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

47. Hvor mange års undervisningserfaring har du som lærer?

 

Antal

%

0-1 år

31

1

2-4 år

286

13

5-10 år

452

20

11-20 år

373

17

Mere end 20 år

1084

49

Total

2226

100

Bemærk: 10 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

48. Hvilket område er dit primære arbejdsområde?

 

Antal

%

Indskolingen

557

25

Mellemtrinet

796

36

Udskolingen

866

39

Total

2219

100

Bemærk: 17 lærere har ikke besvaret dette spørgsmål


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 4


 

Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt børnehaveklasselederne i de danske folkeskoler samt resultaterne heraf

 


 


 

Bilag 4 – internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt børnehaveklasselederne i de danske folkeskoler

 


 

Der er i alt 23 spørgsmål, der skal besvares. Det tager ca. 12 minutter at udfylde spørgeskemaet.

 

Såfremt der måtte opstå spørgsmål i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Carsten Nykjær Madsen pr. e-mail: evaluering@muusmann-as.dk eller pr. telefon 70 11 22 10.

 

 

 

 


 

 

Implementering af ”Fælles Mål” i forhold til mål og beskrivelse af undervisningens indhold for børnehaveklasserne

 

1. Konkrete aktiviteter med udgangspunkt i faghæfte 25: Børnehaveklassen

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

I hvilket omfang har du – alt i alt – anvendt faghæftet for børnehaveklassen i undervisningen?

17 % (73)

46 % (203)

30 % (133)

6 % (28)

1 %

(3)

100 % (440)

Er arbejdet med mål og beskrivelse af undervisningens indhold en integreret del af undervisningen?

19 % (83)

46 % (199)

30 % (132)

5 % (22)

0 %

(1)

100 % (437)

I hvor høj grad inddrager du ”Fælles Mål” i planlægningen af din undervisning, som f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, planlægning af emner og projekter m.m.?

26 % (114)

48 % (209)

22 % (97)

4 % (16)

1 %

(4)

100 % (440)

I hvor høj grad inddrager du ”Fælles Mål” i tilrettelæggelsen af din undervisning, som f.eks. i forbindelse med tilrettelæggelse, organisering og evaluering af den daglige undervisning?

9 % (41)

32 % (142)

48 % (209)

9 % (41)

2 %

(7)

100 % (440)

 

Skoleledelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

 

2. I hvilken grad har skoleledelsen været involveret i din implementering af ”Fælles Mål” i undervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

11

3

I høj grad

44

10

I nogen grad

138

31

I mindre grad

146

33

Slet ikke

93

21

Ved ikke

8

2

Total

440

100

Bemærk: 2 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

 

 

3. Kunne du have ønsket mere involvering fra skoleledelsen?

 

Antal

%

Ja

101

23

 Nej

266

61

Ved ikke

72

16

Total

439

100

Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

4. Børnehaveklasselederen og ”Fælles Mål”

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Er der opstillet overordnede retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal indgå i dit arbejde?

2 %

(9)

15 % (63)

34 % (145)

21 % (90)

28 % (122)

100 % (429)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i dit arbejde?

1 %

(5)

12 % (50)

38 % (167)

27 % (119)

22 % (95)

100,0 % (436)

 

5. Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver implementeret i børnehaveklassens arbejde? (sæt gerne flere krydser)

 

Antal

%

Der er udarbejdet retningslinjer eller vejledninger på skolen herfor

73

17

Skoleledelsen tager det op på løbende møder med årgangsteam

169

38

Det inddrages i drøftelse med kolleger om årsplaner/udviklingsplaner

300

68

Andet

60

14

 

Hvis andet, beskriv venligst: Se outputfil

 

6. Har I på din skole organiseret samarbejdet i årgangsteam/klasseteam eller lignende?

 

Antal

%

Ja

419

95

 Nej

16

4

Ved ikke

7

2

Total

442

100

 

 

 

 

 

 

Hvis ja, besvar venligst nedenstående spørgsmål om teamsamarbejde

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Inddrages ”Fælles Mål” i det tværgående samarbejde i forhold til årgangsteam/klasseteam?

15 % (61)

37 % (154)

37 % (154)

10 % (40)

2 % (10)

100 % (419)

Inddrages ”Fælles Mål” i samarbejdet med de daginstitutioner, som børnehaveklassen modtager børn fra?

2 % (10)

10 % (40)

27 % (115)

31 % (131)

29 % (123)

100 % (419)

Inddrages ”Fælles Mål” i samarbejdet med lærere i indskolingen?

7 % (29)

27 % (111)

38 % (160)

21 % (88)

7 % (31)

100 % (419)

Inddrages ”Fælles Mål” i andet samarbejde med lærere/ledelse på skolen eller i forhold til kommunens institutioner? 

1 %

(3)

7 % (29)

26 % (107)

27 % (113)

40 % (167)

100 % (419)

 

Hvis du har svaret bekræftende på sidste spørgsmål, beskriv venligst: Se outputfil

 

7. Løbende evaluering

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Inddrager du ”Fælles Mål” i den løbende evaluering af den undervisning, som du har ansvaret for?

9 % (39)

33 % (144)

45 % (199)

11 % (50)

2 %

(7)

100 % (439)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i den løbende evaluering af undervisningen?

1 %

(4)

9 % (39)

31 % (136)

34 % (147)

26 % (113)

100 % (439)

 


 

8. Samarbejde med forældrene

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Inddrager du ”Fælles Mål” i samarbejdet med forældrene?

10 % (43)

27 % (118)

44 % (195)

14 % (63)

5 % (22)

100 % (441)

Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i samarbejdet med forældrene?

2 %

(8)

6 % (27)

27 % (119)

30 % (133)

34 % (150)

100 % (437)

Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke din dialog med forældrene?

3 % (12)

16 % (70)

36 % (159)

27 % (118)

18 % (79)

100 % (438)

 

9. Undervisningsmaterialerne

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Total

Vurderer du, at de undervisningsmaterialer, som du anvender, er egnede til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af ”Fælles Mål”?

25 % (109)

54 % (236)

20 % (86)

2 % (10)

0 %

(0)

100 % (441)

Bemærk: 1 børnehavelærer har ikke besvaret dette spørgsmål

 

10. Har du siden lovens ikrafttræden deltaget i efteruddannelse/undervisning med fokus på ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

Ja

125

29

 Nej

313

72

Total

438

100

Bemærk: 4 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

11. I hvor høj grad anvender du ”Fælles Mål” i forbindelse med udformningen af elevplaner?

 

Antal

%

I meget høj grad

68

16

I høj grad

134

31

I nogen grad

99

23

I mindre grad

31

7

Slet ikke

31

7

Ved ikke

70

16

Total

433

100

Bemærk: 9 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

12. I hvor høj grad har arbejdet med elevplaner medført, at du i større udstrækning end tidligere arbejder med ”Fælles Mål”?

 

Antal

%

I meget høj grad

21

5

I høj grad

57

13

I nogen grad

118

27

I mindre grad

83

19

Slet ikke

62

14

Ved ikke

90

21

Total

431

100

Bemærk: 11 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

13. I hvor høj grad oplever du, at det i dit arbejde med ”Fælles Mål” er muligt at arbejde med såvel mål for undervisningen som den enkelte elevs læringsmål?

 

Antal

%

I meget høj grad

14

3

I høj grad

113

26

I nogen grad

211

49

I mindre grad

54

12

Slet ikke

10

2

Ved ikke

33

8

Total

435

100

Bemærk: 7 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

14. Vurderer du, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke undervisningsdifferentieringen?

 

Antal

%

I meget høj grad

5

1

I høj grad

64

15

I nogen grad

169

39

I mindre grad

116

26

Slet ikke

55

13

Ved ikke

30

7

Total

439

100

Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

15. Har du kendskab til undervisningsvejledningens afsnit om undervisningsdifferentiering?

 

Antal

%

Ja

299

68

 Nej

89

20

Ved ikke

54

12

Total

442

100

 

 

Hvis ja, i hvor høj grad har du anvendt afsnittet om undervisningsdifferentiering i din undervisning?

 

Antal

%

I meget høj grad

10

3

I høj grad

66

22

I nogen grad

144

49

I mindre grad

60

20

Slet ikke

11

4

Ved ikke

4

1

Total

295

100

Bemærk: 4 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål


 

 

16. Har du kendskab til internetpublikationen ”Fælles Mål i skolens hverdag”?

 

Antal

%

Ja

98

22

 Nej

294

67

Ved ikke

50

11

Total

442

100

 

Hvis ja, I hvor høj grad har du anvendt publikationen i din planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

1

1

I høj grad

11

11

I nogen grad

44

45

I mindre grad

33

34

Slet ikke

9

9

Ved ikke

0

0

Total

98

100

 

17. Er ”Fælles Mål” et vigtigt arbejdsredskab for dit pædagogiske arbejde?

 

Antal

%

I meget høj grad

32

7

I høj grad

137

31

I nogen grad

189

43

I mindre grad

72

16

Slet ikke

6

1

Ved ikke

3

1

Total

439

100

Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål


 

 

18. Indgår faghæftets beskrivelse af mål og undervisningens indhold som arbejdsredskab i din tilrettelæggelse af undervisningen (jævnfør side 11-17 i faghæftet)?

 

Antal

%

I meget høj grad

34

8

I høj grad

153

35

I nogen grad

178

41

I mindre grad

60

14

Slet ikke

6

1

Ved ikke

5

1

Total

436

100

Bemærk: 6 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

19. Har arbejdet med "Fælles Mål" for dig personligt skabt større klarhed over hvilke mål, der er for børnehaveklassens undervisning?

 

Antal

%

I meget høj grad

59

14

I høj grad

169

39

I nogen grad

141

32

I mindre grad

53

12

Slet ikke

12

3

Ved ikke

3

1

Total

437

100

Bemærk: 5 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

20. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke børnenes faglige udvikling?

 

Antal

%

I meget høj grad

23

5

I høj grad

93

21

I nogen grad

207

47

I mindre grad

79

18

Slet ikke

19

4

Ved ikke

17

4

Total

438

100

Bemærk: 4 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

21. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke børnenes alsidige personlige udvikling?

 

Antal

%

I meget høj grad

7

2

I høj grad

65

15

I nogen grad

188

43

I mindre grad

124

29

Slet ikke

26

6

Ved ikke

30

7

Total

440

100

Bemærk: 2 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

22. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at styrke rummeligheden i børnehaveklassen?

 

Antal

%

I meget høj grad

6

1

I høj grad

46

11

I nogen grad

147

34

I mindre grad

133

30

Slet ikke

66

15

Ved ikke

41

9

Total

439

100

Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 


 

23. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at identificere elever med faglige problemer?

 

Antal

%

I meget høj grad

3

1

I høj grad

45

10

I nogen grad

161

37

I mindre grad

145

33

Slet ikke

59

13

Ved ikke

26

6

Total

439

100

Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

24. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har bidraget til at identificere fagligt stærke elever?

 

Antal

%

I meget høj grad

5

1

I høj grad

56

13

I nogen grad

163

37

I mindre grad

132

30

Slet ikke

57

13

Ved ikke

26

6

Total

439

100

Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

25. Vurderer du, at arbejdet med "Fælles Mål" har gjort det lettere at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen?

 

Antal

%

I meget høj grad

9

2

I høj grad

49

11

I nogen grad

205

47

I mindre grad

115

26

Slet ikke

32

7

Ved ikke

26

6

Total

436

100

Bemærk: 6 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

26. Har "Fælles Mål" for dig virket afklarende i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt? (populært udtrykt: Er det blevet "lettere at være pædagog" i forhold til at vide, hvad der kræves fagligt?)

 

Antal

%

I meget høj grad

46

11

I høj grad

138

31

I nogen grad

163

37

I mindre grad

54

12

Slet ikke

31

7

Ved ikke

7

2

Total

439

100

Bemærk: 3 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

Eventuelle lokale problemer og begrænsninger i forhold til at implementere ”Fælles Mål”

 

27. Har du oplevet lokale problemer og/eller begrænsninger med at implementere "Fælles Mål" i forhold til:

 

I meget høj grad

I

høj grad

I

nogen grad

I

mindre grad

Slet

ikke

Ved ikke

Total

Trinmålenes ambitionsniveau

2 %

(7)

5 % (20)

17 % (73)

21 % (90)

45 % (191)

10 % (44)

100 % (425)

Trinmålenes antal

1 %

(5)

6 % (23)

17 % (72)

23 % (97)

43 % (180)

11 % (45)

100 % (422)

Trinmålenes evaluerbarhed

1 %

(3)

6 % (24)

21 % (90)

24 % (102)

33 % (138)

15 % (63)

100 % (420)

Undervisningsmaterialer

1 %

(5)

6 % (26)

20 % (83)

22 % (93)

44 % (186)

7 % (29)

100 % (422)

Undervisningslokaler

7 % (29)

12 % (51)

18 % (76)

17 % (70)

41 % (175)

5 % (23)

100 % (424)

Din uddannelse

1 %

(6)

5 % (22)

14 % (58)

20 % (84)

55 % (233)

5 % (22)

100 % (425)

Dit ønske om efteruddannelse

8 % (33)

12 % (49)

20 % (85)

19 % (80)

34 % (141)

8 % (32)

100 % (420)

Egne holdninger

0 %

(1)

1 % (4)

12 % (49)

22 % (91)

60 % (252)

6 % (26)

100 % (423)

Skoleledelsens holdning

1 %

(2)

2 % (8)

9 % (38)

15 % (62)

59 % (247)

15 % (64)

100 % (421)

Skolens økonomi

11 % (45)

16 % (66)

20 % (84)

19 % (81)

25 % (106)

10 % (43)

100 % (425)

Skolens pædagogiske kultur

3 % (11)

3 % (12)

14 % (60)

21 % (89)

51 % (215)

9 % (36)

100 % (423)

Skolens evalueringskultur

2 %

(9)

3 % (14)

13 % (54)

18 % (75)

51 % (212)

13 % (56)

100 % (420)

Andre problemer

3 % (11)

2 % (5)

3 % (9)

6 % (21)

43 % (145)

43 % (143)

100 % (334)

 

Hvis andre problemer, beskriv venligst: Se outputfil

 

Samlet vurdering af "Fælles Mål"

 

28. Hvordan vurderer du – alt i alt – at ”Fælles Mål” har påvirket din arbejdssituation som børnehaveklasseleder?

 

Antal

%

”Fælles Mål” er en berigelse for mit arbejde som børnehaveklasseleder

255

58

Ingen påvirkning eller både/og

182

42

”Fælles Mål” er en belastning for mit arbejde som børnehaveklasseleder

0

0

Total

437

100

Bemærk: 5 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

29. Vurderer du – samlet set – at du arbejder mere med ”Fælles Mål” nu sammenlignet med for ca. 2 år siden?

 

Antal

%

Ja

270

61

Nej

134

30

Ved ikke

37

8

Total

441

100

Bemærk: 1 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

30. Prioritér venligst 3 områder af nedenstående, som du i særlig grad mener, at ”Fælles Mål” har haft positiv betydning for (sæt maksimalt 3 krydser)

 

Antal

%

At lette overgangene mellem skolens afdelinger, dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling

67

15

At sikre samarbejde på tværs af fagene (tværfaglighed)

89

20

At styrke skole-hjemsamarbejdet

84

19

At afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau

300

68

At styrke undervisningsdifferentieringen

48

11

At identificere og hjælpe elever med faglige problemer

42

10

At styrke arbejdet med rummelighed

49

11

At styrke elevernes faglige udvikling

161

36

At styrke elevernes alsidige personlige udvikling

107

24

At begrænse brugen af specialundervisning

6

1

At styrke lærernes samarbejde i teams

116

26

At identificere og evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen

69

16

At styrke skolens evalueringskultur

41

9

Andet

19

4

 

Hvis andet, angiv venligst: Se outputfil

 

Oplysninger om dig selv

 

31. Hvilket køn er du?

 

Antal

%

Kvinde

432

98

Mand

8

2

Total

440

100

Bemærk: 2 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

32. Hvad er din alder?

 

Antal

%

21-30

5

1

31-40

66

15

41-50

175

41

51-60

170

40

61 og derover

12

3

Total

428

100

Minimum

25 år

Maksimum

65 år

Gennemsnit

48 år

 

 

 

 

 

33. Hvor mange års undervisningserfaring har du som børnehaveklasseleder?

 

Antal

%

0-1 år

17

4

2-4 år

46

10

5-10 år

123

28

11-20 år

135

31

Mere end 20 år

120

27

Total

441

100

Bemærk: 1 børnehavelærere har ikke besvaret dette spørgsmål

 

34. Har du nogle bemærkninger eller gode råd til os i forbindelse med undersøgelsen, så skriv venligst her:

 

Se outputfil


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 5

 

 


 

 

Repræsentativitet i de internetbaserede spørgeskemaundersøgelser

 


 


 

Bilag 5 – repræsentativitet i de internetbaserede spørgeskema-undersøgelser


 

Test for repræsentativitet i skolelederundersøgelsen

 

I tabel 1 ses den faktiske fordeling af samtlige folkeskoler i landet fordelt på amter. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt skolelederundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til den geografiske fordeling af skoler.

 

Tabel 1 - Fordeling af samtlige folkeskoler i landet på amter

Populations geografiske spredning[1]

Antal

folkeskoler

%

Københavns kommune

65

4%

Frederiksberg kommune

9

1%

Københavns amt

141

9%

Frederiksborg amt

102

6%

Roskilde amt

65

4%

Vestsjællands amt

103

6%

Storstrøms amt

79

5%

Bornholms regionskommune

15

1%

Fyns amt

148

9%

Sønderjyllands amt

103

6%

Ribe amt

87

5%

Vejle amt

114

7%

Ringkøbing amt

120

7%

Århus amt

175

11%

Viborg amt

100

6%

Nordjyllands amt

192

11%

I alt

1605

100%

 

I tabel 2 testes der for geografisk repræsentativitet. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 – test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant geografisk forskel mellem stikprøven for skolelederne og hele populationen. Således er skolelederundersøgelsen er geografisk repræsentativ, idet svarprocenterne er jævnt fordelt inden for de tidligere 13 amter, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholmsregionskommune.


 

 

Tabel 2 - Test for repræsentativitet – geografi, skoleledere

Geografi

Observeret

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

Københavns kommune

39

42,3

-3,3

0,25

Frederiksberg kommune

8

5,9

2,1

0,79

Københavns amt

95

91,7

3,3

0,12

Frederiksborg amt

56

66,3

-10,3

1,61

Roskilde amt

36

42,3

-6,3

0,93

Vestsjællands amt

72

67

5

0,37

Storstrøms amt

50

51,4

-1,4

0,04

Bornholms regionskommune

12

9,8

2,2

0,52

Fyns amt

91

96,3

-5,3

0,29

Sønderjyllands amt

68

67

1

0,01

Ribe amt

49

56,6

-7,6

1,02

Vejle amt

83

74,2

8,8

1,06

Ringkøbing amt

78

78,1

-0,1

0

Århus amt

122

113,8

8,2

0,59

Viborg amt

65

65

0

0

Nordjyllands amt

120

116,4

3,6

0,11

Sum

1044

1044

0

7,70

χ20,05(15)=25,0

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

I tabel 3 testes der for repræsentativitet i forhold til skolestørrelse. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 – test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant forskel mellem stikprøven for skolelederne og hele populationen i forhold til skolestørrelse. Dog er der en lille underrepræsentation af skoler under 100 elever. Idet der dog er tale om en mindre underrepræsentation, må skolelederundersøgelsen med hensyn til skolernes størrelse således betragtes som værende repræsentativ.

 


 

 

Tabel 3 - Test for repræsentativitet – skolestørrelse, skoleledere

Skolestørrelse

 

Observeret

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

Under 100 elever

71

91,5

-20,5

6,41

100-199 elever

212

219,4

-7,4

0,25

200 -299 elever

115

117,5

-2,5

0,05

300-399 elever

138

135,7

2,3

0,04

400-499 elever

182

174,0

8

0,37

500-599 elever

137

128,5

8,5

0,56

600-699 elever

108

98

10

1,01

700-799 elever

58

52,6

5,4

0,56

800 + elever

21

24,7

-3,7

0,55

Sum

1042

1042

0

8,00

χ20,05(8)=15,51

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

Test for repræsentativitet i lærerundersøgelsen

 

I tabel 4 ses den faktiske kønsfordeling blandt lærere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt lærerundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til kønsfordeling.

 

Tabel 4 - Kønsfordeling blandt lærere på landsplan

Kønsfordeling [2]:

Antal lærere

%

Mænd

19.030

31%

Kvinder

41.960

69%

I alt

60.990

100%

 

I tabel 5 testes der for repræsentativitet med hensyn til kønsfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test (χ2 test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant forskel med hensyn til kønsfordeling mellem stikprøven for lærerne og hele populationen.

 

Tabel 5 - Test for repræsentativitet – kønsfordeling, lærere

Køn

Observerede antal lærere i stikprøven

Forventede

Forskel

Standardiseret forskel

Mænd

709

693,3

16

0,36

Kvinder

1513

1528,7

-16

0,16

Sum

2222

2222

0

0,52

χ20,05(1)=3,84

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

I tabel 6 ses den faktiske aldersfordeling blandt lærere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt lærerundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til aldersfordeling.

 

Tabel 6 - Aldersfordeling blandt lærere på landsplan

 

Aldersfordeling[3]

Antal lærere

%

20-30 år

5.655

9%

31-40 år

16.443

27%

41-50 år

13.352

22%

51 - 60 år

20.828

34%

61 -70 år

4.712

8%

I alt

60.990

100%

 

I tabel 7 testes der for repræsentativitet med hensyn til aldersfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel med hensyn til aldersfordeling mellem stikprøven for lærerne og hele populationen.

 

Tabel 7 - Test for repræsentativitet – aldersfordeling, lærere

Alder

Observeret antal lærere i undersøgelsen

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

20-30 år

189

201,2

-12,2

0,74

31-40 år

579

585

-6

0,06

41-50 år

558

475,1

82,9

14,48

51 – 60 år

760

741,1

18,9

0,48

61 -70 år

84

167,7

-83,7

41,74

Sum

2170

2170

0

57,51

χ20,05(4)=9,5

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

I tabel 8 testes der for geografisk repræsentativitet. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 test) konkluderes det, at der er en signifikant geografisk forskel mellem stikprøven for lærerne og hele populationen.

 


 

Tabel 8 - Test for repræsentativitet – geografi, lærere

Geografi

Observeret antal lærere i undersøgelsen

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

Københavns kommune

29

26,3

2,7

0,28

Frederiksberg kommune

7

3,6

3,4

3,10

Københavns amt

53

57

-4

0,28

Frederiksborg amt

20

41,2

-21,2

10,94

Roskilde amt

18

26,3

-8,3

2,61

Vestsjællands amt

44

41,6

2,4

0,13

Storstrøms amt

24

31,9

-7,9

1,98

Bornholms regionskommune

8

6,1

1,9

0,62

Fyns amt

57

59,8

-2,8

0,14

Sønderjyllands amt

47

41,6

5,4

0,69

Ribe amt

42

35,2

6,8

1,32

Vejle amt

52

46,1

5,9

0,76

Ringkøbing amt

53

48,5

4,5

0,41

Århus amt

83

70,8

12,2

2,12

Viborg amt

42

40,4

1,6

0,06

Nordjyllands amt

70

72,4

-2,4

0,08

Sum

649

649

0

25,52

χ20,05(15)=25,0

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

I tabel 9 testes der for repræsentativitet i forhold til skolestørrelse. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 test) konkluderes det, at der ikke er en signifikant forskel mellem stikprøven for skolelærerne og hele populationen i forhold til skolestørrelse.

 

Tabel 9 - Test for repræsentativitet – skolestørrelse, lærerne

Skolestørrelse

 

Observeret

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

Under 100 elever

41

57

-16

4,5

100-199 elever

124

136,7

-12,7

1,18

200 -299 elever

71

73,2

-2,2

0,07

300-399 elever

90

84,5

5,5

0,36

400-499 elever

105

108,4

-3,4

0,10

500-599 elever

86

80,1

5,9

0,44

600-699 elever

70

61,1

8,9

1,31

700-799 elever

42

32,8

9,2

2,61

800 + elever

20

15,4

4,6

1,40

Sum

649

649

0

11,96

χ20,05(8)=15,51

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

Test for repræsentativitet i børnehaveklasselederundersøgelsen

 

I tabel 10 ses den faktiske kønsfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt børnehaveklasselederundersøgelsen er repræsentativ med hensyn til kønsfordeling.

 

Tabel 10 - Kønsfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan

Kønsfordeling [4]:

Antal børnehaveklasseledere

%

Mænd

161

4%

Kvinder

3770

96%

I alt

3931

100%

 

I tabel 11 testes der for repræsentativitet med hensyn til kønsfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel med hensyn til kønsfordeling mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen.

 

Tabel 11 - Test for repræsentativitet – kønsfordeling, børnehaveklasseledere

Køn

Observerede antal børnehaveklasseledere

Forventede

Forskel

Standardiseret forskel

Mænd

8

18,02

-10

5,57

Kvinder

432

421,98

10

0,24

Sum

440

440

0

5,81

χ20,05(1)=3,84

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

I tabel 12 ses den faktiske aldersfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med testning af, hvorvidt børnehaveklasseleder-undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til aldersfordeling.

 

Tabel 12 - Aldersfordeling blandt børnehaveklasseledere på landsplan

 

Aldersfordeling[5]

Antal børnehave-klasseledere

%

20-30 år

57

1

31-40 år

612

16

41-50 år

1429

36

51 - 60 år

1550

39

61 -70 år

283

7

I alt

3931

100%

 

I tabel 13 testes der for repræsentativitet med hensyn til aldersfordeling. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel med hensyn til aldersfordeling mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen.

 

Tabel 13 - Test for repræsentativitet – aldersfordeling, børnehaveklasseledere

Alder

Observeret antal børnehave-klasseledere

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

20-30 år

5

6,2

-1,2

0,23

31-40 år

66

66,6

-0,6

0,01

41-50 år

175

155,6

19,4

2,42

51 - 60 år

170

168,8

1,2

0,01

61 –70 år

12

30,8

-18,8

11,49

Sum

428

428

0

14,16

χ20,05(4)=9,5

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

I tabel 14 testes der for geografisk repræsentativitet. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 test) konkluderes det, at der er en signifikant geografisk forskel mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen.

 

Tabel 14 - Test for repræsentativitet – geografi, børnehaveklasseledere

Geografi

Observeret antal børnehave-klasseledere

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

Københavns kommune

15

13,9

1,1

0,08

Frederiksberg kommune

6

1,9

4,1

8,59

Københavns amt

26

30,2

-4,2

0,59

Frederiksborg amt

9

21,9

-12,9

7,57

Roskilde amt

5

13,9

-8,9

5,73

Vestsjællands amt

27

22,1

4,9

1,10

Storstrøms amt

19

16,9

2,1

0,25

Bornholms regionskommune

4

3,2

0,8

0,19

Fyns amt

23

31,7

-8,7

2,40

Sønderjyllands amt

25

22,1

2,9

0,39

Ribe amt

23

18,6

4,4

1,02

Vejle amt

26

24,4

1,6

0,10

Ringkøbing amt

28

25,7

2,3

0,20

Århus amt

43

37,5

5,5

0,80

Viborg amt

28

21,4

6,6

2,01

Nordjyllands amt

37

38,4

-1,4

0,05

Sum

344

344

0

31,07

χ20,05(15)=25,0

 

 

I tabel 15 testes der for repræsentativitet i forhold til skolestørrelse. Med udgangspunkt i et goodness-of-fit test  (χ2 test) konkluderes det, at der er en signifikant forskel mellem stikprøven for børnehaveklasselederne og hele populationen i forhold til skolestørrelse.

 

Tabel 15 - Test for repræsentativitet – skolestørrelse, børnehaveklasselederne

Skolestørrelse

 

Observeret

Forventet

Forskel

Standardiseret forskel

Under 100 elever

17

30,2

-13,2

5,78

100-199 elever

60

72,4

-12,4

2,14

200 –299 elever

34

38,8

-4,8

0,59

300-399 elever

38

44,8

-6,8

1,03

400-499 elever

57

57,4

-0,4

0

500-599 elever

54

42,4

11,6

3,15

600-699 elever

48

32,4

15,6

7,55

700-799 elever

24

17,4

6,6

2,54

800 + elever

12

8,1

3,9

1,83

Sum

344

344

0

24,62

χ20,05(8)=15,51

Note: Test for repræsentativitet er baseret på et Goodness-of-fit test, som beregnes ved: (observeret antal – forventet antal)2/forventet antal. Der summeres over de forskellige grupper, der er fordelt på. Testet er χ2 ~ fordelt med frihedsgrader =antal grupper – 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 6


 

Interview blandt skolelederne

 

 



 

 Det konkrete arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål”

 

1.     Fortæl om hvordan skolens hidtidige arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” er forløbet?

 

2.     Fortæl om hvilke strategier og planer skolen har formuleret for det konkrete arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

3.     Fortæl om hvordan din rolle som skoleleder har været i forbindelse med implementeringen?

 

4.     Fortæl om hvordan skolens ledelse eventuelt har arbejdet med opfølgende aktiviteter i forhold til implementeringen af "Fælles Mål"?

 

5.     Har skolen gennemført efteruddannelsesaktiviteter vedr. ”Fælles Mål” og i så fald hvilke?

 

6.     Fortæl om hvilken rolle skolebestyrelsen har haft i forbindelse med implementeringen af "Fælles Mål"?

 

7.     Fortæl om hvilken rolle skoleforvaltningen/kommunen har haft i forbindelse med den hid tidlige implementering?          

             

Generel vurdering af implementeringen af ”Fælles Mål”

 

8.     Vurderer du, at ”Fælles Mål” er blevet mere eller mindre integreret i skolens hverdag nu          sammenlignet med for 2 år siden – og i så fald på hvilken måde?

 

9.     Har skolen gjort erfaringer med, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke lærernes pædagogiske arbejde, og i så fald hvilke?

 

10. Vurderer du, at arbejdet med ”Fælles Mål” ligger i forlængelse af skolens hidtidige

      kulturelle/pædagogiske praksis, og i så fald på hvilken måde?

 

11. Fortæl om hvilke problemer og begrænsninger den hidtidige implementering af ”Fælles       Mål” har givet anledning til?

 

12. Fortæl om hvilke perspektiver og muligheder den hidtidige implementering af ”Fælles     Mål” har givet anledning til?

 

13. Hvilke tiltag/initiativer/ vurderer du vil fremme arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”, f.eks. interne (skolens egne initiativer) og eksterne (kommunale/

      statslige initiativer mv.)?

 

14. Har det hidtidige arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” givet anledning til

      nogle positive erfaringer/råd, som du gerne vil videregive til andre skoler?

 

Konkrete effekter

 

15. Fortæl om hvilke effekter du vurderer, at der indtil videre er kommet ud af skolens arbejde med "Fælles Mål". Giv gerne eksempler?

    

16. Fortæl om skolens erfaringer med hvordan ”Fælles Mål” eventuelt  har bidraget til at     styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering. Giv gerne eksempler?

 

17. Fortæl om skolens erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har bidraget til at     styrke elevernes faglige udvikling, herunder hjælpe elever med faglige problemer. Giv gerne    eksempler?

 

18. Fortæl om skolens erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har bidraget til styrke    elevernes alsidige personlige udvikling? Giv gerne eksempler?

 

19. Fortæl om skolens erfaringer med hvordan der arbejdes med ”Fælles Mål” i forhold til    skole/hjem samarbejdet? Giv gerne eksempler?

 

20. Fortæl om skolens erfaringer med at bruge ”Fælles Mål” i forhold til arbejdet med at ud    færdige elevplaner? Giv gerne eksempler?

 

21. Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke skolens evalueringskultur ? Giv gerne eksempler?

 

22. Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke skolens faglighed?    Giv gerne eksempler?

 

23. Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold at styrke indskolingen, dvs.    overgangen fra daginstitution/børnehaveklasse og til 1. klasse? Giv gerne eksempler?

 

24. Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke udskolingen, dvs.    overgangen fra 9/10.klasse og til ungdomsuddannelse? Giv gerne eksempler?

 

25. Fortæl om skolens erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke skolens rummelig   hed? Giv gerne eksempler?

 

26. Er der ellers noget du vil tilføje?

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 7

 


 

Interview blandt lærerne

 

 


 

 

 

 


 

Implementeringen af ”Fælles Mål”

 

1.     Fortæl om hvordan det hidtidige arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” her på   skolen er forløbet?

 

2.     Fortæl om hvilken rolle skolens ledelse har haft i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

3.     Hvilke efteruddannelsesaktiviteter har I deltaget i vedrørende ”Fælles Mål”, og hvordan vurderer I kvaliteten af dem set I forhold til jeres ønsker/behov?

 

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

 

4.     Fortæl om hvordan I konkret arbejder med ”Fælles Mål” I jeres fag/undervisning? Giv gerne eksempler?

 

5.     Fortæl om jeres erfaringer med hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har bidraget til at styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering? Giv gerne eksempler?

 

6.     Fortæl om hvordan der arbejdes med ”Fælles Mål” i forhold til eleverne? Giv gerne eksempler?

 

7.     Fortæl om jeres erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har bidraget til at styrke elevernes faglige udvikling, herunder hjælpe elever med faglige problemer? Giv gerne eksempler?

 

8.     Fortæl om jeres erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål” eventuelt har bidraget til styrke elevernes alsidige personlige udvikling? Giv gerne eksempler?

 

9.     Fortæl om jeres erfaringer med, hvordan ”Fælles Mål eventuelt bruges til at arbejde på tværs af fagene, f.eks. i forbindelse med forskellige typer af lærersamarbejde? Giv gerne eksempler?

 

10. Fortæl om jeres erfaringer med hvordan der arbejdes med ”Fælles Mål” i forhold til skole/hjem samarbejdet? Giv gerne eksempler?

 

11. Fortæl om jeres erfaringer med at bruge ”Fælles Mål” i forhold til arbejdet med at udfærdige elevplaner? Giv gerne eksempler?

 

 

 

 

 

 

 

Den generelle vurdering af ”Fælles Mål”

 

12. Vurderer I, at arbejdet med ”Fælles Mål” er blevet mere eller mindre integreret i skolens hverdag sammenlignet med for 2 år siden, hvis ja i så fald på hvilken måde?

 

13. Vurderer I, at arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål” ligger i forlængelse af skolens hidtidige kulturelle/pædagogiske praksis, og i så fald på hvilken måde?

 

14. Såfremt I skal forsøge at sammenfatte det hidtidige arbejde med ”Fælles Mål”, hvilke positive og negative erfaringer har arbejdet med ”Fælles Mål” ind til videre afstedkommet?

 

15. Hvilke tiltag/initiativer/ vurderer I vil fremme arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”, f.eks. interne (skolens egne initiativer) og eksterne (kommunale/statslige initiativer mv.)?

 

16. Har det hidtidige arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” givet anledning til nogle positive erfaringer/råd, som I gerne vil videregive til andre lærere?

 

 

Konkrete effekter i forhold til folkeskoleforligets hovedmålsætninger

 

17. Fortæl om hvilke effekter der indtil videre er kommet ud af arbejdet med ”Fælles Mål”? Giv gerne eksempler?

 

18. Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke skolens evalueringskultur? Giv gerne eksempler?

 

19. Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke skolens faglighed? Giv gerne eksempler?

 

20. Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold at styrke indskolingen, dvs. overgangen fra daginstitution/børnehaveklasse og til 1. klasse? Giv gerne eksempler?

 

21. Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke udskolingen, dvs. overgangen fra 9/10.klasse og til ungdomsuddannelse? Giv gerne eksempler?

 

22. Fortæl om jeres erfaringer med ”Fælles Mål” i forhold til at styrke skolens rummelighed?

 

23. Er der ellers noget du/I ønsker at tilføje? Giv gerne eksempler?

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Bilag 8


 

Papirbaseret spørgeskema-undersøgelse

blandt eleverne

 


 


 

Til elever i den danske folkeskole

 

Evaluering af Fælles Mål 2007

 

Denne undersøgelse vedrører Fælles Mål. Det er ikke sikkert, at du har hørt om udtrykket Fælles Mål – men måske har din lærer fortalt dig om, at du skal nå nogle forskellige trinmål eller slutmål. Man kan sige, at Fælles Mål både er mål, som lærernes undervisning skal leve op til, og mål for, hvad eleverne skal lære. I dette spørgeskema vil vi gerne vide, hvad du ved om Fælles Mål, hvordan du deltager i arbejdet med Fælles Mål, og hvad du synes om Fælles Mål.

 

 

Kendskab til Fælles Mål

 

 

Ja

Nej

Ved du, hvad Fælles Mål er?

 

 

Har skolen fortalt dig om Fælles Mål?

 

 

 

 

 

Aldrig

1-10

10-25

25-50

Over 50

Hvor mange gange har dine lærere talt om Fælles Mål?

 

 

 

 

 

 

 

Involvering i Fælles Mål

 

 

Aldrig

Indimellem

Ofte

Altid

Når I skal til at arbejde med et nyt emne, taler I så i klassen om, hvilke mål I skal nå?

 

 

 

 

Når I er færdige med at arbejde med et emne, taler I så i klassen om, hvilke mål I har nået?

 

 

 

 

Er du med til at beslutte de mål, jeres undervisning har?

 

 

 

 

Har du talt med dine lærere om, hvilke mål du selv skal nå i fagene?

 

 

 

 

Når du har deltaget i skole-hjem-samtaler sammen med din mor eller far, har I da talt om Fælles Mål?

 

 

 

 

Når du har deltaget i skole-hjem-samtaler sammen med din mor eller far, har I da talt om, hvilke mål i fagene du ikke har nået?

 

 

 

 

Når du har deltaget i skole-hjem-samtaler sammen med din mor eller far, har I da talt om, hvilke mål i fagene du har nået?

 

 

 

 

Når du har deltaget i skole-hjem-samtaler sammen med din mor eller far, har I da talt om, hvilke mål i fagene, du skal arbejde hen mod?

 

 

 

 

 

 

 

Giv eksempler på, hvordan du har været med til at beslutte målene for undervisningen:

 

 

 

 

 

Giv eksempler på, hvordan du har været med til at bestemme de mål, du skal nå:

 

 

 

 

 

Effekten af Fælles Mål

 

Nej

Meget lidt

Lidt

I nogen grad

Meget

Synes du, at Fælles Mål har gjort jeres undervisning bedre?

 

 

 

 

 

Synes du, at Fælles Mål har været med til, at du lærer mere?

 

 

 

 

 

Synes du, at lærerne taler mere om Fælles Mål end for 2 år siden

 

 

 

 

 

 

 

Dit udbytte af arbejdet med elevplaner

Kender du til elevplaner? (Sæt kryds).

 

Ja

Nej

Ved ikke

 

 

 

 

Hvis ja, besvar da følgende tre spørgsmål:

(1) Har du fået udarbejdet en elevplan af dine lærere? (Sæt kryds).

 

Ja

Nej

Ved ikke

 

 

 

 


(2) Et det med elevplanen blevet mere tydeligt for dig, hvad du skal lære? (Sæt kryds).

 

Ja

Nej

Ved ikke

 

 

 

 

(3) Er dit kendskab til Fælles Mål blevet større, efter at du har fået udarbejdet en elevplan? (Sæt kryds).

 

 

Ja

Nej

Ved ikke

 

 

 

 

 

Hvis du synes, at undervisningen er blevet bedre med Fælles Mål, så giv et eksempel på, hvordan undervisningen er blevet bedre:

 

 

 

 

 

Hvis du synes, at Fælles Mål gør, at du lærer mere, så giv et eksempel på, hvordan du lærer mere:

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        Interviewundersøgelse blandt forældre

 

Kendskab til Fælles Mål

 

 

Ja

Nej

Ved ikke

Har du hørt om ”Fælles Mål”?

 

 

 

Har du modtaget hæftet ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

 

Aldrig

få gange

mange gange

Hvor ofte har du fået information om ”Fælles Mål”?

 

 

 

I hvilket omfang er du blevet inddraget i skolens arbejde med ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

gerne flere kryds

skolens ledelse

dit barns klasselærer

anden lærer

andre

Hvem har informeret dig om ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

 

 

Positiv

overvejende positiv

overvejende negativ

negativ

Hvad er din holdning til ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

 

Begrundelse: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Arbejdet med fælles mål

 

 

Ja

Nej

Ved ikke

Er det dit indtryk, at ”Fælles Mål” påvirker dit barns undervisning?

 

 

 

Indgår ”Fælles Mål” i forbindelse med de samtaler du har med skolen omkring dit barns undervisning?

 

 

 

Har arbejdet med ”Fælles Mål” medvirket til at skolen tager  udgangspunkt i dit barns behov?

 

 

 

Bliver ”Fælles Mål” brugt i forbindelse med evalueringen af dit barns resultater, ved skole/hjem samtaler?

 

 

 

Får du information om Fælles Mål i forbindelse med lærernes information om årsplaner?

 

 

 

Har du oplevet en forandring i dit barns skoledag siden arbejdet med ”Fælles Mål” blev indført for to år siden?

 

 

 

 

 

Begrundelse/kommentarer: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Dit barns udbytte af skolegangen efter arbejdet med ”Fælles Mål”

 

 

Ja

Nej

Ved ikke

Er kvaliteten af dit barns undervisning blevet bedre?

 

 

 

Er det blevet mere tydeligt for dig, hvad dit barn lærer i skolen?

 

 

 

Er det blevet lettere at følge med i, hvad dit barn skal lære i skoleårets forløb?

 

 

 

Er fagligheden blevet styrket i skolen?

 

 

 

Har du bemærket, at der er øget fokus på evaluering i skolen inden for de sidste to år?

 

 

 

 

 


 

Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Dit barns udbytte af arbejdet med elevplaner

 

 

Ja

Nej

        Ved ikke

 

Har du hørt om elevplaner?

 

 

 

 

 

Hvis du svarer nej/ved ikke så gå til sidste spørgsmål                                 

 

 

Ja

Nej

   Ved ikke

Er der indført elevplaner på dit barns skole?

 

 

 

Er det gennem arbejdet med elevplaner blevet mere tydeligt for dig, hvad dit  barn skal lære i skolen?

 

 

 

Er dit kendskab til Fælles Mål blevet større, efter at skolen har indført elevplaner

 

 

 

 

 

Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

Ja

Nej

Er du medlem af skolebestyrelsen?

 

 

 

 

 

Tak for din deltagelse!

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 9


 

Papirbaseret spørgeskema-undersøgelse blandt elevernes

forældre

 



 

Bilag 10 – papirbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt elevernes forældre


 

Til forældre i den danske folkeskole

Evaluering af ”Fælles Mål” 2005 

 

 

Kendskab til ”Fælles Mål”

 

 

Ja

Nej

Ved ikke

Har du hørt om ”Fælles Mål”?

 

 

 

Har du modtaget hæftet ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

 

Aldrig

få gange

mange gange

Hvor ofte har du fået information om ”Fælles Mål”?

 

 

 

I hvilket omfang er du blevet inddraget i skolens arbejde med ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

gerne flere kryds

skolens ledelse

dit barns klasselærer

anden lærer

andre

Hvem har informeret dig om ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

 

 

Positiv

overvejende positiv

overvejende negativ

negativ

Hvad er din holdning til ”Fælles Mål”?

 

 

 

 

 

 

Begrundelse: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

Arbejdet med fælles mål

 

 

Ja

Nej

Ved ikke

Er det dit indtryk, at ”Fælles Mål” påvirker dit barns undervisning?

 

 

 

Indgår ”Fælles Mål” i forbindelse med de samtaler du har med skolen omkring dit barns undervisning?

 

 

 

Har arbejdet med ”Fælles Mål” medvirket til at skolen tager  udgangspunkt i dit barns behov?

 

 

 

Bliver ”Fælles Mål” brugt i forbindelse med evalueringen af dit barns resultater, ved skole/hjem samtaler?

 

 

 

Får du information om Fælles Mål i forbindelse med lærernes information om årsplaner?

 

 

 

Har du oplevet en forandring i dit barns skoledag siden arbejdet med ”Fælles Mål” blev indført for to år siden?

 

 

 

 

Begrundelse/kommentarer: ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Dit barns udbytte af skolegangen efter arbejdet med ”Fælles Mål”

 

 

Ja

Nej

Ved ikke

Er kvaliteten af dit barns undervisning blevet bedre?

 

 

 

Er det blevet mere tydeligt for dig, hvad dit barn lærer i skolen?

 

 

 

Er det blevet lettere at følge med i, hvad dit barn skal lære i skoleårets forløb?

 

 

 

Er fagligheden blevet styrket i skolen?

 

 

 

Har du bemærket, at der er øget fokus på evaluering i skolen inden for de sidste to år?

 

 

 

 

Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

Dit barns udbytte af arbejdet med elevplaner.

 

 

Ja

Nej

        Ved ikke

 

Har du hørt om elevplaner?

 

 

 

 

Hvis du svarer nej/ved ikke så gå til sidste spørgsmål                                 

 

 

Ja

Nej

   Ved ikke

Er der indført elevplaner på dit barns skole?

 

 

 

Er det gennem arbejdet med elevplaner blevet mere tydeligt for dig, hvad dit  barn skal lære i skolen?

 

 

 

Er dit kendskab til Fælles Mål blevet større, efter at skolen har indført elevplaner

 

 

 

 

 

Begrundelse/Kommentarer : ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

Ja

Nej

Er du medlem af skolebestyrelsen?

 

 

 

 

 

Tak for din deltagelse!

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 10

 


 

 

Casebeskrivelser (case 5-9)

 


 


 

Case 5

 

I forbindelse med midtvejsevalueringen (august) 2005) blev det vurderet, at ”Fælles Mål” i høj grad var blevet implementeret i skolens hverdag. Skolelederen havde været igangsætter for arbejdet med ”Fælles Mål” og havde støttet implementeringen gennem samtaler med de enkelte lærere. Skolen er en stor skole beliggende i et landområde uden tosprogede elever og nævneværdige sociale problemer. Forældrene har et højt ambitionsniveau og mange af eleverne går efterfølgende i gymnasiet.

 

I forbindelse med slutevalueringen er der blevet foretaget et interview med skolelederen og et gruppeinterview med tre af skolens lærere.

 

Interview med skolelederen

 

Integration af ”Fælles Mål”

Skolelederen fremhæver, at han ser arbejdet med ”Fælles Mål” som en integreret del af en lang række tiltag, som indbefatter den rummelige skole, ”Fælles Mål”, elevplaner, kvalitetsrapport og skriftliggørelse af PPR-arbejdet. Arbejdet med ”Fælles Mål” og implementeringen af disse ligger derfor i forlængelse af hinanden og opleves som en sammenhængende reform af folkeskolen.

 

Konkret adspurgt om, hvordan integrationen af ”Fælles Mål” er forløbet siden midtvejsevalueringen,  refererer skolelederen til de tiltag, som blev iværksat for halvandet år siden, da ”Fælles Mål” blev introduceret. Lærerne og børnehaveklasselederne fik her blandt andet udleveret de nye faghæfter, ligesom skolebestyrelsen blev informeret om arbejdet. Der har således ikke fundet nogle yderligere konkrete implementeringsinitiativer sted i de forløbne ca. 2 år.

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

Skolen skal have en ny struktur, som medfører, at arbejdet med ”Fælles Mål” og opfølgningen i forhold til den enkelte lærer bliver uddelegeret til ti teamkoordinatorer. Skolen bliver således fra næste år delt op i årgangsteams, så de enkelte faglærere kun underviser en enkelt årgang. Det er tanken, at dette arbejde skal ledes af en teamkoordinator, som får ansvaret for, at de enkelte faglærere lever op til de faglige krav, herunder arbejdet med ”Fælles Mål” generelt og specifikt i forhold til års- og elevplaner. Der sker således en styret uddelegering af ansvaret for det faglige niveau.

 

Alle lærere kommer i den forbindelse på kurser i evalueringsfaglighed og teamsamarbejde.

Forvaltningen har støttet tiltagene med ressourcer til efteruddannelse af lærere i f.eks. linjefag og vejlederuddannelser. Det betyder, at der sker en generel opkvalificering af lærernes uddannelsesniveau i overensstemmelse med de nye krav om faglighed.

 

Effekten af ”Fælles Mål”

Effekterne beskrives især i forhold til evaluerings- og dokumentationsdelen. Skolelederen ser evalueringskulturen styrket gennem kravene om øget dokumentation. En følge af  dokumentationskravene ses ligeledes i forhold til de specialpædagogiske tiltag. Ressourcerne fra PPR flyttes nu gradvist fra kommunen og ind i klasserne.

 

Opgaverne skal løses, der hvor problemerne er. Nu skal jeg dokumentere, hvad jeg har gjort for at holde eleverne i klassen. Det er ressourcer, jeg kan give, men også tage tilbage. Tidligere gjorde vi omvendt, og der var en langt større grad af automatik. Var pengene først bevilget til en elev, så blev de ved med at blive udbetalt – hvad enten eleven kom eller f. eks blev syg”.

 

I børnehaveklasserne og for mellemtrinnet er der f.eks. arbejdet med portfoliometoden. Der ligger derfor nu dokumentation for målbeskrivelser og arbejdet i klasserne fra dag ét. Interessen for de pædagogiske processer har været stærkt stigende, men skolelederen finder det bekymrende, hvis de nye test går ind og ødelægger denne nye interesse, fordi testene flytter fokus fra den pædagogiske proces over til en kontrolfunktion.

 

Set i forhold til det samlede uddannelsesforløb har ”Fælles Mål” bidraget til, at børnehaveklasserne er blevet en integreret del af skolens uddannelsesforløb. De faglige diskussioner har fået større vægt i udskolingen gennem ”Fælles Mål”. Begge tiltag har øget fagligheden og fagenes prestige.

 

De faglige diskussioner har fået større vægt. Jeg har lærere som i større omfang siger, at: ”Jeg er ikke dygtig nok til de fag”. Det mødte,  jeg ikke for ti år siden. Det er, fordi de kender fagets faglige mål”.

 

 

Interview med lærergruppe

 

Implementering

Skolens lærere er positive overfor ”Fælles Mål” og ser den synlighed af fagligheden og skriftliggørelse af målene, som ”Fælles Mål har afstedkommet, som en fordel. ”Fælles Mål” har således medvirket til, at lærerne er blevet mere bevidste omkring deres rolle og har medført en større sikkerhed omkring, hvad de pædagogisk skal.   

 

De interviewede lærere fortæller, at der ikke har været aktuelle tiltag til videre- eller efteruddannelse i ”Fælles Mål”, men at målene er integreret i alle faglige kurser. 

 

Man har store forventninger til det nye teamsamarbejde, og for hvad det vil betyde for implementeringen af ”Fælles Mål”. Enkelte lærere udtrykker dog betænkelighed ved, om det kun bliver en formaliseret refleksivitet, som ikke bunder i praksis.

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

I hverdagen arbejder lærerne med ”Fælles Mål” i forbindelse med årsplanerne, og ved teamsamarbejde er ”Fælles Mål” en fast integreret del af beskrivelserne. Lærerne fremhæver selv, at  det ikke længere er tilstrækkeligt med aktivitetsplaner, men at målene nu skal formuleres i læringsmål. Det betyder, at forældresamarbejdet styrkes:

 

Nu skal der laves en årsplan, ikke bare en aktivitetsplan. Det giver meget glæde i forhold til forældrene. Nu kan også forældrene forstå, hvad det er, vi gerne vil frem til.”

 

”Fælles Mål” trækkes frem ved forældremøder, men er ikke en integreret del af de individuelle skole-hjem-samtaler.

 

I hverdagen arbejder lærerne løbende med portfolio og andre evalueringsredskaber. Lærerne fremhæver, at skolen tidligere arbejdede med elevplaner, som blev formuleret i ”kan – kan næsten”,  beskrivelser, men at de nu har valgt en mere udfoldet form. Herved fokuseres der i højere grad på positiv feedback og ikke kun på, hvilke mål eleven ikke har kunnet opfylde. Det betyder ifølge lærerens vurdering, at de faglige mål træder tydeligere frem i skole-hjem-samtalerne. Ikke nødvendigvis eksplicit, men ”Fælles Mål” udgør en underliggende præmis for de emner, der tages op ved samtalerne og for de fokuspunkter, der fremhæves ved udformningen af elevplanerne.

 

Vurdering

Arbejdet med ”Fælles Mål” ses som en forlængelse af skolens egen måde at arbejde med elevernes udviklingsmuligheder på. Det fremhæves, at skolen altid har haft et højt fagligt ambitionsniveau, fordi den ligger i et middelklasseområde med tradition for veluddannede forældre med interesse for skolens arbejde.

 

Effekter

De interviewede lærere vurderer, at skolens evalueringskultur er blevet styrket. Det vurderes ligeledes, at arbejdet med  øget dokumentation via ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke  fagligheden. Arbejdet med ”Fælles Mål” har blandt andet resulteret i, at lærerne er blevet mere bevidste om de faglige mål for undervisningen og har således medvirket til at fremme en kvalitativ vurdering af elevens muligheder.

 

”Jeg er blevet langt bedre til at dokumentere, hvor eleven står, og hvor vi skal hen og mere konkret i vurdering af fagligheden”.

 

”Fælles Mål” har endvidere givet større præcision i forhold til valg af undervisningsmaterialer i  forbindelse med den konkrete undervisningstilrettelæggelse.

 

”Fælles Mål” vurderes også at have haft positive effekter for udskolingen i den betydning, at det fremhæves som en fordel for elevernes selvforståelse. Eleverne er således blevet meget bedre til at vælge uddannelsesretninger efterfølgende, som en lærer formulerer det. 

 

”I udskolingen er de blevet meget mere bevidste om, hvad de kan, og det er på baggrund af, at de ved, hvad de kan, og hvor de står fagligt. De har foretaget nogle meget fornuftige valg i forhold til deres fremtidsplaner”.

 

Lærerne finder ikke, at ”Fælles Mål” bidrager til en større rummelighed, men kan se at ”Fælles Mål”  bidrager til undervisningsdifferentieringen på den måde, at alle elever ikke behøver lave det samme. Det betyder, at undervisningen fint kan tilrettelægges efter ”Fælles Mål”, men med forskellige arbejdsopgaver tilpasset den enkelte elevs evner og potentialer.

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”

 

2 klasser fra mellemtrinnet og fra overbygningen har deltaget i undersøgelsen. I alt 42 elever har besvaret det uddelte spørgeskema vedrørende ”Fælles Mål”.

 

Elevernes kendskab til ”Fælles Mål”

Omkring halvdelen (45%) angiver, at de ved, hvad ”Fælles Mål” er, og halvdelen (50%) angiver, at skolen har fortalt dem om ”Fælles Mål”. Knap halvdelen (48%) har aldrig hørt lærerne tale om ”Fælles Mål”, mens halvdelen (50%) angiver, at deres lærer har fortalt dem om ”Fælles Mål” imellem 1-10 gange.

 

Involvering i ”Fælles Mål”

Størsteparten (74%) angiver, at de indimellem eller ofte taler i deres klasser om, hvilke mål der skal nås, når et nyt emne skal igangsættes. 14% angiver, at dette aldrig sker, mens 5% skriver, at dette altid sker. En tilsvarende fordeling iagttages, når eleverne efter afsluttede forløb taler om, hvilke mål der er nået. Knap halvdelen (43%) udtrykker, at de aldrig er med til at beslutte målene for undervisningen. Lidt over halvdelen (52%) udtrykker, at denne involvering sker indimellem, mens knap 5% siger, at det sker ofte. 10% besvarer ikke dette spørgsmål. – 14% af elever angiver, at de aldrig taler med læreren om, hvilke mål de selv skal nå i fagene, mens de fleste (81%) angiver, at dette sker indimellem eller ofte. Knap 5% udtrykker, at de altid har sådanne samtaler med læreren.

 

Angående skole-hjem-samtaler udtrykker over halvdelen (55%), at ”Fælles Mål” ikke indgår i sådanne samtaler. 40% angiver, at dette sker indimellem eller ofte, mens 5% ikke svarer på spørgsmålet.

 

I forbindelse med skole-hjem-samtalerne angiver 19% af eleverne, at de aldrig taler om, hvilke mål de ikke har nået, mens næsten (74%) udtrykker, at dette sker indimellem eller ofte. De øvrige knap 10% angiver, at de altid taler med lærerne om de mål, de ikke når.

  

Hvad angår samtaler om, hvilke mål eleven skal arbejde hen imod, angiver knap 10% at sådanne samtaler aldrig finder sted. 62% angiver at dette sker indimellem eller ofte, mens resten (28%) udtrykker, at dette altid sker.

 

Effekten af ”Fælles Mål”

Ca. en femtedel af eleverne udtrykker, at ”Fælles Mål” ikke har gjort undervisningen bedre. 1/3 angiver, at undervisningen er blevet meget lidt, eller lidt bedre end tidligere. 5% mener at undervisningen i nogen grad er blevet bedre, mens hele 43% ikke besvarer det stillede spørgsmål. Godt en femtedel af eleverne (21%) mener ikke, at de lærer mere ved hjælp af ”Fælles Mål”. 36% angiver, at de lærer meget lidt eller lidt mere end før arbejdet med ”Fælles Mål”. 5% angiver, at de i nogen grad lærer mere, mens 38% ikke besvarer spørgsmålet. En lille tredjedel af eleverne (29%) mener ikke, at læreren taler mere om ”Fælles Mål” nu, sammenlignet med for 2 år siden. Knap 10% synes, at læreren taler meget lidt eller lidt mere om ”Fælles Mål”, sammenlignet med tidligere. 17% angiver, at dette i nogen grad sker, mens 44% ikke besvarer dette spørgsmål.

 

Dit udbytte af elevplaner

60% af eleverne udtrykker, at de kender til elevplaner. En femtedel (21%) kender ikke til elevplaner, mens de øvrige elever (19%) svarer ”ved ikke” eller de undlader at besvare spørgsmålet. 17% af eleverne har fået udarbejdet en elevplan af deres lærere, mens 38% svarer ”nej” til dette spørgsmål. De øvrige 45% svarer ”ved ikke” eller de besvarer ikke spørgsmålet. 17% af eleverne mener, at det med elevplanerne er blevet tydeligere for dem, hvad de skal lære. Godt en fjerdedel (26%) svarer ”nej” til dette spørgsmål, mens over halvdelen af eleverne (57) ikke svarer, eller de svarer ”ved ikke.” Kendskabet til ”Fælles Mål” er  ifølge godt en fjerdedel af eleverne. (26%) ikke blevet større efter arbejdet med elevplaner,  mens 2/3 (67%) ikke besvarer spørgsmålet, eller de svarer ”ved ikke.”

 

Konklusion på elevundersøgelsen

Skolen er angivet som en skole med høj implementering af ”Fælles Mål”. Denne implementering blev dokumenteret i den første undersøgelse på skolen for små to år siden. Med afsæt i elevbesvarelserne synes der ikke at være sket nogen væsentlig udvikling på skolen. Det er stadig omkring halvdelen af eleverne, der har kendskab til ”Fælles Mål”, samtidig angiver forholdsvis mange, at de kun involveres meget lidt eller lidt i arbejdet med ”Fælles Mål”. Hvad angår effekterne af ”Fælles Mål”, er det bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af eleverne ikke vurderer, at der er en effekt af arbejdet med ”Fælles Mål”. Derimod synes der at være et voksende kendskab til arbejdet med elevplaner, hvilket nøje svarer til de krav, der er stillet til skolen om udarbejdelse af sådanne. Dog sker der ikke blandt mange elever en begrebsmæssig kobling mellem elevplanerne og ”Fælles Mål”.

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene om ”Fælles Mål”.

Kun fire forældre har besvaret spørgeskemaet, det vil sige. under 10 % (4/42). På grund af et meget lille antal besvarelser er det blevet besluttet ikke at foretage nogen særskilt resultatopgørelse.

 

Konklusion

I forbindelse med midtvejsevalueringen blev det konkluderes, at der var tale om en høj grad af implementering. Dette gør sig fortsat gældende. I de forløbne små to år har der ikke været nogen yderligere initiativer i relation til arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”.

 

Der arbejdes blandt andet med ”Fælles Mål” i relation til års- og elevplaner, teamsamarbejde og skole-hjem-samarbejde.

 

Det vurderes, at lærernes didaktiske arbejde er blevet styrket i kraft af arbejdet med ”Fælles Mål”, hvor der i højere grad arbejdes mål- og dokumentationsorienteret med udvikling af eleveres faglighed.

 

Arbejdet med ”Fælles Mål” har ligeledes været med til at kvalificere arbejdet med ind- og udskoling, hvor det vurderes, at børnehaveklassen i højere grad er blevet en del af hele skolen. Det vurderes også, at arbejdet i sammenhæng med andre initiativer har medvirket til at styrke skolens evalueringskultur.

 

Case 6

 

Den skole, som oprindelig indgik i midtvejsevalueringen, meldte fra til slutevalueringen. Nærværende skole er derfor valgt ud fra samme karakteristika, hvilket vil sige en lille skole i en landzone, der jf. den kvantitative skolelederundersøgelse, er karakteriseret ved en høj grad af implementering af ”Fælles Mål”.

 

Skolen har ca. 150 elever og rummer skolegang til og med syvende klasse, hvorefter eleverne flytter til en større skole for videre skolegang. Der er mange tilflyttere i området. Forældrenes sociale baggrund kan karakteriseres som blandet.

   

Skolen, som indgik i midtvejsevalueringen, havde en leder, som arbejdede aktivt og opfølgende på implementeringen af ”Fælles Mål”. Den væsentligste forskel på denne skole, og den som indgik i midtvejsevalueringen, er,  at lærerne i vid udstrækning har arbejdet autonomt i teams med at få implementeret ”Fælles Mål”.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af casen er der gennemført et interview med skolelederen og et gruppeinterview med tre lærere.

 

Interview med skolelederen

 

Integration af ”Fælles Mål”

Skolelederen holdt i forbindelse med indførelsen af ”Fælles Mål” et pædagogisk rådsmøde, hvorefter det videre arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål” fandt sted i de enkelte fagteams. Lederen har fulgt op på implementeringen i forbindelse med mus-samtaler og ved gennemgang af årsplaner. I det daglige er skolelederen ikke opsøgende og taler ikke med de enkelte teams om ”Fælles Mål”.

 

Skolen har ikke i de forløbne år haft lærere på efter- eller videreuddannelse i ”Fælles mål”. Forvaltningen har imidlertid taget initiativ til, at lederne og forvaltningen i fællesskab arbejdede sammen i netværk omkring implementeringen af ”Fælles Mål”, men der har f.eks. ikke været nogen direkte konsulentstøtte på skolen i forbindelse med implementeringen.

 

Kommunen har stillet krav om, at ”Fælles Mål” blev skrevet ind i skolens virksomhedsplan, og forældrene har således mulighed for at bliver informeret om ”Fælles Mål” gennem læsning af skolens virksomhedsplan.

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

Lærerne har arbejdet i selvstyrende teams omkring implementeringen af ”Fælles Mål”. Som nævnt har de  ikke modtaget efteruddannelse, men har alligevel formået at integrere ”Fælles Mål” på et højt niveau. De enkelte teams bruger især  ”Fælles Mål”  til udarbejdelse af årsplaner og ved tværfagligt samarbejde. I mindre omfang inddrages ”Fælles Mål” i forbindelse med mus-samtalerne.  

 

Det vurderes, at i forhold til for to år siden er ”Fælles Mål” blevet en del af lærernes arbejde i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen.

 

”Det har haft indflydelse på måden at tale om tingene på. Det er det, man planlægger og diskuterer ud fra.”

 

Når der ansættes nye lærere indgår de i en slags ”følordning”, hvor de bliver informeret om, hvordan skolen arbejder med ”Fælles Mål”. Det betyder, at ingen lærer står helt alene i forhold til at integrere ”Fælles Mål” i sin planlægning og sit arbejde på tværs af fagene.

 

Effekten af ”Fælles Mål”

Viceskolelederen finder, at ”Fælles Mål” har haft en gennemgribende effekt på skolens arbejde. Den øgede dokumentation som følge af ”Fælles Mål” har haft betydning i forhold til skolens funktion som ”fødekæde” til næste skole. Nu fremgår det skriftligt, hvordan skolen har arbejdet med de faglige mål, og at de rent faktisk opfylder de faglige krav på niveau.

 

I forhold til forældresamarbejdet sikrer ”Fælles Mål”, at der finder en målbeskrivelse og en evaluering sted, og fokus fastholdes på den enkelte elevs styrker og svagheder. Arbejdet med ”Fælles Mål” betyder, at der hurtigere kan sættes ind overfor det enkelte barn, når det har behov for ekstra støtte. Men mest gennemgribende har det ændret lærerens syn på barnet, så man nu ser det ”hele barn”.

 

”Tidligere kunne der være råben og irettesættelser. Nu går ingen lærer forbi et barn uden at hilse. Det skyldes, at lærerne i højere grad har fået blik for det enkelte barn. De har fået en anden tilgang til barnet, som en der både har styrker og svagheder, og som skal udfordres. Det er helt sikkert et resultat af ”Fælles Mål”".

 

Viceskolelederen kunne ønske, at forvaltningen var mere synlig i forhold til implementeringen af de nye elevplaner og så også gerne, at forvaltningen fulgte op på skoleledernes arbejde i form af evaluering. Direkte adspurgt bekræfter viceskolelederen, at de nye kvalitetsrapporter kunne være en måde at sikre denne evaluering på, da der i de nye kvalitetsrapporter blandt andet spørges til, hvordan lærerne arbejder med evaluering af deres undervisning. Kvalitetsrapporterne kan derfor ses som en yderligere skriftlig opfølgning på skoleledernes engagement i implementeringen af ”Fælles Mål”.

 

 

Interview med lærerne

 

Implementering

Lærerne bekræfter, at arbejdet med ”Fælles Mål” er foregået lærerafhængigt. Der har ikke fra skolens side været igangsat nogen initiativer i forbindelse med arbejdet, ligesom der ikke har fundet efter- eller videreuddannelse sted. Implementeringen er foregået i de selvstyrende teams på indskolings- og mellemtrinsniveau uden nogen form for kontrol eller opfølgning. Som en af lærerne udtrykker det ”De (ledelsen) er heldige med os. Der bliver gjort det der skal gøres”. Arbejdet med ”Fælles Mål” er derfor foregået på lærernes eget initiativ og ansvar.

 

Sammenlignet med for to år ser lærerne ”Fælles Mål” som en naturlig del af den øgede dokumentations- og evalueringskultur, der har fundet sted på alle niveauer.

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

Arbejdet med de faglige og pædagogiske mål udgør nu en væsentlig del af det tværfaglige samarbejde og målene tages frem i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen. Som tidligere nævnt foregår det meste af planlægningen i de selvstyrende teams, hvor læseplanerne aftales.

 

”Det er ikke ret meget, man efterhånden sidder og laver derhjemme. Det er kun detailplanlægningen” . 

 

De konkrete beskrivelser af læringsmålene tages op efter afsluttede undervisningsforløb for at evaluere, om målene er blevet opfyldt. Resultaterne fra evalueringen inddrages også i forbindelse med elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. I forhold til de nye elevplaner bruges ”Fælles Mål” som en referenceramme. Den enkelte lærer vurderer ud fra ”Fælles Mål”, hvor den enkelte elev befinder sig fagligt. Det betyder helt konkret, at forældrene præsenteres for ”Fælles Mål” i forbindelse med årets begyndelse. Enkelte lærere omskriver målsætningerne, så de kan forstås af forældre og elever, hvorefter disse inddrages efterfølgende ved de enkelte skole-hjem-samtaler til vurdering af elevens faglige standpunkt  og sociale udvikling.

 

Vurdering

”Fælles Mål” har bidraget til, at skolen har kunnet markere sig lokalt som en skole med en høj faglig og pædagogisk målsætning. Det har bl.a. betydet, at skolen er begyndt at få betydelig flere elever udefra. Ikke kun svage elever, men også ressourcestærke elever og elever fra den nærliggende friskole, som en lærer fortæller.

 

”Det er faktisk lykkedes på et plan, fordi et eller andet sted hænger det sammen med ”Fælles Mål”, at vi er blevet mere synlige. ”Fælles Mål” har gjort, at vi er blevet bedre til at fortælle, hvad vi gør og til at give rygdækning for, at det vi gør er godt.”

 

Effekter

Lærerne vurderer, at ”Fælles Mål” i særlig grad åbner for undervisningsdifferentiering, idet målbeskrivelserne skaber rum for individuel og tværfaglig undervisning. Det ses især som en fordel  for de svage elever, fordi det nu fremgår tydeligt, hvornår der bør sættes ind.

Den øgede dokumentation har endvidere skærpet lærernes systematik omkring beskrivelserne af de enkelte elever. De vurderer selv, at de er blevet bedre til ”iagttagelsessystematikken”.

 

Forældrene får gennem ”Fælles Mål” i løbet af skoleforløbet en forståelse for, at skolen også har andre forpligtelser end kun de rent faglige. I forhold til en forbedring af ”Fælles Mål” finder lærerne faghæfterne noget vanskelige at orientere sig indenfor, især i forhold til indskolingen. De udtrykker her ønske om en omskrivning af ”Fælles Mål” til forældre og elever, så det ikke kun bliver noget, lærere og ministeriet orienterer sig i.

 

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”

 

I alt har to klasser - samlet set 23 elever på skolens mellemste klassetrin - besvaret spørgeskemaet.

 

Kendskab til ”Fælles Mål”

96% af eleverne udtrykker, at de ved, hvad ”Fælles Mål” er. 87% mener, at skolen har fortalt dem om ”Fælles Mål”. Eleverne mener overvejende, at lærerne har fortalt dem om ”Fælles Mål” 1-10 gange (48%). Andre udtrykker, at dette er sket mellem 10-25 gange (40%).

 

Involvering i ”Fælles Mål”

63% af eleverne udtrykker, at læreren indimellem eller ofte taler om, hvilke mål der skal nås, når der påbegyndes et nyt emne. Omkring en tredjedel (33%) mener, at dette altid sker. Samme tendens gør sig gældende i vurderingen af, om der tales om, hvilke mål der er nået efter færdigt arbejde. Her udtrykker tre fjerdedele af eleverne (74%), at dette sker indimellem eller ofte, mens hver fjerde (26%) mener, at dette altid sker.

 

Når det handler om, hvilke mål den enkelte elev skal nå i sine fag, giver over halvdelen (57%) af eleverne udtryk for, at de indimellem eller ofte taler med deres lærer herom. Omkring en tredjedel (35%) taler altid med deres lærer om hvilke mål, de skal nå.

 

I forbindelse med skole-hjem-samtaler giver en tredjedel (35%) af eleverne udtryk for, at de indimellem eller ofte taler om ”Fælles Mål”. 35% indikerer, at dette altid sker, mens 30% mener, at dette aldrig finder sted. Efter deltagelse i skole-hjem-samtaler indikerer godt halvdelen (57%) at de snakker med deres forældre om, hvilke mål i fagene de ikke har nået. En tredjedel (35%) mener, at dette altid sker, kun 8% udtrykker, at det aldrig sker. Det samme mønster gør sig gældende når eleverne skal svare på, hvilke mål de til gengæld har nået i deres fag. Godt halvdelen af eleverne (52%) udtrykker, at de indimellem eller ofte taler med deres forældre om, hvilke mål de skal arbejde hen imod. 43% udtrykker, at det gør de altid.

 

Effekten af ”Fælles Mål”

To tredjedele af eleverne (65%) udtrykker, at ”Fælles Mål” meget lidt, lidt eller i nogen grad har gjort deres undervisning bedre. 30% mener, at undervisningen er blevet meget bedre. 65% mener også, at ”Fælles Mål” meget lidt, lidt eller i nogen grad har ført til, at de lærer mere. 22% udtrykker, at de lærer meget mere gennem ”Fælles Mål”. Omkring halvdelen af eleverne (52%) synes, at lærerne meget lidt, lidt eller i nogen grad taler mere om ”Fælles Mål”, sammenlignet med for 2 år siden. 22% mener, at lærerne taler meget mere om ”Fælles Mål” nu.

 

Udbyttet af Fælles Mål

Samtlige elever har kendskab til elevplaner. Næsten alle (91%) har fået udarbejdet en elevplan af læreren. De fleste (83%) udtrykker, at elevplanen gør, at det er mere tydeligt, hvad de skal lære i skolen. De øvrige 17% svarer nej eller ved ikke til spørgsmålet. Hver fjerde elev (26%) mener, at kendskabet til Fælles Mål er blevet større efter udarbejdelsen af elevplaner, hver fjerde svarer nej, mens omkring halvdelen (48%) svarer ”ved ikke” til spørgsmålet.

 

Konklusion på elevspørgeskemaundersøgelsen

Skolen er, som tidligere vurderet, en skole med høj implementeringsgrad af ”Fælles Mål”. Resultaterne giver et billede af, at skolen arbejder meget med ”Fælles Mål”. Kendskabet til ”Fælles Mål” er ret udbredt blandt eleverne, der i de fleste tilfælde har fået større kendskab til fagenes mål end før brugen af ”Fælles Mål”. Mange ser også en sammenhæng mellem elevplanerne og arbejdet med ”Fælles Mål”. Skolen indgik, som tidligere nævnt, ikke i midtvejsevalueringen, ligesom datagrundlaget er relativt spinkelt. Der må derfor tages et vist forbehold for konklusionernes generaliseringsgrad.

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene om ”Fælles Mål”

Da der kun er kommet meget få spørgeskemaer retur, er det vurderet, at datagrundlaget var for spinkelt til, at det særskilt kunne svare sig at foretage en resultatopgørelse.

 

Konklusion

Det vurderes, at ”Fælles Mål” i vid ustrækning er blevet implementeret i skolens virkelighed. Der ser her ud til at være sket en øget integration sammenlignet med situationen for ca. to år siden. Implementeringsstrategien kan karakteriseres som lærerafhængig.

 

En konsekvens af arbejdet med ”Fælles Mål” er en kvalificering af fagligheden, f.eks. det faglige niveau og den faglige progression. I forlængelse heraf vurderes det, at ”Fælles Mål” udgør et godt redskab til at støtte elevernes faglige udvikling. Det vurderes endvidere, at ”Fælles Mål” har bidraget til at kvalificere skole-hjem-samarbejdet, fordi det er blevet nemmere at informere forældrene om elevernes faglige niveau.

 

Udskolingsproblematikken, forstået som overgangen til overbygningsskole, ser endvidere ud til at være styrket som et resultat af arbejdet med ”Fælles Mål”, fordi det nu er muligt mere præcist at orientere om elevernes faglige niveau eller problemer.

 

 

Case 7

 

I forbindelse med midtvejsevalueringen (august 2005) blev det vurderet, at ”Fælles Mål” kun  i ringe grad var blevet implementeret i skolens hverdag.

 

Skolen er en middelstor skole i en stor kommune. Den er karakteriseret ved en stor andel af tosprogede elever (40%) samt en del såkaldt kultursvage børn.

 

I forbindelse med slutevalueringen er der blevet gennemført et interview med stedets skoleleder og et gruppeinterview med 3 lærere.

 

Interview med skolelederen

 

Integration af ”Fælles Mål”

Skolelederen har kun været ansat fire måneder, hvorfor erfaringer og vurderinger af skolens arbejde med ”Fælles Mål” overvejende tager afsæt i de tiltag, som er sket, siden skolelederen trådte til. Skolelederen har på den korte tid gennem meget konkrete tiltag og en aktiv personlig tilgang til ”Fælles Mål” arbejdet med at formulere mål både for den enkelte lærer og for skolens implementering af ”Fælles Mål”. Resultaterne af dette arbejde kan ikke afdækkes efter kun fire måneder.

 

Skolen har ikke længere en decentral ledelsesstruktur. Dette har medført, at der i forhold til lærernes arbejde med års- og elevplaner nu er blevet stillet konkrete og fælles krav til udformningen fra centralt hold, det vil sige fra ledelsens side.

 

Det fortælles, at skoleforvaltningen har været meget aktiv og engageret i, at skolen fik  implementeret års- og elevplaner. Kommunen har således formuleret en konkret, synlig handleplan for, hvordan kommunens skoler skal arbejde med års- og elevplaner.

 

Alle lærere har mulighed for at komme på kursus – ikke direkte i ”Fælles Mål”, men det understreges at Center For Undervisningsmaterialer og de kurser seminarierne udbyder, alle har ”Fælles Mål” som et centralt omdrejningspunkt. Kun en mindre gruppe af lærere har været på sådanne kurser, om end ledelsens holdning er, at de lærere, som ønsker at deltage i kursusaktiviteter ved seminarier eller CFU, har mulighed for det.

 

På grund af kommunens støtte til efter- og videreuddannelse af lærere vil skolen dog hellere satse på længerevarende uddannelsesforløb (linjeuddannelse eller vejlederuddannelser) end på de korte kurser.

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

At skolelederen har været ansat relativt kort tid betyder, at skolelederen mest knytter sine kommentarer til de konkrete tiltag, som er blevet iværksat efter vedkommende er trådt til. Et af de tiltag, som er sket, er, at skolelederen har konverteret en stor del af de pædagogiske timer til udvikling af årsplaner. I relation til arbejdet med udarbejdelse af årsplaner er der etableret en hjemmeside, hvor lærerne kan vælge mellem to former for årsplaner. For begge former gælder, at ”Fælles Mål” er integreret som en ”klikmulighed” hele vejen gennem beskrivelsesforløbet.

 

”Årsplanerne er en god forøvelse til elevplanerne, og der skal følges stramt op på det, fordi skolens fundament er ”Fælles Mål”. ’Tidligere var ”Fælles Mål” jo noget, man ikke turde tage op af tasken”, som en af mine lærere formulerede det”.

 

I forhold til elevplanerne har skolelederen selv gennemgået og fremstillet eksempler på, hvordan elevplaner kunne se ud med udgangspunkt i ”Fælles Mål”. Lederen diskuterer endvidere ”Fælles Mål” ved medarbejderudviklingssamtalerne og følger op på disse ved at efterse årsplanerne, som de foreligger efterfølgende. Skolelederen er indstillet på at tage det op, hvis lærerne ikke opfylder de aftaler, som er indgået.

 

Effekten af ”Fælles Mål”

Skolelederen vurderer, at en effekt af lærernes arbejde med ”Fælles Mål” er, at lærerne er blevet mere bevidste om deres arbejde. Det har givet dem en rettesnor for, hvordan de skal udføre deres arbejde. Pædagogisk skal de vænne sig til, at målene styrer praksis, hvilket der ikke tidligere har været tradition for.

Det vurderes, at især de stærke elever har haft gavn af ”Fælles Mål”, fordi de bliver udfordret på deres niveau. For de svage elever er der opstået en større bevidsthed om det, de ikke har nået. Arbejdet med ”Fælles Mål” har endvidere skabt større åbenhed om fagligheden, da undervisningens indhold og mål er blevet mere synlige

 

Som et sidste område, der er blevet påvirket af arbejde med ”Fælles Mål”, nævnes det specialpædagogiske område:

 

”Tidligere var det en tilfældig beslutning om ”at nede i tredje, der har jeg brug for en til at hjælpe”. Nu skal det skriftliggøres, og det skal defineres, hvad der er målet og hvilke succeskriterier, der er. Der skal noget udvikling til, og det er et billede på, hvordan vi er på vej”.

 

Skolens evalueringskultur ses endnu ikke styrket, mens arbejdet med ”Fælles Mål” opfattes som et udviklingspotentiale i forhold til både ind- og udskolingen.

 

Interview med lærergruppe

 

Implementering

De interviewede lærere fortæller, at en mærkbar ændring - i arbejdet med ”Fælles Mål” sammenlignet med tidligere - er arbejdet med års- og elevplaner. Tidligere arbejdede lærerne med periodeplaner. Disse planer skulle indeholde både pædagogiske og sociale mål, men der var ikke krav om, at de skulle gælde for en bestemt tidsperiode eller krav om, hvordan detaljeringsgraden skulle være. Nu har skolelederen introduceret to skemaer til brug for udarbejdelse af årsplaner. Dem kan lærerne vælge imellem, samtidig med at det er et krav, at årsplanerne indeholder ”Fælles Mål”. I forhold til elevplanerne har lærerne selv været med til at vægte de faglige og de personlige mål, således at begge elementer indgår i elevplanerne.

 

Lærerne har ikke været på systematisk efteruddannelse i ”Fælles Mål”, men fremhæver, at ”Fælles Mål” indgår i alle kurser, der etableres både af Center For Uddannelsesmidler (CFU) og lærerseminarierne.

 

Sammenlignet med midtvejsevalueringen har lærerne en mere begrundet tilgang til arbejdet med ”Fælles Mål”. I modsætning til tidligere, hvor det var op til den enkelte lærer på hvilken måde og i hvilket omfang, der skulle arbejdes med ”Fælles Mål”, er der nu blevet formuleret en samlet strategi og plan for lærernes arbejde med ”Fælles Mål”:

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

Indtil videre er lærerne begyndt på arbejdet med årsplaner og de første elevplaner (tre fag) skal være klar 1. juni. De næste følger efter sommerferien. ”Fælles Mål” bruges ligeledes i forbindelse med teamsamarbejde, om end selve omfanget og karakteren af brugen er vanskelig at vurdere.

 

Som nævnt foregår arbejdet med ”Fælles Mål” ligeledes i relation til arbejdet med årsplanerne. Det vurderes dog, at en begrænsning i forbindelse med arbejdet med årsplaner er elevernes faglige niveau, der især i de større klasser kan være meget spredt, hvorfor det kan være vanskeligt at leve op til ”Fælles Mål”. 

 

Vurdering

Der er en vis ambivalens overfor, hvorvidt ”Fælles Mål” er en fordel i forhold til f.eks. forældresamarbejdet .På den ene side trækkes forældrene ind til understøttelse for udsagnet om det unyttige i skriftliggørelsen ”du havde ikke behøvet gøre det (lave elevplaner) for vores skyld” (forældreudsagn). På den anden side nævnes, hvordan forældresamarbejdet er blevet bedre efter arbejdet med elevplanerne:

 

”Vi har lavet nogle aftaler og nogle mål for den næste periode. Det synes forældrene er fint,  for så er der struktur på samtalen, fordi de nu får det på tryk, inden de skal hen til mødet. Så de er mere forberedte, men jeg siger ikke til forældrene, at det er ”Fælles Mål”".

 

Generelt vurderes det dog, at forældresamarbejdet er styrket, fordi forældrene nu får aftaler og mål på tryk inden mødet. Ved skole-hjem-samtalerne er ”Fælles Mål” imidlertid ikke et tema. Det vil typisk blive taget frem ved de fælles forældremøder.

 

Lærerne nævner mange eksempler på, hvordan ”Fælles Mål” er blevet implementeret i skolens hverdag, men de har svært ved at se de positive effekter. Beskrivelsen af arbejdet med ”Fælles Mål” knytter i særlig grad an til skriftliggørelsen, men det fremhæves gang på gang, at det i bund og grund var det samme arbejde, der blev gjort før. Nu er det bare blevet skriftliggjort og er stærkt ressourcekrævende. Det beklages, at den tid går fra undervisningen.

 

De begrænsninger, der især fremhæves i forbindelse med arbejdet med ”Fælles Mål”, knytter an til praktiske problemstillinger. Lærerne har tidligere været vant til at beskrive deres undervisningsplan i aktiviteter. Det nye ved ”Fælles Mål” er, at målene nu beskrives i læringsmål og ikke i konkrete aktiviteter. Det ser derfor ud som om, at lærerne stadig tænker i aktiviteter, når de spørges til læringsmålene, som de er beskrevet i ”Fælles Mål”.

 

Effekter

Der er lidt delte opfattelser blandt de interviewede lærere om, hvilke effekter arbejdet med ”Fælles Mål” har resulteret i. En generel erfaring af arbejdet med ”Fælles Mål” består i, at man er blevet mere bevidste om elevernes faglige standpunkt”, men det vurderes dog ikke, at fagligheden er styrket. Dette hænger i stedet sammen med andre forhold, f.eks. hjemmets betydning. Nogle lærere fremhæver tillige den større synlighed omkring fagligheden både i forhold til de stærke og de svage elever, mens andre er mere bevidste om de problemer, der er ved arbejdet med ”Fælles Mål”, og som opfattes som ressourcekrævende.

 

Direkte adspurgt kan lærerne ikke nævne konkrete effekter af ”Fælles Mål”, og det vurderes ikke, at der er sket nogen styrkelse i forhold til indskoling, udskoling, rummelighed eller faglighed. ”Fælles Mål” ses som en måde at synlig- og skriftliggøre det pædagogiske arbejde på i forhold til forældre og ledelse.

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”

 

Der er samlet spørgeskemaer ind fra klasser på både mellemtrinnet og sluttrinnet. I alt 59 elever har besvaret spørgeskemaet omkring deres viden og erfaring med ”Fælles Mål”.

 

Kendskab til ”Fælles mål”

59% svarer, at de ikke ved, hvad ”Fælles mål” er, dog mener 39%, at skolen har fortalt om ”Fælles Mål”. Sammenlignet med midtvejsrapporten ses en  lille stigning af elever, som ikke ved, hvad ”Fælles Mål” er. På den anden side har væsentlig flere (godt dobbelt så mange) hørt om ”Fælles Mål”, sammenlignet med den tidligere rapport. 83% svarer, at deres lærer aldrig har fortalt dem om ”Fælles Mål”, eller det er sket i meget få tilfælde. (1-10). Tallet for disse kategorier i midtvejsrapporten var 96%, hvilket indikerer, at lidt flere elever kender begrebet - dog uden at kendskabet er overvældende.

 

Involvering i ”Fælles Mål”

73% af eleverne udtrykker, at der indimellem eller ofte i klassen tales om, hvilke mål der skal nås. Dette resultat svarer til resultatet i midtvejsrapporten. 97% udtrykker, at der tales om ”Fælles Mål” efter afslutningen af et emne, når det skal undersøges, hvilke mål der er nået. Dette er en stigning fra forrige undersøgelses 85%.

 

53% af eleverne markerer, at de aldrig er med til at beslutte målene for undervisningen. De resterende markerer, at de deltager i beslutningerne i varieret grad. Dette er en lille stigning i forhold til tidligere undersøgelser, idet godt og vel 10% flere elever oplever en højere grad af deltagelse i beslutningsprocesser. Til gengæld udtrykker 97%, at de taler med deres lærere om, hvilke fagmål, der skal nås. Dette tal er markant højere end de 62%, der i den tidligere undersøgelse svarede på de samme spørgsmål.

 

I skole-hjem-samtalerne udtrykker 40%, at der aldrig tales om ”Fælles Mål”. Dette tal er næsten identisk med sidste undersøgelse. Hvad angår skole-hjem-samtalernes beskæftigelse med, hvilke mål eleverne ikke når, markerer 19%, at dette tema ikke berøres. I den tidligere undersøgelse udtrykte 30% det samme svar. Dette indebærer, at omkring af 81%  af eleverne opfatter, at emnet berøres, modsat 70% i tidligere undersøgelse. I den sammenhæng udtrykker omkring 10% flere elever end tidligere, at der arbejdes med, hvilke mål, der ikke nås.

 

Når eleverne vurderer, om der i skole-hjem-samtalerne tales om, hvilke mål de skal arbejde hen imod, siger 5% at der aldrig tales om dette emne. Tidligere markerede 25%, at der aldrig blev talt om dette emne. Hvor tidligere 75% af elevgruppen markerede, at der indimellem, ofte eller altid blev talt om, hvilke fagmål den enkelte skulle arbejde hen imod, da er dette tal således vokset til 95%.

 

Effekten af ”Fælles Mål”

Svarprocenten på spørgsmålet om effekter af arbejdet med Fælles Mål er relativ lav. Som tilfældet var i forbindelse med midtvejsevalueringen svarer kun omkring halvdelen af eleverne på dette spørgsmål. Knap 30% af dem, som har svaret, udtrykker, at de ikke mener, at ”Fælles Mål” har gjort undervisningen bedre. De resterende 70% mener, at der kun er en meget lille eller en lille forbedring af undervisningen, herunder at undervisningen er forbedret i nogen grad.

 

37% af eleverne mener ikke, at de gennem arbejdet med ”Fælles Mål” lærer mere end tidligere. Andre 37% mener dog, at de lærer lidt mere. 41% af de adspurgte elever synes ikke, at lærerne taler mere om ”Fælles Mål” nu, sammenlignet med tidligere. De øvrige mener, at det sker i varierende grad fra meget lidt, over lidt til moderat og meget. Der er stadig, sammenlignet med tidligere, mellem en fjerdedel og en tredjedel af eleverne, som ikke mærker en effekt af arbejdet med ”Fælles Mål”.

 

Udbytte af arbejdet med elevplaner.

Hele 91% af eleverne kender til elevplaner og 78% af eleverne har fået udarbejdet en sådan plan af lærerne. Det er i den forbindelse blevet tydeligt for næsten 2/3 af eleverne, hvad de skal lære. På den anden side svarer 44%, at de ikke kender mere til ”Fælles Mål” efter arbejdet med elevplaner er påbegyndt. Kun 8% svarer, at kendskabet til ”Fælles Mål” er blevet større gennem dette arbejde, mens 48% svarer, at de ikke ved, om deres kendskab er blevet større. Resten svarer direkte nej til spørgsmålet.

 

Konklusion på elevundersøgelser

Skolen deltager i undersøgelsen som repræsentant for en mellemstor byskole med lav implementeringsgrad af ”Fælles Mål”. Implementeringsprocessen er tydeligvis fortsat på skolen siden midtvejsrapportens udgivelse med det resultat, at imellem 10 % og 20 % af eleverne er flyttet i retning af et større kendskab til ”Fælles Mål”.

 

Markant flere elever føler sig involverede i drøftelse af skolefagenes mål end tidligere. Endelig indgår samtaler om skolens mål med eleverne lidt tydeligere i skole-hjem-samtaler - især når samtalerne berører, hvad eleven ikke har nået endnu. Der er ligeledes en klar tendens til, at målovervejelser indgår tydeligere nu i skole-hjem-samtalerne end for få år siden.

 

De fleste elever kender elevplaner eller har fået udarbejdet en plan. For mange fremgår det tydeligt af planerne, hvad de skal lære. Derimod ser eleverne ingen direkte sammenhæng mellem elevplaner og et større kendskab til ”Fælles Mål”.

 

Der er således sket en mindre bevægelse i elevgruppen i retning af et voksende kendskab til, ”Fælles Mål”. Kendskabet indebærer dog i de fleste tilfælde ikke en større forståelse i elevgruppen hverken af, at ”Fælles Mål” fører til synlige effekter i skolens dagligdag, eller at der skulle være nogen klar sammenhæng imellem arbejdet med elevplaner og kendskabet til ”Fælles Mål”.

 

Konklusion

I midtvejsevalueringen blev det konkluderet, at skolen var karakteriseret ved en lav grad af implementering af ”Fælles Mål”. Det vurderes, at ”Fælles Mål” sammenlignet med situationen for ca. 2 år siden, i højere grad er blevet implementeret i skolens virkelighed., jf. såvel skoleleder, lærere og elevers erfaringer og vurderinger. Dette hænger blandt andet sammen med, at skolen har fået ny skoleleder, som tydeligvis har prioriteret området, ligesom en aktiv skoleforvaltning har stillet detaljerede krav om arbejdet med års- og elevplaner.

 

I forhold til ”Fælles Måls” effekter vurderes det, at der er sket en ændring i relation til lærernes didaktiske arbejde, hvor de f.eks. i højere grad arbejder eksplicit med målstyring.

 

Det vurderes ligeledes, at fagligheden er blevet styrket som en konsekvens af arbejdet med ”Fælles Mål” i den betydning, at arbejdet med ”Fælles Mål” har medført en større bevidsthed blandt lærerne om fagenes indhold og mål, samt om elevernes faglige niveau og udfordringer.

 

”Fælles Mål” ser ikke ud til at have haft nogen nævneværdig effekt på områder som ind- og udskoling samt rummelighed.

 

 

Case 8

 

Denne case udgør en mellemstor skole beliggende i en stor kommune i et typisk bymiljø med lejligheder og forretninger. På skolen går der 265 elever, og der er ansat 35 lærere. Mere end 80% af eleverne er to-sprogede, som kommer fra mange forskellige etniske miljøer. En stor del af forældrene taler kun begrænset dansk.

 

I midtvejsevalueringen blev det konkluderet, at ”Fælles Mål” var blevet implementeret på skolen, men at graden af implementering var lærerafhængig. Dette kunne ses i sammenhæng med den ”uddelegerende strategi”, som ledelsen havde valgt for sit arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål”.

 

Der er gennemført et interview med stedets skoleleder og to lærergruppeinterview, hvor henholdsvis to og tre lærere har deltaget.  Der er efter samråd med skolen ikke gennemført nogen undersøgelse af forældrenes erfaringer med ”Fælles Mål”, da en meget stor del af forældrene taler lidt eller intet dansk og derfor ikke kan forventes at besvare et spørgeskema på dansk.

 

Interview med skolelederen

 

Ifølge stedets skoleleder ”er der ikke så meget nyt” i forhold til skolens arbejde med ”Fælles Mål” sammenlignet med midtvejsevalueringen for ca. 2 år siden. ”Fælles Mål” indgår fortsat i forbindelse med lærernes udarbejdelse af årsplaner, ligesom ”Fælles Mål” drøftes på teammøder med lærerne. Her diskuteres det, hvordan ”Fælles Mål” bruges, og hvilke mål fokus skal rette sig mod det kommende skoleår. Som noget nyt indgår ”Fælles Mål” dog nu også i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner.

 

Der har i den mellemliggende periode ikke været igangsat nogle initiativer med det formål at øge implementeringen og arbejdet med ”Fælles Mål” yderligere, hverken fra skolens eller kommunens side. Skolens leder er af den opfattelse, at ”Fælles Mål” er implementeret fuldt ud i skolens hverdag, som det fortælles.

 

”Det er overflødigt at holde flere kurser i ”Fælles Mål”. Vi giver heller ikke lærerne et kursus i at køre på cykel, for det kan de godt. ”Fælles Mål” er allerede implementeret.”  

 

Implementeringsstrategien kan i lighed med, hvad der var tilfældet i midtvejsevalueringen, karakteriseres som individuel eller lærerafhængig, hvor lærerne f.eks. afgør, hvordan de udfærdiger årsplaner og dermed også på hvilken måde og i hvilken udstrækning, ”Fælles Mål” inddrages i forbindelse hermed, hvilket kan illustreres med følgende formulering.

 

”Jeg har uddelegeret til lærerne, hvordan de ville gøre, men jeg har anbefalet, at når de skulle lave årsplaner, der er grafisk ligesom en linie, skulle de starte med tre bokse, hvor den ene var” Fælles Mål”, den anden dansk som andetsprog, der også skal indgå i alle fag på vores skole, og den tredje var de sociale mål og så se derfra, hvordan kan jeg så gøre.” 

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

Der hvor arbejdet især foregår med ”Fælles Mål” er i forbindelse med årsplanen, som bruges som afsæt for tilrettelæggelse og planlægning af undervisningen. ”Fælles Mål” ”giver her et ubevidst fokus”, hvor lærernes opmærksomhed og orientering kanaliseres bestemte steder hen, f.eks. i relation til bestemte faglige emner, fagligt niveau og valg af materialer. Arbejdet med ”Fælles Mål” kobles her til de test, som skolen gennemfører, ligesom der foregår en kobling til elevplaner. På den måde er ”Fælles Mål” et element, som samvirker med andre pædagogiske værktøjer.

 

Det vurderes, at arbejdet med ”Fælles Mål” ligger i forlængelse af skolens pædagogiske praksis, hvor man blandt andet på grund af den elevgruppe, man har, har en særlig tradition for at arbejde målorienteret såvel kort- som langsigtet.

 

Effekter 

Stedets skoleleder vurderer, at ”Fælles Mål” har været medvirkende til, at lærerne arbejder mere målrettet med planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, som det formuleres: Effekten er måske, at planlægningen er mere målrettet.”

 

Derudover vurderes det, at ”Fælles Mål” indirekte har været med til at styrke elevernes faglige udvikling og opmærksomheden omkring elevernes faglige niveau. Det understreges dog, at ”Fælles Mål” udgør et initiativ blandt mange, som de senere år har været med at sætte større fokus på faglighed, og som også har medført en anden pædagogisk arbejdsform, der i højere grad lægger vægt på systematik, struktur, planlægning og dokumentation. Arbejdet med ”Fælles Mål” må således ses i sammenhæng med skolens arbejde med diagnostiske test, elevhandleplaner, årsplaner, og teamsamarbejde.

Det vurderes ikke, at ”Fælles Mål” har medvirket til at styrke områder som indskoling, udskoling og rummelighed.

 

 

 

 

 

 

Lærerinterview

 

Implementering

De interviewede læreres generelle vurdering er, at ”Fælles Mål”, sammenlignet med midtvejsevalueringen for ca. 2 år siden, ikke er blevet yderligere integreret i skolens virkelighed. Der, hvor arbejdet med ”Fælles Mål” især foregår, er i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner. Her stiller skolens ledelse krav om at læse lærernes årsplaner igennem. Som noget nyt er lærerne dog også begyndt at udfærdige elevplaner, hvor ”Fælles Mål” i nogle tilfælde ligeledes inddrages.

 

Endelig har der været arbejdet med udarbejdelse af læseplaner for indskolingen og nu senest også mellemtrinnet, hvor det har været et krav, at ”Fælles Mål” skulle anvendes.

 

De interviewede lærer fortæller, at de ikke har deltaget i nogen efteruddannelsesaktiviteter, som har haft ”Fælles Mål” mål som centralt omdrejningspunkt. Enkelte af de interviewede lærere har dog deltaget i faglige efteruddannelsesaktiviteter eller efteruddannelse vedrørende evaluering, hvor ”Fælles Mål” har været tematiseret.

 

Samlet kan det, på baggrund af lærerinterviewene, konkluderes, at i hvilket omfang den enkelte lærer bruger ”Fælles Mål”, og måden det bruges på, er forskellig fra lærer til lærer. Nogle lærere benytter således ”Fælles Mål” på en lang række områder, mens andre lærere stort set ikke arbejder med ”Fælles Mål”.

 

Det konkrete arbejde

Alle lærere arbejder som nævnt med ”Fælles Mål” i relation til udarbejdelse af årsplaner. Den generelle erfaring blandt de interviewede lærere er således, at ”Fælles Mål” bruges som planlægningsredskab i forbindelse med planlægningen af undervisningsåret og som evaluering eller kontrol af, at man har nået omkring fagets indhold.

 

Derudover er der også lærere, som har erfaring med ”Fælles Mål” i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, hvor eleverne med afsæt i ”Fælles Mål” informeres om, hvad de fagligt og socialt skal arbejde hen imod. Som en lærer fortæller

 

”i forhold til elevplaner har jeg taget fat i de undervisningsmål min kollega og jeg har set på. Hvor langt den enkelte elev er kommet. Sagt status ser sådan ud, hvad skal den enkelte elev arbejde videre med”.

 

Der er ligeledes blevet arbejdet med ”Fælles Mål” i forbindelse med skole-hjem-samarbejde, hvor forældrene orienteres om elevernes faglige niveau og eventuelle faglige mangler med afsæt i fagenes trinmål. Desuden har visse lærere erfaringer med, at ”Fælles Mål” benyttes som planlægningsredskab i forbindelse med tilrettelæggelsen af ”tværuger”, dvs. i forbindelse med tværfagligt samarbejde.

 

Vurdering

Det vurderes, at ”Fælles Mål” er et godt redskab til at sikre en form for faglig konsensus eller lighed i folkeskolen. ”Fælles Mål” har desuden medvirket til at skabe en større afklaring omkring lærens rolle og opgaver i den betydning, at der er nu er formuleret tydeligere mål for, hvad eleverne skal kunne og dermed også, hvad lærerne skal. Desuden fremhæves det, til dels i forlængelse heraf, at ”Fælles Mål” er et godt arbejdsredskab for nye lærere eller lærere, som skal undervise i et fag, de ikke tidligere har haft den store erfaring med. 

 

Negativt vurderes det, at målene generelt er for ambitiøse, og at der mangler ressourcer og instrumenter i forhold til at arbejde med den gruppe elever, som ikke lever op til målene, og som en lærer formulerer det.

 

” Vi har ikke ressourcer til at lave en målrettet indsats for den enkelte elev, som ikke har nået det. Det holder ikke”.

 

Effekter

Det vurderes, at ”Fælles Mål” for nogle lærere har medvirket til at styrke deres didaktiske kompetencer i den betydning, at de har fået et redskab, som på mere kvalificeret vis end tidligere gør det mulig at planlægge og evaluere undervisningen.

 

Der vurderes ikke direkte, at arbejdet med ”Fælles Mål” har været med til at styrke skolens faglighed, derimod vurderes det positivt, at ”Fælles Mål” har givet mulighed for i højere grad at identificere elevernes faglige niveau, hvilket har haft den gavnlige effekt, at såvel fagligt stærke som fagligt svage er blevet tilbudt faglig hjælp og udfordring. Som en lærer fortæller:

 

”Jeg har lagt mærke til i elevsamtaler, så bruger vi ”Fælles Mål”. Vi tager dem med i hovedet og stiller spørgsmål. Så har jeg lagt mærke til, at de dygtigste børn er mere klar over, på hvilke områder de skal gøre en større indsats. De ved, hvad de ikke kan. Det tror jeg er fordi, vi bruger det som grundlag.”

 

Som tidligere nævnt vurderes det, at ”Fælles Mål” har haft en gavnlig effekt på et emne som skole-hjem-samarbejde i den betydning, at forældre nu mere eksplicit orienteres om elevernes faglige arbejde og eventuelle problemer i tilknytning hertil.

 

Det vurderes ikke, at ”Fælles Mål” har styrket et område som indskolingen, men at arbejdet med ”Fælles Mål” for børnehaveklassen udgør et element blandt flere, som under ét har været med til at styrke indskolingen. Det vurderes ikke, at områder som udskoling, undervisningsdifferentiering og rummelighed er blevet styrket som en konsekvens af ”Fælles Mål”.

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”

 

Der er blevet udleveret et spørgeskema til i alt 40 elever på ottende og niende klassetrin (i alt 3 klasser) angående deres kendskab til og erfaringer med "Fælles Mål" og herunder også deres erfaring med elevplaner.

 

Formålet var bl.a. at spore om, der er sket en udvikling siden midtvejsevalueringen i 2005, og om arbejdet med elevplaner har haft en effekt på elevernes viden om ”Fælles Mål”.

 

 

 

Kendskab til ”Fælles Mål”  

To tredjedele af eleverne svarer ja til, at de ved hvad ”Fælles Mål” er, hvilket er en fremgang fra midtvejsevalueringen, hvor under halvdelen kendte til ”Fælles Mål”. Dog er det stadig kun halvdelen af eleverne, der anfører, at lærerne har fortalt dem om ”Fælles Mål”. Der er på dette punkt en signifikant afvigelse klasserne imellem.    

 

Involvering i ”Fælles Mål”

Størstedelen af eleverne, 90 %, oplever, at målene for nye emner og forløb indimellem eller altid bliver gennemgået i klassen både ved introduktionen til det nye emne og efterfølgende i en opsamling af, hvilke mål der nu er nået.

 

Der er ligeledes en tendens til, at eleverne har oplevet at have medindflydelse på målene - to tredjedele vurderer at have erfaret dette. Særligt nævnes projektarbejde og historie, ligesom flere anfører, at lærerne generelt opfordrer dem til at komme med idéer og forslag og lejlighedsvise afstemninger.

 

Til skole-hjem-samtaler har 85 % af eleverne oplevet, at ”Fælles Må”l er blevet drøftet, mens over 90 % af eleverne angiver, at de diskuterer deres personlige mål. Eleverne nævner ikke specifikke faglige mål, men svarer typisk, som en elev formulerer det: ”Man har fortalt om ens svagheder og stærke sider og hvilke mål man vil nå i de forskellige fag.”

 

Effekten af ”Fælles Mål”

Eleverne har også taget stilling til, hvorvidt ”Fælles Mål” gør undervisningen bedre, og om ”Fælles Mål” har gjort, at de lærer mere. To tredjedele vurderer, at undervisningen i lille eller nogen grad er bedre pga. ”Fælles Mål”. Der gives mange forskelligartede begrundelser for dette, men flere nævner, at det er fordi, de ved, hvad de skal nå, hvilket styrker koncentrationen.

 

Eleverne er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvorvidt lærerne taler mere om ”Fælles Mål” end for to år siden. Dette vurderer eleverne generelt ikke er tendensen, selvom en fjerdedel dog mener, at lærerne i høj grad taler mere om ”Fælles Mål”. Igen er der en stor klasseafhængig afvigelse.   

 

Elevplaner

Langt størstedelen af eleverne kender til elevplaner og har fået udarbejdet en elevplan af deres lærere. 75 % vurderer endvidere, at elevplanen gør det mere tydeligt, hvad de skal lære

Flertallet af eleverne svarer ”ved ikke”, på spørgsmålet, om elevplanerne har bidraget til et øget kendskab til ”Fælles Mål”.

 

Konklusion på elevundersøgelsen      

Det kan samlet set konkluderes, at eleverne har et bredt kendskab til ”Fælles Mål” og stor erfaring med, at ”Fælles Mål” indgår i planlægning og evaluering af deres undervisning og i fastsættelse af deres personlige mål til skole-hjem samtaler, på dette punkt synes der at være sket en ændring i  de forløbne to år.

 

Der kan dog samtidig stadig konstateres en væsentlig afvigelse i besvarelserne klasserne imellem. Dette tyder på en læreafhængig tilgang til "Fælles Mål", hvilket også gjorde sig gældende ved midtvejsevalueringen.   

 

Konklusion

I lighed med midtvejsevalueringen kan arbejdet med ”Fælles Mål” siges at være en del af skolens hverdag. I hvilket omfang det er tilfældet er dog ligesom i forbindelse med midtvejsevalueringen lærerafhængigt. Dette er et forhold, som må formodes at hænge sammen med den uddelegerende strategi, som skolens ledelse har valgt for arbejdet med ”Fælles Mål”.

 

Noget tyder dog på, at ”Fælles Mål” i højere grad er blevet implementeret i skolens virkelighed, end det var tilfældet med midtvejsevalueringen, blandt andet på grund af arbejdet med elevplaner og udvikling af læseplaner. Dette indtryk støttes af spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne.

 

Konkret anvendes ”Fælles Mål” i høj grad som et redskab til planlægning og evaluering af undervisningen og til udarbejdelse af årsplaner. I et vist omfang anvendes ”Fælles Mål” også til udarbejdelse af elevplaner. I noget mindre omfang anvendes ”Fælles Mål” til planlægning af tværfaglige forløb og information og dialog med elever og forældre om faglige forventninger og niveau. 

 

Effekterne kan være vanskelige at afgrænse isoleret, men ”Fælles Mål” ser ud til at have medvirket til, at lærernes faglige bevidsthed og didaktiske kompetencer er blevet udviklet. Derudover har ”Fælles Mål” bidraget til i højere grad at afklare de gensidige faglige forventninger, som skole og hjem har til hinanden.

 

I relation til folkeskoleforligets overordnede intentioner om faglighed, rummelighed, indskoling og udskoling, kan der med afsæt i lærernes og skolelederens erfaringer og vurderinger peges på, at arbejdet med fagligheden er blevet kvalificeret. Der kan derimod kun indirekte spores effekter i forhold til indskolingen og slet ikke i forhold til temaer som udskoling og rummelighed. 

 

 

Case 9

 

Casen udgør en stor skole i et mindre bysamfund i periferien af en relativ stor kommune.

Skolen er geografisk placeret på to lokaliteter inden for en halv kilometers afstand, er 2-4 sporet, har 544 elever og 64 pædagogiske medarbejdere.

 

Skolen var ved midtvejsevalueringen karakteriseret ved en lav grad af implementering af ”Fælles Mål”. Det blev vurderet, at ”Fælles Mål” i nogen grad var blevet en del af skolens virkelighed, men at skoleledelsens rolle først og fremmest var informerende og uddelegerende, så implementeringen dermed var lærerafhængig og arbitrær.

 

Casen er baseret på et lederinterview, to fokusgruppeinterview a 3-4 medarbejdere samt undersøgelser i fire klasser.

 

 

Interview med skolelederen

 

Integration af ”Fælles Mål”

Sammenlignet med situationen for to år siden er der, jf. skolelederen, sket en yderligere implementering af ”Fælles Mål”. Llærerne tænker mere i de baner og føler en større forpligtigelse til at inddrage ”Fælles Mål” end tidligere. Det er en udvikling, der sker ”stille og roligt”, som det formuleres.

 

Der har været faglig efteruddannelse for visse lærere i forbindelse med de nye prøvefag og også for dansklærere, hvor ”Fælles Mål” har indgået, idet de nye test er baseret på ”Fælles Mål”.

 

Fra kommunens side har der været møder bl.a. om udarbejdelse af elevplaner og vedrørende de nye nationale test. I begge områder har ”Fælles Mål” været inddraget. Derudover er der efter kommunalreformen, hvor skolen er blevet en del af en større kommune, kommet en øget støtte og opmærksomhed fra kommunens side til den enkelte skole, som nu holdes bedre ajour med nye tiltag.

 

Det vurderes endvidere, at skolebestyrelsen har spillet en aktiv rolle i at sætte ”Fælles Mål” ”på dagsordenen”, idet der i skolebestyrelsen lægges stor vægt på at have fagligheden i centrum. Skolebestyrelsen håber, at arbejdet med ”Fælles Mål” kan medvirke til at styrke skolens faglige profil, så den kan ”rangere” højere, som det forklares:

 

Der er en del ambitioner i bestyrelsen om, at vi skal forbedre vores position på diverse hitlister, som bliver lavet, de har været drøftet på bestyrelsesmøder og i den sammenhæng er ”Fælles Mål” med til at sætte fokus på det.”

 

Det kan således konstateres, at skolelederens rolle fortsat i høj grad er at orientere om ”Fælles Mål” og derefter være uddelegerende i relation til arbejdet.

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

Der arbejdes fortrinsvist med ”Fælles Mål” ved udarbejdelse af årsplaner og elevplaner, til forældremøder og i forbindelse med evaluering.

 

Hvad angår elevplaner har skolen udviklet sin egen metode, hvor der er fire standardmodeller. En aldersbetinget til hver afdeling dvs. indskoling, mellemtrin og udskoling samt en til skolens specialklasse. I hver model indgår trinmål fra ”Fælles mål”. Skolelederen vurderer, at det er i indskolingen, der har været arbejdet mest intensivt med elevplanerne. 

 

”Fælles Mål” bruges også i skole-hjem samarbejdet. I forbindelse med det første forældremåde orienterer skolelederen hver klasses forældre om de ”Fælles mål”, der skal arbejdes med i løbet af skoleåret, ligesom årsplaner og elevplaner er tilgængelige for forældrene på skolens intranet. Det sker følgende indimellem, at forældrene henvender sig med spørgsmål angående ”Fælles Mål”. 

 

Effekten af ”Fælles Mål”

I forhold til ”Fælles Måls” effekter vurderes det generelt, at skolens har fået et mere fagligt fokus. Der sker en højere grad af faglig udvikling, således at det nu også er mere tydeligt, hvad det er eleverne skal lære, både for lærere, forældre og eleverne selv. 

 

Det vurderes mere konkret, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke skolens evalueringskultur, da der nu i højere grad arbejdes med en løbende, målfastsat evaluering, hvilket vurderes at have været gavnligt både for de dygtigste og de svagere elever. 

 

Negativt vurderes det, at ”Fælles Mål” har vanskeliggjort arbejdet med rummelighed og undervisningsdifferentiering, ligesom ”projektet” omkring den procesorienterede undervisning og elevernes ansvar for egen læring er blevet ”sat lidt i skyggen”, som det formuleres. 

 

 

Interview med lærerne

 

Implementering

Ifølge de interviewede lærere har der været arbejdet mest intenst med ”Fælles Mål” i pædagogisk råd. ”Fælles Mål” for de forskellige fag og klassetrin har her været gennemgået, og man har set på, hvordan det kunne tilpasses skolen, efterfølgende er pædagogisk råds arbejde blevet videre til de øvrige lærere.

 

Lærerne opfatter ledelsens rolle som informerende, initiativtagende og guidende i arbejdet med ”Fælles Mål”, dog vurderes det særskilt i indskolingen, at ledelsen ikke har deltaget i arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”, der i stedet har været uddelegeret til lærerne.  

 

Af efteruddannelsesaktiviteter nævner lærerne, at de har deltaget i foredrag og pædagogiske formiddage om ”Fælles Mål”. Derudover har det været faglige kurser i dansk og engelsk, koblet til ”Fælles Mål”, særligt disse vurderer lærerne har været ”gavnlige”.

 

Generelt vurderer de interviewede lærere, at ”Fælles Mål” er blevet mere integreret i skolens hverdag nu end for to år siden. Som det udtrykkes: ”Man fornemmer, at der er større viden og faglig sikkerhed også i det tværfaglige samarbejde”. Det nævnes, at der generelt er en oplevelse af en større forståelse for de ”Fælles Mål” og en lærer forklarer: ”vi bliver bedre til at bruge det i praksis.”

 

Dog kan der i lighed med ved midtvejsevalueringen stadig spores en lærerafhængig eller teamafhængig forskel på i hvor høj grad ”Fælles Mål” benyttes i det daglige arbejde.

 

Det konkrete arbejde med ”Fælles Mål”.

Der arbejdes mest med ”Fælles Mål” på teammøder, hvor de især diskuteres ved planlægning af tværfaglige projekter og emneuger. ”Fælles Mål” indgår ligeledes som vejledning og inspiration, men ikke som et skema, der hele tiden efterleves. At ”Fælles Mål” altid er med i baghovedet, som det formuleres, gør det mere synligt, hvad arbejdet består af.

                                                                  

I udskolingen benyttes ”Fælles Mål” til at redegøre for, hvad der skal nås. På den måde er eleverne mere ”på banen” fordi de ved, hvad der forventes af dem, som det formuleres. Samtidig fungerer ”Fælles Mål” som et ”alibi” til at forklare eleverne, hvorfor de f.eks. skal arbejde med noget, som de finder for krævende.

 

Mange lærere benytter sig af ”Fælles Mål” til udarbejdelse af årsplan og elevplaner.  I løbet af året bruges ”Fælles Mål” derefter som tjekliste, hvis det står i årsplanen, at klassen skal arbejde med en bestemt roman i dansk, planlægger læreren aktiviteter omkring det og sørger for, at krav fra ”Fælles Mål” tilgodeses. 

 

Hvad angår elevplaner har der if. lærerne været ”vide rammer”. Elevplanen måtte fylde fra ½ - 4 sider, og hver afdeling har udarbejdet en model med de punkter og pinde fra ”Fælles Mål”, de vurderede skulle indgå. Der blev nedsat udvalg til dette og de lærere, der ikke sad i disse, har i nogen grad kunnet ”nøjes med” at afkrydse skemaet, som udvalget frembragte.

Dog vurderes det, at dette arbejde har bidraget til at kvalificere skole-hjem-samarbejdet. Det er nemmere at præcisere og synliggøre de faglige og sociale mål overfor forældrene og de aftaler, der er indgået med eleverne om personlige mål, når man har ”Fælles Mål” hæfterne med til samtalerne. Det vurderes derfor, at forældrene har opnået en større viden om målene for deres børns undervisning.

 

Lærerne udtrykker, at ”Fælles Mål” indirekte kan bidrage til arbejdet med undervisningsdifferentiering.  Man kan nemmere rose svage elever, fordi delmålene er eksplicitte og synlige. ” man har fået øje for, at hvis eleven ikke når det yderste led af den ene pind, kan det være, de så når det i en anden” som en lærer forklarer.

 

Generelt er lærernes erfaring, at ”Fælles Mål” kan være et godt arbejdsredskab i planlægning og evaluering og en støtte til at tjekke, at man kommer rundt i krogene i det daglige arbejde. De er ydermere en god kilde til inspiration. Lærernes holdning er generelt, at man skal lade sig inspirere, men ikke diktere af ”Fælles Mål”. 

 

Vurdering

Generelt vurderer lærerne, at de har en højere faglig bevidsthed, og at ”Fælles Mål” har bidraget til at højne kvaliteten af det tværfaglige samarbejde, som en lærer fortæller:

”Vores team samarbejde er uvurderligt, og det er et udslag af, at vi skal trække på samme hammel og nå de samme ”Fælles Mål”, vi har hjulpet hinanden til at give eleverne den bedst mulige skolegang, og implementere ”Fælles Mål” ved at vi taler meget om eleverne og hvordan vi bedst hjælper dem til at opnå resultater.”   

 

Negativt vurderes det, at ”Fælles Mål” kan give anledning til frustrationer og dårlig samvittighed, fordi man ikke kan nå at komme rundt om det hele samt at der er brug for mere tid, flere penge og efteruddannelse, hvis ”Fælles Mål” skal integreres yderligere.

 

Effekter

 ”Fælles Mål” har således, jf. ovenstående bidraget til at styrke lærernes arbejde med tværfaglighed og lærersamarbejde og dermed også i nogen grad elevernes sociale udvikling.

 

Konkret vurderes ”Fælles Mål” at have styrket fagligheden i indskolingen markant, ligesom også udskolingen og vejledningen af de ældste elever er blevet kvalificeret, fordi man i hæfterne har redskaber til at gøre eleverne mere bevidste om egne kompetencer, ligesom de er blevet bedre til at tilegne sig og vurdere ny viden, hvilket gør dem mere gymnasieparate. Det er mere tydeligt, hvad skolens forventninger til dem er, når de afslutter 9. klasse.

 

Skolens evalueringskultur er i nogen grad blevet styrket, gennem mere fokus på evaluering generelt og udskolingens arbejde med at lade eleverne føre logbog.

 

De interviewede lærere har ikke erfaret, at ”Fælles Mål” kan styrke rummelighed, der er tværtimod fare for, at ”Fælles Mål” gør arbejdet mere stift og firkantet, hvilket kan føre til svækkelse af rummelighed.

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne om ”Fælles Mål”

 

Der er blevet udleveret spørgeskemaer til i alt 76 elever på fjerde, sjette og ottende klassetrin angående deres kendskab til og erfaringer med Fælles Mål .

 

Formålet var bl.a. at spore, om der er sket en udvikling siden midtvejsevalueringen i 2005 og om arbejdet med elevplaner har haft en effekt på elevernes viden om Fælles Mål.

 

Kendskab til ”Fælles Mål”

Under en tredjedel af eleverne tilkendegiver, at de ved, hvad ”Fælles Mål” er. Der er dog variation mellem klasserne.

 

15 ud af 75 elever har hørt lærerne fortælle om ”Fælles Mål” mere end en gang; 75 % af eleverne har aldrig hørt lærerne fortælle om ”Fælles Mål”.

 

Involvering i "Fælles Mål"

Næsten alle elever tilkendegiver, at de indgår i en dialog om hvilke mål, der skal nås i forbindelse med opstart af nye emner samt hvilke mål, der er nået ved afslutningen af et emneforløb. Det hyppigst forekommende svar er, at eleverne ind i mellem indgår i dialog herom.

 

To tredjedele af eleverne har oplevet at have medindflydelse på målene for deres undervisning. Dette forekommer især ved ”Projektarbejde” og ”Emnearbejde".

 

Den klasse, hvor et flertal af elever, kendte til ”Fælles Mål” adskiller sig fra de øvrige klasser ved, at kun en elev tilkendegiver aldrig at inddrages i beslutninger om mål for undervisningen.

 

I forhold til dialog om læringsmål tilkendegiver ca. 93 % af eleverne, at de har indgået i en sådan dialog. Af eksempler nævner enkelte ”skole-hjem samtaler”. Til skole-hjem-samtaler har det overvejende flertal af eleverne oplevet, at deres niveau og personlige mål diskuteres.  

 

Effekten af "Fælles Mål"

Ca. tre ud af fire elever tilkendegiver, at ”Fælles Mål” har haft ingen eller kun lille effekt i forhold til undervisningen. I forhold til læringsudbytte er det ca. 80 % af de elever som har besvaret spørgsmålet, som mener, at effekten har været ”ingen”, ”meget lille” eller ”lille”.

 

Elevplaner

60 % af eleverne kender til elevplaner og 40 % har selv fået udarbejdet en elevplan. 60 % af disse elever mener, at det med elevplanen er blevet tydeligere, hvad de skal lære.

Der er dog variation mellem klasserne. I en klasse er det næsten alle elever, der kender til elevplaner og over halvdelen vurderer, at det er blevet mere tydeligt, hvad der skal læres; i to klasser er det under halvdelen af eleverne, som kender elevplaner og meget få, der mener, at det er blevet mere tydeligt, hvad der skal læres.

 

Konklusion på elevundersøgelse

Generelt kan det konkluderes, at et flertal af elever ikke direkte kender til ”Fælles Mål”; sammenlignet med midtvejsevalueringen er det færre elever, som tilkendegiver, de har kendskab til ”Fælles Mål”.

 

Alligevel har flertallet af eleverne erfaring med, at de involveres i planlægning og evaluering af deres undervisning og inddrages i fastsættelse af deres personlige mål. På dette punkt er der sket en fremgang siden midtvejsevalueringen, der er en tendens til en højere involveringsgrad. Effekten af ”Fælles Mål” vurderes til at være lille, hvilket er samstemmende med resultatet fra midtvejevalueringen. Der synes at være en høj grad af afvigelse klasserne imellem, hvilket tyder på en lærerafhængig implementering af ”Fælles Mål”.

 

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene

Der er blevet uddelt spørgeskemaer til forældrene i fire klasser, i alt 76 hjem. Der er kommet 6 besvarelser retur, hvilket giver en svarprocent på ca. 8%. Svarprocenten ved midtvejsevalueringen var på 28 %.

 

Fire ud af seks har aldrig hørt om ”Fælles Mål”, er ikke blevet informeret af skole eller lærere, ved ikke eller mener ikke at der arbejdes med ”Fælles Mål” i undervisningen og mener ikke eller ved ikke om der er en effekt af ”Fælles Mål” i forhold til kvaliteten af undervisningen og elevernes læring,

 

Fire ud af seks har hørt om elevplaner og tilkendegiver, at der er indført elevplaner på skolen. To forældre tilkendegiver, at det med elevplaner er blevet tydeligere, hvad børnene skal lære.

        

Konklusion

Det blev for to år siden konkluderet, at implementeringen var udelegeret til den enkelte lærer, og at graden af integration således varierede fra lærer til lærer. Denne tendens synes stadig at findes på skolen, hvilket underbygges af elevundersøgelsen. Samlet set synes der dog at være sket en yderligere implementering af ”Fælles Mål” i skolens rutiner og arbejdsformer i de forløbne to år. I lighed med ved midtvejsevalueringen kan ”Fælles Mål” siges i nogen grad at være en integreret del af skolens hverdag.

 

Konkret benyttes ”Fælles Mål” som et didaktisk redskab i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. ”Fælles Mål” anvendes ligeledes i høj grad som en del af teamsamarbejdet, og som et redskab til at kvalificere tværfaglige forløb.

 

I nogen grad anvendes ”Fælles Mål” ligeledes til at kvalificere arbejdet med undervisningsdifferentiering og til at identificere elevernes styrker og svagheder. Endelig benyttes ”Fælles Mål” til udarbejdelse af elevplaner og dermed som et redskab til at styrke skole-hjem samarbejdet og kvalificere dialogen med forældrene.

 

Effekterne af ”Fælles Mål” er en styrket evalueringskultur på skolen, med en hyppigere og mere systematisk evaluering. Skolen synes samtidig desuden at have udviklet et øget fagligt fokus.

 

Derudover har ”Fælles Mål” bidraget til en kvalificering af lærersamarbejdet i de faglige team og dermed en styrkelse af det tværfaglige arbejde, hvilket igen indirekte bidrager til at styrke arbejdet med elevernes faglige og sociale udvikling.

 

I relation til folkeskoleforligets overordnede intentioner om faglighed, rummelighed, indskoling og udskoling, kan der med lærernes, skolelederens og elevernes erfaringer som grundlag, konstateres en tendens til, at fagligheden er blevet styrket. Ligeledes synes såvel indskolings- som udskolingsområdet at være blevet kvalificeret gennem arbejdet med ”Fælles Mål”.

 

Rummeligheden synes derimod kun at være blevet vanskeliggjort og påvirket i negativ retning.

 

 


 

[1] Baseret på oplysninger fra Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk

[2] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0

[3] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0

[4] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0

[5] Opgørelser fra Danmarks Lærerforening (DLF): http://www.dlf.org/sitemod/moduler/forside/index.asp?pid=0

28-09-2017 / Carlo Grevy

Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu

 

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

ny website: www.graviton.dk