Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk

Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

 

Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede,  Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.

 

 

 

 CG   best tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

Slutevaluering af ”Fælles Mål”
 

 - kort version

 

 

 

 

 

 

 

Undervisningsministeriet

 

 

 

 

 

 

 

November 2007

 


 

Indholdsfortegnelse

 

1      Indledning... 3

1.1.       Indholdet af ”Fælles Mål”. 3

1.2.       Slutevalueringen af ”Fælles Mål”. 4

1.3.       Evalueringens fremgangsmåde.. 6

2      Delundersøgelsernes resultater.. 7

2.1.       Delundersøgelse 1. 7

2.1.1.    Skoleforvaltningernes overordnede strategi 7

2.1.2.    Skoleforvaltningernes konkrete aktiviteter for at påvirke implementeringen af ”Fælles Mål”  7

2.1.3.    Skoleledernes tiltag i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”. 8

2.1.4.    Lærernes og børnehaveklasseledernes konkrete arbejde med ”Fælles Mål”. 8

2.1.5.    Implementeringsgraden af ”Fælles Mål” målt på en række variable. 9

2.1.6.    Centrale aktørers rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”. 9

2.1.7.    ”Fælles Måls” betydning for folkeskolernes hverdag. 9

2.1.8.    Evalueringskulturen. 10

2.1.9.    Indskoling og udskoling. 11

2.2.       Delundersøgelse 2. 11

2.2.1.    Skoler. 11

2.2.2.    Implementering. 11

2.2.3.    Effekter af ”Fælles Mål”. 12

2.2.4.    Beskrivelse af ”best practice”. 13

3      Opsamling i forhold til de overordnede evalueringsspørgsmål.. 15

3.1.       Hvordan har skoler og kommuner valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”?. 16

3.2.       Er de nye ”Fælles Mål” for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens .......................................................................................................................... dagligdag?. 17

3.3.       ”Fælles Måls” effekter i forhold til folkeskoleforliget fra 2002. 18

 


 

1               Indledning

 

I denne rapport formidles resultaterne fra slutevalueringen af ”Fælles Mål”. Denne version udgør en forkortet udgave af den samlede rapport, hvorfor der henvises til selve hovedrapporten for mere dybdegående analyser og konklusioner.

 

”Fælles Mål” har udgjort en obligatorisk del af folkeskolen siden 2003, hvor det med lovændringen af folkeskoleloven den 30. april 2002 blev besluttet at fastsætte ”Fælles Mål” for folkeskolens undervisning. Kort fortalt handler ”Fælles Mål” om, at der nu er blevet indført bindende trinmål (ud over de stadigt gældende bindende slutmål) for folkeskolens fag og områder samt udsendt vejledende beskrivelser af udviklingen frem mod disse mål.

 

Rapporten beskæftiger sig med, hvilke oplevelser, erfaringer og vurderinger en række centrale aktører, som direkte og indirekte har været involveret i arbejdet, har gjort sig i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan henholdsvis kommuner og skoler har valgt at sikre implementeringen af de centralt fastsatte trin- og slutmål for alle fag og obligatoriske emner fra børnehaveklasse til 10. klasse samt at analysere de erfaringer, problemstillinger og effekter, som arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål” hidtil har givet anledning til.

 

I midtvejsevalueringen, der blev gennemført med udgangspunkt i skoleåret 2004-2005, var der fokus på kommuners og skolers implementering af første etape af ”Fælles Mål”.

 

I slutevalueringen, der er blevet gennemført med udgangspunkt i skoleåret 2006-2007, fokuseres der på den fortsatte implementering af ”Fælles Mål”, ligesom det undersøges, hvilken effekt ”Fælles Mål” har haft på folkeskolen, efter at ”Fælles Mål” har været i funktion for alle skolens fag og obligatoriske områder i 2-4 år.

 

1.1.       Indholdet af ”Fælles Mål”

 

Med ”Fælles Mål” er to vigtige former for faglige tekster til skolens fag og emner blevet formuleret - henholdsvis bindende nationale mål og vejledende læseplaner.

 

”Fælles Mål” er en videreudvikling af ”Klare Mål” fra 2001 og står som et centralt redskab i fornyelsen af undervisningsindhold og evaluering i folkeskolen.

 

I modsætning til ”Klare Mål”, hvor delmålene var vejledende, er der nu indført trinmål, som er gjort bindende, ligesom der er foretaget forskellige ændringer i de faglige tekster. ”Fælles Mål” udgør således et nyt styrings-, planlægnings-, dialog- og evalueringsværktøj for folkeskolens kvalitetssikring og -udvikling.

 

Udviklingen hen imod ”Fælles Mål” kan ses som et forsøg på at sikre folkeskolen en større fælles faglighed efter 1993-loven, som bidrog til udviklingen af en mere differentieret folkeskole.[1]

 

Konkret medfører ”Fælles Mål”, at der nu er formuleret slutmål for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endelig er der som nævnt også blevet formuleret bindende trinmål på udvalgte klassetrin.

 

Trin- og slutmål fastsætter fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede hen imod, hvilket vil sige, at de angiver hvilke kundskaber og færdigheder, som eleverne skal have tilegnet sig i faget eller emnet ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

 

Slutmålene udgør de langsigtede mål, som hele skoleforløbet skal planlægges og organiseres efter. Trinmålene udgør de kortsigtede mål, som undervisningen skal tilrettelægges efter, og som blandt andet kan bruges som dialogredskab mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere, elever og forældre.

 

Undervisningsministeren har i forbindelse med ”Fælles Mål” udsendt vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Et nyt element i ”Fælles Mål” er, at kommunerne skal udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne skal anvendes som et redskab i lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Når beskrivelserne er godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver de ligeledes bindende for den enkelte skole og lærer.

 

1.2.       Slutevalueringen af ”Fælles Mål”

 

Ultimo 2005 blev der gennemført en midtvejsevaluering af ”Fælles Mål”, hvor der blev taget udgangspunkt i skoleåret 2004-2005. Skolerne havde således på det tidspunkt haft mulighed for at anvende de centralt udsendte bindende mål (trin- og slutmål) i ca. 2 år. Fokus i midtvejsevalueringen var på kommuners og skolers konkrete implementering af første etape af ”Fælles Mål”. Det drejede sig mere specifikt om de bindende trin- og slutmål for alle fag og obligatoriske emner samt de fire første faghæfter med faglige tekster for dansk, matematik, børnehaveklassen samt vejledning om elevernes alsidige personlige udvikling. Evalueringen fokuserede på følgende overordnede evalueringsspørgsmål:

 

·       Er de nye mål for undervisningen (”Fælles Mål”) blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag?

 

·       Er der behov for en justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer? [2]

Slutevalueringen, som er en opfølgning på den i 2005 gennemførte midtvejsevaluering, har til formål at undersøge, hvilken effekt ”Fælles Mål” har haft efter at have været i funktion for alle skolens fag og obligatoriske emner i 2-4 skoleår.

 

Fokus for evalueringen er følgende evalueringsspørgsmål:

 

·       Hvordan har skoler og kommuner valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

·       Er de nye ”Fælles Mål” for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens hverdag?

 

·       Hvilken effekt har implementeringen af ”Fælles Mål” på folkeskolen, herunder på folkeskoleforligets målsætninger om faglighed, rummelighed og ind- og udskoling?

 

I forbindelse med arbejdet med disse overordnede spørgsmål blev følgende spørgsmål tillige inddraget i arbejdet:

 

·       Hvordan oplever de forskellige aktører implementeringen af ”Fælles Mål”, og hvilken rolle har de haft heri, det vil sige skoleforvaltning, skoleledere, lærere, elever og forældre?

 

·       Hvordan ser variationen i implementeringsforløbet ud?

 

·       Hvilke problemer og/eller barrierer eksisterer i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

·       Hvordan ser et ”best practice” implementeringsforløb ud?

 

·       Hvilke effekter har ”Fælles Mål” haft indtil videre?

 

·       Hvordan lever ”Fælles Mål” op til folkeskoleforligets overordnede målsætninger om at styrke indskoling, udskoling, faglighed og rummelighed.

 

·       Hvilken betydning har ”Fælles Mål” i forhold til udviklingen af en evalueringskultur?

 

For at kunne følge udviklingen i kommuner og på skoler over en flerårig periode foretages der i slutevalueringen en sammenligning med resultaterne fra midtvejsevalueringen i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt.

 

1.3.       Evalueringens fremgangsmåde

 

Der er i forbindelse med slutevalueringen valgt en tilgang, hvor der anvendes en kombination af henholdsvis kvantitative og kvalitative metoder. Samlet set er der foretaget to delundersøgelser.

 

For det første er der foretaget en række internetbaserede spørgeskemaundersøgelser med det formål at afdække de generelle tendenser i forhold til centrale aktørers arbejde med ”Fælles Mål”. Det drejer sig om:

 

·       Landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningerne (børne- og ungeforvaltninger) i landets kommuner.

 

·       Landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne på de danske folkeskoler.

 

·       Landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere på de danske folkeskoler.

 

For det andet er der ved hjælp af primært kvalitative metoder foretaget en række casebaserede analyser. Den kvalitative metode retter sig mod relativt få undersøgelsesenheder, men bidrager til en dybere forståelse af hvilke faktorer og karakteristika, der er centrale for skoler, der henholdsvis i høj og lav grad har arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”. Konkret er der foretaget casestudier på ni udvalgte folkeskoler, hvor skoleledere, lærere, børnehaveklasseledere, elever og forældre deltager.

 

De kvantitative undersøgelser er blevet gennemført primo 2007, mens de kvalitative undersøgelser er blevet gennemført i maj og juni måned 2007.


 

 

2               Delundersøgelsernes resultater

 

Nedenfor præsenteres resultaterne af de to delundersøgelser. Først præsenteres resultaterne af den kvantitative undersøgelse (delundersøgelse 1), der beskriver de generelle tendenser med udgangspunkt i skoleforvaltningernes, skoleledernes, lærernes og børnehaveklasseledernes besvarelser. Derefter præsenteres en sammenfatning af de casebaserede analyser (delundersøgelse 2), ligesom der identificeres en række centrale træk, der karakteriserer skoler, som henholdsvis i høj og lav grad har arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”.

 

Delundersøgelsens resultater bliver sammenstillet og relateret til de overordnede evalueringsspørgsmål i kapitel 3.

 

2.1.       Delundersøgelse 1

 

Dette afsnit gengiver resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne blandt henholdsvis skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere. Formålet med undersøgelsen er at beskrive de generelle tendenser i forhold til, hvordan skolerne har valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål” samt beskrive, hvilken effekt ”Fælles Mål” har haft på folkeskolen.

 

2.1.1.    Skoleforvaltningernes overordnede strategi

En sammenligning med den gennemførte midtvejsevaluering i 2005 viser den samme tendens i 2007 vedrørende implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolen, nemlig at størstedelen af både skoleforvaltninger og skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, har fravalgt at formulere formelle strategier i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”. Således vælger skoleforvaltningerne i overvejende grad en decentral strategi kombineret med dialog med skolernes ledelse, mens færre skoleledere i 2007 end i 2005 angiver, at de har en overordnet strategi for implementeringen af ”Fælles Mål”.

 

2.1.2.    Skoleforvaltningernes konkrete aktiviteter for at påvirke implementeringen af ”Fælles Mål”

Hvad angår de mere konkrete aktiviteter for at påvirke implementeringen af ”Fælles Mål”, ses der dog en udvikling blandt skoleforvaltningerne. Flere forvaltninger benytter sig i 2007 af mere indirekte ledelsesinitiativer, såsom afholdelse af kurser, udgivelse af pjecer etc. med det formål at påvirke implementeringen af ”Fælles Mål”. Der er ligeledes sket en mindre stigning i andelen af skoleforvaltninger, der fremsender kommunale kommentarer eller retningslinjer til skolerne, om end det stadig må siges at være få forvaltninger, der forsøger at understøtte implementeringen af ”Fælles Mål” via dette initiativ. Der, hvor der synes at være sket en markant udvikling siden midtvejsevalueringen, er i relation til forvaltningernes udarbejdelse af retningslinjer for arbejdet med trin- og slutmål. Det er dog fortsat størstedelen af forvaltningerne, som slet ikke eller kun i mindre grad fremsender retningslinjer.

 

På trods af at der ses en stigning i andelen af skoleforvaltninger, der har etableret fælles kommunale retningslinjer for arbejdet med ”Fælles Mål”, bekræftes tendensen fra midtvejsevalueringen - nemlig at styringen fra skoleforvaltningernes side stadig primært sker via indirekte initiativer mellem skoleforvaltninger og skoleledere frem for via mere direkte og formel styring.

 

2.1.3.    Skoleledernes tiltag i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Under halvdelen (42 %) af de skoleledere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, svarer, at de har en overordnet strategi for, hvordan implementeringen af ”Fælles Mål” skal foregå til sammenligning med i alt 49 % i midtvejsevalueringen. Der er således færre i 2007 sammenlignet med midtvejsevalueringen, der har en overordnet strategi for implementeringen af ”Fælles Mål”.

 

Tendensen blandt skolelederne er stadig, at skolelederne vælger at udtrykke deres lederansvar gennem konkrete tiltag, såsom at sikre sig faghæfterne til faglærerne samt at stille krav om, at ”Fælles Mål” indgår som et redskab i lærernes didaktiske arbejde, f.eks. via arbejdet med årsplaner og elevplaner. Generelt er implementeringen af ”Fælles Mål” dog i høj grad op til den enkelte lærer/børnehaveklasseleder, idet en meget lille del af både børnehaveklasselederne og lærerne angiver, at der eksisterer deciderede formelle retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” konkret skal indgå i deres arbejde. I et stort omfang er der tale om, at en individuel eller lærerafhængig tilgang gør sig gældende, om end med variationer mellem skolerne, sådan som det blandt andet fremgår af de casebaserede undersøgelser.

 

2.1.4.    Lærernes og børnehaveklasseledernes konkrete arbejde med ”Fælles Mål”

I alt 72 % af lærerne angiver, at de i meget høj grad/i høj grad har anvendt faghæfterne i deres undervisning til sammenligning med 69 % i midtvejsevalueringen. For børnehaveklasseledernes tilfælde er det 63 % sammenlignet med 60 % i midtvejsevalueringen. Der er således en smule flere både lærer og børnehaveklasseledere, der i 2007 angiver, at de anvender faghæfterne til sammenligning med midtvejsevalueringen.

 

I alt 25 % af lærerne og 43 % af børnehaveklasselederne angiver i 2007, at faghæfterne i meget høj grad/i høj grad indgår som arbejdsredskab i tilrettelæggelsen af undervisningen til sammenligning med henholdsvis 37 % og 60 % i midtvejsevalueringen. Der er således for både lærerne og børnehaveklasseledernes vedkommende sket et fald fra midtvejsevalueringen til undersøgelsen i 2007 i andelen, der anvender faghæfterne som arbejdsredskab i tilrettelæggelsen af undervisningen. Dette kan hænge sammen med, at brugen af faghæfterne i højere grad er blevet en naturlig del af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejde, hvorfor de ikke nødvendigvis bruger dem direkte i hverdagen længere.

 

Størstedelen af både lærerne og børnehaveklasselederne angiver ifølge de kvantitative resultater, at de arbejder mere med ”Fælles Mål” i dag, end de gjorde for 2 år siden. Lærernes og børnehaveklasseledernes generelle vurdering af ”Fælles Måls” betydning for deres hverdag viser, at en stor del af børnehaveklasselederne mener, at ”Fælles Mål” decideret har været en berigelse for deres arbejde, mens en lidt mindre andel af lærerne deler denne opfattelse.

 

Konkret indgår arbejdet med ”Fælles Mål” ofte i forbindelse med lærernes didaktiske arbejde, dvs. i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen, herunder udarbejdelse af årsplaner og elevplaner samt i varierende grad i forbindelse med forskellige former for teamsamarbejde, elevsamarbejde og skole-hjem-samarbejde.

 

2.1.5.    Implementeringsgraden af ”Fælles Mål” målt på en række variable

Med henblik på at belyse hvorvidt der er systematiske forskelle mellem, hvor meget skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere konkret har arbejdet med ”Fælles Mål”, er der foretaget en række ekstra kørsler baseret på geografi, skolestørrelse og skoleform. Samlet set er der ikke fundet markante statistiske forskelle ud fra nogle af de pågældende variable. Det kan således konstateres, at implementeringsgraden af ”Fælles Mål” henholdsvis øst og vest for Storebælt er identiske, og at hverken skolestørrelse eller skoleform har nogen signifikant betydning for denne implementeringsgrad.

 

2.1.6.    Centrale aktørers rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Skoleledere, lærere og børnehaveklasselederes vurderinger af de forskellige centrale aktørers rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” er bl.a., at skoleforvaltningerne kun har spillet en mindre rolle, hvilket er helt i tråd med, at skoleforvaltningerne i overvejende grad selv angiver, at de har valgt en decentral strategi i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”. Ligeledes er opfattelsen, at skolebestyrelserne kun i begrænset omfang har medvirket til at sætte ”Fælles Mål” på dagsordenen.

 

2.1.7.    ”Fælles Måls” betydning for folkeskolernes hverdag

Samlet set vurderer forvaltningerne, at ”Fælles Mål” er blevet en integreret del af folkeskolens hverdag. Næsten alle de adspurgte skoleforvaltninger (96 %) vurderer, at ”Fælles Mål” i højere grad nu end for 2 år siden er integreret i skolens dagligdag. Til det samme spørgsmål svarer i alt 93 % af skolelederne ja.

 

Skoleforvaltningerne og skolelederne er ligeledes blevet bedt om at prioritere mellem en række områder, som vurderes at være blevet styrket som følge af implementeringen af ”Fælles Mål”. Her er det bemærkelsesværdigt, at mere end trefjerdedele af de adspurgte skoleforvaltninger og en endnu større andel af skolelederne (82 %) vurderer, at ”Fælles Mål” har bidraget til at afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau. Lidt mere end halvdelen af forvaltningerne mener, at elevernes faglige udvikling er blevet styrket, mens denne andel er 61 % for skoleledernes vedkommende. Det tredje mest prioriterede område er identifikation og evaluering af elevernes faglige udbytte.

 

Lærerne og børnehaveklasselederne er ligeledes blevet spurgt til, hvordan ”Fælles Mål” alt i alt har påvirket deres arbejdssituation som lærer/børnehaveklasseleder. Tendensen er, at børnehaveklasselederne er en del mere positive end lærerne, idet de i højere grad end lærerne vurderer, at ”Fælles Mål” er en decideret berigelse for deres arbejde. Mere end halvdelen af børnehaveklasselederne mener, at dette er tilfældet, mens lidt under halvdelen af lærerne deler denne opfattelse.

 

Lærerne og børnehaveklasseledernes samlede vurdering af ”Fælles Mål” viser endvidere, at mere end to tredjedele af lærerne og en lidt mindre andel af børnehaveklasselederne arbejder mere med ”Fælles Mål” i dag, end de gjorde for ca. 2 år siden.

 

Hele 84 % af lærerne angiver, at ”Fælles Mål” har bidraget til at afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau, mens det er 68 % af børnehaveklasselederne, der deler denne opfattelse.

 

I forhold til styrkelse af elevernes faglige udvikling er det henholdsvis 43 % og 36 %, der mener, at ”Fælles Mål” har haft en positiv betydning for dette område. Lidt mere end en tredjedel af lærerne mener endvidere, at ”Fælles Mål” har bidraget til at identificere og evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen, mens det tredje højst prioriterede område blandt børnehaveklasselederne er styrkelse af lærernes samarbejde i teams (26 %).

 

2.1.8.    Evalueringskulturen

Størstedelen af skolerne har slet ikke/delvist opstillet retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” bør indgå i den løbende evaluering af undervisningen. Der synes dog til sammenligning med midtvejsevalueringen at være sket en mindre stigning i andelen af skoler, der har opstillet retningslinjer.

 

I tilknytning hertil angiver ca. halvdelen af skolelederne, at de i nogen grad foretager opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i den løbende evaluering af undervisningen, mens godt en tredjedel angiver, at opfølgningen foretages i mindre grad/slet ikke. Et billede der stemmer overens med resultaterne i midtvejsevalueringen.

 

Evalueringskulturen er ligeledes blevet vurderet på den mere konkrete anvendelse, idet lærerne og børnehaveklasselærerne er blevet spurgt om, hvorvidt de inddrager ”Fælles Mål” i den løbende evaluering af den undervisning, som de er ansvarlige for. En tredjedel af lærerne vurderer, at dette i meget høj grad/i høj grad er tilfældet, mens 42 % af børnehaveklasselederne deler denne opfattelse. Størstedelen af begge målgrupper mener, at de i nogen grad inddrager ”Fælles Mål” i den løbende evaluering. Resultaterne stemmer for lærernes vedkommende overens med resultaterne fra midtvejsevalueringen, mens der er sket et relativt stort fald blandt børnehaveklasselederne, der i meget høj grad/i høj grad inddrager ”Fælles Mål” i den løbende evaluering. Således var der i midtvejsevalueringen 56 %, der mente, at dette var tilfældet til sammenligning med 42 % i 2007.

 

Det samlede indtryk er, at ”Fælles Mål” delvist har ført til en større opmærksomhed fra både skoleledernes, lærernes og børnehaveklasseledernes side i forhold til den løbende evaluering af undervisningen.

 

2.1.9.    Indskoling og udskoling

Den samlede vurdering er, at ”Fælles Mål” stadig i højere grad synes at have bidraget mere til iværksættelse af initiativer i forhold til indskolingen end til iværksættelse af initiativer, der dels kan gavne samarbejdet mellem afdelingerne og dels kan gavne udskolingsprocessen. I midtvejsevalueringen blev det nævnt, at der burde tages et vist forbehold, idet ”Fælles Mål” kun havde haft betydning for de ældste klassers skolegang i en begrænset periode. Nu i 2007, hvor ”Fælles Mål” har været implementeret i en årrække, kunne der umiddelbart forventes en ændring i vurderingerne af f.eks. initiativer i forhold til udskolingsprocessen. Resultaterne er dog ikke umiddelbart mere positive over for udskolingsprocessen end i midtvejsevalueringen på trods af den længere implementeringsperiode.

 

2.2.       Delundersøgelse 2

 

Caseundersøgelsen fokuserer på ni udvalgte skoler. Casene er på nær en enkelt de samme, som indgik i midtvejsevalueringen, hvor skolerne blev udvalgt på baggrund af skoleledelsernes besvarelser om, hvor meget skolen havde arbejdet med en række konkrete tiltag i forhold til ”Fælles Mål”. Der blev her udvalgt skoler, som enten havde arbejdet meget eller lidt med implementeringen af ”Fælles Mål”. Casene blev desuden valgt med udgangspunkt i kriterier som land/by og skolestørrelse. For at tegne et diakront billede af skolernes arbejde med ”Fælles Mål” indgår de samme skoler på nær en enkelt, som er blevet erstattet af en skole med en tilsvarende profil, ligeledes i slutevalueringen.

 

Caseundersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte skoler har arbejdet med implementeringen. Generelt er der dog sket en højere grad af implementering af ”Fælles Mål” sammenlignet med midtvejsevalueringen, hvilket blandt andet skyldes den længere indkøringstid, konkrete ledelsesmæssige initiativer og indførelse af pædagogiske teknologier såsom f.eks. elevplaner, som har fremmet implementeringen af ”Fælles Mål”.

 

2.2.1.    Skoler

Der er naturligvis stor variation i måden, hvorpå skolerne konkret har arbejdet med ”Fælles Mål”. Generelt kan det dog konkluderes, at ”Fælles Mål” i langt højere grad end i midtvejsevalueringen er blevet integreret i skolernes virksomhed, og at ”Fælles Mål” i mange tilfælde udgør et naturligt, konkret og systematisk pædagogisk redskab.

 

2.2.2.     Implementering

Med afsæt i caseundersøgelsen kan fire forskellige implementeringsforløb skitseres, og det vurderes, at de i en vis forstand er dækkende for, hvordan landets folkeskoler har arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”. [3]

 

Et typisk implementeringsforløb på skoler, som ved midtvejsevalueringen var karakteriseret ved en lav grad af implementering, er, at der generelt er sket en yderligere integration af ”Fælles Mål”, blandt andet som et resultat af arbejdet med elevplaner. Det er dog fortsat op til den enkelte lærer i hvilket omfang og på hvilken måde, vedkommende arbejder med ”Fælles Mål”. På denne type skole vil ”Fælles Mål” for en større gruppe lærere fortsat være et emne, der arbejdes med spredt og tilfældigt.

 

På andre skoler, der i forbindelse med midtvejsevalueringen var karakteriseret ved en lav grad af implementering, er der nu sket det, at en ny skoleleder og/eller eventuelt overgangen til en ny skoleforvaltning, f.eks. i kraft af kommunalreformen, har sat arbejdet med ”Fælles Mål” på dagsordenen for alle skolens lærere. Dette har medført, at ”Fælles Mål” udgør et ”udviklingsinitiativ”, hvor en del nye lærere arbejder med at udvikle nye erfaringer og rutiner.

 

På skoler, hvor det blev vurderet, at ”Fælles Mål” i forbindelse med midtvejsevalueringen i høj grad var blevet implementeret, er der sket en yderligere integration i den forstand, at arbejdet med ”Fælles Mål” ikke længere er karakteriseret ved at være noget nyt, men derimod nu udgør en del af skolens ”almindelige” rutiner og praksis.

 

På andre skoler, hvor det blev vurderet, at ”Fælles Mål” i forbindelse med midtvejsevalueringen i høj grad var blevet implementeret, er der sket en yderligere integration ved, at en række nye initiativer har fastholdt ”Fælles Mål” som et centralt indsats- og udviklingsområde i skolens hverdag.

 

2.2.3.    Effekter af ”Fælles Mål”

Der er naturligt nok en sammenhæng mellem implementering og effekter forstået på den måde, at et systematisk og længerevarende arbejde med at implementere ”Fælles Mål” i skolens virksomhed har medført, at effekterne er blevet flere eller mange. Modsat vil f.eks. et ringe organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus og bevågenhed overfor implementeringsprocessen medføre, at effekterne typisk vil være ringe eller spredte. De fire skitserede implementeringsforløb siger derfor tendentielt også noget om, hvor mange effekter der er kommet ud af indsatsen. Jo højere grad af implementering desto større effekt. Hvilke konkrete effekter, der er tale om, vil dog være afhængig af kontekstuelle forhold, det vil sige den enkelte skoles situation, herunder ledelsesmæssige forhold og faglige og pædagogiske traditioner.

 

Endelig må det præciseres, at det er vanskeligt isoleret set at vurdere effekterne af ”Fælles Mål”. Folkeskolen har været gennem mange ændringer de senere år, og ”Fælles Mål” er et blandt mange ændringsinitiativer. I mange tilfælde er ”Fælles Mål” ifølge aktørerne blevet implementeret sammen med andre initiativer. Arbejdet med ”Fælles Mål” er således i overordnet forstand et led i en generel ændret pædagogik og didaktik for lærernes og skolens arbejde

 

Følgende model formidler med afsæt i caseundersøgelserne en generel oversigt over ”Fælles Måls” effekter med afsæt i aktørernes vurderinger, dvs. skoleledere, lærere, børnehaveklasseledere, elever og forældre.

 

Model over ”Fælles Måls” effekter [4]

 

Lille effekt                                                                                                                          Stor effekt

 

Pædagogisk/didaktisk

Lærersamarbejde

Skole-hjem-samarbejde

Større fokus på faglighed

Undervisningsdifferentiering

Evalueringskultur

 

(Folkeskoleforligets fire hovedformålsætninger)

Faglighed

Indskoling

Udskoling

Rummelighed

 

 

2.2.4.    Beskrivelse af ”best practice”

Samlet set giver caseundersøgelsen mulighed for at fremhæve en række karakteristika for ”best practice”, hvilket vil sige en identifikation af faktorer, der positivt medvirker til at sikre såvel en høj grad af implementering som ønskede effekter i forhold til skolens undervisning, elevernes læring og alsidige personlige udvikling, skole-hjem-samarbejdet osv.

 

Casene synes at pege på, at implementering af ”Fælles Mål” og effekterne heraf, har de bedste vilkår, når det sker i forlængelse af en eksisterende pædagogisk og didaktisk skolekultur, og når ”Fælles Mål” forbindes med andre tiltag i skolen, såsom f.eks. udvikling af en evalueringskultur og arbejdet med elevplaner.

 

Forudsætningen for en succesfuld implementering med fokus på effekter er, at alle skolens aktører deltager aktivt og engageret, det vil sige både skoleforvaltning og skoleledelse samt lærere og børnehaveklasseledere.

 

Det er således centralt for implementeringen og for effekterne i forhold til undervisning og læring, at den enkelte lærer har en forståelse for, at arbejdet med ”Fælles Mål” rækker ud over det enkelte fag, den enkelte klasse og det enkelte klassetrin og har sammenhæng med skolens arbejde og udvikling i øvrigt.

 

Skoleledelsens funktion og rolle er en kritisk nøglefaktor for implementeringen af ”Fælles Mål” og for ”Fælles Måls” mulige effekter. Casene fremhæver en række karakteristika ved skolelederens tilgang til og arbejdet med ”Fælles Mål”, som har stor betydning for skolens samlede arbejde med ”Fælles Mål”.

 

Skoleforvaltningen har flere muligheder for at spille en central rolle i forbindelse med implementering af ”Fælles Mål” og en øget fokus på effekter. Der kan således skelnes mellem en kravstillende og en understøttende rolle.


 

 

3               Opsamling i forhold til de overordnede evalueringsspørgsmål

 

Det er nu over fem år siden, at folkeskoleloven blev justeret, og det blev besluttet at fastsætte ”Fælles Mål” for folkeskolens undervisning. Siden er blandt andet en ny folkeskolelov kommet til, som har medført, at andre nye ændringer har skullet implementeres i folkeskolens virksomhed.

 

Midtvejsevalueringen af ”Fælles Mål” viste, at nogle skoler var nået meget langt med implementeringen af ”Fælles Mål” på baggrund af strategiske overvejelser og konkrete planer. På andre skoler havde initiativerne i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” været af betydelig mere sporadisk karakter.

 

Slutevalueringen to år senere tegner et billede af, hvor langt folkeskolen er nået med implementeringen af ”Fælles Mål”, og hvordan forskellige aktører erfarer og vurderer implementeringens omfang og karakter, ligesom den diskuterer, hvilken effekt ”Fælles Mål” har haft for folkeskolens udvikling. Formålet med dette afsnit er at samle op på de mere generelle tendenser set i forhold til de overordnede spørgsmål for slutevalueringen, som er:

 

·       Hvordan har skoler og kommuner valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

·       Er de nye ”Fælles Mål” for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens hverdag?

 

·       Hvilken effekt har implementeringen af ”Fælles Mål” på folkeskolen, herunder på folkeskoleforligets målsætninger?

 

Udover de generelle effekter som ”Fælles Mål” har haft på folkeskolen, fokuserer afsnittet også på, hvilke effekter ”Fælles Mål” har haft for folkeskoleforligets målsætninger fra 2002, der handler om at styrke faglighed, rummelighed samt ind- og udskoling. Spørgsmålene om, hvorvidt ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke folkeskolens evalueringskultur, vil ligeledes blive inddraget.

 

Først bliver det beskrevet, hvordan skoler og kommuner har valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”? Dernæst diskuteres det på hvilken måde og i hvilket omfang, ”Fælles Mål” er blevet implementeret i folkeskolens hverdag. Endelig bliver ”Fælles Måls” effekter på folkeskolen beskrevet og relateret til folkeskoleforligets målsætninger.

 

Opsamlingen baserer sig på den samlede undersøgelse og inddrager således en kombination af resultaterne fra undersøgelsens kvantitative og kvalitative delkonklusioner.

 

3.1.       Hvordan har skoler og kommuner valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”?

 

En sammenligning med den gennemførte midtvejsevaluering i 2005 viser den samme tendens i 2007 vedrørende implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolen, nemlig at størstedelen af både skoleforvaltninger og skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, har fravalgt at formulere formelle strategier i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”. Således vælger skoleforvaltningerne i overvejende grad en decentral strategi kombineret med dialog med skolernes ledelse, mens færre skoleledere i 2007 end i 2005 angiver, at de har en overordnet strategi for implementeringen af ”Fælles Mål”. Et forhold der må ses i sammenhæng med, at flere skoleledere vurderer, at implementeringen er sket, og at det ikke længere er relevant særskilt at have strategier eller særlige initiativer for området.

 

Hvad angår de mere konkrete aktiviteter for at påvirke implementeringen af ”Fælles Mål”, ses der dog en udvikling blandt skoleforvaltningerne. Der er således sket en mindre stigning i andelen af skoleforvaltninger, der fremsender kommunale kommentarer eller retningslinjer til skolerne, om end det stadig må siges at være få forvaltninger, der forsøger at understøtte implementeringen af ”Fælles Mål” via dette initiativ. Der, hvor der synes at være sket en markant udvikling siden midtvejsevalueringen, er i relation til forvaltningernes udarbejdelse af retningslinjer for arbejdet med trin- og slutmål. Det er dog fortsat størstedelen af forvaltningerne, som slet ikke eller kun i mindre grad fremsender retningslinjer.

 

På trods af at der ses en stigning i andelen af skoleforvaltninger, der har etableret fælles kommunale retningslinjer for arbejdet med ”Fælles Mål”, bekræftes tendensen fra midtvejsevalueringen - nemlig at styringen fra skoleforvaltningernes side stadig primært sker via indirekte initiativer mellem skoleforvaltninger og skoleledere frem for via mere direkte og formel styring.

 

Tendensen blandt skolelederne er stadig, at skolelederne vælger at udtrykke deres lederansvar gennem konkrete tiltag såsom at sikre sig faghæfterne til faglærerne samt at stille krav om, at ”Fælles Mål” indgår som et redskab i lærernes didaktiske arbejde, f.eks. via arbejdet med årsplaner og elevplaner. Generelt er implementeringen af ”Fælles Mål” dog i høj grad op til den enkelte lærer/børnehaveklasseleder, idet en meget lille del af både børnehaveklasselederne og lærerne angiver, at der eksisterer deciderede formelle retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” konkret skal indgå i deres arbejde. I et stort omfang er der tale om, at en individuel eller lærerafhængig tilgang gør sig gældende om end med variationer mellem skolerne, sådan som det blandt andet fremgår af de casebaserede undersøgelser.

 

Set i lyset af lærernes arbejde med ”Fælles Mål” har resultaterne fra den kvantitative undersøgelse vist, at der ikke i forhold til implementeringsgraden af ”Fælles Mål” kan foretages en entydig konklusion af, at lærere med lav eller middel undervisningsanciennitet arbejder mere med ”Fælles Mål” end lærere med høj undervisningsanciennitet. Lærere med høj anciennitet er tilsyneladende kommet senere i gang, hvilket kommer til udtryk ved, at den nævnte gruppe i højere grad anvender ”Fælles Mål”, end det var tilfældet i forbindelse med midtvejsevalueringen for 2 år siden.

 

Resultaterne fra den kvantitative undersøgelse viser dog en tendens til, at lærere med lav undervisningsanciennitet er mere positive overfor ”Fælles Mål” end lærere med høj undervisningsanciennitet. Dette kan have sammenhæng med, at lærere med lav undervisningsanciennitet synes, at de med ”Fælles Mål” har fået nogle værktøjer, de har kunnet bruge til at formulere en tydeligere læreridentitet.

 

Analyser af de indsamlede kvantitative data har endvidere vist, at der ikke kan drages nogen konklusioner om, at faktorer som geografi (øst/vest for Storebælt), skolestørrelse og skoleform har nogen særlig betydning for implementeringsgraden.

 

Som diskuteret i de kvalitative undersøgelser vil en generel yderligere implementering af ”Fælles Mål” blandt andet forudsætte et konstruktivt samspil mellem skoler og forvaltninger, at ”Fælles Mål” indgår i skolens pædagogiske strategi, og at skolelederen fastholder ”Fælles Mål” som et centralt indsatsområde, samt at lærerne oplever, at de kan bruge ”Fælles Mål” som led i en faglig og pædagogisk udvikling af læringsmiljøet.

 

3.2.       Er de nye ”Fælles Mål” for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag?

 

I nogen grad er ”Fælles Mål” blevet en integreret del af folkeskolens hverdag i 2007. Sammenlignet med midtvejsevaluering er det tydeligt, hvilket ikke mindst viser sig i de kvalitative analyser, at ”Fælles Mål” for langt flere lærere end i forbindelse med midtvejsevalueringen udgør et dagligt arbejdsredskab. Hvor mange lærere i midtvejsevalueringen gav udtryk for negative holdninger til ”Fælles Mål” og deciderede vægrede sig mod at bruge ”Fælles Mål”, synes reaktionen blandt den overvejende del af lærerne at være blevet mere pragmatisk, konkret, erfaringsbaseret og dermed positiv.

 

Størstedelen af både lærerne og børnehaveklasselederne angiver ifølge de kvantitative resultater således, at de arbejder mere med ”Fælles Mål” i dag, end de gjorde for 2 år siden. Lærernes og børnehaveklasseledernes generelle vurdering af ”Fælles Måls” betydning for deres hverdag viser, at en stor del af børnehaveklasselederne mener, at ”Fælles Mål” decideret har været en berigelse for deres arbejde, mens en lidt mindre andel af lærerne deler denne opfattelse.

 

Skoleforvaltningernes og skoleledernes samlede vurdering af ”Fælles Mål” er ligeledes, at ”Fælles Mål” er mere integreret i folkeskolen i dag, end det var tilfældet for 2 år siden.

 

Samlet set er der tale om erfaringer og vurderinger, der indikerer, at integrationen af ”Fælles Mål” til en vis grad er sket.

 

Konkret indgår arbejdet med ”Fælles Mål” ofte i forbindelse med lærernes didaktiske arbejde, dvs. i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen, herunder udarbejdelse af årsplaner og elevplaner, samt i varierende grad i forbindelse med forskellige former for teamsamarbejde, elevsamarbejde og skole-hjem-samarbejde.

 

Der er dog fortsat stor variation i måden, skolerne og lærerne konkret arbejder med ”Fælles Mål” på. Resultaterne fra elev- og forældreundersøgelser bekræfter tendensen hen imod stigende integration. Mange elever har således kendskab til ”Fælles Mål” og vurderer, at de orienteres om mål for undervisningen, ligesom ”Fælles Mål” ofte tematiseres i forbindelse med skole-hjem-samtaler. Undersøgelserne peger dog også samtidig på, at der fortsat eksisterer store forskelle mellem omfanget af såvel skoler som lærernes brug af ”Fælles Mål”.

 

Der kan identificeres forskellige grunde til, at ”Fælles Mål” i højere grad er blevet integreret i folkeskolens hverdag sammenlignet med midtvejsevalueringen.

 

En næsten indlysende grund er, at tiden så at sige har arbejdet for ”Fælles Mål”, hvorfor det for mange lærere er blevet en naturlig og selvfølgelig del af deres lærerrepertoire, hvor ”Fælles Mål” i 2005 til trods for sammenhængen med de tidligere ”Klare Mål” var noget relativt nyt.

 

Nok en faktor, som har fremmet integrationen af ”Fælles Mål” i folkeskolens hverdag, er, at flere nye tiltag er kommet til. Det drejer sig ikke mindst om kravet om udarbejdelse af elevplaner, som ofte i varierende omfang er funderet på fagenes trinmål. De nye nationale test har endvidere medført, at lærere som underviser i de fag, hvor testene skal finde sted, ofte får et målrettet fokus på arbejdet med fagenes trinmål. 

 

Endnu en faktor, som kan identificeres som fremmende for integrationen af ”Fælles Mål”, sådan som det også blev diskuteret i de kvalitative analyser, er, at forskellige interne og eksterne ledelsesmæssige initiativer har fundet sted. På nogle skoler er en ny skoleleder kommet til, som har prioriteret området, mens andre skoleledere har fastholdt et fortsat centralt fokus på området. På andre skoler har forskellige konkrete kommunale initiativer medvirket til at sætte ”Fælles Mål” på dagsordenen med et par års forsinkelse.

 

Der synes at være en tendens til, at skoler, som har en primær identitet som ”faglige” skoler, og som har en relativ homogen forældre- og elevsammensætning, har et mere positivt syn på ”Fælles Mål” og har haft nemmere ved at integrere ”Fælles Mål” i deres virksomhed.

 

I lighed med midtvejsevalueringen ser det ud til, at de to faktorer, som vurderes at have størst betydning for integrationen af ”Fælles Mål”, er henholdsvis skolelederens holdninger og initiativer og den enkelte skoles pædagogiske kultur, traditioner og identitet.

 

3.3.       ”Fælles Måls” effekter i forhold til folkeskoleforliget fra 2002

 

I det følgende skal ”Fælles Måls” centrale effekter identificeres gennem en indkredsning af de centrale aktørers erfaringer og vurderinger, dvs. skoleforvaltninger, skoleledere, lærere, børnehaveklasseledere, elever og forældre.

 

Sådan som det tidligere er blevet anført, er det vanskeligt isoleret set at vurdere effekterne af ”Fælles Mål”, blandt andet fordi folkeskolen de senere år har været gennem mange ændringer. I mange tilfælde er ”Fælles Mål” blevet implementeret sammen med andre initiativer, eller sådan opleves det i hvert fald af aktørerne. Overordnet set kan man tale om, at ”Fælles Mål” afspejler en udvikling fra en implicit hen imod en mere eksplicit didaktik for lærernes og skolens arbejde. Forhold som tidligere var uformelle, ikke dokumenterede eller skriftliggjorte er nu i større udstrækning blevet gjort eksplicitte ofte i skriftlig form. En præcisering af fagenes mål og indhold med øget fokus på målstyring og skriftlig formidling heraf i f.eks. årsplaner og elevplaner mv. er eksempler herpå. ”Fælles Mål” udgør altså et element blandt flere i en generel ændring af folkeskolens og lærernes pædagogiske arbejdskultur.

 

A. ”Fælles Måls” effekter på folkeskolen

Ifølge de centrale aktører er der umiddelbart blandt skoleforvaltningerne, skolelederne og til en vis grad lærerne enighed om, at ”Fælles Mål” er blevet et vigtigt redskab for lærernes didaktiske arbejde, f.eks. gennem anvendelsen af års- og elevplaner.

 

Der er både blandt lærerne og børnehaveklasselederne enighed om, at ”Fælles Mål” i udbredt grad har bidraget til at skabe større klarhed over målene for undervisningen. ”Fælles Mål” bruges som afsæt for på et mere kvalificeret og reflekteret grundlag at vælge emner, niveau og undervisningsmidler. Erfaringen er, at målene i højere grad end tidligere styrer praksis frem for, at det er aktiviteterne, som gør det. Arbejdet med ”Fælles Mål” medfører imidlertid også, at det ikke længere er muligt i samme omfang som tidligere at agere spontant i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og valg af materialer.

 

Flere både lærere og børnehaveklasseledere angiver, at de oftere benytter faghæfterne i undervisningen i dag end for 2 år siden. Dog er der en tendens til, at både lærerne og børnehaveklasselederne i mindre grad anvender faghæfterne som arbejdsredskab i tilrettelæggelsen af undervisningen, hvilket formodentligt hænger sammen med, at lærere og børnehaveklasseledere er blevet fortrolige med indholdet af faghæfterne, hvorfor de ikke længere udgør et dagligt arbejdsredskab, som det kunne være tilfældet tidligere.

 

En anden central betydning som ”Fælles Mål” har haft, jf. skoleforvaltning og skoleledere, er opprioritering af teamsamarbejde som organisatorisk princip. Som det blev diskuteret i rapportens kvalitative afsnit, har ”Fælles Mål” mange steder bidraget til at kvalificere lærersamarbejde, fordi man nu bedre kan koordinere arbejdet mellem forskellige fag, årgange og afdelinger, da ”Fælles Mål” kan bruges som en konstruktiv måde at koordinere og afstemme faglige forventninger og krav på.

 

Målsætningen med ”Fælles Mål” er først og fremmest at styrke fagligheden ved at sætte større fokus på målene for folkeskolens undervisning og skabe mere ensartede rammer for folkeskolens arbejde. Målet med ”Fælles Mål” har således været at synliggøre formålet med undervisningen og give lærerne et redskab til at reflektere over fagdidaktiske spørgsmål og problemstillinger, f.eks. faglig bredde, retning, niveau og progression. Med afsæt i aktørernes erfaringer og vurderinger ser disse intentioner i et vist omfang ud til at være indfriet.

 

Kun få lærere vurderer, at ”Fælles Mål” har bidraget til at identificere fagligt svage elever eller understøtte deres undervisning med denne gruppe, hvorfor de også kun i mindre grad vurderer, at ”Fælles Mål” har givet mulighed for at arbejde med undervisningsdifferentiering og f.eks. tilpasse fagligt niveau og arbejdsopgaver til den enkelte elev.

 

Hverken lærere eller skoleledere mener, at ”Fælles Mål” har bidraget til at fastholde eleverne i deres normale klasser, dvs. reducere omfanget af specialundervisning. Hvad angår ”Fælles Måls” betydning for henholdsvis elevernes faglige og alsidige personlige udvikling er lærerne og børnehaveklasselederne en smule delte i dette spørgsmål. Tendensen er, at børnehaveklasselederne umiddelbart i højere grad end lærerne synes at kunne benytte ”Fælles Mål” til at styrke børnenes faglige og alsidige personlige udvikling.

 

Omvendt er lærerne samlet blevet mere opmærksomme og dermed positive over for ”Fælles Måls” betydning som redskab til at identificere fagligt stærke elever samt til at understøtte deres undervisning i tilknytning hertil.

 

I overvejende grad vurderer lærerne, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke skole-hjem-samarbejdet. Gennem arbejdet med ”Fælles Mål”, via f.eks. årsplaner og elevplaner som forældrene får udleveret, har ”Fælles Mål” bidraget til at styrke information og dialog med forældrene. For forældrene bliver det mere konkret, hvad lærerne vil med deres undervisning. Endelig bliver det overfor forældrene muligt mere konkret og præcist at orientere om elevernes faglige niveau og evt. faglige problemer og forventninger. Forældrene i caseundersøgelserne bekræfter, at de har kendskab til ”Fælles Mål”, men langt de fleste forældre har dog ikke umiddelbart erfaret, at ”Fælles Mål” har haft nogen direkte effekt på elevernes undervisning og læring.

 

B. Effekter i forhold til folkeskoleforligets målsætninger

Folkeskoleforliget fra 2002’s overordnede målsætninger handler som tidligere nævnt om, at der skulle ske en styrkelse af faglighed, rummelighed og ind- og udskoling. I det følgende skal ”Fælles Måls” effekter perspektiveres i forhold til de nævnte målsætninger, ligesom det skal tematiseres, om ”Fælles Mål” har bidraget til en styrkelse af folkeskolens evalueringskultur.

 

I lighed med i midtvejsevalueringen vurderes det, at ”Fælles Mål” har bidraget til at sætte faglighed på dagsordenen. Faglighed eller faglige spørgsmål er kommet til at spille en større rolle i skolens hverdag, og der er kommet en tydeligere faglig progression ind i skolen. I nogen grad vurderes det også, at elevernes faglige niveau og udbytte er styrket.

 

Både skolelederne og skoleforvaltningerne - og i et vist omfang også lærerne - er således enige om, at implementeringen af ”Fælles Mål” har styrket fagligheden i skolerne og bidraget til at skabe en mere homogen national faglighed. Især skolelederne og skoleforvaltningerne samt børnehaveklasselærerne vurderer, at ”Fælles Mål” har haft en særlig betydning i forhold til at afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau, mens lærerne er en smule mere tilbageholdende over for denne vurdering. Skoleledere, skoleforvaltninger, lærere og til dels børnehaveklasseledere vurderer tillige, at der er sket en styrkelse af elevernes faglige udvikling.

 

Det overordnede billede er således, at ”Fælles Mål” har bidraget til at øge fagligheden i folkeskolen, forstået som en større fokus og bevågenhed overfor faglige spørgsmål og emner i skolens hverdag, ligesom en folkeskole, hvor mere ensartede rammer for undervisning er til stede, synes at have udviklet sig. Hermed synes en mere homogen national faglighed også at have haft gode betingelser for at udvikle sig.

 

Den større fokusering på faglige spørgsmål og emner synes dog også at have haft som konsekvens, at det er blevet stadig vanskeligere for lærerne at agere spontant og situationsbestemt i forhold til planlægningen af undervisningen, netop fordi at ”Fælles Mål” har øget de faglige krav. Selv på skoler som opfatter sig som ”faglige” skoler, og hvor forældre- og elevsammensætningen er relativ homogen, vurderer mange lærere, at de kan have vanskeligt ved at nå rundt om alle fagenes mål – og ind imellem er nødt til at forholde sig ”fleksibelt” eller ”bøje” de mange målformuleringer. Noget kunne altså tyde på, at ”Fælles Mål” for mange fag og områder er for ambitiøse i forhold til mange elevers situation og niveau. Skismaet mellem undervisningsmål og læringsmål, som blev identificeret i forbindelse med midtvejsevalueringen, gør sig ligeledes gældende i slutevalueringen, hvor mange lærere oplever det vanskeligt i det konkrete lærerarbejde rent pædagogisk at håndtere arbejdet med begge typer af mål.

 

Hvad angår ”Fælles Måls” betydning for rummeligheden i folkeskolen vurderer både skoleforvaltningerne og skolelederne ikke, at rummeligheden i overvejende grad er blevet styrket som led i implementeringen af ”Fælles Mål”. Lærerne mener heller ikke, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke rummeligheden i klassen, mens børnehaveklasselederne har en noget mere positiv vurdering heraf.

 

Indikatorer på, at det ikke vurderes, at rummeligheden er blevet styrket, er f.eks., at både lærerne og skolelederne ikke mener, at ”Fælles Mål” har bidraget til at fastholde eleverne i deres normale klasser, ligesom lærerne heller ikke mener, at ”Fælles Mål” har virket befordrende for arbejdet med undervisningsdifferentiering. Det skal noteres, at børnehaveklasselederne er en anelse mere positive i deres vurdering, hvor de f.eks. vurderer, at de har kunnet bruge ”Fælles Mål” til at styrke elevernes alsidige personlige udvikling.

 

En problemstilling i tilknytning hertil er, at mange lærere og skoleledere vurderer, at rummeligheden har fået vanskeligere vilkår, fordi ”Fælles Mål” har øget de faglige krav og skabt mindre plads og hensyn til andre forhold. Øget faglighed giver således ikke øget rummelighed, men en tydeligere præcisering af fagenes mål og indhold, som ”Fælles Mål” er udtryk for, kan bidrage til at skabe faglig retning og udvikling også for de mindre fagligt stærke elever. I evalueringen har det været muligt at identificere sådanne erfaringer i sammenhæng med andre initiativer, strategier og værktøjer, men generelt synes de at blive overskygget af, at den faglige ”overligger” ifølge lærere og skolelederes vurderinger er hævet, hvorfor rummelighed har fået sværere betingelser.

 

I relation til spørgsmålet om iværksættelse af initiativer inden for de forskellige overgange er det stadig i forhold til indskolingen, at der er iværksat flest initiativer og færrest i relation til udskolingen. I forlængelse heraf vurderes det, at en af effekterne af ”Fælles Mål” er en styrkelse af indskolingsområdet, blandt andet fordi børnehaveklassen i højere grad er blevet en integreret del af skolen. Arbejdet med ”Fælles Mål” for indskolingsområdet vil dog ofte være et blandt flere initiativer, som samlet har haft til formål at styrke indskolingsområdet under et, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere, hvilke effekter ”Fælles Mål” isoleret set har haft. Børnehaveklasselederne vurderer dog under ét, at ”Fælles Mål” særskilt har bidraget til at styrke arbejdet i børnehaveklassen.

 

I modsætning til midtvejsevalueringen hvor aktørerne stor set gav udtryk for, at ”Fælles Mål” ikke havde bidraget til at styrke udskolingsområdet, så kan der i slutevalueringen i mindre grad spores tendenser i retning af en mere positiv vurdering. ”Fælles Mål” benyttes fortsat ikke som afsæt for formaliseret samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men bruges i et vist omfang til at tydeliggøre overfor eleverne, hvad de kan, samt til at vejlede realistisk i forhold til, hvad de skal efter folkeskolen.

 

Afslutningsvis skal det diskuteres, om ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke folkeskolens evalueringskultur. Det generelle billede er her, at skoleforvaltningerne er noget mere positive end skolelederne. Skoleforvaltningerne mener, at ”Fælles Mål” har haft en relativ gavnlig effekt på evalueringskulturen på skolerne, mens skolelederne og lærerne ikke er helt så positive i deres vurdering heraf.

 

Som det blandt andet fremgik af de casebaserede undersøgelser, så har evalueringskultur været et centralt tema mange steder de senere år. I det omfang ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke evalueringskulturen, må ”Fælles Mål” opfattes som et blandt flere samvirkende instrumenter, som har haft til formål at styrke folkeskolens evalueringskultur.

 

Evalueringen viser da også, at det kun er et fåtal af skolerne, der har opstillet retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal inddrages i den løbende evaluering af undervisningen. Tilsvarende er det en meget lille andel af skolerne, der i praksis følger op herpå. Lærerne og børnehaveklasselederne synes dog til en vis grad at inddrage ”Fælles Mål” i den løbende evaluering af undervisningen. Målstyringen har altså bidraget til at styrke evalueringskulturen, fordi man nu som lærer har nogle konkrete målepunkter at forholde sig til. Det er således blevet nemmere at identificere og evaluere elevernes faglige udbytte og niveau. Evalueringskulturen synes altså til en vis grad at være blevet styrket i relation til den daglige undervisning, idet den nu i højere grad er kommet til at omhandle faglige evalueringer af såvel eleveres læring som den undervisning, de modtager.


 

[1] Hasner (2005)

[2] Efter aftale med Undervisningsministeriet er dette spørgsmål ikke blevet undersøgt i slutevalueringen, da et planlagt arbejde (nedsættelse af arbejdsgrupper) med at formulere nye trin- og slutmål blev igangsat af undervisningsministeriet inden slutevalueringens afleveringsfrist (1.november, 2007), hvorfor undersøgelsen af om der var behov for justeringer og præciseringer ikke længere var relevant.

[3] De fire implementeringsforløb skal opfattes som idealtyper i Webersk forstand, jf. Weber (1969).

[4] Generelt vurderer skolelederne, at effekten har været større, end lærerne gør, hvilket må ses i sammenhæng med de to aktørers forskellige organisatoriske placering.

28-09-2017 / Carlo Grevy

Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu

 

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

ny website: www.graviton.dk