Lyngsø (1993)

Hansen (1999)

Stålhammar (s. 119-142)

Kommentarer til læsningen. I Lyngsø (1993) ser vi primært på de generelle betragtninger over den kognitive semantik. De mere litterære betragtninger er ikke så væsentlige - men teksten er en god generel fremstilling af Lakoff og Johnsons teorier. Hansenteksten er en kritik af Lakoff og Johnsons forskning (der henvises her til hans artikel i Hermes 18, en artikel, som det kan anbefales at læse). I Staalhammarteksten finder vi igen, som i de sidste mange sider, en hel række gode eksempler på metaforer, denne gang specielt inden for tekniske og didaktiske felter.

Generelle betragtninger: litterater kan have berøringsangst - man bør gå tæt på ordene. Man kommer tættere på psykologi, socialitet og historie - ja på verden…

Metaforer: erkendelsesteoretisk eller kognitiv interesse - en fænomenologisk læsning.

Serres.

- tværvidenskabelig

- neurofysiologi, datalogi, lingvistik, psykologi, litteraturteori etc.

- hvorledes "vore hoveder fungerer"

- hvordan vi perciperer og kategoriserer (og handler?)

- Descartes og Kant

- opgør med logiske semantiske tradition

- sprogets indholdsside er billedlig organiseret

Metaphors we live by

- jeg gennemhuller hans argumenter

- kritikken ramte præcist

- ikke til at skyde igennem

- hun forsvarede sine synspunkter

meningsudveksling er krig

dybdestruktur

begrebsmetafor - en platonisk idé

- i "hovederne" på mennesker

- et bestemt kulturelt fænomen

- mytologi, poesi, dagligsprog

begrebsmetaforer, fx tid er penge

orienteringsmetaforer, fx lykke er op, ulykke er ned

kobling til spatiale orienteringer (M)

The body in the mind

- fænomenologiske erfaringer

- "MWLB er overvejende empirisk funderet" (no no)

- førbegrebslige struktureringsmekanismer

- kohærens

Lakoffs interesse for poetiske metaforer

- liv, død og tid

- "optager vores sind i særlig grad" (…)

- "livet er en rejse"

(s. 55) - henviser igen til empirisk undersøgelser

"mapping" - afbildning eller projektion (kildeområde, målområde)

Kildeområderne forstås direkte og umetaforisk, førbevidste struktureringer

Metaforer bruges til målområder, som er særligt vanskelige at begribe direkte (kan vi da begribe noget direkte???)

ikke logisksemantisk, ikke formallogisk manipulation (hvor noget får mening via en direkte reference til den "objektive" ydre verden)

filosofi

det transcendentale er objektivt (modsat Kant, tiden og rummet)

genstande er derimod både midler og mål for erkendelsen

tæt på Lakoffs eksperientaisme

fx applikeres et træ på familien som et slægtstræ

et eksempel - måling af pyramide via skygger fra hhv. en pind/pyramiden

pinden kunne være metaforen - men den kan udskiftes af principielt et andet objekt (ikke metafor i streng forstand)

Litterære metaforer

- lys, luft og vand

- skove, landskaber og byer

Billedmetaforernes status

- en almen gyldighed

- fx samfundet er en krop, tid er penge (kulturspecifikke)

- billedmetaforer er tværkulturelle (…)

- fx "sollys som edderkoppespind"

- "one-shots"

begrebsmetaforerne strukturer vores socialitet

billedmetaforerne strukturerer vores æstetiske adfærd…

Carsten Hansens besøg på Berkeley

Lakoffs førsteårshold i lingvistik

- "havnet i en blindgyde" - "livet er en rejse"

- skrevet på tre måneder

- løs og rodet

- påstande

- forenklinger

- manglende belæg og referencer

- tvivlsom empiri

Metaforer

- fra retorisk udsmykning til humanbiologiske væsners selvbegribelse og omverdensforståelse

- "not just matters of the intellect"

- fra objektivisme til enhver menneskelig aktivitet, fx sprog, matematik, sex, stemmeafgivelse.

- politik: en variant af ideologikritikken, fastholdelsen af bestemte situationer

Ny opfattelse af kategorier

- ikke kriterielle træk

- ikke enten eller-tilhørsforhold

- kategorier har ikke intern struktur

Lakoffs ekletiske arbejde (han samlede hvad andre havde lavet grundforskningen til)

- ikke nødvendige og tilstrækkelige betingelser vedr. kategorier

- ikke et enten eller-forhold

- kategorier har intern struktur

- baseret på menneskelig erfaring

- medlemskab er et spørgsmål om grad

- prototypiske forekomster

fx "at køre", hvor hører det til?

Objektivisme (gentagelse)

her (wfdt): casestudierne 1) anger og 2) over og there-konstruktioner

forståelse ud fra kroppen

Problem (jf. Hansen i Hermes 18): sammenhæng mellem den reale verden og det konceptualiserende menneske!

Golfkrigen - konkret politisk analyse

Mind-based mathematics

Politiske verdensbilleder

- nation-as-family

Den strikse fadermodel: rå, brutal, overhovedet, selvdisciplin, belønning og straf: moral er sundhed - amoral er sygdom

Omsorgsmodellen: omsorg, empati, lykke, socialitet

Moral actions - dødsstraf, abort offentlige ydelser

ideologikritik

Teoretisk fundering af sprog-tanke-forholdet

Koblinger - sæt af koblinger

alle abstrakte begreber som aktion, begivenhed, agent, ønske, årsag, tanke, viden, retfærdighed, kærlighed, argument, demokrati

Ikke tilstrækkelig forklarende

" …siden MWLB [er der] ikke sket noget kvalitativt skred i den lakoff/johnsonske teori!"!!!

Der er sket

- en omnipotentiering af teorien og begrebsapparatet

- fra metaforer til kognition

- raffinering

- empiriske detailanalyser (no no)

en stående kritik

Tekniske termer: værktøjer - apparater

De fleste mennesker er eksperter på et eller flere specialområder.

Børn: specielle termer i leg og spil

Områder med veletablerede termer: fx musik, mode, håndarbejde, madlavning

Hvert "område" har sine egne termer, der kan signalere domæne, territorium og loyalitet m.v. og er ofte lånt fra andre områder.

Hvert arbejde har sin terminologi, sit nomenklatur - med lokale varianter!

Dette kan have markedsmæssige årsager, fx har de forskellige bilproducenter forskellige navne på de samme reservedele.

"En almen iagttagelse er, at når metaforer er mest udbredte, når forklaringsbehovet er størst"

Fx når nye maskiner eller metoder introduceres eller ny viden skal udbredes

Metaforerne bygger broer mellem det velkendte og det nye!

Termer etableres fordi viden skal kunne videreformidles uden at indgå i en decideret praksis (oplæringsproces)

Gamle håndværkstermer baseres på værktøjets udseende, fx fuchsshwanz, tænder på save og T-profil (I-profil, U-profil)

I andre tilfælde er det helhedssynet der bestemmer: fx luftskib, der har styrbord og bagbord. Flyet har besætning af kaptajner, styrmænd, piloter (af lods)

Der er spor af historiens gang: fx landbrugets eller krigens terminologi, hvor fx form og funktion kombineres: bajonetfatning.

Hest indgår i mange ord (fra landbruget)

Substantiver, verber og adjektiver

verber - spontant baseret på lighed

fx: at køre bil

-ig eller -lignende, fx en grødlignende masse

Tekniske termer: hentet fra hverdagssproget og anvendt metaforisk

En gensidig påvirkning - også mere tekniske termer lånes ud til almensproget, fx

I dag: fagområder er specialiserede og internationaliserede, hvorfor der ikke lånes så meget fra hverdagssproget! Derimod lånes fra andre tekniske fagsproglige områder!!!

fx fra lingvistik til biologi (DNA, genteknologi)

Baseres ofte på ligheder

nye ord inden for selve området: data, baud, byte, modem etc.

Øvrige termer: stor variation (…)

"… de bagvedliggende elektroniske processer ær svære at forstå for de fleste brugere"

En række er baseret på ydre ligheder (fx skærme, tastatur)

Arbejdet i computeren er usynligt (modsat bilens tandhjulssæt, benzinpumpe, fladrem)

Data flyttes, der er arkitektur og syntaks

Hukommelse - kapacitet, kraft, hurtighed, lager og lagring.

Få af de engelske termer oversættes til selvstændige danske/svenske termer

De tilpasses nødtørftigt

cursor -> markør

motherboard -> bundkort

editor

supervisor

files

libraries -> biblioteker

Personificeringer - fra det engelske til det danske bevares det personificerende

translator

host

data family -> generationer

dumme og intelligente terminaler

server/slave, klienter

læsehoveder

Andre: dokumenter, mapper, skriveborde

Programfunktioner: spørge, udtale sproget, være intelligent, kende noget, være smart, ubehagelig, finde noget, være korrupt

Sherry Turkle

- små børn taler til computeren, når de spiller computerspil

- sammenblanding af maskine og menneske

- studerende gør det samme - helt anderledes måde at forholde sig på end til fx biler eller stereoanlæg. Fx bruges alle pronomener.

Mennesker personificerer altid den maskine, som for tiden repræsenterer ny landvinding (…)

Komplicerede apparater anses for tænkende. (Nej - kan eftervises empirisk)

Biler, både, cykler og skrivemaskiner kan gives navne og tales om som personligheder.

AI/McCarthy

- maskinintelligens

- ekspertsystemer

- filosoffer, neurologer, sociologer og psykologer

(og hele den kognitive forskning)

IT-systemer

- Nettet

- Det elektroniske netværk

- postsystem

- telefonsystem

- et varehus

- en boghandel

specielt kvindeligt - net, masker, væve

Dette gælder mange nye tekniske landvindinger!!! (computerudviklingen speciel, idet det er sket på kort tid)

Fra Bibelen: kundskabens træ - kundskabens frugt

1700-tallet: mennesket kunne udvikle sig, blive dannet, skabe sig selv!

fra lavere til højere niveauer

i etaper

bygge viden op

akkumulere viden

frugten, kundskaberne

syntese

den færdige frugt

Pædagogik

ud-dannelse

progression

vokse

bevægelse fremad eller opad

niveauforskelle

en proces i tiden: som rejsen gennem livet

Niveauer

grundskole

grundskole - mellemskole - højere læreanstalter

højere uddannelse

højskoler

niveauinddeling

bred og dyp viden

fordybelse

vidtgående kundskaber

Transport af kundskaber

formidling

informationer kan søges

viden kan indhøstes

viden er som en beholdning

elever kan få et indspark

Rumlige vidensmetaforer

elevcentrering

helhedssyn

fragmentering af viden

halvuddannet (seminarist)

emnegrænser

afgrænsede vidensområder

overbygningsuddannelsen

grænseoverskridende kurser

indgange til studiet

overgange mellem studierne

man følger kurser

man gennemgår stof

man har studieplaner

læseplaner

studiernes indretning

studiernes retningslinier,

som man kan orientere sig i

engelsk: course -> kurs (kursus)!

man holder et kurs(us) - går igennem noget materiale

De udfordringer, som udviklingen fører med sig, bruger vi senere i rapporten til at sætte en kurs for, hvordan vi i Danmark skal anvende de nye teknologier og omstille os til netværkssamfundet.

Eksportkontrollen betyder bl.a., at den danske softwareindustri ikke frit kan anvende kryptering i eksportprodukter - et indgreb, som brød med den hidtidige danske kurs på IT-området. Amerikanernes pres endte i den såkaldte Wassenaar-aftale, der fastsætter eksportregler, der ligger meget tæt op ad de amerikanske regler Af Bjørn Kassøe Andersen - kassoe@direction.dk

Hverken oppositionen eller presse var opmærksom på, at regeringen var ved at ændre kurs.

Kritik I januar blev situationen yderligere tilspidset, da IT-sikkerhedsrådet, et rådgivende organ nedsat af Forskningsministeren, kraftigt kritiserede regeringens kurs.

I en lang line fastgjort til enden af klyverbommen, roedes gig´en derefter i 2½ stiv klokketime op imod dønningen, hvorved det lykkedes at holde JUNO på kurs med "næsen" op mod søen, indtil nordøstmonsunen kl 10.30 begyndte lufte.

Basis

basiskundskaber

basisniveau

problembaseret indlæring

opbygge viden

fundamental viden

fordybet viden

grundforskning

grundlæggende forskning

lærerunderstøttet undervisning

Akkumulation og vækst

tilvækstproces

kunstabstilvækst

viden som evighedsmaskine

vidensmiljø

levende forskning

forskningsklima

Arbejde/produktion

skolearbejde

arbejdsplads

teknik

kontrol

præstationer

resultat

strømlinet udbud

mål- og resultatstyring

- fra industriens kvalitetskriterier

fx også

- om det kan lønne sig

- at satse p studierne

- hvorvidt de vil give afkast

- humankapital

- investering

Arvmetaforer

- kulturarv

- kulturskatte

Comenius' teorier - lysmetaforer

- et lys går op for en

- man indser

- gennemskuer

- indsigt

Metaforer vedr. synssansen

- kundskaber kortlægges

- inlæringsdiagrammer

- tankekort/mindmaps

- synsvinkler

- problemerne belyses

- forskellige indfaldsvinkler til problemerne

- perspektiv

- perspektivet er bredt eller vidtgående

Bevægelsesmetaforer

- banebrydende forskning

- grænseoverskdridende

- erobringer af ny områder

- nye landvindinger

- viden mod nye horisonter

- forskningsfelter

- frontlinieforskning

Sammenfattende om forskningen

- beskriver noget begrænset og tidsmæssigt afgrænset

- investering

- kapital

- etaper, i takt med den rette teknik

- kvalitetskontrol

- akkumuleres

- der skal finde nye veje

Dog stadig burde læselysten og tørsten efter kundskaben være drivkraft…